vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Frustrationer over en solcellerygsæk

    Jeg har nu i et (kort) stykke tid været på udkig efter denne Vol­taic Back­pack Solar Bag ryg­sæk fra det ame­ri­kan­ske firma Vol­taic. Ryg­sæk­ken har ind­byg­gede sol­cel­ler og kan efter sigende levere 17 4 Watt (Opda­te­ring: Det er Vol­taic Gene­ra­tor skul­derta­ske, der kan levere 17 Watt). Den er oplagt til brug sam­men med mobil­te­le­fo­ner, MP3-afspillere og andet mobilt habengut, der jo skal bruge strøm. Der­u­d­over er tasken frem­stil­let af gen­brugte pla­sti­c­fla­sker. Smart. Sådan een vil jeg gerne have.

    Voltaic Backpack Solar Bag

    Vol­taic Back­pack Solar Bag

    Ifølge Jyllands-Posten trykte dim­se­ma­ga­sin, Gismo, fin­des der en dansk for­hand­ler, der hed­der Curio. De sæl­ger imid­ler­tid kun B2B (Busi­ness to Busi­ness, altså ikke til pri­vate) og er der­med ikke inter­es­sante for en almin­de­lig, døde­lig for­bru­ger. Ama­zon i Eng­land har i skri­vende stund ikke flere, hver­ken af model­len Con­ver­ter eller Back­pack. Fran­ske Pix­ma­nia ken­der ikke noget mærke, der hed­der Vol­taic og dan­ske Pri­cer­un­ner er lige så blank.

    I Norge fin­des der en webs­hop, der hed­der Enk­lere Liv. De har tasken til salg, men der koster den ~2500,- NOK, hvil­ket sva­rer til ~2250,- DKK. Det synes jeg er lige i over­kan­ten, når pres­se­med­del­el­sen fra Curio oply­ser pri­ser fra ~1300,- DKK. Til gen­gæld skri­ver Data­tid, at tasken kan erhver­ves til ~1600,- DKK. Hos Curio. Som ikke sæl­ger B2C (Busi­ness 2 Cust­o­mer, altså salg til pri­vate). Så er jeg jo lige vidt.

    Og hvis jeg ellers kan regne den rig­tigt ud, så er de 1600,- DKK sik­kert uden moms, da det jo netop er B2B–salg. Så læg selv 25% oveni. Det er 2000,- DKK. Som helt sik­kert er bil­li­gere end 2250,- DKK i Norge. Hvor­fra der sik­kert også skal beta­les fragt. Med andre ord er det lidt en blind­g­yde, jeg er løbet ind i.

    I mine øjne er der ingen tvivl om, at tasken har poten­ti­ale til at blive et hit og en let­telse for mil­jøet, men hvis ingen i Dan­mark vil sælge den til pri­vate, så ser det lidt sort ud lige nu.

    Hvis du har fun­det en for­hand­ler af Vol­taic Back­pack Solar Bag, der vil sælge til pri­vate for en pris, der lig­ger omkring 2000, så er jeg inter­es­se­ret i at høre mere.

    Og hvis Curio ved et til­fælde skulle komme forbi og læse denne blog, så vil jeg da gerne mod­tage et eksem­plar af tasken og skrive mere om den :-) Og i øvrigt spørge dem hvor­for de ikke sæl­ger videre til pri­vate. De har jo mange fine varer på hylden.

  • Opskrift på langtidshævet brød

    Ingre­di­en­ser

    • 4,50 dl koldt vand
    • ½ dl olie
    • ~600 gram mel, frø og kerner
      • ~400 gram mel (spelt-, durum-, grahams-, fuldkorn-, rug-)
      • ~100 gram havregryn
      • ~100 gram knæk­kede eller hele ker­ner og frø (hør­frø, græskar­ker­ner, solsik­ke­frø, etc.)
    • <5 gram gær (omtrent på stør­relse med en stor ært)
    • 10 gram salt

    Mængde: 8–12 bol­ler eller et brød

    Frem­gangs­måde

    Hæld væsken i et dej­fad. Til­sæt hav­re­gryn og lad dem suge van­det. Rør der­ef­ter gæren ud i væsken og til­sæt salt og mel. Alt efter mel­ty­pen kan dejen være meget lind — det skal den være. Det er dog mest udtalt med de hvide mel­ty­per (hvede og durumhvede).

