Lørdag aften stampede vi i takt

Musik­hu­set her i Århus havde i lør­dags den store ære at kunne byde Ulrik og Malene Høyer Kold inden­for til en fore­stil­ling med percussion-ensemblet Stomp. Vi havde givet os selv en mid­dag på Restau­rant Rich­ter og en fore­stil­ling i Musik­hu­set i bryl­lups­gave, så lør­dag aften sad vi spændte som små børn og klap­pede hin­an­den på lårene og vid­ste fak­tisk ikke helt, hvad vi skulle for­vente af de næste par timers sceneoptræden.

8 mænd og kvin­der slog, fejede, klik­kede, knip­sede, tram­pede, stam­pede, løb og sprang over sce­nen i et hek­tisk show, der invol­ve­rede en masse dag­lig­dags gen­stande, som alle afgav en eller anden form for lyd. For folk med rytme i krop­pen var det svært at sidde stille — kan jeg per­son­ligt skrive under på.

Der blev spil­let på alt fra feje­ko­ste, pla­stikpo­ser, iso­le­rings­rør, storm­ligh­tere, bil­fælge, metals­pande, køk­ken­va­ske (med vand), svup­pere og meget andet. Meget kre­a­tivt, meget ryt­misk og meget hek­tisk. Jeg sad bag­ef­ter til­bage med en for­nem­melse af, at det hele var lige en tand for jazzet — at ryt­merne aldrig helt fik tid til at finde vej helt ind og sætte sig. At det hand­lede om på kor­test tid at demon­strere så mange for­skel­lige ryt­mi­ske vari­a­tio­ner som muligt.

Det sam­lede ind­tryk af afte­nen var meget blan­det. Påklæd­nin­gen var meget pun­ket, musik­ken var stærkt inspi­re­ret af samba og kar­ne­val, det musi­ske udtryk var meget jazzet og sce­nes­howet var en blan­ding af klov­neri, mili­tær excercits med kosteskaf­ter, kampsport og bal­le­t­ag­tig løben-rundt-mellem-hinanden.

Hel­dig­vis slut­tede ekstra­num­rene afte­nen af med at ind­drage publi­kum i en grad, hvor 1.000 men­ne­sker klap­pede i sin­drig takt med den karis­ma­ti­ske Stam­per på sce­nen. Jeg kan anbe­fale et Stomp-show, men husk at tage øreprop­per med. Ski­stave, der bli­ver tævet imod olie­tøn­der larmer!