Månedsarkiv: september 2008

Frustrationer over en solcellerygsæk

Jeg har nu i et (kort) stykke tid været på udkig efter denne Vol­taic Back­pack Solar Bag ryg­sæk fra det ame­ri­kan­ske firma Vol­taic. Ryg­sæk­ken har ind­byg­gede sol­cel­ler og kan efter sigende levere 17 4 Watt (Opda­te­ring: Det er Vol­taic Gene­ra­tor skul­derta­ske, der kan levere 17 Watt). Den er oplagt til brug sam­men med mobil­te­le­fo­ner, MP3-afspillere og andet mobilt habengut, der jo skal bruge strøm. Der­u­d­over er tasken frem­stil­let af gen­brugte pla­sti­c­fla­sker. Smart. Sådan een vil jeg gerne have.

Voltaic Backpack Solar Bag
Vol­taic Back­pack Solar Bag

Ifølge Jyllands-Posten trykte dim­se­ma­ga­sin, Gismo, fin­des der en dansk for­hand­ler, der hed­der Curio. De sæl­ger imid­ler­tid kun B2B (Busi­ness to Busi­ness, altså ikke til pri­vate) og er der­med ikke inter­es­sante for en almin­de­lig, døde­lig for­bru­ger. Ama­zon i Eng­land har i skri­vende stund ikke flere, hver­ken af model­len Con­ver­ter eller Back­pack. Fran­ske Pix­ma­nia ken­der ikke noget mærke, der hed­der Vol­taic og dan­ske Pri­cer­un­ner er lige så blank.

I Norge fin­des der en webs­hop, der hed­der Enk­lere Liv. De har tasken til salg, men der koster den ~2500,- NOK, hvil­ket sva­rer til ~2250,- DKK. Det synes jeg er lige i over­kan­ten, når pres­se­med­del­el­sen fra Curio oply­ser pri­ser fra ~1300,- DKK. Til gen­gæld skri­ver Data­tid, at tasken kan erhver­ves til ~1600,- DKK. Hos Curio. Som ikke sæl­ger B2C (Busi­ness 2 Cust­o­mer, altså salg til pri­vate). Så er jeg jo lige vidt.

Og hvis jeg ellers kan regne den rig­tigt ud, så er de 1600,- DKK sik­kert uden moms, da det jo netop er B2B–salg. Så læg selv 25% oveni. Det er 2000,- DKK. Som helt sik­kert er bil­li­gere end 2250,- DKK i Norge. Hvor­fra der sik­kert også skal beta­les fragt. Med andre ord er det lidt en blind­g­yde, jeg er løbet ind i.

I mine øjne er der ingen tvivl om, at tasken har poten­ti­ale til at blive et hit og en let­telse for mil­jøet, men hvis ingen i Dan­mark vil sælge den til pri­vate, så ser det lidt sort ud lige nu.

Hvis du har fun­det en for­hand­ler af Vol­taic Back­pack Solar Bag, der vil sælge til pri­vate for en pris, der lig­ger omkring 2000, så er jeg inter­es­se­ret i at høre mere.

Og hvis Curio ved et til­fælde skulle komme forbi og læse denne blog, så vil jeg da gerne mod­tage et eksem­plar af tasken og skrive mere om den :-) Og i øvrigt spørge dem hvor­for de ikke sæl­ger videre til pri­vate. De har jo mange fine varer på hylden.

Opskrift på langtidshævet brød

Ingre­di­en­ser

  • 4,50 dl koldt vand
  • ½ dl olie
  • ~600 gram mel, frø og kerner
    • ~400 gram mel (spelt-, durum-, grahams-, fuldkorn-, rug-)
    • ~100 gram havregryn
    • ~100 gram knæk­kede eller hele ker­ner og frø (hør­frø, græskar­ker­ner, solsik­ke­frø, etc.)
  • <5 gram gær (omtrent på stør­relse med en stor ært)
  • 10 gram salt

Mængde: 8–12 bol­ler eller et brød

Frem­gangs­måde

Hæld væsken i et dej­fad. Til­sæt hav­re­gryn og lad dem suge van­det. Rør der­ef­ter gæren ud i væsken og til­sæt salt og mel. Alt efter mel­ty­pen kan dejen være meget lind — det skal den være. Det er dog mest udtalt med de hvide mel­ty­per (hvede og durumhvede).

