vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Online stafetleg — vil du lege med?

    Jeg har fået sådan en væl­dig lyst til at lege sta­fet eller “fan­ge­leg” på net­tet. Jeg har ikke fun­det andre, der har en god dansk over­sæt­telse af begrebe, men det kan ople­ves under begre­bet “at tagge andre”. Jeg har kaldt det en sta­fet­leg — selv om den mere direkte dan­ske over­sæt­telse vel egent­lig er fan­ge­leg. Det hand­ler ikke om at fange andre, men om at give noget videre. Læs med her, hvis du undrer dig.

    Det går i al sin enkel­hed ud på, at jeg nu nedskri­ver en række reg­ler for hvor­når jeg må give sta­fet­ten videre. Der­ef­ter giver jeg sta­fet­ten videre til  5 men­ne­sker jeg ken­der, som jeg gerne vil have med i legen. Der­ef­ter er det et eks­pe­ri­ment at se, om sta­fet­ten bli­ver taget op og om mine“legekammerater” vil lege med.

    Reg­lerne for at give sta­fet­ten videre er følgende:

    1. Vælg et kul­tu­rar­ran­ge­ment i den nær­me­ste for­tid eller fremtid
    2. For­tæl (kort?) om kulturarrangementet
      1. Var du/skal du være del­ta­ger, til­skuer eller måske arrangør?
      2. Hvor fandt/finder arran­ge­men­tet sted?
      3. Hvor­for fik/får dette arran­ge­ment andel i din spar­somme fritid?
      4. Hvad fik/får du ud af arrangementet?
      5. Hvor­for skal andre (ikke) gøre det samme som du?
    3. Giv der­ef­ter sta­fet­ten videre til 5 andre — husk at linke til den, der gav dig stafetten

    Jeg star­ter selv med at over­holde mine reg­ler og giver der­ef­ter sta­fet­ten videre.

    ad 1) I den kom­mende wee­kend, fra tors­dag d. 5. juni 2008 og frem til lør­dag, skal jeg til Spot Festi­val 2008. Den har vist den offi­ci­elle titel Spot 08, så det vil jeg kalde den herefter.

    ad 2) Spot 08 er et festi­val i Århus for nyere dansk og nor­disk musik. Festi­va­len kører nu på 14. år og er ble­vet større og større gen­nem tiden. I år kom­mer der 116 større eller min­dre bands og kunst­nere. Det dre­jer sig om at høre noget nyt musik, “være med på bea­tet”, sidde i solen med en øl og ikke mindst nyde noget nyt musik. Jeg ved godt, den er der to gange — men det er også vig­tigt på en musikfestival.

    ad 2.1) Jeg skal igen i år være almin­de­lig, døde­lig publi­kum og give DKK 495,- for at høre alt musik, jeg over­ho­ve­det gider og kan komme til. Jeg kom­mer ikke til at for­tryde det.

    ad 2.2) Spot 08 fore­går på 14 sce­ner rundt om i Århus. I år har Musik­hu­set mulig­hed for at lægge endnu flere sce­ner til, så jeg vil skyde på, at det i år bli­ver endnu mere kon­cen­tre­ret om Musik­hu­set end det har været de fore­gå­ende år.

    ad 2.3) Jeg tager til Spot 08 fordi jeg er begej­stret for musik — og fordi Spot Festi­va­len giver mig mulig­hed for at høre nogle bands, kunst­nere og kon­stel­la­tio­ner, som jeg ellers aldrig ville falde over i min fær­den i musik­bu­tik­ker og på net­tet. Og så fordi Spot 08 er lige i nærheden.

    ad 2.4) Jeg bli­ver opda­te­ret på musik og jeg har mødt ind­til flere rare men­ne­sker, som jeg håber at se igen i år til Spot.

    ad 2.5) Jeg synes helt sik­kert, at man skal tage med til Spot, hvis man har mulig­he­den for det. Altså hvis man er inter­es­se­ret i nyere dansk og nor­disk musik. Og godt tør tage nogle udfor­drin­ger på musiks­ma­gen. Tag dog med!

    Dine svar på oven­stå­ende spørgs­mål behø­ves ikke blive stil­let så fir­kan­tet op, som jeg her har gjort for at illu­strere kon­cep­tet. Du bestem­mer helt selv for­men så længe ind­hol­det er der. Jeg erklæ­rer her­med sta­fet­le­gen åben!

    For at få legen star­tet godt op, giver jeg her­med sta­fet­ten videre til en lang række men­ne­sker. Lad mig starte med stu­di­e­kam­me­ra­ter fra Informatik-studiet: Andreas Haugs­trup, Michael Carøe, Anders Bøgh Mor­ten­sen, Hen­rik Farre, Hen­rik Jep­sen, Lars Søren­sen, Kas­per Gar­næs og Kas­per Duhn. Der­u­d­over skal Joakim Recht, Rolf Njor Jen­sen, Tho­mas Ledet, Søren Han­sen og min ældste lil­le­bror Jakob Kold også have en sta­fet. Jeg håber, I vil lege med — og i øvrigt opda­ger, at I er med i legen!

    Du kan i øvrigt læse mine anmel­del­ser af Spot 2007 og Spot 2006 på min helt egen pri­vate, per­son­lige (og nu til dags ret hem­me­lige) blog på http://ulrikkold.dk/blog