Nu er det snart 6 måneder siden, at jeg fik mine Vibram Fivefingers Flow — og i den tid har jeg kun løbet i dem i rundt regnet 2 måneder på grund af det voldsomme vintervejr, der afholdt mig fra at eksperimentere med ny løbestil mens der stadig lå is og sne på veje, fortove og stier.
Siden midten af marts har jeg imidlertid taget revanche og har løbet 2–3 gange om ugen, så nu har jeg samlet lidt flere erfaringer op mht. at løbe i Vibram Fivefingers Flow (modellen forkortes herefter VFfF — da mærket ofte forkortes VFF). Dette blogindlæg forsøger at samle op på disse erfaringer og giver mig samtidig mulighed for at følge op på nogle af de spørgsmål og kommentarer, der er kommet til mit første indlæg om mine Vibram Fivefingers Flow.
Før sommerferien 2009 løb jeg op mod 8–9 kilometer hver gang — desværre mistede jeg på et tidspunkt gejsten og måtte erkende, at sensommer, efterår og den lange, kolde vinter tog en stor del af min udholdenhed og generelle motion fra mig. Derudover skiftede jeg også job for over et år siden, så det ikke længere var muligt at holde konditionen ved lige vha. cykling, som jeg hidtil havde gjort.
Derfor startede jeg stort set fra nul og måtte bygge udholdenheden og distancen op igen, da jeg begyndte at løbe i VFfF. Det betyder, at mine muskler stadig er vældig ømme, når jeg er er færdig med en løbetur. Jeg fortæller mig selv, at det er en blanding af at løbe på en anden måde end jeg er vant til og så det faktum, at min kondition har været kørt helt i bund. Og så lægger jeg med ret stor garanti alt for hårdt ud, når jeg nu gerne vil træne mig selv op igen.
Men nok om undskyldningerne. Jeg kan mærke, at ømheden og trætheden generer mig mindre og mindre for hver gang, jeg er færdig med at løbe. Det tager jeg som et sikkert tegn på, at jeg bliver stærkere og stærkere i kroppen — og dermed, at min nye træningsform er god for mig. De ømme muskler er, med et kendt udtryk fra min soldatertid, “en svaghed, der forlader kroppen!”. Min krop vænner sig til, at den skal yde mere, end den har været vant til, og derfor skal musklerne naturligvis også have lov at restituere (læs om restituering og hvileperioder hos iform.dk).
Jeg har fået en ny løbestil og fundet en ny muskelgruppe at træne, så jeg tænker, at det er helt naturligt, at jeg er træt. Det er der ikke noget mærkværdigt i — eller hvad tror I?
Jeg fik en række spørgsmål og kommentarer fra mine læsere, da jeg skrev om de første erfaringer med VFfF. Den ene var fra “Kramme”, der bad mig huske, at det er vigtigt at slappe af i ben og fødder, når jeg løber. Det kan jo også godt tænkes, at grunden til at jeg er øm og træt også skyldes, at jeg ikke slapper nok af. At jeg anstrenger mig for at lande på fodballerne og ikke på hælen. At jeg måske strækker mig for langt og derfor ikke får et godt afsæt eller en god landing, når jeg løber. For eftertiden vil jeg forsøge at huske at slappe af, når jeg løber.
Og så har jeg via Posemand og Kramme stiftet bekendtskab med POSE-filosofien, som er udviklet af russeren Dr. Nicholas Romanov. Det er en videnskabelig tilgang til energiudfoldelse, hvilket i sig selv kan lyde utrolig tørt og kedeligt, men som i virkeligheden er en akademisk undersøgelse af, hvordan vi mennesker bedst bruger den energi, som vores muskler kan generere. Med andre ord: hvordan bruger du mindre energi til at opnå det samme. Eller bruge den samme energi til at opnå mere.
Jeg har endnu ikke prøvet at løbe “Pose Running”, men har da set nedenstående video og må sige, at det ser spændende ud.
Jeg håber, at mine erfaringer kan bringe andre videre i overvejelserne om Vibram Fivefingers (VFF) og barfodsløb.
