-
Brainstorm-webservice på dansk
Hej danske blogosfære,
jeg har netop været til NordiCHI 2008 i Lund, Sverige. Der fik jeg ideen til at lave et dansksproget brainstorm/idé-website à la ideashower.com, ideastorm.com eller owela.vtt.fi, hvor brugerne igennem deltagende design (participatory design) kan udvikle ideer, der kan udvikles og blive til noget.
Der er en række formål med at lave en dansksproget pendant til ovennævnte:
- Objektivt set giver det mening at have sådan et site for ikke-engelsktalende. Og hvorfor skal man være begrænset blot fordi man ikke taler eller forstår engelsk?
- Jeg har ikke fundet specielt mange sites af denne type. Og slet ikke noget på dansk.
- Og så den personlige: Jeg har lyst til at kode noget, der har noget participatory web over sig!
Sitet skal naturligvis vinkles således, at der er en unik mulighed i mit system — noget som ingen af de andre tilbyder (helt så godt). Det der på nudansk hedder et Unique Selling Point.
Hvis du har en holdning, et forslag, et spørgsmål eller eventuelt et godt navn til min idé, så byd allerede nu ind i kommentarerne.
Hvis du synes det på forhånd er en dødssejler fordi Danmark er aaalt for lille til den slags (med henvisning til Morten Gades kommentar til kollektiv filtrering) eller hvad du nu mener, så begrund endelig hvorfor du mener det. Ellers bliver ingen af os klogere.
-
The Jedi Song
Jeg sidder lige og ser reklame for Star Wars V: The Empire Strikes Back på TV2. Og så kommer jeg i tanke om den umanerligt underholdende (og nørdede) reklamevideo, der blev lavet for nogle år tilbage.
“Reklame?! For hvad?” tænker du måske. Jo, en reklame for at blive Jedi-ridder! Den er underholdende skrevet, sunget, spillet og tegnet, så jeg synes den fortjener at blive vist frem.
Jeg har tidligere blogget om den på min egen blog, så nu er det tid at finde den frem igen: The Jedi Song.
Klik på linket “Watch This Movie!” i øverste højre hjørne hos NewGrounds for at se videoen.
-
Billeder af bits og bytes
Har du altid ønsket dig at se, hvordan dine filer eller programmer ser ud, så har du nu chancen via Bitalizer.
Brian Reavis fra Inwo fik en idé til visualisering af bits og bytes. En fil bliver simpelthen tygget igennem bit for bit og byte for byte. Hvis en bit er ‘1’, så bliver stregen på tegningen bøjet ned. Hvis den er ‘0’, bliver stregen bøjet op. Og for hver 8. bit (altså en hel byte), så bliver den netop tegnede streg farvet i farven, som byte-værdien svarer til. Brian har en — måske mere pædagogisk og korrekt — forklaring på siden, som du kan læse.
Under alle omstændigheder er det sjovt at se data repræsenteret på anden vis end det, den var tiltænkt.
Her kommer eksempelvis Opera 9.62 (opera.exe):
Bemærk de smukke buer, der strækker sig over store dele af tegningen. Dejlige regulære dele af koden.
Og til sammenligning kommer her Internet Explorer 6.0 (iexplore.exe):
Hvilken af disse to browsere vil du helst bruge?
Jeg har forsøgt at fodre Bitalizer med et billede fra Bitalizer-galleriet, men min maskine havde tilsyneladende ikke nok hukommelse. Det ville ellers have været en fin feedback til systemet.
Link til Bitalizer [via Infosthetics]
-
Opdatering af arkiv-siderne
Jeg har leget lidt med arkivet for vores blog. Når du klikker dig vej til arkivet for et nøgleord eller en kategori, vil du i bunden af siden finde links til resten af verden.
Derfra er der let adgang til andre sites, der har information om samme nøgleord eller kategori. Det kan eksempelvis være Technorati, Youtube eller Flickr, der har information om emnet usability.
Prøv det og se, om det giver mening!
-
Dagens gode råd: Skriv en kommentar på din bestilling
Hvis du bestiller en vare på internettet til levering på en firmaadresse samme dag, så husk at skrive en kommentar om, at det er en virksomhed, hvor medarbejderne nok går hjem inden kl. 17:15!