Over­dæk fadet og stil det koldt i min. 8 timer (eksem­pel­vis nat­ten over). Når brø­det skal bages, sæt­tes bol­lerne på en plade ved hjælp af en ske og et glas koldt vand til at dyppe skeen i, så dejen slip­pere let­tere. Dejen kan også put­tes i en fransk­brød­s­form. Det bety­der blot, at bage­ti­den bli­ver en smule længere.

Pensl even­tu­elt brø­det med mælk, æg eller olie og sæt dem i en kold ovn på 200/225 gra­der (hhv. varm­luf­tovn eller almin­de­lig — varm­luft føles var­mere og skal der­for indstil­les kol­dere). Bag dem i 15–25 minut­ter (igen alt efter stør­rel­sen på bol­lerne, ovnens styrke, effek­ti­vi­tet og andet magi).

Tag der­ef­ter brø­det ud og lad det køle af på en rist.

Vel­be­komme!

Tips

Van­det i dejen kan erstat­tes del­vist med eksem­pel­vis mælk eller soyadrik.

Knæk­kede ker­ner kan over­hæl­des med kogende vand og trække et stykke tid i for­vejen, såle­des at de udvik­ler langt mere smag — brug dem ikke før de er kølige igen.

Melet kan også sup­ple­res med squash, æble, gulerod eller andet godt, hvis man vil have et mere svam­pet brød.

Salt­mæng­den sva­rer til cirka 1,5% af mel­mæng­den. Dvs. 1,5% af ~600g mel =~ 9-10g salt

Pennevenner? That’s so 80’s! Eller…?

Da jeg var yngre købte jeg Vi Unge og Mix. Bagest i bla­dene var der sider hvor andre børn/unge søgte pen­ne­ven­ner. Jeg sendte en del breve. Det blev dog aldrig til lang­va­rige brevveks­lin­ger, men det var altid vildt spæn­dende at få breve fra nye “veninder”.

I aften blev jeg kon­fron­te­ret med fæno­me­net igen, da jeg fik føl­gende sms:

“Hej malene. Ville hører om det dig fra pen­ne­ven­ner mvh anja.”

Jeg vid­ste ikke, at man sta­dig gjorde i det der med pen­ne­ven­ner og –venin­der. Tro­ede at man “fandt hin­an­den” på soci­ale net­værks­si­der som Face­book, Arto og andre fora ? Men jeg er ble­vet klo­gere her til aften…

Tak for sms’en Anja! Jeg håber, du fin­der den rig­tige Malene! :-)

Vinterklar

Efter at jeg er flyt­tet til Ring­kø­bing, har jeg eks­pe­ri­men­te­ret med at købe sko over net­tet, nem­lig Cam­per som­mer­sko og vin­ter­støv­ler. Det er gået over al for­vent­ning, så nu prø­ver jeg med en vin­ter­jakke. Jeg har sendt bud efter denne lækre sag fra Whi­ite og jeg glæ­der mig helt vildt til at få den! Hvis jeg er hel­dig, får jeg den i dag…

Update 20/9: Jeg hen­tede jak­ken på post­hu­set i dag, men far­ven er slet ikke den samme, som på bil­le­det her­over… Men blom­me­far­vet som her­un­der. Det skulle fore­stille at være den samme farve jakke… Der må vist have været for­skel­lig foto­graf på…hm!

 

 

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg kan lide den… Jeg skal lige sove på det nogle gange.

Problemer med SonyEricsson W890i

Jeg har for nylig købt en Sony Eri­cs­son W890i, som jeg har været væl­dig glad for. Og egent­lig sta­dig er glad for.

Tele­fo­nen har en masse musik­funk­tio­ner, som jeg flit­tig benyt­ter mig af, da jeg ikke har en anden trans­porta­bel musi­k­af­spil­ler. Eksem­pel­vis har jeg aldrig lyt­tet til podcasts før jeg fik denne tele­fon. Den er udsty­ret med et 2GB microSD–kort, som jeg kan benytte til at gemme bil­le­der, videoklip, musik og meget andet godt på.

