Vi må godt blive gift

Vi har fået brev fra Århus Kom­mune — Borg­meste­rens Afde­ling. Sva­ret på vores ind­sendte ægte­skab­ser­klæ­ring — en såkaldt prø­vel­se­s­at­test. Her står der:

Det atteste­res, at betin­gel­serne for ægte­skab mel­lem oven­nævnte er opfyldt.

Så vi må gerne blive gift for Århus Kom­mune

Gavekoordinator eller ej?

Nu er vi gået i gang med at udvide gavei­de­li­sten med alskens store og små ting, som vi synes er prak­ti­ske, smarte, flotte, pæne, dej­lige, tek­ni­ske og alt muligt andet godt. Og til det kan man jo natur­lig­vis søge inspira­tion på det store Inder­net — læg i øvrigt mærke til, at når man goog­ler “ bryl­lups­blog”, så lig­ger vi pt. #2

På mange andre sider der­ude i det Store Vide Spind kan man se, at andre har valgt at udnævne en gave­ko­or­di­na­tor — det vil sige en per­son, der hol­der styr på, at der ikke er alt for mange gæster, der køber præ­cist den samme gave. Men så er pro­ble­met vel hel­ler ikke større? Det er vel ikke værre end til jul eller fød­sels­dag, når man risi­ke­rer at få et eller flere eksem­pla­rer af den samme CD, DVD-film, skjorte, strøm­per, bade­ring eller udstillingsmontre?

Vi har der­for valgt ikke at udnævne en gave­ko­or­di­na­tor. Kort og godt. Selv om bryllup.dk til­by­der hjælp i form af deres gave­sty­rings­mo­dul til at gøre plan­læg­nin­gen frem til den store dag let­tere, har vi valgt at tro på, at besvæ­ret (læs: udfor­drin­gen) med at bytte even­tu­elle dub­let­ter af gaver bag­ef­ter bli­ver minimalt.

Er traditioner vigtige?

Hjemme hos os har vi dis­ku­te­ret, om det er vig­tigt at følge tra­di­tio­ner fordi de er tra­di­tio­ner — eller om man skal følge dem fordi de er romantiske?

Helt kon­kret dre­jer det sig om tra­di­tio­nerne, der siger, at brudg­om­men ikke må se bru­dens kjole (eller bru­den på selve dagen) før begge par­ter står i kir­ken. Men er det vig­tigt? Hvad er argu­men­terne (tra­di­tions­bundne eller roman­ti­ske) for at man ikke må se hin­an­den før man står i kirken?

Jeg fin­der det en smule under­ligt, at man som et intel­li­gent, velud­dan­net, moderne men­ne­ske skal følge tra­di­tio­nerne bare fordi de er der. Jeg er af den opfat­telse, at det er i orden at stille spørgs­mål og udfor­dre gamle måder at gøre tin­gene på.

Så jeg spør­ger lige den dan­ske blogs­fære: Skal man følge tra­di­tio­nerne fordi de er der og fordi vores histo­ri­ske bag­grund balan­ce­rer på dem og fordi de er en stærk del af vor kul­tur? Eller skal man se igen­nem fin­grene med de tra­di­tio­ner, der bli­ver besvær­lige, synes gam­mel­dags eller måske endda stri­der imod vores måde at leve sam­men på?

Jeg har min hold­ning og Malene har hen­des — men hvad siger I andre? Kom­men­ta­rer mod­ta­ges gerne!

Man kan kun have ét efternavn!

Tid­li­gere skrev vi, at vi havde sendt blandt andet nav­ne­æn­dring­blan­ket­terne. Nye i faget som vi er, var de udfyldt for­kert. Man kan kun have ét efter­navn, så ved I det! Alt mel­lem for­navn og efter­navn er mel­lem­navn! Nu får vi så til­sendt nye nav­ne­æn­dring­blan­ket­ter, så vi kan udfylde dem kor­rekt. Det kunne nem­lig ikke bare gøres over tele­fo­nen, for så vil det være doku­ment­falsk, eller noget…

