Cos’ nothing compares to youuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu

Jeg glem­mer, hvad jeg har i min musik­sam­ling, især efter at al vores musik er ble­vet digi­ta­li­se­ret. Jeg har ikke som tid­li­gere mulig­hed for at se CD’en på en hylde, tage den frem og bladre i cove­ret. Der­for var glæ­den stor her til aften, da Ulrik plud­se­lig fandt Sinead O’Connor (I do not want what I haven’t got) frem.

Jeg købte den på kas­set­tebånd da den udkom i 1990, men kort tid efter for­svandt den under en cykel­tur på Hær­vejen i 8. klasse. Den blev hur­tig erstat­tet med et nyt kas­set­tebånd og er ble­vet råspil­let på mit tee­na­ge­væ­relse i  8.-9. klasse. I 10. klasse købte jeg et Pio­neer mini­an­læg i Bilka og fik der­med for før­ste gang en CD-afspiller. Min mor gav mig Sinead O’Connor på CD, og det er grun­den til, at jeg nu kan finde den frem fra gem­merne. For kas­set­tebån­dene har jeg kas­se­ret for længst. Nothing Com­pa­res 2 U er og bli­ver Sine­ads hit og jeg kunne sta­dig synge med på san­gen snart 20 år efter.

(Og så bli­ver jeg lige helt svedt over, at tiden er gået så hurtigt…).

I får også lige et gen­syn med skin­head Sinead, som jo gjorde sig meget bemær­ket med sit ultra­korte hår i en tid, hvor hår skulle være stort, per­ma­nen­tet og fyldt med hår­lak. San­gen stop­per desværre meget abrupt.