-
Påskehilsen fra Karamel Kompagniet
Påsken er lige om hjørnet. Træerne på Torvet og gågaden i Ringkøbing er igen pyntet med fine påskeæg, som byens børnehavebørn har haft fornøjelsen af at male.
Vi har lige været på forårsferie i Nice og i chocolatier’enes vinduer bugnede det med hjemmelavede påskeæg i fantasifulde designs for børn i alle aldre. Vi nåede slet ikke at købe chokolade — hvilket er ret usædvanligt for vores vedkommende! Til gengæld stod denne æske på Ulriks skrivebord, da han kom tilbage fra arbejde, med en hilsen fra firmaet:
Kære Ulrik
Du og familie ønskes en rigtig god påske…

Æske med karameller fra Karamel Kompagniet
Karamel Kompagniet er et et lille familiefirma i Gudhjem på Bornholm — Danmarks eneste karamelkogeri. De eksperimenterer med opskrifter, som har været i familiens eje i generationer og de gør det rigtig godt! Som de selv fortæller på deres hjemmeside, så lægger de stor vægt på, at karamellerne ikke er så hårde, at de hiver plomberne ud af tænderne. Og det er himmelske bløde karameller, som smelter på tungen. Derfor er jeg ikke sikker på, at karamellerne holder påsken over
I den fine metalæske med påskemotiv af karamelparrets datter, er der tre forskellige slags karameller med; lime, kakao og lakrids. Ulriks favorit er limekaramellen og jeg har en svaghed for lakridsen, men de smager alle super dejligt. Derfor tror jeg igen ikke, at de holder påsken over.
Hvis du ikke kan finde en forhandler i dit område, er det heldigt, at du kan bestille via deres Toffee Shop.
God påske til jer alle og nyd de ekstra fridage!
Relaterede indlæg
-
Honning fra Voldsgaard giver oplevelser
Dette indlæg handler om mad. Men det handler også om oplevelser. Bare ikke oplevelser med smag. Men om fortællinger, merværdi og story telling.
For nylig købte jeg et glas honning fra Voldsgaard Honning. Det så pænt og nydeligt ud med en lille håndtegnet bi på etiketten og teksten “Koldpresset honning”, men det virkeligt interessante skete først, da jeg vendte glasset om og læste på bagsiden. Read the rest of this entry »
Relaterede indlæg

Nye kommentarer