I formiddags bestilte jeg en buket til min kære kone hos Interflora. Jeg ville gerne have den leveret til hendes arbejdsplads i dag — men havde ikke lige forudset, at Interflora i Hvide Sande først ville levere buketten efter at langt de fleste var gået hjem. Nu står buketten jo og bliver kedelig indtil i morgen.
Dagens Gode Råd er derfor: Sørg for at skrive en kommentar om, at det er en virksomhedsadresse og at du gerne vil have den leveret inden eks. kl. 14!
Jeg har lært af det. Suk.
-
NordiCHI 2008 — onsdag med afslutning
Sidste dag på NordiCHI 2008 bød naturligvis også på en keynote. Denne gang med endnu et dansk islæt, da den blev holdt af Marianne Graves Petersen fra Center for Interactive Spaces på Århus Universitet. Opsummeringen af den sidste keynote må imidlertid vente lidt, for stik imod de foregående dage, så var første session en paper session.
Når en væsentlig del af af konferencedeltagerne er kommet sent i seng og i øvrigt har fået en solid dosis alkohol indenfor vesten aftenen før, så skal man ikke placere de spændende ting alt for tidligt. Til trods for den prioritering, så var det interessante oplæg, jeg overværede i første session. Oplægsholderne var sprælske og veloplagte:
- Undo for mobile phones: does your mobile phone need an undo key? Do you? Et studie af, hvad en undo–knap på mobiltelefonen kan gøre og hvad konsekvenserne af sådan en knap skal være. Det er jo interessant med interaktion, der involverer andre end mig. Hvad sker der, hvis jeg sender en besked til det forkerte nummer? Eller SMS-køber det forkerte produkt? Eller lægger på midt i mit opkald?
- Improved word list ordering for text entry on ambiguous keypads. En superoplagt Scott MacKenzie fortalte om forsøgene på at optimere ordlisterne på tvetydig tekstinput. Det vil i praktiske og danske ord sige, hvilke ord skal din mobiltelefons ordbog foreslå dig, når du taster løs? Og hvor få taster kan vi nøjes med, før det ikke længere giver mening? Studiet er forestået af Jun Gong fra Google.
- PassShapes — Utilizing stroke based authentication to increase password password memorability. Et interessant forsøg på at bruge former og figurer i stedet for mærkelige tal– og bogstavkombinationer. Det minder i virkeligheden meget om den tilgang, som Google har valgt med Android — nemlig at trække et mønster på en touch screen. Jeg ser det som et skridt i den rigtige retning — men er det nemmere at huske mange, lange, komplekse figurer fra hinanden end det er at huske mange, lange, komplekse tal– og bogstavkombinationer fra hinanden?
Efter de her 3 interessante og veloplagte præsentationer var dagen sparket godt i gang. Derefter hørte jeg Jan Gulliksen give en præsentation af, hvorledes 7 større, svenske institutioner havde valgt at gøre usability til en del af deres organisation. Det var interessant i det perspektiv, at Danske Bank også er en stor organisation, der sikkert godt kan lære noget af disse store, statslige organisationer.
Derefter blev det tid til en omgang frokost med en lille afstikker ned i Lunds Domkirkes krypt for at se på Jätten Finn, der har bygget domkirken. Vi tog også et billede af domkirkens Kollektomat™, som jeg forventer at skrive mere om senere. Derefter var det fluks afsted til sidste keynote fra Marianne Graves Petersen. Den handlede kort sagt om fremtidens hjem og hvorfor vi skulle have lyst til at bo der.
Hendes tale handlede om forskning, der fokuserer på at skabe hjem, hvor man ikke føler sig overvåget eller effektiviseret. Et hjem, der er til at leve i og ikke til at leve med.
Det er befriende dejligt at høre om forskning, der handler om de dér bløde, uhåndgribelige kvaliteter ved det at leve. I skrivende stund er Mariannes slideshow stadig ikke tilgængeligt fra NordiCHI2008.org, men hvis du synes det lyder spændende, så tag dig endelig tid til at kigge på hendes abstract og hold så øje med websitet.
Efter denne sidste keynote gik takkerunden i gang. Tak til alle arrangører og formænd for forskellige komiteer. Tak til de frivillige. Tak til deltagerne fra hele verden. Tak til … tak til … tak til. Og så ordet til arrangørerne for NordiCHI 2010 i Reykjavik. Reklame, reklame, reklame. Endelig holdt det op.