    Over­dæk fadet og stil det koldt i min. 8 timer (eksem­pel­vis nat­ten over). Når brø­det skal bages, sæt­tes bol­lerne på en plade ved hjælp af en ske og et glas koldt vand til at dyppe skeen i, så dejen slip­pere let­tere. Dejen kan også put­tes i en fransk­brød­s­form. Det bety­der blot, at bage­ti­den bli­ver en smule længere.

    Pensl even­tu­elt brø­det med mælk, æg eller olie og sæt dem i en kold ovn på 200/225 gra­der (hhv. varm­luf­tovn eller almin­de­lig — varm­luft føles var­mere og skal der­for indstil­les kol­dere). Bag dem i 15–25 minut­ter (igen alt efter stør­rel­sen på bol­lerne, ovnens styrke, effek­ti­vi­tet og andet magi).

    Tag der­ef­ter brø­det ud og lad det køle af på en rist.

    Vel­be­komme!

    Tips

    Van­det i dejen kan erstat­tes del­vist med eksem­pel­vis mælk eller soyadrik.

    Knæk­kede ker­ner kan over­hæl­des med kogende vand og trække et stykke tid i for­vejen, såle­des at de udvik­ler langt mere smag — brug dem ikke før de er kølige igen.

    Melet kan også sup­ple­res med squash, æble, gulerod eller andet godt, hvis man vil have et mere svam­pet brød.

    Salt­mæng­den sva­rer til cirka 1,5% af mel­mæng­den. Dvs. 1,5% af ~600g mel =~ 9-10g salt

  • Pennevenner? That’s so 80’s! Eller…?

    Da jeg var yngre købte jeg Vi Unge og Mix. Bagest i bla­dene var der sider hvor andre børn/unge søgte pen­ne­ven­ner. Jeg sendte en del breve. Det blev dog aldrig til lang­va­rige brevveks­lin­ger, men det var altid vildt spæn­dende at få breve fra nye “veninder”.

    I aften blev jeg kon­fron­te­ret med fæno­me­net igen, da jeg fik føl­gende sms:

    “Hej malene. Ville hører om det dig fra pen­ne­ven­ner mvh anja.”

    Jeg vid­ste ikke, at man sta­dig gjorde i det der med pen­ne­ven­ner og –venin­der. Tro­ede at man “fandt hin­an­den” på soci­ale net­værks­si­der som Facebook, Arto og andre fora ? Men jeg er ble­vet klo­gere her til aften…

    Tak for sms’en Anja! Jeg håber, du fin­der den rig­tige Malene! :-)

  • Vinterklar

    Efter at jeg er flyt­tet til Ring­kø­bing, har jeg eks­pe­ri­men­te­ret med at købe sko over net­tet, nem­lig Cam­per som­mer­sko og vin­ter­støv­ler. Det er gået over al for­vent­ning, så nu prø­ver jeg med en vin­ter­jakke. Jeg har sendt bud efter denne lækre sag fra Whi­ite og jeg glæ­der mig helt vildt til at få den! Hvis jeg er hel­dig, får jeg den i dag…

    Update 20/9: Jeg hen­tede jak­ken på post­hu­set i dag, men far­ven er slet ikke den samme, som på bil­le­det her­over… Men blom­me­far­vet som her­un­der. Det skulle fore­stille at være den samme farve jakke… Der må vist have været for­skel­lig foto­graf på…hm!

     

     

    Jeg kan ikke finde ud af, om jeg kan lide den… Jeg skal lige sove på det nogle gange.

  • Problemer med SonyEricsson W890i

    Jeg har for nylig købt en Sony Eri­cs­son W890i, som jeg har været væl­dig glad for. Og egent­lig sta­dig er glad for.

    Tele­fo­nen har en masse musik­funk­tio­ner, som jeg flit­tig benyt­ter mig af, da jeg ikke har en anden trans­porta­bel musi­k­af­spil­ler. Eksem­pel­vis har jeg aldrig lyt­tet til podcasts før jeg fik denne tele­fon. Den er udsty­ret med et 2GB microSD–kort, som jeg kan benytte til at gemme bil­le­der, videoklip, musik og meget andet godt på.

