-
Julegaveønsker
Om under én måned er det jul. Derfor har vi udvidet vores gaveidéliste i højre side, så den både indeholder fællesønsker og hver vores ønsker. Den bliver løbende opdateret.
Vi vil gerne se en ønskeseddel fra familien Kold og Knudsen, så send os en mail snarligt.
Relaterede indlæg
-
Webgalleri
Opdatering: Galleriet er lukket.
Jeg mødte Eva Juhl for et par uger siden. En passioneret fritidskunstner, som gerne vil gøre kunsten til sit levebrød. For at flere kan få glæde af hendes malerier, tog jeg ud til en privat udstilling for at tage billeder af hendes malerier, så de kan vises for et større publikum. Tag godt imod hendes malerier, når jeg hermed erklærer HoeyerKolds online Galleri for åben!
Se resten af galleriet på siden: Maleriudstilling: Eva Juhl, i menuen i højre side.
Relaterede indlæg
-
En kulturel weekend for to – del 2
Forrige del af den kulturelle beretning om den forgangne weekend kan du læse her. Den handlede om en lavkulturel begivenhed. Nu kommer turen til beretningen om den højkulturelle rundtur i Mariko Moris kunstneriske univers på AROS.
Mariko Mori er en kvindelig, japansk kunstner, der laver højteknologiske og interaktive kunstværker, som aktivt kan inddrage brugeren i den kunstneriske oplevelse. Og det passer lige til en it-nørd som undertegnede, der oven i købet fra tid til anden bekymrer sig om æstetik, brugeroplevelsen og ikke mindst brugerinddragelse. Jeg havde en dejlig dag i selskab med den kreative japaners værker.
Kunstværkerne er en blanding af fortidige, nutidige og fremtidige elementer og har stærke træk fra buddhisme, som Mariko Mori dyrker. Det mest kendte og mest markante af hendes værker er den store Wave UFO, der bogstaveligt inddrager beskueren. For at blive en del af værket, skal man allerførst iklædes et sæt elektroder, der kan aflæse hjernens arbejde. Derefter bliver op til tre beskuere ledt ind i den store UFO og placeret i tre (ret ubekvemme) sæder. Hver beskuer – eller passager, som hjælperne yndede at kalde os – bliver nu koblet til UFO’en. Via elektroderne i panden bliver hjernebølgerne nu sendt til og fortolket af en computer, som fremviser fortolkningen på en skærm inde i UFO’en. Hele turen i UFO’en tager 7 minutter, hvoraf de første 3 minutter er den interaktive del, hvor brugeren får mulighed for at opleve visualiseringen af sine egne og de andre passagerers hjernebølger. De sidste 4 minutter er en optaget sekvens, hvor passagererne får lov at se, hvordan det ser ud, hvis alle tre passagerers hjernebølger skulle fungere helt unisont. AROS skriver selv:
Den buddhistiske grundtanke, at alle former for liv i universet er forbundet med hinanden, finder her et stærkt og tidssvarende udtryk
.Det hele lyder meget teknisk, så derfor har jeg vedlagt et link til AROS’ egen beskrivelse af udstillingen, så du kan læse mere om den. Min personlige vurdering af kunstværket er dog, at teknikken er godt gemt væk og tilbage er derfor en overvejende kunstnerisk og indsigtsfuld oplevelse. Jeg fandt det umådeligt fascinerende at se mine egne hjernebølger fortolket på en skærm. Det er interessant at tænke på, at hver eneste gang vi drejer hovedet, kigger på en ting, bevæger en fod, blinker med øjnene eller vipper med en finger, så kan det aflæses og vises på en skærm i flotte farver og i levende animation. Det giver et helt andet værktøj til at slappe af og koncentrere sig om mindst muligt. Det der på godt dansk hedder meditation.
Det skal imidlertid gå stærkt, hvis jeg skal nå at lære at meditere med hjælp fra Wave UFO – og her er jeg glad for at vi har årskort til AROS – da udstillingen er forbi i slutningen af januar. Men UFO’en er ikke det eneste interessante på udstillingen: lysende cirkler af stenlignende lamper, lamper der er forbundet til supercomputere og neutrondetektorer i Japan og mange andre højteknologiske kunstværker.
Og det hele var garneret med små lydklip af Mariko Mori, der fortæller om ideen bag kunstværkerne. Det skete via små retningsbestemte højttalere, som blev aktiveret, når lytteren stillede sig i bestemte zoner, der var markeret med tape på gulvet. Det betød, at man som tilskuer fik en mulighed for at blive ført ind i kunstnerens tankerække og derigennem danne sig et grundlag for at forstå kunstværket. Som dansk tilskuer til japanske og buddhistisk inspirerede kunstværker var disse beretninger interessante af (mindst) to årsager: både fordi det kan være svært nok at afkode et stykke kunst og gennemskue kunstnerens intentioner, men også fordi det bliver dobbelt svært at afkode et asiatisk kunstværk med en europæisk kunsthistorisk baggrund. Det er to vidt forskellige samfund og virkeligheder, vi bevæger os i.
De små lydstumper, hvor Mariko Mori fortæller om sine værker, er blevet til i samarbejde med Innovation Lab. Og jeg tænker, at Innovation Lab her har formået at gøre den lærerige museumstur lidt lettere tilgængelig end hvis man skal slæbe et teknisk apparat med i hånden for at fortælle om hvert enkelt billede. Her bestemmer beskueren selv, hvornår han eller hun ønsker informationen.
Jeg kan kun anbefale, at man tager sig tid til at tage en tur på AROS for at nyde udstillingen af Mariko Moris værker – men skynd dig, for udstillingen er ovre igen i slutningen af januar. Men det burde naturligvis også give masser af mulighed for at tage en tur på AROS for blandt andet at opleve sine egne hjernebølger, kramme en alien og se lysende sten.
