Månedsarkiv: maj 2008

Derfor piber viber — en historie man kan blive klog af…

Hver gang jeg er flyt­tet, så har jeg ryd­det op og kas­se­ret. Det gør jeg også nu. I dag har jeg fun­det en A4 side med en histo­rie, som Ulrik og jeg for­fat­tede på fær­gen til Sjæl­land for to år siden. Det har hele tiden været menin­gen, at vi skulle skrive den ind i en bog, så når vi en gang får børn, så har vi sam­let en masse små histo­rier til dem. Nu kan I få lov til at læse histo­rien, som er inspi­re­ret af en vibes piben.

(Fore­stil dig en for­tæl­ler à la Tho­mas Winding)

Lyt efter, når en flok viber fly­ver forbi om for­å­ret. Når luf­ten er kold og solen sta­dig er bleg, så kan man høre dem gen­tage lyden: “viiib-viiib”. Og når flere viber fly­ver og piber på samme tid, så kan man høre dem fløjte: “viib-viib, viib-viib, viib-viib”.

Det er fordi viben har flø­jet hele vejen fra Afrika, hvor den har boet om vin­te­ren. Når for­å­ret kom­mer til Dan­mark fly­ver viben den lange vej nordpå for at holde som­mer­fe­rie her­oppe. Når den ende­lig er nået til Dan­mark er den ble­vet træt og dens vin­ger bli­ver helt stive og begyn­der at knirke som en rusten cykel, der træn­ger til at blive smurt.

Der er også nogen, der siger, at det er fordi viben har holdt fri hele vin­te­ren og der­for slet ikke er i træ­ning til at flyve og der­for piber over at skulle flyve igen — lige­som når man skal gå en lang tur med sine for­æl­dre og egent­lig ikke gider med eller ikke er vant til at gå så langt, så piber man også lidt…”

Nu ved du hvor­for viber piber…

Min vielsesring er blevet væk!

Jeg lovede i går, at jeg ville for­tælle en for­fær­de­lig histo­rie om Ryans pol­te­ra­bend. Det bli­ver en lang og tragisk historie.

Jeg mistede gan­ske sim­pelt min viel­ses­ring under dagens fest­lig­he­der. Jeg opda­gede ikke engang, da det skete. Det gik først op for mig en times tid efter, at det var sket — har jeg kal­ku­le­ret mig frem til ved hjælp af bil­le­derne og almin­de­lig snus­for­nuft. Og væk, det var den. Pist. Væk.

Det føles for­fær­de­ligt, når rin­gen lige plud­se­lig ikke er på sin plads læn­gere. Histo­rien om, hvad der skete er meget sim­pel. Vi havde brugt det meste af dagen på at køre go-cart, spise (fran­ske) hot­dogs på Kon­gens Nytorv, del­tage i små kon­kur­ren­cer, synge kara­oke på Sams Bar og ikke mindst på at tra­ske rundt på Strø­get, da vi til sidst nåede ud til Høvelte kaserne, hvor Mikael arbejder.

Sams Bar er det sid­ste sted, hvor jeg med sik­ker­hed kan sige, at jeg har set rin­gen. Den kan ses på et eller flere af de bil­le­der, der er ble­vet taget der­inde. Nå, til­bage til opsum­me­rin­gen af efter­mid­da­gens og afte­nens aktiviteter.

Da vi kom til Høvelte kaserne var der sta­dig et stykke tid til maden var helt fær­dig, så der­for ville vi lige tage en omgang touch foot­ball. Det er sådan en vari­ant af rugby eller ame­ri­kansk fod­bold, hvor det ikke går så hårdt for sig. Blot man med sik­ker­hed rører mod­stan­de­ren, så stop­per spil­let. Gan­ske hyg­ge­ligt og en god fysisk afslut­ning for 10 unger­s­vende, der mulig­vis har ind­ta­get en (u)passende mængde alkohol.

Når man spil­ler touch foot­ball, så svin­ger man gerne en del med hæn­der og arme og bevæ­ger sig en del rundt uden nød­ven­dig­vis at tænke over om smyk­ker og andre legem­s­dele sta­dig befin­der sig dér, hvor de burde.

