Månedsarkiv: september 2007

Pink sky

I går aftes var dette syn udsig­ten fra vores hoved­dør. Ulrik blev beor­dret ud for at foto­gra­fere — han er jo lidt højere end mig :-) Det er et af hver­da­gens glæ­der — at se flotte sky­for­ma­tio­ner og fore­stille sig hvad de lig­ner. Jeg synes, det lig­ner to mus oven på hinanden.

I mor­gen skal vi bruge lidt af vores bryl­lups­gave — et gave­kort til Voxhall. Vi skal høre/se Je m’appelle Mads og Bounty Nil­ler — kendt fra TV. Det blog­ger vi nok om senere.

Up date: Vi fik ikke rig­tig skre­vet om kon­cer­ten, men vi købte denne CD.

Je m'appelle Mads & Bounty Niller - Greatest Hits

Båden, der er opkaldt efter kvinden i mit liv

I dag har vi været turi­ster i Lun­de­borg på Syd­fyn og set lystbå­den, der er opkaldt efter kvin­den i mit liv. Hun er fin, hvid og hur­tig og lig­ger og duver så blidt på bøl­gen den blå.

Vi gik rundt og kig­gede ned i van­det i Lun­de­borg lystbå­de­havn og så blandt andet også en stor, flot brand­mand, der lå i van­det med de lange røde arme.

På køre­tu­ren hjemad blev vi enige med os selv om, at vi skal bruge langt mere tid som turi­ster i vores eget land. Vi mang­ler bare lige et storm­køk­ken, et par gode lig­ge­un­der­lag og så en god, varm sovepose til Malene, så er vi klar til at rejse ud i det bak­kede Danmark.

Chokolade, der er så nyt, vi må blogge om det

På Bil­kas cho­ko­la­de­hyl­der fandt vi i dag denne nye cho­ko­lade fra Ant­hon Berg, som har det knap så mund­rette navn Ant­hon Berg Cho­co­late The­rapy Wel­l­ness. Det er en 72% mørk cho­ko­lade, der er smagt til med grøn te, inge­fær og citron. Den sma­ger godt og lig­ger godt på tun­gen, da den er for­met som en buet mønt.

Sven­skerne vil åben­bart gerne rek­la­mere med pro­duk­tet, mens den dan­ske afde­ling ikke lader til at kende noget til produktet.

Bil­le­det af cho­ko­la­de­æ­sken er taget i vores nye lystelt: en papir­spose fra Vero Moda. Malene lå på maven på gul­vet og stak kame­raet ind i posen for at tage det bedst mulige bil­lede til vores nye for­bru­ger­ser­vice. I skulle have været der. Eller også skulle vi have haft et kamera mere.

Bemærk, at ind­læg­get hver­ken er betalt af Vero Moda eller Ant­hon Berg.

1 måned som ægtepar

For 1 måned siden var vej­ret fan­ta­stisk smukt og æblerne var klar til at blive spist lige fra træet. Det er i dag også en måned siden vi blev gift og der­med blev Ulrik og Malene Høyer Kold. Dagene er gået utro­ligt hur­tigt siden da — eksem­pel­vis prø­ver vi sta­dig at finde plads til alle vores gaver. Og mens jeg sid­der og skri­ver ind­læg, er Malene i gang med at skære papir til, så vi kan få sendt tak­ke­kort ud. Det er vel ikke for sent at vente en måneds tid med dem?

I øvrigt er du sta­dig vel­kom­men til at sende os dine bil­le­der fra bryl­lup­pet d. 18. august. Vi har netop mod­ta­get en hel masse fra Tho­mas Ledet. Dem bli­ver det mulig­vis også muligt at se mere til på 23.

Fondue, mojito og Zzzzz…

I fre­dags var vi til fød­sels­dag hos Lisa. Mange tak for en rig­tig hyg­ge­lig aften! Fon­duen fik en revi­val denne aften, så den fik ikke for lidt med diverse kød­tern, tiger­re­jer, cham­pig­non, peber­frugt m.m. Men man bli­ver godt nok træt af at spise så meget :-)

Det er ikke sår’n at være ble­vet kur’n :-)

Nyt efternavn, nyt pas?

Jeg blev gjort opmærk­som på, at det måske kan være nød­ven­digt at få lavet nyt pas, når man er ble­vet gift og fået nyt efter­navn. Sand­syn­lig­vis pga. ter­r­ortrus­len er det åben­bart meget vig­tigt i nogle desti­na­tio­ner, at nav­net på fly­bil­let­ten og i pas­set er det samme.

Politi.dk oply­ser i for­bin­delse med for­ny­else af pas, at man skal med­bringe doku­men­ta­tion for rette navn, som er nød­ven­digt, hvis dit navn er ændret fx i for­bin­delse med vielse/navneændring.