Vi, min kollega Anders Mikkelsen og jeg, fik chancen for at tage et tidligere tog hjem til Århus, så vi drog afsted mod toget. Og fik et par siddepladser på 1. klasse fra København H til Århus. Vi var godt brugte og helt fyldt op rent fagligt.
Det var en fascinerende oplevelse at være med på en international, videnskabelig konference for første gang. Jeg kan kun anbefale det til andre, hvis I får chancen og har interessen. Få et indskud akademia-vitaminer. Oplev den hektiske stemning i pauserne foran posters og demonstrationer. Hør folk stille spørgsmål, du aldrig havde drømt at stille selv. Og husk at møde andre mennesker!
Således nåede jeg enden af mine beretninger fra NordiCHI 2008. Jeg håber, du er blevet klogere. Eller bare underholdt.
-
NordiCHI 2008 — tirsdag med konferencemiddag
Jeg er kommet en smule bagud med at blogge om NordiCHI 2008. Både på grund af strømproblemer med den bærbare og på grund af simpel træthed. Sent i seng tirsdag, ingen strøm om onsdagen og ikke mindst travlhed på både job og hjem gør, at det først er i dag, lørdag, hvor jeg kan læne mig tilbage og forsøge at samle alle mine indtryk til noget fornuftigt.
Jeg tror på, at den tankeproces, jeg går igennem for at skrive om NordiCHI, kan hjælpe mig til at skabe et overblik, så jeg i langt højere grad kan overskue, hvad jeg egentlig har haft ud af NordiCHI på et fagligt plan. På det personlige plan har jeg mødt en del mennesker, som jeg vil vende tilbage til i beretningen fra onsdag.
Nå, men lad mig nu vende tilbage til tirsdagens oplevelser. Tirsdag morgen startede med en keynote af Gerhard Fischer, der talte om deltagende kulturer. Altså en kultur, hvor vi ved fælles hjælp i højere grad kan nå målet ved hjælp af hinandens samlede evner. Hans forskning (og keynote) handler altså om at nå det niveau, hvor summen af delene bliver større end helheden.
Helt konkret arbejder han med to begreber: meta-design og social creativity. Meta-design handler om at skabe design til designere. Eller på dansk: at lave løsninger, der kan anvendes til at skabe. Wikipedia eller Flickr er gode eksempler på, hvordan nogen har lavet en ramme for at skabe ny information eller viden.
Mange vil vælge at kalde det Web 2.0 — men Gerhard anvendte begrebet participatory web. Det dækker i mine øjne langt bedre den udvikling, der er sket med forretningsmodellerne derude. Vi er gået fra at være forbrugere (consumers) af et website til også at være kreatører (producers) — et begreb, han kaldte en pro-sumer. Jeg vælger den danske oversættelse krea-bruger. Det skulle give den samme mening, men i stedet skal vi danske nok finde et helt andet begreb: Den skabende bruger eller den forbrugende kreatør. Det er mulige bud.
Gerhard sagde mange interessante ting i løbet en time, så hvis du skulle have lyst til at læse hans slides, så kan de findes på NordiCHI 2008-sitet.
Tirsdag skulle vise sig at byde på et meget varieret udbud af præsentationer. I mine øjne, var disse de mest bemærkelsesværdige:
- Lärmometer — A Mobile Noise Mapping Application. Et projekt, der benyttede brugernes mobiltelefoner til at måle støj på lokationer rundt om i bylivet for derefter at gøre disse data tilgængelige via et Google-kort. Det var brugersamarbejde med en meget fysisk faktor. Jeg finder det meget interessant at koble den virkelige verden med den digitale verden.
- Gate Reviews and Usability. Et studie i, hvordan man kan anvende ekspertvurderinger af usabilityproblemer til at inkludere usability i fasereviews. Det her er direkte praktisk anvendeligt og en let spiselig form til at få mere usability i en udviklingsproces.
- Industrial Experience: Evaluating Novel Interaction Styles. To TeliaSonera-medarbejdere har undersøgt, hvordan man kan bruge accelerometre i mobiltelefoner til at lave spil, der minder meget om Nintendo Wii-spil.
- Bringing the web to the shop floor. Her havde to svenske piger gjort sig erfaringer med at tage webshoppen helt ned i den fysiske butik, så kunderne kan kombinere den digitale med den fysiske shoppingoplevelse. De kan altså både føle på varen og shoppe uden at skulle stå i kø. Hvis Danske Bank (eller andre banker) skulle ønske at udvide netbank– og hæveautomatkoncepterne, så kunne det vel være en ganske udmærket idé at have netbankfunktionalitet nede i eller ved filialerne. Det kræver naturligvis en sikkerhedsløsning, der kan tage højde for dette. Den kommende nye offentlige digitale signatur, der kan tages med, kunne imidlertid godt være med til at gøre dette studie til virkelighed.
