Pinligere end Frank Hvam & Co.

Det er næsten værre end at se et afsnit af Klovn!

Det var mit udbrud i går aftes, da vi sad i går aftes og så doku­men­ta­ren om Ny Alli­an­ces stor­hed og fald: Dag­bog fra mid­ten. Jeg kan sim­pelt­hen ikke klare at se pro­gram­mer, hvor folk er pin­lige, der­for har jeg hel­ler ikke set sær­lig mange afsnit af Klovn. Men jeg fik dog set fil­men fær­dig og hel­dig­vis for det, for den var vir­ke­lig god! — Altså på den pin­lige måde…

Jeg blev vir­ke­lig rystet over at se hvilke typer, der vil have poli­tisk ind­fly­delse i vores lille land! Efter at have set fil­men, så pri­ser jeg mig lyk­ke­lig for, at jeg ikke i et øjebliks kåd­hed satte mit X ved Y.

Naser Kha­der irri­te­rede mig noget så gru­somt og han har så afgjort ret i, at han alli­ge­vel ikke egnede sig som leder.

Anders Samu­el­sen så man nær­mest ikke noget til — han siger så, at det var fordi han ikke brød sig om kame­ra­erne.

Gitte See­berg blev igno­re­ret kon­stant, så hende fik jeg mere og mere ondt af - utro­ligt, at hun holdt ud så længe. Hun skal have et stort skul­der­klap her­fra. Hende har jeg vir­ke­lig respekt for efter at have set filmen!

Og Jør­gen Poul­sen, hvad var han da for en pauseklovn!

Og Ulla Øster­gaard, hvad er det for en kommunikationsrådgiver! Hun kom­man­de­rede i ste­det for at råd­give og vir­kede i det hele taget ikke sær­lig inter­es­se­ret i andet end at høre på sig selv.

Nå, nu vil jeg have mig en kop te…