Problemer hos Økonomistyrelsen med digital signatur, del II

For et styk­ke tid siden skrev jeg her på blog­gen om pro­ble­mer­ne med at få adgang til Øko­no­mi­sty­rel­sen. Jeg har mod­ta­get end­nu et brev fra Øko­no­mi­sty­rel­sen, hvor de skri­ver føl­gen­de:

Tak for din mail.

Vi har desvær­re kon­sta­te­ret, at den­ne fejl opstår hos man­ge lån­ta­ge­re. Vi kan desvær­re ikke fin­de fejl­en, men arbej­der på en løs­ning.

Det er muligt at log­ge på efter gen­tag­ne for­søg. Vi bekla­ger meget pro­ble­mer­ne.

Vi kan desvær­re ikke oply­se hvor­når pro­ble­mer­ne bli­ver løst.

Med ven­lig hil­sen,
Sus­an­ne Vil­helm­sen

En egent­lig i bund og grund ned­slå­en­de besked med et par opløf­ten­de punk­ter: Det kan lade sig gøre at log­ge ind efter gen­tag­ne for­søg. Og hvis ret skal være ret, så må jeg også hel­le­re for­tæl­le, at det nu er lyk­ke­des mig at kom­me igen­nem til Stu­di­elån-ser­vi­cen og tjek­ke, hvad jeg sta­dig skyl­der den dan­ske stat for at have læst på uni­ver­si­te­tet i 5 år.

Med andre ord, hvis du har pro­ble­mer med at log­ge ind, så er der til­sy­ne­la­den­de ikke andet at gøre end at prø­ve igen. Og igen. Og igen. Ind­til det lyk­ke­des at slip­pe uden om den kede­li­ge “Ej øje­blik”.

Dagens 6‑ordsroman

Dagens 6‑ordsroman fra gem­mer­ne:

Syd­frug­ter­ne brændt. Flyt­te­kort: Nord for Hel­ve­de” –Ulrik Høy­er Kold

Nu er vi flyt­tet og vores inter­net­for­bin­del­se er taget ned. Det bety­der, at det dag­li­ge blo­gind­læg mulig­vis ikke kom­mer helt så regel­mæs­sigt som det har gjort de sid­ste 100 dage. Men hel­dig­vis laver vi selv reg­ler­ne, så vi kan også selv blø­de op på dem.

Vi håber på, at TDC snart ven­der til­ba­ge med net til os.

Ny bolig

Nu er det offi­ci­elt for sent at kom­me og besø­ge os på Godt­håbs­vej i Ring­kø­bing — med­min­dre, at det er for at kom­me og hjæl­pe os med at gøre rent 🙂

Vi er nu flyt­tet til Nør­re­ga­de, 500 meter fra den tid­li­ge­re lej­lig­hed, så det er sta­dig i midt i Ring­kø­bing. Vi vil sta­dig ger­ne have besøg her­u­de, så kom ende­lig snart til Vestjyl­land!

God påske!

Carpe diem!

I for­bin­del­se med flyt­ning, så kom­mer man jo til at ryd­de op…
Jeg fandt en sed­del i mine gem­mer fra et af mine utal­li­ge job­kur­ser. En rig­tig car­pe diem histo­rie:

Fore­stil dig en bank, der hver mor­gen ind­sæt­ter 86.400 kr. på din kon­to. Den over­fø­rer ikke sal­do­en til næste dag. Hver aften slet­tes det  beløb, du ikke har for­må­et at bru­ge i løbet af dagen.

Hvad vil­le du gøre…? Træk­ke hver en kro­ne ud selv­føl­ge­lig!

Vi har alle sådan en bank… den kal­des TID! Hver mor­gen sæt­tes der 86.400 sekun­der ind på kon­to­en. Hver aften afskri­ver ban­ken — som tab — det du ikke har for­må­et at inve­ste­re i gode for­mål. Sal­do­en over­fø­res ikke til næste dag. Der er ikke mulig­hed for at træk­ke over. Hver dag åbnes en ny kon­to til dig. Hver aften bli­ver sal­do­en slet­tet.

Hvis du ikke får brugt dagens ind­skud, er tabet dit. Der er ingen vej til­ba­ge. Der er ingen mulig­hed for at spa­re op til i mor­gen. Du skal leve nu for det ind­skud du har fået i dag. Inve­ster det, så du får opti­malt udbyt­te i hel­bred, lyk­ke og suc­ces.

Få mest ud af dagen i dag.

For at for­stå vær­di­en af et år — spørg en stu­de­ren­de, som skal gå en klas­se om.
For at for­stå vær­di­en af en time — spørg to elsken­de, som ven­ter på at mødes.
For at for­stå vær­di­en af et minut — spørg en per­son, som ikke nåe­de toget.
For at for­stå vær­di­en af et sekund — spørg en per­son, som lige har und­gå­et en ulyk­ke.
For at for­stå vær­di­en af et mil­li­se­kund — spørg en per­son, som vandt sølv ved de Olym­pi­ske Lege.