Se, det var Århus fra en helt anden kulturel vinkel – og så indenfor samme weekend og ikke over 200 meter fra det sted, hvor vi et par dage forinden havde en lavkulturel oplevelse. Musikhusets nye Rytmiske Sal.
Relaterede indlæg
-
Snaps i julens farve
Udenfor sneer det, så jeg blev helt i julehumør. Jeg havde håbet, at vi kunne få denne kirsebærsnaps til jul, men den skal trække helt til februar… Men indtil da, kan vi nyde dens julefarve.
Relaterede indlæg
-
En kulturel weekend for to – del 1
Selv om to af Århus’ største kulturbygninger ligger lige dør om dør i hjertet af Århus, så gav de os vidt forskellige oplevelser i begge ender af kulturspektret.
Fredag aften fik vi to fribilletter til Monrad & Rislunds show “Platheder På Et Fundament Af Sjofelhed” i Musikhusets nyindviede Rytmiske Sal, da Kasper og Maria desværre var blevet forhindret i at overvære sjofelhederne. Malene var ret skeptisk inden vi drog afsted, da hun mindedes et show med d’herrer fra gymnasietiden, som var umådeligt plat og bestemt ikke levede op til den kritiske teenagers forestilling om god underholdning.
Jeg havde selv en nagende mistanke om, at jeg muligvis også var blevet enten for gammel eller for snobbet til at grine hjerteligt med af Monrad & Rislunds udskejelser. ‘Gammel’ skal dog nok tages med et gran salt, da vi så klart trak gennemsnitsalderen ned: det var helt klart det mid(del)aldrende segment, der var kommet op af lænestolene for at høre M&R rakke ned på Århus, kongehuset, hinanden, vore folkevalgte politikere, hinanden, Århus og dem selv.
Alt i alt var det en meget blandet fornøjelse at se de to udstille sig selv på scenen. Showet vekslede mellem stand-up-lignende sekvenser, der blev fremført enten alene eller i tosomhed og så de velkendte sketches med mere eller mindre vanvittige, ekstreme, karrikerede og skæve eksistenser, som vi kender dem fra Monrad & Rislund (og Øyvind Ougaard).
Min vurdering er, at det var stand-up-sekvenserne, der rummede så meget af den klædelige ordjonglering, der var aftenens mest vellykkede dele. Så snart sketchene tog over, blev det hele (på mere eller mindre sofistikeret vis) hevet langt ned under bæltestedet. Uklædeligt og usmageligt i mange tilfælde.
Når jeg tænker tilbage på sketches fra tidligere CD’er om Åge Brodtgård, Mogens, Hansemann Luchter, Henriksen fra Ølbylyng og de mange andre karakterer fra Pladderballe og Ubehage sogn, så mindes jeg en satirisk, bidende, skarp, vidende og ikke mindst vittig tone, der udstillede det danske samfund på godt og ondt (mest på ondt – ellers var det jo ikke rigtig satire!). Nu var sketchene blevet til uartige ord og utvetydige referencer til fetiches og seksuelle tilbøjeligheder. Skuffende, at to (tre, Øyvind! Din svenske liderbuk var ikke en kende bedre end Søren og Jans) granvoksne mænd ikke kan se, hvornår de har ramt lavmålet for plat- og sjofelheder.
Og det gør det ikke bedre, at de blot bruger deres fabelagtige rim- og lyrikevner til blot at svine hinanden (og Århus) til i den nok så kendte stil (“skide krøbling!”, “tykke dyr!”, “det blindeapparat, du har hængende ude på snotten”, “du burde nok kunne kende forskel på klitoris og en hæmoride”). Det eneste lyspunkt i den linde strøm af selvdestruktivt var, da de tre på scenen besluttede sig for at give fucking tilbage til de fucking sprogligt fucking ensporede rappere fra fucking Danmark, som fucking selv mener, at de har fucking godt styr på vort fucking modersmål. Søren Rislund rimede og Øyvind Ougaards keyboard beatboxede sig vej igennem et stykke moderne, dansk hip-hop. Bravt og stilrent. Endelig.
Hvor snerpet har man egentlig lov til at være lige omkring de 30? Det er da meget sundt at blive udfordret lidt på sine holdninger og forestillinger en gang imellem. Så hvis du har et par gratis billetter liggende til Ørkenens Sønner i nærheden af Århus, så modtager vi dem gerne. Det skulle efter sigende være en smule mere sofistikeret end Monrad & Rislund. I hvert fald er det flerstemmigt.
Anden del af beretningen om vores kulturelle weekend med oplevelser i begge ender af spektret kan du læse på onsdag.
Relaterede indlæg
-
Privat jazzaften i Århus
Hvor er jazz en lækker musikstil. Og hvor er det dejligt at høre jazz i selskab med cirka 30 andre, der også synes, at jazz er en lækker musikstil. Lørdag aften var vi til privat jazzkoncert hos een af mine kollegaer og hans kone i deres lejlighed.
Musikken kom fra et ensemble bestående af Jens Christian Kwella på guitar, sangerinde Eva Louise Rønnevig og kontrabassist Klaus Nørgaard Jensen. Det var første gang de tre skulle spille sammen og det var første gang, der skulle være privat jazzkoncert i den godt 100m2 store lejlighed i Århus.
De lovede, at det ikke var sidste gang, de ville spille til sådan et privat arrangement – og vi lovede til gengæld, at vi godt ville komme og høre dem igen. Det var en dejlig aften.
Relaterede indlæg
Nye kommentarer