Gavekoordinator eller ej?

Nu er vi gået i gang med at udvide gavei­de­li­sten med alskens store og små ting, som vi synes er prak­ti­ske, smarte, flotte, pæne, dej­lige, tek­ni­ske og alt muligt andet godt. Og til det kan man jo natur­lig­vis søge inspira­tion på det store Inder­net — læg i øvrigt mærke til, at når man goog­ler “ bryl­lups­blog”, så lig­ger vi pt. #2

På mange andre sider der­ude i det Store Vide Spind kan man se, at andre har valgt at udnævne en gave­ko­or­di­na­tor — det vil sige en per­son, der hol­der styr på, at der ikke er alt for mange gæster, der køber præ­cist den samme gave. Men så er pro­ble­met vel hel­ler ikke større? Det er vel ikke værre end til jul eller fød­sels­dag, når man risi­ke­rer at få et eller flere eksem­pla­rer af den samme CD, DVD-film, skjorte, strøm­per, bade­ring eller udstillingsmontre?

Vi har der­for valgt ikke at udnævne en gave­ko­or­di­na­tor. Kort og godt. Selv om bryllup.dk til­by­der hjælp i form af deres gave­sty­rings­mo­dul til at gøre plan­læg­nin­gen frem til den store dag let­tere, har vi valgt at tro på, at besvæ­ret (læs: udfor­drin­gen) med at bytte even­tu­elle dub­let­ter af gaver bag­ef­ter bli­ver minimalt.

Er traditioner vigtige?

Hjemme hos os har vi dis­ku­te­ret, om det er vig­tigt at følge tra­di­tio­ner fordi de er tra­di­tio­ner — eller om man skal følge dem fordi de er romantiske?

Helt kon­kret dre­jer det sig om tra­di­tio­nerne, der siger, at brudg­om­men ikke må se bru­dens kjole (eller bru­den på selve dagen) før begge par­ter står i kir­ken. Men er det vig­tigt? Hvad er argu­men­terne (tra­di­tions­bundne eller roman­ti­ske) for at man ikke må se hin­an­den før man står i kirken?

Jeg fin­der det en smule under­ligt, at man som et intel­li­gent, velud­dan­net, moderne men­ne­ske skal følge tra­di­tio­nerne bare fordi de er der. Jeg er af den opfat­telse, at det er i orden at stille spørgs­mål og udfor­dre gamle måder at gøre tin­gene på.

Så jeg spør­ger lige den dan­ske blogs­fære: Skal man følge tra­di­tio­nerne fordi de er der og fordi vores histo­ri­ske bag­grund balan­ce­rer på dem og fordi de er en stærk del af vor kul­tur? Eller skal man se igen­nem fin­grene med de tra­di­tio­ner, der bli­ver besvær­lige, synes gam­mel­dags eller måske endda stri­der imod vores måde at leve sam­men på?

Jeg har min hold­ning og Malene har hen­des — men hvad siger I andre? Kom­men­ta­rer mod­ta­ges gerne!

Man kan kun have ét efternavn!

Tid­li­gere skrev vi, at vi havde sendt blandt andet nav­ne­æn­dring­blan­ket­terne. Nye i faget som vi er, var de udfyldt for­kert. Man kan kun have ét efter­navn, så ved I det! Alt mel­lem for­navn og efter­navn er mel­lem­navn! Nu får vi så til­sendt nye nav­ne­æn­dring­blan­ket­ter, så vi kan udfylde dem kor­rekt. Det kunne nem­lig ikke bare gøres over tele­fo­nen, for så vil det være doku­ment­falsk, eller noget…