-
En stribe billeder fra vores bryllup
Jeg har netop siddet og kigget i vores store samling af billeder fra Den Store Dag — og der er nogen af dem, der udmærker sig ved hverken at være smukke, elegante eller teknisk flotte. Derimod viser de festen fra en helt anden vinkel end vi har vist endnu — måske med undtagelse af bryllupskjole og Ecco-sko-billedet.
Billederne er taget med engangskameraer og det kan man godt se. De er kornede, grynede, slørede, har mærkelige blitzskygger og alt muligt andet. Men de har charme. De har selvtillid. Og de har sjæl. Og så har jeg lavet dem sort-hvide — på den måde får de et helt andet udtryk. Nå, lad det være nok snak for nu. Jeg præsenterer hermed “Vores bryllup fra en anden vinkel”.
Kasper og Maria danser lidenskabeligt
Tre generationer samlet til bryllup
Vi ser så søde ud sammen!
Ronni Laursen i et af hans lyseste øjeblikkeOg der er flere billeder af samme skuffe på 23HQ.dk/ulrikkold
-
Ud med det!!
Jo mere plads man har, desto mere gemmer man…
Men vi har altså ikke særlig meget plads. Ca. 65 m2 lejlighed og 6 m2 kælderplads. Efter vi har holdt bryllup, har vi fået flere ting, blandt andet en Weber-grill. Indtil videre har den stået i sin papkasse under skrivebordet og ventet på godt vejr eller på, at vi fik plads i kælderen til den. Vi har langt om længe fået ryddet op i vores kælderrum, så vi kan få plads til Weber-grillen, så nu bliver den altså forvist til kælderen
Dagen i går blev så dagen, hvor vi fyldte Toyota’en med ting, som vi alligevel ikke har savnet, siden vi sidst ryddede op i kælderen, og kørte til den lokale genbrugsstation. Her er containere til småt brændbart, tøj, porcelæn, vinduer, pap, trykimpreneret træ og meget mere.
Vi har lært, at det nok er meget praktisk at grovsortere ens affald hjemmefra! Men det er da også meget hyggeligt at gå fra container til container, og så får man jo snakket med de flinke folk, der arbejder på pladsen.
-
Komfortable dansesko
I går var det jo faktisk vores 2 måneders bryllupsdag. Det skal da lige fejres med et billede fra de sidste timer af bryllupsfesten, hvor bruden var hoppet i et par mere komfortable sko
Et før-billede kan ses her.
-
Den Store Bagedag
I dag er det tredje torsdag i oktober og dermed Den Store Bagedag. Ulrik startede allerede i går aftes med at blande ingredienser til en koldhævet dej. I morges kunne vi så hive nedenstående eksemplar ud af ovnen.
I Politikens Lørdagsliv fra d. 6/10 var der følgende bageråd, som vi tog til os til dette brød:
- Afvej saltet i stedet for at bruge teskeer. Saltmængden skal svare til 1,5 % af melmængden.
- Brug stegetermometer ved bagning. Centrumtemperaturen skal i hvidt brød være ca. 98 grader og i rugbrød 88 til 90 grader.
Brødet smager fantastisk, det har en dejlig krumme — ikke for fast og ikke for løs.
-
Nu ved vi, hvordan vi slipper af med de andre
I går var vi på Århus Teater for at se den meget omdiskuterede forestilling “Hvordan vi slipper af med de andre”. For de, der ikke ved det, er forestillingen baseret på den danske film af samme titel. Både filmen og teaterforestillingen introducerer De nye Københavner-kriterier, som giver regeringen — og dens udøvende magt, militæret — ret til at tage et kritisk syn på hver enkelt dansker: Har han eller hun ydet mere eller mindre end de har modtaget fra samfundet?
Der er med andre ord fokus på at få de værste snyltere og nassere sorteret fra, således at Danmark kan overleve som nation, der ellers er ved at køre sig selv i sænk på offentlige ydelser. Når 20% af danskerne står for 80% af de offentlige ydelser, så er der jo masser af penge at spare, hvis man slipper af med de rigtige 20%. Det er udgangspunktet for forestillingen.