Nu er der imid­ler­tid sket det kede­lige, at når jeg sæt­ter USB-kablet i tele­fon og PC, så opda­ger Win­dows kun den interne hukom­melse (sølle 28MB minus alt muligt system­software ~ 22MB). Det har ikke hjul­pet at gen­starte tele­fo­nen og det bety­der, at jeg lige nu ikke har adgang til at opda­tere mine podcasts, til at down­lo­ade bil­le­der eller videoklip fra tele­fo­nen. Det er ikke tilfredsstillende.

Jeg har skre­vet til Sony Eri­cs­sons sup­port og for­kla­ret dem om pro­blem­stil­lin­gen. Jeg håber, de har en løs­ning på pro­ble­met — ellers må jeg mulig­vis bide i det sure æble og prøve at for­mat­tere kor­tet og se, om det hjælper.

Det er ikke altid nemt at være ejer af ny teknologi.

Ret­telse, 31-10-2008: Jeg fik ret hur­tigt et svar fra Sony­E­ri­cs­son, der fore­slog at pille i Win­dows XP’s hånd­te­ring af enhe­der. Jeg skulle tjekke, at hukom­mel­ses­kor­tet havde fået til­delt et drev-bogstav (C:, K:, Y:, eller andet). Jeg tjek­kede vha. Disk­hånd­te­ring i Com­pu­ter­hånd­te­ring (hvis du får brug for at vide mere, så skriv ende­lig) og opda­gede, at der var pro­ble­mer med til­de­ling af drev­bog­sta­ver. Jeg ret­tede det og Vupti! så var der igen liv i min telefon.

En oplevelsesrig weekend

Århus Festuge 2008 fandt sted i den for­gangne uge, men vi havde ikke tid til at del­tage før i går lør­dag. Det er måske meget for­stå­e­ligt, når vi nu har adresse i Ring­kø­bing, men vi mente alli­ge­vel, at det kunne være inter­es­sant at mødes med ven­ner og få en kul­tu­rel oplevelse.

Vi havde under­søgt sagerne og beslut­tet os for at over­være eller del­tage i 4–5 for­skel­lige akti­vi­te­ter. Den før­ste akti­vi­tet var den jom­fru­e­lige Dansk Lom­me­film Festi­val 2008, der fandt sted i Stu­die 1 i Film­byen i Århus. Det er før­ste gang, der bli­ver afholdt lom­me­film­festi­val i Danmark.

Vi tro­ede, at vi blot skulle over­være de film, der var ble­vet ind­le­ve­ret til kon­kur­ren­cen om 10.000 gode, dan­ske kro­ner og der­ef­ter se en glad instruk­tør gå der­fra. Men det viste sig at være et helt efter­mid­dag– og aftens­ar­ran­ge­ment, der først slut­tede, da Prins Nitram (myspace.com/prinsnitram) slut­tede sin optræ­den kl. 22:00.

Festi­va­len bød også på inter­view med Heide Schür­meier fra Inter­film i Ber­lin, ori­en­te­ring om en kom­mende (novem­ber!) dansk mobil­festi­val Dogma Mobile, inter­view med det hol­land­ske pro­jekt Mobile­vi­deo­net, inter­view med den fran­ske Pocket Film Festi­vals og ikke mindst dan­ske Mar­tin Strange Han­sen, der laver film til mobil­te­le­fo­nen for DR.

Festi­va­lens kli­maks var natur­lig­vis frem­vis­nin­gen af de 5 bed­ste film fra årets kon­kur­rence med temaet “Øje­blik­ket” med en kon­tant­præ­mie til 1.pladsen. Pri­sen gik til fil­men “Et far­ligt øje­blik”, der er en fint for­talt lille thril­ler om en pige, der får sin fod fast i skin­nerne ved en jer­n­ba­ne­over­kør­sel. Slut­nin­gen må du selv se.

Prins Nitram fortje­ner næsten en hel blog for sig selv: man­den optræ­der sam­men med sig selv på video. Det skal ses for helt at for­stå det. Han spil­ler alle instru­men­ter selv og alt i alt må man beun­dre man­den for hans kre­a­tive udfoldelser.

Nå, lør­dag aften var ved at være ovre for vores ved­kom­mende — stik imod vores for­vent­ning havde vi ikke over­væ­ret andet end lom­me­film­festi­va­len. Til gen­gæld var det så god og ander­le­des en ople­velse, at vi godt kan leve med det.

