Lørdag aften stampede vi i takt

Musik­hu­set her i Århus hav­de i lør­dags den sto­re ære at kun­ne byde Ulrik og Male­ne Høy­er Kold inden­for til en fore­stil­ling med percus­sion-ensem­blet Stomp. Vi hav­de givet os selv en mid­dag på Restau­rant Rich­ter og en fore­stil­ling i Musik­hu­set i bryl­lups­ga­ve, så lør­dag aften sad vi spænd­te som små børn og klap­pe­de hin­an­den på låre­ne og vid­ste fak­tisk ikke helt, hvad vi skul­le for­ven­te af de næste par timers sce­ne­op­træ­den.

8 mænd og kvin­der slog, feje­de, klik­ke­de, knip­se­de, tram­pe­de, stam­pe­de, løb og sprang over sce­nen i et hek­tisk show, der invol­ve­re­de en mas­se dag­lig­dags gen­stan­de, som alle afgav en eller anden form for lyd. For folk med ryt­me i krop­pen var det svært at sid­de stil­le — kan jeg per­son­ligt skri­ve under på.

Der blev spil­let på alt fra feje­ko­ste, pla­stikpo­ser, iso­le­rings­rør, storm­ligh­te­re, bil­fæl­ge, metals­pan­de, køk­ken­va­ske (med vand), svup­pe­re og meget andet. Meget kre­a­tivt, meget ryt­misk og meget hek­tisk. Jeg sad bag­ef­ter til­ba­ge med en for­nem­mel­se af, at det hele var lige en tand for jazzet — at ryt­mer­ne aldrig helt fik tid til at fin­de vej helt ind og sæt­te sig. At det hand­le­de om på kor­test tid at demon­stre­re så man­ge for­skel­li­ge ryt­mi­ske vari­a­tio­ner som muligt.

Det sam­le­de ind­tryk af afte­nen var meget blan­det. Påklæd­nin­gen var meget pun­ket, musik­ken var stærkt inspi­re­ret af sam­ba og kar­ne­val, det musi­ske udtryk var meget jazzet og sce­nes­howet var en blan­ding af klov­ne­ri, mili­tær excercits med kosteskaf­ter, kampsport og bal­le­t­ag­tig løben-rundt-mel­lem-hin­an­den.

Hel­dig­vis slut­te­de ekstra­num­re­ne afte­nen af med at ind­dra­ge publi­kum i en grad, hvor 1.000 men­ne­sker klap­pe­de i sin­drig takt med den karis­ma­ti­ske Stam­per på sce­nen. Jeg kan anbe­fa­le et Stomp-show, men husk at tage øre­prop­per med. Ski­sta­ve, der bli­ver tævet imod olie­tøn­der lar­mer!