Da vi bli­ver fær­dige med at spille efter en halv times tid, går vi ind til maden og begyn­der at tage for os af de grills­tegte ret­ter. Det sma­ger dej­ligt og snak­ken går, som den nu gør, når før­nævnte halv­be­ru­sede unger­s­vende får noget mad. Vi snak­ker og spi­ser og spi­ser og snak­ker i en times tid og maden sma­ger dejligt.

På et tids­punkt vil jeg stolt frem­vise min højre ring­fin­ger med et styk Orga­nic Large viel­ses­ring fra Gulds­med Ghita Ring og hol­der hån­den op i luf­ten. Min sam­ta­le­part­ner gri­ner lidt og siger “ja, du viser fin­ge­ren frem, men der er altså ikke noget på den.” Jeg opda­ger til min ræd­sel, at han har ret. Fin­ge­ren er tom. Jeg har netop skif­tet tøj og har også kort for­in­den været på toilet, så jeg skyn­der mig natur­lig­vis at gen­nem­søge alle lom­mer og ikke mindst papir­kur­ven på toilet­tet for at se, om rin­gen skulle være fal­det af i et øje­bliks beru­set uopmærksomhed.

Da det står klart, at rin­gen ikke umid­del­bart er at finde inden­dørs, hvor jeg har opholdt mig, så går efter­søg­nin­gen videre uden­for. Halv­de­len af festen er nu også mobi­li­se­ret i jag­ten på det lille guldsmykke. Vi går omkring i mere eller min­dre ord­nede møn­stre og fin­kæm­mer den umå­de­ligt store græs­plæne, vi for­in­den har brugt som bold­bane. Da solen syn­ker lavere og lavere og him­len bli­ver mør­kere for­la­der vi plæ­nen igen. Jeg må med sorg kon­sta­tere, at vi ikke har fun­det min vielsesring.

Jeg giver dog ikke op endnu og gen­nem­går tasker, lom­mer, stole og ryg­sække een gang til inden jeg med en kede­lig vis­hed må gribe tele­fo­nen og for­tælle Malene, at jeg har mistet sym­bo­let på vores ægte­skab. Kede­lig situ­a­tion at stå i, vil jeg lige sige. Jeg kan ikke huske, hvor­når jeg sidst har været så bundulykkelig.

Mikael og Tro­els lover mig dog, at de nok skal gøre et ihær­digt for­søg på at gen­nem­søge plæ­nen med en metal­de­tek­tor så snart de har tid. Det løfte hol­der de også i løbet af de næste dage — efter at tøm­mer­mæn­dene har lagt sig — men sta­dig uden held.

Per­son­ligt mistæn­ker jeg den store flok krage­fugle, der har hjemme lige over græs­plæ­nen for at have stjå­let rin­gen. Jeg er sik­ker på, at den nu lig­ger trygt og godt i en bunke tyve­ko­ster i top­pen af et træ på Høvelte kaserne. For­bi­strede tyvekræ.

Jeg har endnu ikke købt eller bestilt en ny ring, “for tænk nu, hvis…” — hvem ved, om rin­gen lige plud­se­lig duk­ker op i mor­gen eller alle­rede i næste uge. Men lige­som med poli­tiet, så er jeg klar over, at jo læn­gere tid der går fra noget (eller nogen) bli­ver væk, jo min­dre er sand­syn­lig­he­den for at finde det igen. Jeg må jo nok snart gå den tunge gang ned til Dauf & Pede for at få et nyt eksem­plar. Øv.

Måske kan det så lære mig at sørge for, at rin­gen pas­ser til fin­ge­ren. Næste gang.

Koncert med Caroline Henderson

I aften skal jeg opleve det vestjy­ske kul­tur­liv… Mine ører skal for­kæ­les med dej­lig jazz fra Caro­line Hen­der­son i Vostrup Tea­ter– og Musik­hus, som er ble­vet udråbt som Årets For­e­ning 2008! Jo jo, de kan skam også ude i det mørke Vestjyl­land :-)

Det lig­ger vest for Tarm ud til Ring­kø­bing Fjord, så det bli­ver en halv times køre­tur i for mig ukendt land.

Jeg har desværre ikke kame­raet i min vare­tægt i denne uge (vores dele­barn), så jeg må se, om jeg kan trylle med mit mobilkamera…

Ryans polterabend

En af mine gamle ven­ner — Ryan Rohde Han­sen — skal gif­tes nu på lør­dag og i lør­dags var vi til pol­te­ra­bend. Jeg tog en masse bil­le­der, hvoraf de mest inter­es­sante kan ses i uddrag på 23.

