vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Upside of Anger er en overraskelse

    Vi pak­kede pla­stik­ken af en af de DVD-film, der står i vores film­hylde. På dansk hed­der den Det Ku’ Ikke Være Bedre men på engelsk hed­der den Upside of Anger. En meget bedre og mere sigende titel.

    Fil­men hand­ler om en midal­drende kvinde, Terry Ann (spil­let af Joan Allen), der har fire unge eller voksne døtre. I star­ten af fil­men erfa­rer vi, at hen­des mand har for­ladt hende — sand­syn­lig­vis med hans sven­ske sekre­tær. Vor hoved­per­son bli­ver nu en bit­ter, aldrende kvinde, der ved hjælp af drinks og galde hol­der smer­ten fra døren. Hun bærer følel­serne og smer­ten udenpå, lige­som døtrene også gør det. Det udlø­ser natur­lig­vis en lang række konflikter.

    Under­vejs i dette drama får een af døtrene, Andrea — kal­det Andy, et job på en lokal radio­sta­tion, hvor pro­du­ce­ren Shep (spil­let af instruk­tø­ren Mike Bin­der) ansæt­ter hende og kort efter bli­ver kære­ste med hende. Shep er over 40 og Andy er 20 år yngre. Det huer natur­lig­vis ikke Terry at se hen­des unge, dyg­tige dat­ter arm i arm med en selvg­lad sjover der er dob­belt så gammel.

    Fil­men viser sig — udover den dra­ma­ti­ske ramme — at rumme en række komi­ske indslag, hvor vi til­sku­ere er nødt til et grine af Terry og hen­des ulykke. Det viser sig imid­ler­tid også, at Terry har en stærk indre kraft, der får hende til at behandle ulyk­kerne både i drømme og i dagslys.

    Vi mær­ker og ser Ter­rys stærke fru­stra­tion, da hun over­ra­sker Shep og Andrea i seng sam­men og det går op for hende, at dat­te­ren ikke blot hol­der i hånd og går i bio­gra­fen med manden.

    Sekun­det senere spi­ser fami­lien aftens­mad (Kevin Cost­ner spil­ler Terry Anns nye ven) og her kom­mer fil­men til et ven­de­punkt, da der plud­se­lig bli­ver brugt helt andre vir­ke­mid­ler end vi reg­ner med. Se selv med neden­for. Og prøv at over­be­vise mig om, at du havde for­ud­set den drejning.

    Fil­men kan anbe­fa­les. Jeg vil nok give den. 4 ud af 7 stjer­ner for histo­rien men en enkelt stjerne mere for udførs­len. Mike Bin­der får for­talt en film, der for os til at tænke over vor egen indig­na­tion og anta­gel­ser om tin­ge­nes sammenhæng.