vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Vi søger en bolig i Ringkøbing og omegn

    OPDATERING: Vi har fun­det noget at bo i.

    Nu har vi snart fået nok af at bo i ældrebolig.

    Ikke fordi det er skidt at bo her, hvor der er sky­de­døre, dør­spio­ner i en højde af 132 cm, kon­ge­stol­stoilet, toile­trul­lea­ske­bæ­ger og ingen under­skabe. Næ, nej. Men for det før­ste, så opta­ger vi jo en lej­lig­hed, der sik­kert kunne bru­ges lige så godt (eller bedre!), hvis den var beboet af een, der havde behov for en spe­ci­al­til­pas­set lejlighed.

    Og for det andet, så vil vi gerne ud et sted, hvor nabo­erne er lidt mere  — bare lidt mere — jæv­nal­drende. Og hvor vi igen kan have et stykke have, der er vores. Og et ekstra værelse til kon­tor. Bedre adgang til gril­len. Og mulig­he­den for at se en frem­tid — ikke bare en for­tid. Sandt at sige, så er vores nuvæ­rende hule mest at betragte som en mid­ler­ti­dig løs­ning og det bed­ste til­bud, vi kunne få på det tidspunkt.

    Der­for var Malene en tur hos Ring­kø­bing Bolig­for­e­ning i går for at regi­strere os som søgende med­lem­mer igen. Så får vi se, om de kan komme med et godt bud på et lille ræk­ke­hus til os. Eller om vi inden da fal­der over et andet fint sted. Måske er Klo­ster på Holmsland også et sted, der er værd at lede? Det er så idyl­lisk der­ude med udsigt til Sta­dil Fjord.