Hørt i trappeopgangen

Vi har en for­holds­vis stejl trap­pe­op­gang, der hvor vi bor. Op til 2. salen er trap­pen end­nu stej­le­re, så vi har været glad for, at det ikke var derop, at vi skul­le slæ­be en dob­belt­seng op!

Nat­ten til lør­dag, eller ret­te­re sagt lør­dag mor­gen, klok­ken var 5.20, blev jeg væk­ket af, at nogen pus­le­de rundt og snak­ke­de ude på trap­pen. Da vi tid­li­ge­re har haft skum­le per­so­na­ger til at luske rundt der­u­de, rej­ste jeg mig for at under­sø­ge sagen.

På den anden side af døren lyt­te­de jeg mig frem til, at det var over­bo­en Maria, som hav­de været i byen sam­men med en venin­de og nu var på vej hjem for at sove en ordent­lig rus ud:

Mari­aaaaa hvor­dan.…. kom­mer vi op ad trappen?

Jeg ved det.….. ikke.…! Vi kom­mer.…. aldrig .….op!.….. Fuck.…. jeg har ikke været fuld i .….. 4 år!!!

Jeg.… har ikke været fuld i.….….. 2 dage!! (her kun­ne jeg ikke lade være at fnise)

Maria.….. er det søndag.…?

Nej, det er lør­dag klok­ken er over 12.…..

Jeg vil­le have ønsket, at der hav­de været skjult kame­ra ude på trap­pen, så jeg kun­ne se, hvor­dan de krav­le­de op ad trap­pen. Enten ved at sæt­te sig på et trin ad gan­gen, mens de klam­re­de sig fast til gelæn­de­ret eller krav­le op på alle fire.
Jeg var fær­dig af grin, — eller så meget, som jeg nu kun­ne gri­ne i halv-grog­gy til­stand klok­ken meget tid­ligt lør­dag mor­gen. Jeg over­ve­je­de om jeg skul­le gå ud og give dem en hånd, men så vandt tis­se­tran­gen og da jeg kom til­ba­ge, var de nået op på 2. sal.

Da jeg lag­de mig i sen­gen, kun­ne jeg høre end­nu en pige. Den­ne gang nede fra hoved­dø­ren. Hun stod nær­mest og græd:

Jeg kan ikke få døren op! Hvor­dan skal jeg kom­me ind? Jeg kan ikke åbne døren!

Mig ud af sen­gen igen, for så vil­le jeg da til­by­de at åbne via dør­te­le­fo­nen. Hel­dig­vis nåe­de hun det selv og hel­dig­vis var hun kvik­ke­re til at kom­me op ad trappern.

Ende­lig kun­ne jeg med ro i sin­det gå i seng! Men jeg blev da lige nødt til at væk­ke Ulrik, for at dele ople­vel­sen med ham. Han var så stolt af, at jeg var parat til at åbne døren for den nød­sted­te pige.

God­nat og sov godt!

Relaterede indlæg


Udgivet

i

af