vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Den bedste brownieopskrift — jagten fortsætter

    På arbejde har jeg for nylig fået en helt fan­ta­stisk brow­nie, der er delt i to lag: en mørk nederst og en lys øverst. Jeg fik en fotokopi af opskrif­ten fra et gam­melt Spis Bedre fra decem­ber, 2006.

    Opskrif­ten lyder som følger:

    Mørk cho­ko­la­de­dej

    • 200g mørk chokolade
    • 100g blødt smør
    • 3 store æg
    • 300g rør­suk­ker
    • 5 spsk kakaopulver
    • 150g hve­de­mel
    • 1tsk bage­pul­ver

    Hvid cho­ko­la­de­dej

    • 200g hvid chokolade
    • 100g blødt smør
    • 3 store æg
    • 200g suk­ker
    • 150g hve­de­mel
    • 1 tsk. bagepulver

    Lav først den mørke cho­ko­la­de­dej. Hak den mørke cho­ko­lade groft og smelt den over vandbad.

    Rør det bløde smør i cho­ko­la­den, så den smel­ter. Pisk æggene let sam­men i en anden skål og rør æggene i cho­ko­la­de­mas­sen lidt efter lidt. Til­sæt der­ef­ter suk­ker, kakao, mel og bage­pul­ver og rør til du får en jævn dej.

    Smør en lille bra­de­pande (ca. 25 x 35cm) og hæld cho­ko­la­de­dejen deri.

    Tænd ovnen på 160°C og til­be­red der­ef­ter den hvide cho­ko­la­de­dej efter nøj­ag­tig samme frem­gangs­måde som den mørke dej. Hæld der­ef­ter den hvide dej over den mørke dej i formen.

    Bag ovnen i ca. en time, til den hvide dej er let gyl­den og en kød­nål kom­mer tør ud, når du prik­ker i mid­ten af kagen. Kagen skal dog sta­dig være let svam­pet indeni.

    Vores erfa­ring er, at denne kage hol­der sig tung, klæg, læk­ker, fed­tet og meget andet godt i mindst en uge — så lang tid har den ind­til videre holdt. Vi kan nem­lig kun holde til at spise den i små styk­ker. Og gan­ske som mange andre brow­nies er den fak­tisk aller­bedst dagen derpå.

    God for­nø­jelse!