Værds­æt hvert øje­blik du har! Og værds­æt det end­nu mere, ved at dele tiden med én, som er noget gan­ske sær­ligt for dig — én som er til­stræk­ke­lig spe­ci­el for dig til at dele din tid med.

Og husk,  at tiden ikke ven­ter på nogen! I går er histo­rie. I mor­gen er et myste­ri­um. Dagen i dag er en gave — lev den i dag!

Påskeæg på Ringkøbing Torv

I går fandt Male­ne bil­le­der af påske­æg på tor­vet i Ring­kø­bing. I dag har vi selv taget bil­le­der af påske­æg­ge­ne i træ­er­ne.

Påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv.
Påske­æg i træ­er­ne på Ring­kø­bing Torv, 2009
Påskeæg i et træ på Ringkøbing Torv.
Påske­æg i et træ på Ring­kø­bing Torv, 2009
Påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv, 2009
Påske­æg i træ­er­ne på Ring­kø­bing Torv, 2009

Til­sy­ne­la­den­de er det en man­ge­årig tra­di­tion — nu har vi i hvert fald doku­men­te­ret 2009-udga­ven af den­ne tra­di­tion.

Påskeferien er startet

Hvis man leder en smu­le på 23 efter bil­le­der fra Ring­kø­bing, så fin­der man hur­tigt dis­se fine bil­le­der fra 2008, hvor Andreas Bucher-Mack har taget bil­le­der af Ring­kø­bing Torv.

Påskebillede fra Ringkøbing, 2008.
Påske­bil­le­de fra Ring­kø­bing, 2008.

Det er værd at bemær­ke, at træ­er­ne på tor­vet er udsmyk­ket med påske­æg, der er udsmyk­ket af byens yngre bebo­e­re.

Flere påskeæg i træerne på Ringkøbing Torv, 2008.
Fle­re påske­æg i træ­er­ne på Ring­kø­bing Torv, 2008.

I år er træ­er­ne også udsmyk­ket — men vi har desvær­re ikke haft tid til at tage bil­le­der end­nu. Vej­ret har ikke været så godt end­nu. Vi håber og tror dog på, at fre­dag kan brin­ge så godt vejr, at vi kan tage et flot panora­ma­bil­le­de af Ring­kø­bing Torv og de påskeudsmyk­ke­de træ­er.

Korte, danske romaner på blot seks ord

Hem­ingway opfandt den meget kor­te roman­form på blot 6 ord. Efter sigen­de var det på grund af et væd­de­mål, hvor han blev udfor­dret på net­op det: At skri­ve en histo­rie på blot 6 ord. For nylig har Uffe Sten­strop taget skri­ve­sti­len op sit Twit­ter-feed og jeg har nydt at læse dan­ske, kor­te histo­ri­er. Skri­ve­sti­len pas­ser utro­ligt godt til vor tids mest hype­de medie: mikro­blog­gen.

Der­for har jeg nu tænkt, at jeg her på blog­gen vil bidra­ge med en eller fle­re 6‑ordsromaner. Ini­ti­a­ti­vet har alle­re­de tid­li­ge­re været taget op (blandt andet hos Sten­strop), men en god ting kan aldrig over­dri­ves og i mine øjne så er leg med det dan­ske sprog en god ting.

En god histo­rie skal for­tæl­le noget og ger­ne inde­hol­de en udvik­ling. Men det er ikke altid nød­ven­digt at beskri­ve den­ne udvik­ling. Eksem­pel­vis histo­ri­en her fra Robert Piil:

Det kun­ne have været så godt.” –hen­tet fra før­nævn­te side hos Sten­strop

Det står hen i det uvis­se, hvad det er, der kun­ne have været bed­re. Men det er helt sik­kert, at tin­ge­ne ikke er opti­ma­le. Langt de fle­ste nor­ma­le men­ne­sker kan med meget stor sand­syn­lig­hed nik­ke gen­ken­den­de til histo­ri­en uden præ­cist at vide, hvad den hand­ler om.

Som afrun­ding på det­te ind­læg vil jeg ger­ne frem­vi­se en 6‑ordsroman fra hen­holds­vis Male­ne og jeg:

Og sådan blev jeg kon­ge her.” –Ulrik Høy­er Kold

Honey, I’m home.” “Oh, shit” –Male­ne Høy­er Kold

Har du nog­le 6‑ordsromaner, der er bed­re, så læser vi dem ger­ne i kom­men­ta­rer­ne.

Par-test

Vi har fået nøg­len til den nye lej­lig­hed og har alle­re­de flyt­tet nog­le kas­ser og en reol.

Reo­len er også sam­let, hvil­ket er en bedrift i sig selv. Hvis man kan sam­le den ale­ne, så kan man kla­re alle udfor­drin­ger i livet. Hvis man kan sam­le den som par, så kan man kla­re alt sam­men og leve lyk­ke­ligt til sine dages ende. Vi har nu prø­vet at sam­le den sam­men 2 gan­ge og jeg har sam­let den én gang, så frem­ti­den ser ret lys ud 🙂

Påskeudstillinger i Region Nord

I går og i dag har vi besøgt mine for­æl­dre v/ Brøn­der­s­lev. De tog os med på en af de utal­li­ge påskeud­stil­lin­ger, der er i Region Nord hvert år. Vi kør­te en tur til Man­na for at se udstil­lin­gen i Her­re­gårds-Gal­le­ri­et Gam­mel Ham­mel­mo­se.