UPDATE, 07.05.2008: Så er der bil­le­der. Se hele album­met her­un­der eller på adres­sen http://www.23hq.com/ulrikkold/album/3096022 — der er mas­ser af plads til kom­men­ta­rer både her og på 23. Keep ‘em coming!

I mor­gen vil jeg for­tælle en for­fær­de­lig histo­rie om denne polterabend.

1-års fødselsdag for vores blog

Lige præ­cis i dag er det et år siden vi skrev det før­ste ind­læg, “Høy­er­Kolds bryl­lups­blog er gået i luf­ten”, her på Høy­er­Kold Blog. Dette ind­læg er en opsum­me­ring af året, der er gået og et kig på de mange sjove søge­ord, der er ble­vet brugt for at finde frem til os.

De ti mest brugte søge­fra­ser, der er ble­vet brugt til at finde frem til vores blog er:

  1. cho­ko­la­de­kage
  2. dan­sesko
  3. fon­due
  4. bryl­lups­sal­mer
  5. stof og stil
  6. male­rier
  7. cho­ko­la­de­ka­ger
  8. jule­ga­veøn­sker
  9. bryl­lup­skage
  10. malene høyer

Intet bemær­kel­ses­vær­digt ved det — men lige uden for top ti fin­der vi blandt andet “vores bryl­lup”, “gulero­d­s­suppe” og “plan­ke­værk”. Vi har mere end en enkelt gang undret os over, hvor­for nogen bru­ger “vores bryl­lup” som søge­frase. Hvil­ken infor­ma­tion er det, man ønsker at finde, når man søger på “vores bryllup”?

Vores over­sigt over nøg­le­ord viser, at det sta­dig er bryl­lup, der er vores mest anvendte nøg­le­ord. Siden blog­gen star­tede har vi plan­lagt bryl­lup­pet i august, vi har skre­vet en masse om alle for­be­re­del­serne (afprøve cho­ko­la­de­ka­ger og gru­be­lam) og ikke mindst ble­vet gift.

Siden bryl­lup­pet har vi så til gen­gæld skre­vet en masse om vores fæl­les liden­skab mad. Vi har afprø­vet opskrif­ter, over­sat opskrif­ter og ikke mindst hen­vist til opskrif­ter. Som regel har opskrif­terne haft en sød vin­kel og været kry­dret med bil­le­der, der alle kan fin­des på 23HQ.dk/ulrikkold.

Malene har også fået arbejde i Hvide Sande og der­for er vores store, fæl­les pro­jekt lige for tiden at flytte. Malene er alle­rede flyt­tet ind i vores nye lej­lig­hed i hjer­tet af Ring­kø­bing. Vi har endnu ikke fast­sat en dato for flyt­ning af resten af vores habengut her fra Stavns­vej, men lej­lig­he­den her er alle­rede sagt op, så det kom­mer med garanti ikke til at tage mere end 2 måne­der, da vi skal være ude senest d. 15. juli.

Du kan der­for for­vente at se langt flere bil­le­der fra vest­ky­sten og køb­sta­den Ring­kø­bing her på siden i fremtiden.

Og hvad var det så med de dér sjove søge­fra­ser? Jo, i årets løb er der kom­met besø­gende her­til med søge­ord som “bag cho­ko­la­de­kage med cho­ko­lade og mange æg” og “ræk­ke­følge bryl­lups­sal­mer”. For ikke at tale om “anton bergs mar­keds­fø­ring”, “appelsin+citron+hverdag”, “bil­le­der af vores ter­rasse” og “feje­ko­ste til stomp”. For nylig blev vi fun­det med denne frase, som jeg per­son­ligt synes rum­mer en histo­rie, der mang­ler at blive for­talt: “pas er ble­vet vasket”. Hvis du sid­der der­ude og ved, at du har besøgt vores blog på grund af en søg­ning efter ordene “pas er ble­vet vasket”, så vil jeg meget gerne høre om det i kommentarerne.

Vi har tænkt os at blive ved med at for­søde jeres hver­dag med bil­le­der af både mad, kul­tur­liv, natur, hin­an­den og vores omgi­vel­ser i tiden der kom­mer. Jeg kan kun glæde mig til at følge endnu et år her på Høy­er­Kold Blog.