    Nu er der imid­ler­tid sket det kede­lige, at når jeg sæt­ter USB-kablet i tele­fon og PC, så opda­ger Win­dows kun den interne hukom­melse (sølle 28MB minus alt muligt system­software ~ 22MB). Det har ikke hjul­pet at gen­starte tele­fo­nen og det bety­der, at jeg lige nu ikke har adgang til at opda­tere mine podcasts, til at down­lo­ade bil­le­der eller videoklip fra tele­fo­nen. Det er ikke tilfredsstillende.

    Jeg har skre­vet til Sony Eri­cs­sons sup­port og for­kla­ret dem om pro­blem­stil­lin­gen. Jeg håber, de har en løs­ning på pro­ble­met — ellers må jeg mulig­vis bide i det sure æble og prøve at for­mat­tere kor­tet og se, om det hjælper.

    Det er ikke altid nemt at være ejer af ny teknologi.

    Ret­telse, 31-10-2008: Jeg fik ret hur­tigt et svar fra Sony­E­ri­cs­son, der fore­slog at pille i Win­dows XP’s hånd­te­ring af enhe­der. Jeg skulle tjekke, at hukom­mel­ses­kor­tet havde fået til­delt et drev-bogstav (C:, K:, Y:, eller andet). Jeg tjek­kede vha. Disk­hånd­te­ring i Com­pu­ter­hånd­te­ring (hvis du får brug for at vide mere, så skriv ende­lig) og opda­gede, at der var pro­ble­mer med til­de­ling af drev­bog­sta­ver. Jeg ret­tede det og Vupti! så var der igen liv i min telefon.

  • En oplevelsesrig weekend

    Århus Festuge 2008 fandt sted i den for­gangne uge, men vi havde ikke tid til at del­tage før i går lør­dag. Det er måske meget for­stå­e­ligt, når vi nu har adresse i Ring­kø­bing, men vi mente alli­ge­vel, at det kunne være inter­es­sant at mødes med ven­ner og få en kul­tu­rel oplevelse.

    Vi havde under­søgt sagerne og beslut­tet os for at over­være eller del­tage i 4–5 for­skel­lige akti­vi­te­ter. Den før­ste akti­vi­tet var den jom­fru­e­lige Dansk Lom­me­film Festi­val 2008, der fandt sted i Stu­die 1 i Film­byen i Århus. Det er før­ste gang, der bli­ver afholdt lom­me­film­festi­val i Danmark.

    Vi tro­ede, at vi blot skulle over­være de film, der var ble­vet ind­le­ve­ret til kon­kur­ren­cen om 10.000 gode, dan­ske kro­ner og der­ef­ter se en glad instruk­tør gå der­fra. Men det viste sig at være et helt efter­mid­dag– og aftens­ar­ran­ge­ment, der først slut­tede, da Prins Nitram ( myspace.com/prinsnitram) slut­tede sin optræ­den kl. 22:00.

    Festi­va­len bød også på inter­view med Heide Schür­meier fra Inter­film i Ber­lin, ori­en­te­ring om en kom­mende (novem­ber!) dansk mobil­festi­val Dogma Mobile, inter­view med det hol­land­ske pro­jekt Mobile­vi­deo­net, inter­view med den fran­ske Pocket Film Festi­vals og ikke mindst dan­ske Mar­tin Strange Han­sen, der laver film til mobil­te­le­fo­nen for DR.

    Festi­va­lens kli­maks var natur­lig­vis frem­vis­nin­gen af de 5 bed­ste film fra årets kon­kur­rence med temaet “Øjeblik­ket” med en kon­tant­præ­mie til 1.pladsen. Pri­sen gik til fil­men “Et far­ligt øjeblik”, der er en fint for­talt lille thril­ler om en pige, der får sin fod fast i skin­nerne ved en jer­n­ba­ne­over­kør­sel. Slut­nin­gen må du selv se.

    Prins Nitram fortje­ner næsten en hel blog for sig selv: man­den optræ­der sam­men med sig selv på video. Det skal ses for helt at for­stå det. Han spil­ler alle instru­men­ter selv og alt i alt må man beun­dre man­den for hans kre­a­tive udfoldelser.

    Nå, lør­dag aften var ved at være ovre for vores ved­kom­mende — stik imod vores for­vent­ning havde vi ikke over­væ­ret andet end lom­me­film­festi­va­len. Til gen­gæld var det så god og ander­le­des en ople­velse, at vi godt kan leve med det.

