Pinligere end Frank Hvam & Co.

Det er næsten vær­re end at se et afsnit af Klovn!

Det var mit udbrud i går aftes, da vi sad i går aftes og så doku­men­ta­ren om Ny Alli­an­ces stor­hed og fald: Dag­bog fra mid­ten. Jeg kan sim­pelt­hen ikke kla­re at se pro­gram­mer, hvor folk er pin­li­ge, der­for har jeg hel­ler ikke set sær­lig man­ge afsnit af Klovn. Men jeg fik dog set fil­men fær­dig og hel­dig­vis for det, for den var vir­ke­lig god! — Alt­så på den pin­li­ge måde…

Jeg blev vir­ke­lig rystet over at se hvil­ke typer, der vil have poli­tisk ind­fly­del­se i vores lil­le land! Efter at have set fil­men, så pri­ser jeg mig lyk­ke­lig for, at jeg ikke i et øje­bliks kåd­hed sat­te mit X ved Y.

Naser Kha­der irri­te­re­de mig noget så gru­somt og han har så afgjort ret i, at han alli­ge­vel ikke egne­de sig som leder.

Anders Samu­el­sen så man nær­mest ikke noget til — han siger så, at det var for­di han ikke brød sig om kame­ra­er­ne.

Git­te See­berg blev igno­re­ret kon­stant, så hen­de fik jeg mere og mere ondt af — utro­ligt, at hun holdt ud så læn­ge. Hun skal have et stort skul­der­klap her­fra. Hen­de har jeg vir­ke­lig respekt for efter at have set fil­men!

Og Jør­gen Poul­sen, hvad var han da for en pau­se­k­lovn!

Og Ulla Øster­gaard, hvad er det for en kom­mu­ni­ka­tions­rå­d­gi­ver! Hun kom­man­de­re­de i ste­det for at råd­gi­ve og vir­ke­de i det hele taget ikke sær­lig inter­es­se­ret i andet end at høre på sig selv.

Nå, nu vil jeg have mig en kop te…