Malene på trappen udenfor hoveddøren på Gl. Hammelmose
Male­ne på trap­pen uden­for hoved­dø­ren på Gl. Ham­mel­mo­se

Vi und­lod at tage bil­le­der inde i gal­le­ri­et men vil lige vise jer enkel­te moti­ver fra her­re­går­den. Jet­te & Per Gantzhorn har kun gal­le­ri i her­re­går­dens gemak­ker i tre uger hvert for­år. Det bety­der, at de tøm­mer deres egne stu­er, ord­ner væg­ge­ne, invi­te­rer kunst­ner­ne inden­for — som så ham­rer søm og des­li­ge i væg­gen — for der­ef­ter at hol­de kunst­ud­stil­ling i tre uger. Der­ef­ter hen­ter kunst­ner­ne (og even­tu­el­le købe­re) så kunst­vær­ker­ne før væg­ge og gul­ve igen får en over­ha­ling og møb­ler­ne hen­tes frem fra lof­te, kam­re og andre gem­me­ste­der. Der­ef­ter går der ca. 9 måne­der inden det hele star­ter igen.

Bent Jessens stenskulpturer smiler os i møde ved herregårdens hoveddør.
Bent Jes­sens efter­tænk­som­me sten­skul­p­tu­rer glor os i møde ved her­re­går­dens hoved­dør. Det er ham her, Male­ne kig­ger på på det oven­stå­en­de bil­le­de.

Sådan har det nu været i 12 år. I stu­e­e­ta­gen ved pen­ge­kas­sen og som vel­komst sid­der Jet­te Gantzhorn og tager hjerte­ligt imod gal­le­ri­gæ­ster­ne og for­tæl­ler dem, hvil­ke kunst­ne­re der i dag er til ste­de. I den nyre­stau­re­re­de fan­ge- og vin­kæl­der under­hol­der Per Gantzhorn med histo­ri­er om indret­ning, restau­re­ring og smags­prø­ver på årets kunstvin. Vinen har en unik eti­ket, der er desig­net af een af årets kunst­ne­re, så hvert år kan man få en unik ople­vel­se med sig hjem.

Vi blev impo­ne­ret af Hans Chri­sti­an Thom­sens sprag­le­de og liv­li­ge bil­le­der, men kan desvær­re ikke vise nogen frem. Han er fra Sil­ke­borg og har udstil­let fle­re gan­ge i både ind- og udland kun­ne vi erfa­re, så måske er det ikke sid­ste gang, vi har set noget af ham.

Lad mig lige slut­te af med en lil­le detal­je, som er ken­de­teg­nen­de for udstil­lin­gen på Gl. Ham­mel­mo­se: en hånd­fuld kug­ler i for­skel­li­ge stør­rel­ser, der svøm­me­de rundt i spring­van­det. Det er sådan en detal­je, der fri­ster os til at kom­me igen næste år for at se, hvad Per og Jet­te Gantzhorn har fun­det på til 2010.

Metalkuglerne svømmede rundt i springvandet uden for Gl. Hammelmoses hoveddør.
Metal­kug­ler­ne svøm­me­de rundt i spring­van­det uden for Gl. Ham­mel­mo­ses hoved­dør.

Hvis du er et sted i Region Nord i påske­da­ge­ne, så tag chan­cen og besøg en påskeud­stil­ling. Iføl­ge Nord­jy­ske er der mere end 100 udstil­lig­ner i påske­da­ge­ne. Det vil sige, at der er stor sand­syn­lig­hed for, at der er noget for enhver smag.

Dengang jeg var barn…

I dag har jeg været i godt sel­skab med en flok tøser. Anled­nin­gen var fejrin­gen af min venin­de, San­nes fød­sels­dag. Som efter­mid­da­gen skred frem, skul­le man næsten tro, at det var en kom­sam­men med fle­re ryge­re, der jævn­ligt måt­te ud. Det var dog hel­dig­vis “bare” baby­er, der skul­le til­ses. Baby­a­lar­mer har man­ge for­skel­li­ge lyde, har jeg erfa­ret. De nye­re baby­a­lar­mer har hol­de­re til bæl­tet; så er man helt  sik­ker på hvil­ken alarm det er, der kom­mer lyd fra. Hvor­dan kla­re­de man sig i grun­den tid­li­ge­re uden alar­mer.

Vi sad og tal­te om, hvad vi fore­tog os som 5–6 åri­ge. Vi cyk­le­de ale­ne til stran­den, var der hele efter­mid­da­gen og kom hjem til aften. Tog med bus­sen, gik i fjel­det (jeg boe­de jo i Grøn­land de før­ste 8 år af mit liv), hand­le­de, og man­ge andre, i dag helt usand­syn­li­ge ting. 

Det var andre tider i “gam­le” dage for ikke så læn­ge siden.