vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Frustrationer over en solcellerygsæk

    Jeg har nu i et (kort) stykke tid været på udkig efter denne Vol­taic Back­pack Solar Bag ryg­sæk fra det ame­ri­kan­ske firma Vol­taic. Ryg­sæk­ken har ind­byg­gede sol­cel­ler og kan efter sigende levere 17 4 Watt (Opda­te­ring: Det er Vol­taic Gene­ra­tor skul­derta­ske, der kan levere 17 Watt). Den er oplagt til brug sam­men med mobil­te­le­fo­ner, MP3-afspillere og andet mobilt habengut, der jo skal bruge strøm. Der­u­d­over er tasken frem­stil­let af gen­brugte pla­sti­c­fla­sker. Smart. Sådan een vil jeg gerne have.

    Voltaic Backpack Solar Bag

    Vol­taic Back­pack Solar Bag

    Ifølge Jyllands-Posten trykte dim­se­ma­ga­sin, Gismo, fin­des der en dansk for­hand­ler, der hed­der Curio. De sæl­ger imid­ler­tid kun B2B (Busi­ness to Busi­ness, altså ikke til pri­vate) og er der­med ikke inter­es­sante for en almin­de­lig, døde­lig for­bru­ger. Ama­zon i Eng­land har i skri­vende stund ikke flere, hver­ken af model­len Con­ver­ter eller Back­pack. Fran­ske Pix­ma­nia ken­der ikke noget mærke, der hed­der Vol­taic og dan­ske Pri­cer­un­ner er lige så blank.

    I Norge fin­des der en webs­hop, der hed­der Enk­lere Liv. De har tasken til salg, men der koster den ~2500,- NOK, hvil­ket sva­rer til ~2250,- DKK. Det synes jeg er lige i over­kan­ten, når pres­se­med­del­el­sen fra Curio oply­ser pri­ser fra ~1300,- DKK. Til gen­gæld skri­ver Data­tid, at tasken kan erhver­ves til ~1600,- DKK. Hos Curio. Som ikke sæl­ger B2C (Busi­ness 2 Cust­o­mer, altså salg til pri­vate). Så er jeg jo lige vidt.

    Og hvis jeg ellers kan regne den rig­tigt ud, så er de 1600,- DKK sik­kert uden moms, da det jo netop er B2B–salg. Så læg selv 25% oveni. Det er 2000,- DKK. Som helt sik­kert er bil­li­gere end 2250,- DKK i Norge. Hvor­fra der sik­kert også skal beta­les fragt. Med andre ord er det lidt en blind­g­yde, jeg er løbet ind i.

    I mine øjne er der ingen tvivl om, at tasken har poten­ti­ale til at blive et hit og en let­telse for mil­jøet, men hvis ingen i Dan­mark vil sælge den til pri­vate, så ser det lidt sort ud lige nu.

    Hvis du har fun­det en for­hand­ler af Vol­taic Back­pack Solar Bag, der vil sælge til pri­vate for en pris, der lig­ger omkring 2000, så er jeg inter­es­se­ret i at høre mere.

    Og hvis Curio ved et til­fælde skulle komme forbi og læse denne blog, så vil jeg da gerne mod­tage et eksem­plar af tasken og skrive mere om den :-) Og i øvrigt spørge dem hvor­for de ikke sæl­ger videre til pri­vate. De har jo mange fine varer på hylden.