- Comba: Customizing Hardware as an approach towards universal design. Manuel Grossmann havde designet en meget modulær mobiltelefon, som han også fremviste i sin demo i pauserne. Han kaldte den Comba, da den havde form som en sekskantet bikube (på engelsk: comb). Den mindede mig meget om et andet mobilt projekt, som jeg desværre ikke kan finde mere information om nu. Her var ideen også, at man kunne skille mobilen ad i separate dele og selv sammensætte de dele, var nødvendige til en given situation. Dvs. lade ciffer-tasterne ligge hjemme, hvis man kun ville modtage opkald. Eller sætte flere “skærm-moduler” sammen, hvis man ville se og høre video sammen med vennerne. Alt i alt meget interessant.
- Surface interaction to support collaborative multimedia live performances. Sidst men ikke mindst havde Rikard Lindell et projekt, der godt kunne sammentænkes med Peter Bennetts BeatBearing, som jeg så om mandagen. Ideen, som han også demonstrerede i pauserne, var at man ved hjælp af en touchscreen kunne understøtte en fælles digital optræden med musik (DJ’ing) og video (VJ’ing). Dejligt intuitivt
Dagens sidste session var endnu en keynote fra danske Hotel Pro Forma, der er en teatergruppe, som
…forrykker teatrets grænser til nye områder mellem kunst og ikke-kunst, teater og ikke-teater, mellem det fysiske og det metafysiske udtryk. Forestillingerne befinder sig et sted mellem konstruktion og sansning, bevidsthed og intuition, mellem konkret og abstrakt. Hotel Pro Forma bevæger sig på tværs af genrer inden for teater, opera, billedkunst og koncert. Hver forestilling er en dobbelt iscenesættelse: dels af rum, form og indhold, dels af teater som begreb.
De var repræsenteret ved deres visuelle kunstner Kirsten Dehlholm og arkitekt Ralf Richardt Strøbech, der har det kunstneriske ansvar for gruppens forestillinger. De fortalte om, hvordan deres forestillinger ofte forsøger at strække den traditionelle anvendelse af teknologi, så de skaber oplevelser for tilskueren. Deres keynote bestod nu mest af forevisning af en række videoklip fra tre forestillinger ( Site Seeing Zoom, Theremin og relief).
Det var en meget anderledes præsentation, når vi nu var vant til videnskabelige forklaringer, bevisførelse og undersøgelser i lange baner. Ikke desto mindre var det inspirerende at opleve deres nytænkende tilgang til teateroplevelser. Jeg spurgte efterfølgende Kirsten Dehlholm, hvad der var deres budskab for denne keynote, og hun måtte med nedslået blik og en hovedrysten erkende, at det havde de haft meget svært ved at finde ud af selv. Det var meget opløftende for min oplevelse: det var rart at få bekræftet, at det ikke blot var fordi jeg ikke kunne se pointen med deres præsentation.
Derfor vil jeg da gerne rette en venlig opfordring til alverdens arrangører, der beder nogen om at være oplægsholdere: sørg for at de ved, hvem deres målgruppe er!
Naturligvis er det lige så meget oplægsholders opgave at finde ud af, hvem målgruppen er, men jeg mener også, at det må være arrangørens opgave at sikre, at oplægsholder har den information. Kirsten og Ralf fortalte mig, at de havde forsøgt at finde den information på websitet, men de var ikke blevet meget klogere.
Da dagens sidste keynote var færdig og jeg trådte ud i den friske skånske luft, besluttede jeg mig for at gå hjem og få en lur, så jeg kunne være klar til aftenens konferencemiddag, der skulle finde sted i studenterforeningens lokaler. Til trods for de gode intentioner, så endte jeg med at bruge tiden til at skrive om mandagens oplevelser og fik derfor ingen hvile.
Middagen om aftenen var (efter min erfaring med stormiddage) ganske velplanlagt og gennemført. Den startede dog lidt nedtrykkende, da der ikke var en velkomstdrink. Jeg hørte sure miner her og der, men tænkte, at den svenske kultur jo ikke nødvendigvis byder på velkomstdrinks.