    En rådyrhan i Marselisborg Dyrehave tager sig en slapper

    En rådyr­han i Mar­se­lis­borg Dyre­have tager sig en slapper

    Søn­dag lige over mid­dag kørte vi en tur i Mar­se­lis­borg Dyre­have. Vi så og rørte ved rådy­rene — både de unge og de gamle, der var lige begej­strede for de æbler, som de rare dyre­ha­ve­gæ­ster havde taget med. Vej­ret var dej­ligt sol­rigt og luf­ten let kølig.

    En rådyrhun spiser græs lige for næsen af os i Marselisborg Dyrehave.

    En rådyr­hun spi­ser græs lige for næsen af os i Mar­se­lis­borg Dyrehave.

    Der var mas­ser af gæster i haven — der­i­blandt en lille dreng og resten af hans fami­lie. På vej tværs over et stort, grønt område bli­ver den lille dreng efter­ladt bag­ude, da han bli­ver opta­get af noget i græs­set. Han buk­ker sig ned og sam­ler det op for der­ef­ter at putte det i mun­den. Det tager ham ikke mange halve sekun­der at gen­nem­skue, at den lille slik­lig­nende klump ikke er slik. Og det tager ikke Malene mange sekun­der at hen­lede mode­rens opmærk­som­hed på den lille purk, der nu har et ansigts­ud­tryk, der mest af alt lig­ner en citron. Alt imens hun selv stors­mi­ler over den slags små erfa­rin­ger, som kun livet i natu­ren kan give.

    Malene griner af en lille dreng, der lige har puttet en rådyrlort i munden.

    Malene gri­ner af en lille dreng, der lige har put­tet en rådyrl­ort i munden.

    Hans moder får truk­ket den opblødte rådyr­pølle ud af mun­den på dren­gen og tør­ret ham om mun­den. Vi sid­der bare til­bage med to smør­rede smil.

    Nå, efter den slags kuli­na­ri­ske ople­vel­ser væl­ger vi at køre ud til Mar­se­lis­borg Lystbå­de­havn for at gå en tur ved van­det. Dej­ligt for­fri­skende. Oven i købet har Århus Kom­mune opstil­let en træ­nings­pavil­lon af samme art, som de tre, der snart skal stil­les op i Ring­kø­bing. Vi prø­vede dem kort af og kan sige god for kom­mu­nens (Ringkøbing-Skjern!) beslutning.

    Sidst men ikke mindst havde vi bestilt bord på Soya, en sushi-restaurant i Jæger­gaards­gade i Århus, der i øvrigt ikke er vilde med at skilte med deres tele­fon­num­mer. I skri­vende stund er num­me­ret 86 18 43 88. Se, det var en lille forbrugeroplysning.

    Men før vi fik en gan­ske udmær­ket omgang sushi på Soya, gik vi en tur omkring Café Stif­ten og fik en kop chai latte og et stykke gulero­d­skage. Stik imod vores ker­nes­unde løfte — men nu skal man jo ikke være asketisk.

    Vi gik også omkring Råd­hus­par­ken og videre til Musik­hu­set, hvor Innova­tion Lab, Lego og flere andre havde opstil­let en mængde digi­talt lege­tøj, som legebørn kunne få lov at mun­tre sig med. Unge som gamle, natur­lig­vis. Der­for fik vi blandt andet lov til at lege med robot­ten Pleo — en lille dinosaur, der efter­si­gende skulle udvikle sin egen per­son­lig­hed gen­nem inter­ak­tion med sine omgi­vel­ser. Vi optog et lille videoklip, som mulig­vis vil blive uplo­a­det på et senere tidspunkt.

    Det var en læn­gere smøre, men det blev også til en wee­kend, der var langt mere rig på ople­vel­ser, end vi reg­nede med, da vi kørte fra Ring­kø­bing lør­dag lige før middag.

    Og så har jeg slet ikke skre­vet om gra­hams­brø­det efter opskrift fra Aurion, der smagte fan­ta­stisk. Eller hvor­dan min udle­jer i Tilst er ved at lægge nye fli­ser i ind­kør­sel og have. Eller om alt det, vi ikke nåede at opleve til festu­gen, som vi havde håbet på. Eller…

    Jeg håber, at du har haft mindst lige så god en wee­kend. I mor­gen star­ter der en ny uge med lige så mange muligheder.