En rådyrhan i Marselisborg Dyrehave tager sig en slapper
En rådyr­han i Mar­se­lis­borg Dyre­have tager sig en slapper

Søn­dag lige over mid­dag kørte vi en tur i Mar­se­lis­borg Dyre­have. Vi så og rørte ved rådy­rene — både de unge og de gamle, der var lige begej­strede for de æbler, som de rare dyre­ha­ve­gæ­ster havde taget med. Vej­ret var dej­ligt sol­rigt og luf­ten let kølig.

En rådyrhun spiser græs lige for næsen af os i Marselisborg Dyrehave.
En rådyr­hun spi­ser græs lige for næsen af os i Mar­se­lis­borg Dyrehave.

Der var mas­ser af gæster i haven — der­i­blandt en lille dreng og resten af hans fami­lie. På vej tværs over et stort, grønt område bli­ver den lille dreng efter­ladt bag­ude, da han bli­ver opta­get af noget i græs­set. Han buk­ker sig ned og sam­ler det op for der­ef­ter at putte det i mun­den. Det tager ham ikke mange halve sekun­der at gen­nem­skue, at den lille slik­lig­nende klump ikke er slik. Og det tager ikke Malene mange sekun­der at hen­lede mode­rens opmærk­som­hed på den lille purk, der nu har et ansigts­ud­tryk, der mest af alt lig­ner en citron. Alt imens hun selv stors­mi­ler over den slags små erfa­rin­ger, som kun livet i natu­ren kan give.

Malene griner af en lille dreng, der lige har puttet en rådyrlort i munden.
Malene gri­ner af en lille dreng, der lige har put­tet en rådyrl­ort i munden.

Hans moder får truk­ket den opblødte rådyr­pølle ud af mun­den på dren­gen og tør­ret ham om mun­den. Vi sid­der bare til­bage med to smør­rede smil.

Nå, efter den slags kuli­na­ri­ske ople­vel­ser væl­ger vi at køre ud til Mar­se­lis­borg Lystbå­de­havn for at gå en tur ved van­det. Dej­ligt for­fri­skende. Oven i købet har Århus Kom­mune opstil­let en træ­nings­pavil­lon af samme art, som de tre, der snart skal stil­les op i Ring­kø­bing. Vi prø­vede dem kort af og kan sige god for kom­mu­nens (Ringkøbing-Skjern!) beslutning.

Sidst men ikke mindst havde vi bestilt bord på Soya, en sushi-restaurant i Jæger­gaards­gade i Århus, der i øvrigt ikke er vilde med at skilte med deres tele­fon­num­mer. I skri­vende stund er num­me­ret 86 18 43 88. Se, det var en lille forbrugeroplysning.

Men før vi fik en gan­ske udmær­ket omgang sushi på Soya, gik vi en tur omkring Café Stif­ten og fik en kop chai latte og et stykke gulero­d­skage. Stik imod vores ker­nes­unde løfte — men nu skal man jo ikke være asketisk.

Vi gik også omkring Råd­hus­par­ken og videre til Musik­hu­set, hvor Innova­tion Lab, Lego og flere andre havde opstil­let en mængde digi­talt lege­tøj, som legebørn kunne få lov at mun­tre sig med. Unge som gamle, natur­lig­vis. Der­for fik vi blandt andet lov til at lege med robot­ten Pleo — en lille dinosaur, der efter­si­gende skulle udvikle sin egen per­son­lig­hed gen­nem inter­ak­tion med sine omgi­vel­ser. Vi optog et lille videoklip, som mulig­vis vil blive uplo­a­det på et senere tidspunkt.

Det var en læn­gere smøre, men det blev også til en wee­kend, der var langt mere rig på ople­vel­ser, end vi reg­nede med, da vi kørte fra Ring­kø­bing lør­dag lige før middag.

Og så har jeg slet ikke skre­vet om gra­hams­brø­det efter opskrift fra Aurion, der smagte fan­ta­stisk. Eller hvor­dan min udle­jer i Tilst er ved at lægge nye fli­ser i ind­kør­sel og have. Eller om alt det, vi ikke nåede at opleve til festu­gen, som vi havde håbet på. Eller…

Jeg håber, at du har haft mindst lige så god en wee­kend. I mor­gen star­ter der en ny uge med lige så mange muligheder.