Da vi satte os til bordet var der kun eet vinglas (til en treretters menu) og kun en lättøl pr. 4 mand. Det vakte opsigt og lavmælt forargelse ved bordene. Der skulle helt sikkert mere alkohol til for at tilfredsstille den internationale skare af tørstige akademikere. Nå, for at gøre en lang historie kort, så endte det med, at der blev lagt pres på hovedarrangøren og kokken gav derefter los af både øl– og vinlager. Hovedretten smagte dejligt, øllet var ganske udmærket og vinen var lidt tynd og kedelig. Til dessert kom der en fabelagtig chokoladekage, der næsten smeltede for øjnene af os. Den blev ledsaget af kaffe og te.
Aftenens underholdning bestod af et middelalderkor, der sang et bredt udvalg af viser om både druk og utroskab. Ganske underholdende og informativt, da korlederen fortalte om kostumerne, der var tidssvarende til sangene.
Da underholdning og dessert var overstået, forsvandt gæsterne enten hjem til deres senge for at hvile ud til dagen efter — eller for at få en øl i det alt andet end pulserende natteliv i Lund. Jeg endte på The Bishops Arms, hvor øllene havde en rimelig (svensk!) pris og selskabet var behageligt. Ved midnatstid lukkede bartenderen biksen og bad os gå hjem. Jeg gjorde som anbefalet og gik rask til gennem de stille gader. Hjem for at sove til næste morgen og være klar til konferencens sidse præsentationer.
I morgen vender jeg tilbage med sidste del af beretningen fra NordiCHI 2008.
-
En virtuel tur til frisøren
Ulrik viste mig denne side i dag — eller nærmere fik mig til at lytte til siden. Det virker kun med hovedtelefoner og helst med lukkede øjne.
Klik play på a virtual haircut og få en frisøroplevelse ud over det sædvanlige!
Hvilket minder mig om, at jeg trænger til at blive klippet…
-
NordiCHI 2008 — mandag er første officielle dag
Den første officielle dag på NordiCHI 2008 er i dag. Det vil sige, at der lige pludselig står ekstra 200 konferencedeltagere, der er klar til at lytte til keynotes (en tale, der skal “slå tonen an” for konferencen), poster sessions, panel discussions, paper sessions, interactive demos og meget, meget mere. Der er et helt særligt konferencesprog, som man er nødt til at tale eller i det mindste blot forstå, hvis man skal gøre sig håb om at begå sig. Og jeg kommer sikkert til at bruge nogle fagudtryk i min beretning fra NordiCHI. Mit håb er dog, at jeg kan afmystificere begrebet “videnskabelig konference” og formidle mine erfaringer og indtryk til almindelige, dødelige dansklæsende mennesker, der ikke har forudsætning for at vide, hvad der foregår sådan et sted.
Dagens program har været tætpakket med oplevelser. Lige nu sidder jeg og forsøger at samle nogle af alle disse indtryk, så jeg bliver i stand til at fortælle om dem. Grundlæggende har der været rigtig mange præsentationer af artikler og efterfølgende diskussioner af dem. For mit vedkommende var det meget ligesom dagen i går — men med flere deltagere og større variation i emnerne for præsentationerne.
Set fra mit synspunkt, så var et af dagens mest interessante emner den artikel, der handlede om forsøget på at skabe et værktøj til at understøtte webudviklere og –designere i deres arbejde. I dag er det alt for svært at hjælpe designere og udviklere med at lave webgrænseflader, så hvis man kan lave et værktøj, der kan “beregne kvaliteten” af en brugergrænseflade og fortælle designer/udvikler resultatet inden det bliver implementeret og dermed bliver dyrt at lave om, så kan vi spare en masse tid og penge.
Derudover fulgte jeg en hel session om tværkulturelle udfordringer. Det var undersøgelser af om videnskabelige metoder, der er udviklet i den vestlige kultur (specifikt: tænke-højt-afprøvning) er anvendelig i en asiatisk/østlig kultur. Det viser sig interessant nok, at man ikke direkte kan overtage metoden. Det er jo også interessant for et internationalt foretagende som Danske Bank, der har medarbejdere (og dermed potentielle tænke-højt-testdeltagere) i mange forskellige lande og kulturer.
