Månedsarkiv: november 2009

Jeg er vild med sort peber

Jeg har i læn­gere tid været vild med duf­ten af frisk­kvær­net sort peber. Og nu har jeg mulig­vis fun­det ud af hvorfor.

Sort peber
Sort peber

For­le­den fandt jeg et blo­gind­læg på life­ha­cker, der for­talte, at peber er med til at for­bedre krop­pens optag af nærings­stof­fer i maden, vi ind­ta­ger. De refe­re­rede til et ind­læg på wise­bread, der for­talte en masse om bio­til­gæn­ge­lig­hed (eller på engelsk: bio­a­vai­la­bi­lity) og hvor­dan for­skel­lige mad­va­rer og ingre­di­en­ser påvir­ker vores krops evne til at optage nærings­stof­ferne i maden.

De for­tæl­ler blandt andet om C-vitaminer (i citrus­frug­ter),  lyco­pen (i toma­ter), beta­ka­ro­ten (i gule­rød­der) og sunde, natur­lige fedt­stof­fer (i bl.a. avo­cado) og så til sidst om sort peber og pipe­rin, der er en bestand­del af peber.

Jeg har over­sat afsnit­tet om sort peber til dansk:

Sort peber er ikke kun et smagsstof

Hvis man bru­ger et strejf af sort peber, så gør mere end at glæde dine smagsløg. Pipe­ri­nen i sort peber øger bio­til­gæn­ge­lig­he­den af mange nærings­stof­fer via en masse cool pro­ces­ser, som resul­te­rer i at flere nærings­stof­fer når dine cel­ler. Ikke kun det, men vid­ste du, at pipe­rin kan fun­gere som et anti-depressivt mid­del, et smer­testil­lende mid­del, og anta­cid, styrke hjer­nens funk­tion, og hjælpe dig med at sove?!

Nu tror jeg, at jeg har fun­det ud af, hvor­for jeg synes, at sort peber duf­ter så dej­ligt: Det er gan­ske sim­pelt min krop, der for­tæl­ler mig, at den har brug for sort peber. Det er krop­pens alarm­sy­stem — lige­som at være tørstig, når man har behov for vand og sul­ten, når man har behov for mad.

Er du også vild med en eller anden helt spe­ciel ingrediens?

Digital Markedsføring 2009 i Holstebro

I dag har jeg del­ta­get i it-forum midtjyl­lands arran­ge­ment Digi­tal Mar­keds­fø­ring 2009. Det er et arran­ge­ment, der nu fin­der sted for 2. år i træk som en del af Uge 47, der er et lands­dæk­kende pro­jekt for iværk­sæt­tere og virk­som­he­der i vækst.

Arran­ge­men­tet fandt sted i nupark i Holste­bro, hvor der blev holdt 17 oplæg på 6 timer. Det hele star­tede med Mor­ten Hej­le­sen fra Innova­tion Lab i Århus, der holdt en key­note (på dansk, en ‘cen­tral tale’), der hed­der Gra­tis, åben og san­se­lig og hand­ler om innova­tion og nye for­ret­nings­mo­del­ler i den digi­tale tidsal­der.

Der­ef­ter gik dagen med oplæg om søge­ma­ski­ne­op­ti­me­ring på begyn­der– og avan­ce­ret niveau, mobil mar­ke­ting, anven­delse af soci­ale medier, online omdømme og ikke mindst net­wor­king mel­lem deltagerne.

Der­ef­ter slut­tede Tim Vang (@TimVang) fra MyC4 dagen af med at holde endnu en key­note om hvor­dan MyC4 har brugt moderne for­ret­nings­mo­del­ler til at skabe vækst og håb for nogle af ver­dens fat­tig­ste borgere.

Alt i alt har det været en dag med mange input — både fag­ligt og per­son­ligt. Jeg glæ­der mig til at udfylde eva­lu­e­rings­ske­maet, der gerne skulle dukke op een af de nær­me­ste dage.

Hørt i trappeopgangen

Vi har en for­holds­vis stejl trap­pe­op­gang, der hvor vi bor. Op til 2. salen er trap­pen endnu stej­lere, så vi har været glad for, at det ikke var derop, at vi skulle slæbe en dob­belt­seng op!

Nat­ten til lør­dag, eller ret­tere sagt lør­dag mor­gen, klok­ken var 5.20, blev jeg væk­ket af, at nogen pus­lede rundt og snak­kede ude på trap­pen. Da vi tid­li­gere har haft skumle per­so­na­ger til at luske rundt der­ude, rej­ste jeg mig for at under­søge sagen.

På den anden side af døren lyt­tede jeg mig frem til, at det var over­boen Maria, som havde været i byen sam­men med en veninde og nu var på vej hjem for at sove en ordent­lig rus ud:

Mari­aaaaa hvor­dan.…. kom­mer vi op ad trappen?

Jeg ved det.….. ikke.…! Vi kom­mer.…. aldrig .….op!.….. Fuck.…. jeg har ikke været fuld i .….. 4 år!!!

Jeg.… har ikke været fuld i.….….. 2 dage!! (her kunne jeg ikke lade være at fnise)

Maria.….. er det søndag.…?

Nej, det er lør­dag klok­ken er over 12.…..

Jeg ville have ønsket, at der havde været skjult kamera ude på trap­pen, så jeg kunne se, hvor­dan de krav­lede op ad trap­pen. Enten ved at sætte sig på et trin ad gan­gen, mens de klam­rede sig fast til gelæn­de­ret eller kravle op på alle fire.
Jeg var fær­dig af grin, — eller så meget, som jeg nu kunne grine i halv-groggy til­stand klok­ken meget tid­ligt lør­dag mor­gen. Jeg over­ve­jede om jeg skulle gå ud og give dem en hånd, men så vandt tis­se­tran­gen og da jeg kom til­bage, var de nået op på 2. sal.

Da jeg lagde mig i sen­gen, kunne jeg høre endnu en pige. Denne gang nede fra hoved­dø­ren. Hun stod nær­mest og græd:

Jeg kan ikke få døren op! Hvor­dan skal jeg komme ind? Jeg kan ikke åbne døren!

Mig ud af sen­gen igen, for så ville jeg da til­byde at åbne via dør­te­le­fo­nen. Hel­dig­vis nåede hun det selv og hel­dig­vis var hun kvik­kere til at komme op ad trappern.

Ende­lig kunne jeg med ro i sin­det gå i seng! Men jeg blev da lige nødt til at vække Ulrik, for at dele ople­vel­sen med ham. Han var så stolt af, at jeg var parat til at åbne døren for den nød­stedte pige.

God­nat og sov godt!

Vi er tilbage!

Så er Word­Press opgra­de­ret til nye­ste ver­sion og alle pro­ble­mer i den for­bin­delse er løst. Tak for jeres tål­mo­dig­hed(!) — nu er vi tilbage.

Hvis I ser noget mær­ke­ligt på siderne, så er I meget vel­komne til at lægge en kom­men­tar, så vi kan få det rettet!