-
Grillstegt kanin
I starten af februar havde vi gæster her i vores hybel midt i Ringkøbing. Det var et skønsomt udvalg af foreningen Tværfagligt Netværk, der her ved vintertid havde fundet vej til duften af mad over grill.
Tværfagligt Netværk er en forening, der danner ramme om forskellige arrangementer — eksempelvis virksomhedsbesøg, teaterture, kulinariske oplevelser af forskellige karakter og ikke mindst en masse hygge og socialt samvær.
Da vi sidst var samlet (i oktober) til sådan en kulinarisk aften, kom jeg til at foreslå, at der skulle kanin på bordet næste gang, vi mødtes. Det var der enighed om, at det kunne være spændende at prøve. Jeg var udmærket klar over, at det ville blive i januar eller februar, så jeg skyndte mig at tilføje, at så skulle det også være grillstegt. Det blev dog en sandhed med modifikationer.
Jeg havde ingen erfaring med kanin og tænkte ikke over, at det var et meget magert dyr — eller at man skal være utrolig varsom, når man tilbereder så magert kød. Jeg spurgte kaninavleren til råds om tilberedning af de magre dyr. Hun foreslog mig, at hvis jeg ville tilberede dem over grill, så skulle jeg sørge for at koge dem først og derefter nøjes med at varme dem op over grillen. Der røg altså min idé med at tilberede kaninerne over grillen. Men det gik nu alligevel.
I øvrigt anbefales det også at tilberede kylling på samme vis — altså koge først, så man er sikker på, at kødet ikke er råt og derefter give det sidste pift over grillen.
Det endte altså med, at vi parterede de slagtede, flåede og rensede dyr og kogte dem derefter i to forskellige portioner. Den ene halvdel af kødet blev kogt i en rødvinsblanding, der bestod af rødvin, knuste enebær, et laurbærblad, et par hvidløgsfed og et par løg samt vand til det (næsten) dækker. Den anden halvdel af kødet blev kogt i en grønsagsbouillon af samme karakter: gulerod, enebær, hvidløg, løg, laurbærblad og vand til at dække. Da kødet havde kogt i en times tid, hældte vi vandet fra og gjorde klar til at smide det på grillen.
Denne aften valgte vi at delagtiggøre vores gæster i madlavningen, så vi købte ind og lagde hus til og gæsterne kom derefter til og bidrog med madlavningen. Menuen stod på mos af kartofler og andre rodfrugter, de grillede kaninstykker, en brun sovs med rødvinskarakter (fra kogningen af kødet) samt hjemmelavet focaccia. Til dessert havde vi bestemt os for en gammelkendt klassiker: citronfromage.
Da alle var ankommet, gik køkkenholdet derfor straks i gang med at skrælle kartofler, pastinak og andet godt til den gode mos, dessertholdet gik i gang med citronfromagen, der jo skulle på køl og grillholdet forsøgte at få ild i grillen. Og et kvarter senere forsøgte de igen at få ild i grillen. Og ti minutter senere var de stadig ikke sikre, så de prøvede igen at holde liv i ilden. Og fjerde gang lykkedes det vist.
Imens citronfromagen blev sat på køl og kartoflerne og rodfrugter kogte lystigt, så blev der fremstillet brun sovs i rigelige mængder og de kogte kaninstykker blev lagt på grillen. Fordelene ved at koge først og derefter blot varme op er følgende:
- at maden er klar på relativt kort tid efter at den er smidt på grillen.
- at kødet ikke er råt i midten
- at maden stadig smager lidt af grill
Da alle enkeltdelene var færdige, blev hovedretten serveret og alle så mætte og tilfredse ud. Og til trods for mætheden, så gled desserten også ned. Der var stor tilfredshed med valget af den let sure klassiker, citronfromagen, der kan lette den tunge fornemmelse af kartoffelmos.
Aftenen sluttede naturligvis med en kop kaffe eller te, så vi var helt sikre på, at alle eventuelle huller i den stopfulde mave blev fyldt op. Ingen gik sultne fra bordet.
Vi glædede os over at have gæster og nød selskabet — og vi fik indtryk af, at vores gæster havde samme oplevelse.
Vi overvejer, hvornår vi igen skal lave kanin — og hvordan den så skal tilberedes. For vi er enige med os selv om, at det skal være anderledes næste gang. Denne gang blev alt for tør — så det var godt, at der var rigeligt med sovs!
Nye kommentarer