Derudover blev standarderne for handicapvenlige websites ( WCAG 1.0) sat under lup. Konklusionen er, at de problemer, som handicappede (syns-, motoriske– eller andre typer) oplever slet ikke bliver “fanget” af WCAG-standarderne, som de ser ud i version 1.0. Heldigvis er version 2.0 godt på vej. Det bliver spændende at se dem efter i sømmene.
Jakob Nielsens (for nogen) velkendte retningslinier for brugervenlige websites blev også sat under luppen i en test af Facebook, hvor det viste sig, at selv om Facebook ikke overholder ret mange (kun 2) af de 10 rettesnore, så synes brugerne stadig, at det er et fedt websted. Måske virker de snart 20 år gamle retningslinier ikke for denne nye type applikationer? Eller måske er brugerne generelt blevet bedre til at gennemskue brugergrænseflader? Eller måske overdøver glæden ved at bruge et anvendeligt system i virkeligheden behovet for brugervenlighed? Det sidste er jo næsten blasfemisk at skrive, hvis nu andre brugervenlighedsnørder skulle læse det her — men pointen er vel, at brugerne kan have meget glæde af et system og dermed være klar til at finde sig i rigtig meget?
(Jeg havde lovet mig selv, at dette kun skulle blive en kort opdatering, menæh… det kan jeg vist godt glemme nu!)
Dagens poster sessions (en præsentation af, hvad ens forskning har drejet sig om — præsenteret på een plakat i stor størrelse) og interactive demos (en praktisk demonstration af ens forskningsresultater) bragte også mange interessante emner med sig.
Fra et proffessionelt synspunkt var det forskning i et framework til at lave multitouch (efterhånden velkendt fra iPhone), der virkede mest relevant. Fra et personligt synspunkt var det helt sikkert projektet BeatBearing, der vakte størst begejstring. BeatBearing er en fysisk trommecomputer, der også har vakt opsigt hos gør-det-selv– og dimsenørderne på nettet. Den bruger kuglelejer (bearings) i en matrix til at skabe rytme — meget som monome også gør det. Her er der blot en endnu stærkere fysisk oplevelse af at interagere med maskinen, når man lægger og flytter kuglelejerne på plads i matricen.
Det er fedt at stå omkring BeatBearing og få en fælles oplevelse med en fuldstændig fremmed om at skabe en fed rytme. Hvis min beskrivelse slet ikke giver mening, så kan du se med på videoen her nedenfor.
BeatBearing — en håndgribelig trommemaskine
Dagen sluttede med en lynhurtig tur — man fristes til ikke engang at kalde det et besøg — på Museum for Skitser her i Lund. Det er en samling af kunstneres forstudier til deres kunstværker. Nu bliver jeg nødt til at tage til Lund igen en anden gang for at se nærmere på udstillingen, for den meget lille smagsprøve vi fik til aften var interessant nok.
I morgen er det tirsdag — endnu en keynote venter. To, faktisk. Og masser af papers, masser af nye posters og nye interactive demos. Og så skal jeg lige have kigget lidt mere på bogen Processing om programmeringssproget Processing. Måske skal den med hjem til hylden. Sproget lyder i al fald spændende.
Og så har jeg slet ikke skrevet om Jonas Birgerssons keynote, der handlede om good design vs. bad design eller mere korrekt om perfect design vs. evil design. Jeg vil forsøge at fremskaffe hans keynote slides, så jeg kan vise dem frem her på bloggen. Det var en dejligt og veloplagt tale at starte konferencen med. Det må der komme mere om senere. Jeg lover at vende tilbage i morgen med flere beretninger fra NordiCHI 2008. Og husk, at du kan læse mine indtryk og tanker fra konferencen på min Jaiku stream.
-
Juicy juice og tør pulp
Så har vi endelig fået en juicemaskine igen. Den første fik vi i bryllupsgave, men pga. pladsmangel prioriterede vi i stedet en KitchenAid køkkenmaskine. Vi har ikke fået mere plads siden — tværtimod. Men i kraft af at være pendler-par har vi to køkkener, så Ulrik har plads til den i sit køkken. Lige nu står den dog stadig i Ringkøbing, så jeg kan have glæde af den lidt længere
Vi har været i gang med at lave juice et par gange eller tre — og sikke nogle farver frugt og grønt har! Man kan bruge pulpen til madlavning: i tomatsovs, bagværk osv.
Man kan også bare tage billeder af det, som vi har gjort og nyde farverne i denne mørke tid.




Nye kommentarer