Så jeg burde jo få lavet et nyt pas. Jeg fik dog nyt pas sid­ste år, så jeg synes, at det er lidt fjol­let at få et nyt så kort tid efter. Det koster trods alt knap 600 kr.

Måske skal jeg bare sikre mig, at jeg ikke får skre­vet mit nye navn på bil­let­ten, hvis vi plud­se­lig fin­der ud af, at vi skal ud at flyve…

Er der nogen, der sid­der inde med erfa­rin­ger på dette område?

Lørdag aften stampede vi i takt

Musik­hu­set her i Århus havde i lør­dags den store ære at kunne byde Ulrik og Malene Høyer Kold inden­for til en fore­stil­ling med percussion-ensemblet Stomp. Vi havde givet os selv en mid­dag på Restau­rant Rich­ter og en fore­stil­ling i Musik­hu­set i bryl­lups­gave, så lør­dag aften sad vi spændte som små børn og klap­pede hin­an­den på lårene og vid­ste fak­tisk ikke helt, hvad vi skulle for­vente af de næste par timers sceneoptræden.

8 mænd og kvin­der slog, fejede, klik­kede, knip­sede, tram­pede, stam­pede, løb og sprang over sce­nen i et hek­tisk show, der invol­ve­rede en masse dag­lig­dags gen­stande, som alle afgav en eller anden form for lyd. For folk med rytme i krop­pen var det svært at sidde stille — kan jeg per­son­ligt skrive under på.

Der blev spil­let på alt fra feje­ko­ste, pla­stikpo­ser, iso­le­rings­rør, storm­ligh­tere, bil­fælge, metals­pande, køk­ken­va­ske (med vand), svup­pere og meget andet. Meget kre­a­tivt, meget ryt­misk og meget hek­tisk. Jeg sad bag­ef­ter til­bage med en for­nem­melse af, at det hele var lige en tand for jazzet — at ryt­merne aldrig helt fik tid til at finde vej helt ind og sætte sig. At det hand­lede om på kor­test tid at demon­strere så mange for­skel­lige ryt­mi­ske vari­a­tio­ner som muligt.

Det sam­lede ind­tryk af afte­nen var meget blan­det. Påklæd­nin­gen var meget pun­ket, musik­ken var stærkt inspi­re­ret af samba og kar­ne­val, det musi­ske udtryk var meget jazzet og sce­nes­howet var en blan­ding af klov­neri, mili­tær excercits med kosteskaf­ter, kampsport og bal­le­t­ag­tig løben-rundt-mellem-hinanden.

Hel­dig­vis slut­tede ekstra­num­rene afte­nen af med at ind­drage publi­kum i en grad, hvor 1.000 men­ne­sker klap­pede i sin­drig takt med den karis­ma­ti­ske Stam­per på sce­nen. Jeg kan anbe­fale et Stomp-show, men husk at tage øre­prop­per med. Ski­stave, der bli­ver tævet imod olie­tøn­der larmer!

Vores nye køkkenvidunder er nu indviet

I går hen­tede vi den mintblå Kit­che­nAid Artisan Mixer, som vi bestilte i dagene efter vores bryl­lup for 3 uger siden. I dag fandt den sin plads på køk­ken­bor­det og Male­nes før­ste udbrud, da den blev tændt, var: “Hold da op, den er da støjsvag!”.

Og nu har vi prø­ve­kørt den to gange i dag. Ind­til videre er den en klar suc­ces. Den kan både røre pizza­dej og almin­de­lige gær­brød. Og den lar­mer næsten ikke.  Næsten.

Efterbryllup med hotdogs, Asti og bryllupskage

I fre­dags holdt vi en fest for en lille flok ven­ner og bekendte fra Århus for at få spist den ret anse­e­lige mængde pøl­ser, pøl­se­brød og bryl­lup­skage, der var til­bage efter vores bryl­lup for 14 dage siden.

Sta­tus efter festen er nu, at der ikke er mere bryl­lup­skage — udover den rest, der kan ses på bil­le­det nederst. Den er dog til vores 1-års bryl­lups­dag. Der er ikke mere jord­bær­snaps — men til gen­gæld er der sta­dig en del pøl­ser og mas­ser af pøl­se­brød. Og Mar­tini Asti. Og spi­ri­tus, der aldrig blev taget hul på. Hel­dig­vis kan det meste holde — så næste gang I kig­ger forbi, bli­ver der sik­kert budt på et glas mous­se­rende hvidvin.

Vi har også mod­ta­get bil­le­der og film fra ven­ner og fami­lie — det bety­der, at der snart kan laves et tak­ke­kort og et eller flere gal­le­rier, der vil blive publi­ce­ret på 23HQ. Vi vil dog sta­dig gerne høre fra gæster, der måtte have bil­le­der, som de mener, vi ikke kan leve uden at se.

Det skæve bru­de­par har vi gemt i vores bryl­lup­skasse, som vi også skal have put­tet mange andre ting i.