vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Morgengaven er reddet!

    Jeg har lige været en tur omkring MAKE Maga­zi­nes blog, hvor jeg opda­gede dette smykke, der vil passe ind i enhver (tid­li­gere) Com­mo­dore 64–ejers hjem — eller om hans kære­stes eller kom­mende kones hals. Smyk­kerne er fra Mike & Maaike — og vir­ke­lig en fryd for øjet. Sam­men med 8-bit-slipset.  Så slip­set til jak­ke­sæt­tet er også reddet.

    Men jeg vil godt lige spørge igen: er mor­gen­ga­ven endnu en tra­di­tion, man kan være for­u­den? Vi har i hvert fald fra­valgt den. Bryl­lup­pets omkost­nin­ger bli­ver jo ikke min­dre af også at skulle købe mor­gen­ga­ver — men på den anden side set, så er der jo ingen, der siger, at en gave behø­ves at koste tusind­vis af kro­ner for at være beun­drings­vær­dig, roman­tisk og kunne huskes i mange år fremover.

    Hvad siger du til mor­gen­ga­ver? Har du fået eller givet en mor­gen­gave, da du blev gift? For­ven­ter du selv at få eller give mor­gen­gave til dit eget bryl­lup? Jeg vil gerne høre dit bud på endnu en tradition.

  • Mareridt

    I nat havde jeg mare­ridt om vort fore­stå­ende bryllup.

    Jeg drømte, at min gode veninde Mari­anne, som har fået til opgave at ordne hår og make-up på mig på dagen, først duk­kede op et kvar­ter før bryl­lup­pet. Hun havde egent­lig mere travlt med at gøre sig selv klar, så jeg måtte hur­tigt kaste noget mascara på vip­perne og mit hår hang bare og var kedeligt.

    På vej til kir­ken gik jeg forbi en tank­sta­tion med ben­zin til kr 7.00!! Og jeg var totalt ærger­lig over, at jeg ikke havde tid til eller mulig­hed for at tanke! Da jeg jo var i tids­nød, ven­tede jeg på en bil ved tank­sta­tio­nen, men hende, som jeg ville låne bilen af, kørte bare!! Så jeg måtte gå.

    Da jeg kom til kir­ken var der ingen men­ne­sker. Jeg gik alene op til alte­ret og fik at vide, at jeg nu var gift. Og så tænkte jeg meget skuf­fet; var det bare det?! Senere i drøm­men, fik jeg dog at vide, at det måtte være noget, som jeg havde drømt, for jeg fik nem­lig chan­cen igen.

    Det er åben­bart essen­sen af det jeg bekym­rer mig om for tiden: Bryl­lup og ben­zin­pri­ser :-D