Under forestillingen afhøres hovedpersonerne og det kan jo ende skæbnesvangert, hvis man ikke er i stand til at svare for sig på spørgsmålet om, hvad man er værd. Jeg skriver ‘man’, da forestillingen er et stykke totalteater, der inddrager publikum både fysisk og verbalt. Flere gange gøres det klart, at resten af salen kan forvente at komme til et lille interview indenfor de næste 12 timer. Lars Bom er forhørslederen oberst Christian — eller ‘interviewer’, som han ynder at kalde det — og med den folkevalgte Folke ved sin side afgør han skæbnen for de interviewede. Som folkevalgt har Folke naturligvis det sidste ord.
Regnestykket, der skal afgøres på 10 minutter pr. interview for at holde tidsplanen, er naturligvis ikke så let som der her er lagt op til. Stykket får vendt grundigt op og ned på relationerne mellem forhørsleder, folkevalgt og de afhørte. Hvis man har fulgt med i den offentlige debat om filmen eller teaterstykket, kan man ikke rigtigt blive overrasket over handlingen. Forarget kan man derimod sagtens blive, for tankerne bliver sat i gang — som med al god satire — for har jeg nu selv levet op til De nye Københavner-kriterier?
Kunne teateroplevelsen så leve op til den megen omtale? Ikke hvis du spørger mig. Det mest imponerende ved aftenen — for mig — var helt sikkert den massive brug af totalteaterelementer. Dørene til salen blev smækket bag publikum, da vi havde sat os, og skuespillerne bevægede sig rundt iblandt os, så vi blev en aktiv del af forestillingen, men selve historien formåede aldrig rigtig at skabe en stor oplevelse. Jeg følte aldrig rigtigt med de stakler, der blev forhørt dernede på scenen. Måske var det ikke meningen, at jeg skulle føle deres smerte? Måske var de for karikerede, så jeg blot grinte forundret frem for at føle med dem. Under alle omstændigheder grinede jeg mere af de forrykte skæbner end jeg led med dem. Karaktererne var i højere grad tragikomiske end de vakte sympati.
Jeg gik ud af salen med en flad fornemmelse — en skuffelse, som nok mest bundede i, at jeg savnede følelser for de stakler, som lige havde været centrum for vores opmærksomhed i 2 timer.
Jeg vil give forestillingen 3 ud af 6 stjerner for en trods alt underholdende, mildt tankevækkende og velspillet forestilling.
-
Efterårsmad og teater
Vi fik et gavekort i bryllupsgave til Årstiderne, og i sidste uge fik vi vores første kasse. Valget faldt på Basiskassen og indholdet var:
Kartofler, farvede gulerødder, babyleaves, tomater, porrer, citrongræs, savoykål, majskolber og romanescokål. Sammen med kassen fulgte blandt andet en opskift på romanescokål i vinaigrette (update: opskriften kan ikke længere findes på Aarstiderne.com). Det, og hjemmebagt flûtes, bliver aftensmaden i aften.
Vi skal spise tidligt, for vi skal i Århus Teater og se den kontroversielle forestilling Hvordan vi slipper af med de andre.
Update: sådan kom retten til at se ud. Det smagte fortrinligt!
-
Retro-lykken er…
at spise blodpølse med sirup og drikke Squash på dåse. Og så lytte til Østkyst Hustlers’ “Verdens Længste Rap”. Det har vi nemlig lige gjort og nydt det.
-
Gratis koncert med Rasmus Skov Borring i Musikhuset
Om to timer og 10 minutter er vi bænket i Musikhusets café for at høre musik — gratis fløde for ørerne. Det er endnu en gang Rasmus Skov Borring, der står for underholdningen.
Vi har to gange tidligere hørt hans gratis koncerter i Musikhusets café og det inspirerede os blandt andet til at købe hans første CD “Soliloquy” fra 2005 med egne kompositioner for piano. I aften gælder det hans anden plade “Den Danske Sang”, der indeholder Rasmus’ egne fortolkninger af den danske sangskat — i overvejende grad Højskolesangbogen.
Vi glæder os til at lytte til et par timers vellyd i selskab med andre ligesindede. Og måske har vi en ny CD med hjem…
Update: Og vi fik købt en CD med hjem. Chokolade for øregangene!
Nye kommentarer