Brudekjole

I dag har jeg prø­vet bru­dekjo­ler — gulvlange hvide og elfen­bens­far­vede kre­a­tio­ner med cor­sa­ger, per­ler, tyl og kæmpe tunge slæb. Dej­ligt at være prin­sesse i en times tid! Det bli­ver dog ikke en af kre­a­tio­nerne fra i dag, som jeg svan­ser op ad kir­ke­gul­vet i. Jeg skal nem­lig gif­tes i en blan­ding af begge mine mødres kjo­ler, så jeg er spændt på hvad resul­ta­tet bli­ver Mere om det senere…

Det kommer, det kommer…

Min far rin­gede i dag og mente bestemt, at vi havde glemt noget på vores blog… “Der står ikke noget på jeres gave­li­ste og hvor er kør­sels­vej­led­nin­gen?”. Vi reg­ner ikke med, at folk stormer ud og køber gaver til os alle­rede eller tager turen til Øster Brøn­der­s­lev–kan­ten. Til dem der undrer sig, så skal både kør­sels­vej­led­ning (som du kan finde her mid­ler­ti­digt) og ønske­li­ste nok blive lagt ind. Sådan en ønske­li­ste skal jo tæn­kes igen­nem

Telefonnummer og mailadresse

Jeg har lig­get søvn­løs i nat (eller i hvert fald lig­get og spe­ku­le­ret da jeg våg­nede). Var der mon skre­vet tlf.nr. under SU?? Det kunne jeg så kon­sta­tere, at det var der ikke…
Da det ikke er alle invi­te­rede, som har vores tlf. nr. må vi håbe, at de kan finde vores tlf.nr på anden vis (via fami­lie, Krak, De Gule Sider…) eller også kom­mer de her:

• Ulrik: 2440 8448
• Malene: 2263 6083
• e-mail: hoey­er­kold (a) os (punk­tum) dk
• Pr. 1/6–2007 har vi des­u­den fået fastnet-telefon: 8616 8448

Papirerne er sendt

I dag har Malene trod­set for­å­rets luner for at komme på post­hu­set og sende vores under­skrevne ægte­skab­ser­klæ­ring og nav­ne­æn­drings­blan­ket­ter.
Henne på post­hu­set lagde hun først en stor A4-kuvert med adressen

Viel­ses­kon­to­ret
Råd­hu­set, vær. 212
8100 Århus C

…og bad om fri­mærke til den. Der­ef­ter bad hun om 40 fri­mær­ker og den flinke post­dame gjorde en stor ind­sats for at finde de pæne­ste fri­mær­ker, da hun jo straks havde luret, at de måtte være til invi­ta­tio­nerne. Tak for hjæl­pen, rare post­dame.
Invi­ta­tio­nerne er på vej med Post Dan­mark — en del af dem bli­ver dog udle­ve­ret ansigt til ansigt, når vi møder de heldige.

Han bliver SÅ flot!!!

Han bli­ver så flot, når vi skal gif­tes (det er han jo også nu), men han bli­ver ekstra flot d. 18/8. I går var vi nem­lig i Aal­borg og finde bryl­lup­støj til Ulrik. Jeg måtte næsten fælde en tåre. Jeg kom­mer vist til at bruge vand­fast mascara på bryl­lups­da­gen

HøyerKolds bryllupsblog er gået i luften!

Her er det før­ste blo­gind­læg på vores nye, fæl­les blog, som i over­ve­jende grad kom­mer til at handle om det fore­stå­ende bryl­lup, vi skal holde i august måned.

Og hvem er “vi” så? Malene Høyer og Ulrik Kold, to forel­skede tur­tel­duer, der for et par måne­der siden beslut­tede sig for at blive gift d. 18. august 2007. Det må være nok om os lige nu. Der kom­mer sik­kert flere, lange histo­rier om vores for­hold, vejen til bryl­lup­pet og den efter­føl­gende hverdag.

Tan­ken er, at vi mini­mum en gang om ugen vil skrive om små og store udfor­drin­ger, over­ra­skel­ser, over­vej­el­ser og plan­læg­ning i for­bin­delse med at blive gift og sme­det sammen.

Vi håber og tror på, at ven­ner og fami­lie samt andre inter­es­se­rede vil finde for­nø­jelse ved at følge med her på bloggen.

Vel­kom­men til!