-
Nanoblogg er den nye mikroblog
Jeg ser en udvikling her, som er værd at gå videre med.
Først havde vi bloggen. En lang stribe ord — som regel sammenhængende.
Derefter kom mikrobloggen. Den reducerede mængden af ord til 140 tegn. Man kan sige utroligt meget med 140 tegn, hvis man tænker sig om inden man skriver.
Nu er nanobloggen her allerede. Her er vi begrænset til eet ord. Et ord. Tag lige og brug pladsen fornuftigt. Det kan blive en utroligt langstrakt diskussion, hvis. Vi. Kun. Må. Skrive. Et. Ord. Af. Gangen. Erfaringen viser dog, at det oftest er enten tillægsord eller navneord, der bruges. De bærer trods alt også mest information.
Nu forudser jeg (og andre — @UffeStenstrop blandt andet) at næste skridt bliver en blogform, hvor vi kan få lov at skrive et bogstav. Lad os kalde den pikobloggen (eller picoblog alt efter sprogvalg). Med pikobloggen bliver det meget, meget centralt at overveje, hvad det er, man har lyst til at sige. Og det kan ikke udelukkes at indtil flere af os europæere vil begynde at lære kanji eller andre (fra vores synspunkt og breddegrader) eksotiske alfabeter for at kunne bruge skrifttegn, der siger mere eller oven i købet ligner små tegninger og derfor kan bære mere betydning. Et tegn er meget, meget lidt information.
Men størrelsesbetegnelserne stopper jo ikke ved piko. Vi har også en femto-forstavelse. Så hvorfor ikke lave en femtoblog? En blogform, hvor vi har een bit per indlæg. En bit. Et 0 eller et 1-tal. Tænk over det. Hvornår dukker piko– og femtobloggen op? Går der mere end 3 måneder?
Jeg spår, at inden 2009 er omme, så har vi set eksempler på begge dele.
Gad vide, om det er godt tidspunkt at registrere picoblogging.com og femtoblogging.com?
-
X-tra plastikposer fra COOP går i stykker
Hvad er det COOP forsøger at sige med varemærket X-tra? At man får x-tra dårlige produkter? X-tra billige priser? X-tra ussel kvalitet? Eller hvad?
For et stykke tid siden købte vi en rulle plastikposer (3 liter), hvor stort set hver anden er revnet i svejsningen i bunden. Vi har som regel nået at opdage det, inden der er sket ulykker. De fleste gange har det været en fyldt pose med suppe eller andet flydende. Posen er så gået i stykker, når indholdet er frosset og dermed blevet større i fryseren.
I dag købte jeg en stak kyllingelår og noget hakket oksekød, der skulle omfordeles i ikke-familievenlige størrelser. Jeg måtte putte alle poserne med oksekød ned i endnu en pose, da jeg undervejs i processen opdagede, at de (endnu engang) var gået i stykker i svejsningen i bunden efter at jeg havde puttet indhold i posen og bundet en knude på.
Det er da utroligt uhensigtsmæssigt at skulle bruge to poser hver gang — og i øvrigt dårligt for miljøet blot at bruge flere poser end nødvendigt. Og min irritation kommer nu til at gå ud over COOP og deres X-tra-varemærke.
Hvorfor producere produkter, der irriterer forbrugerne? Hvorfor kalde det X-tra (underforstået ekstra godt), når det tydeligvis er ekstra dårligt? Jeg har da aldrig før oplevet at så mange plastposer revner.
Hvorfor, COOP? Hvorfor?
Nye kommentarer