God tur og lad mig så høre i kommentarerne, hvad I tænker
Har selv løbet i VFF KSO over vinteren uden problemer. I øjeblikket løber jeg i VFF Speed, hvor overdelen minder mere om en sko med snørenbånd. Detter passer bedre til mon fod.
Mht. at løbe i VFF og undgå ømme fødder og lægge, skal du ikke være bange for at hælen kommer til at røre jorden (løb ikke med stive ankler), men sørg blot for at lande på fodballen. Det er også vigtigt at du ikke forcerer din landniong, dvs. laver en aktiv landning og ‘hamrer’ foden ned i overfladen, dette vil også give ømme muskler.
For mig er det altid en god øvelse at løbe hvor der er grus, dette giver mulighed for at høre hvordan landing og afsæt er. God Pose teknik er lig et meget stille løb.
Fortsat god fornøjelse med VFF’erne.
Hej og tak for dine løberåd. Jeg vil prøve at huske dem, når jeg bevæger mig ud i sommeren.
Jeg kan i øvrigt se, at Alun.dk har fået VFF Speed, så hvis nogen er interesseret i et par VFF, der ikke skiller sig alt for meget ud fra mængden, så kan de købes der. Prisen er i skrivende stund DKK 999,-
Inden du begyndte at løbe i dine VFF, har du så gået et godt stykke tid i dem (2–3 uger eller mere)?
Såvidt jeg har forstået, så er det utroligt vigtigt at bruge tid på vænne musklerne i foden til den nye type belastning som brugen af VFF giver ifht. almindelige løbesko.
Jeg løber selv i et par VFF Sprint, som jeg gik med i 3 uger før jeg startede med at løbe i dem:
http://www.genvejen.dk/10-maneder-i-fuld-fart-med…
Siden da er det gået op og ned mht. at løbe i dem og meget mere:
http://www.genvejen.dk/flere-erfaringer-med-mine-…
Hej Mads,
nej, jeg brugte desværre nok ikke nok tid til at vænne mig til mine nye VFF. Jeg har derimod brugt dem en del her hen over sommeren, så hvis jeg holder det ved lige her hen over vinteren, så kommer foråret nok til at byde på mere løb i VFF. Tak for tippet i øvrigt. Det har jeg ikke selv fundet.
Jeg har købt et par KSO Trek (dem med 2mm neopren over det hele), så jeg kan holde foden ved lige henover vinteren.
De er også bedre at løbe i end Sprint, da sålen ikke er så glat og man derfor ikke glider rundt i skarpe sving, etc.
Hej alle VVF’ere.. 😀
Jeg har et problem med VVF..
En alm. VVF 40 er alt, alt for stor, men i en 39 (som ellers sidder perferkt) gør det ondt i min storetæer (som om at gummi’et trykker)..
Er det noget I andre også havde i starten med jeres?
Og hvis I havde gik det så væk efter et stykke tid eller efter en vask?
Jeg kunne nemlig så godt tænke mig at starte på barfodsløb, men det kan jeg jo kun, hvis mine tæer ikke bliver ødelagt af dem.. :S
På forhånd tak. 🙂
Hej Kirstine
Nu var det vel en 40W og ikke en 40 i herrestr. du prøvede?
Jeg har også problemer med storetæerne i flow og classic, men ikke i sprint og performa. Jeg har så blokket storetåen ud på mine flow med 2 sprittuscher og desuden forsøgt at minimere mine “nedgroet negl tendenser” — det har altså hjulpet noget.
Venlig hilsen
Pernille
Det gode ved de smerter der opstår, når man starter med fivefingers er, at de kun stammer fra utrænede muskler og ikke led og ledbånd. Det er smerter der forsvinder ved langsom tilvænning.
Startede selv med ture på ca 2½ km de første 8–10 gange og er nu på 5 km 3/4 år efter. Har aldrig løbet længere end 5 km med alm. sko heller, men kunne på nuværende tidspunkt sagtens øge distancen med fivefingers uden muskulære problemer.
Er for nyligt begyndt at bruge classic på arbejdet. De krævede at jeg skiftede mellem alm sko hver anden dag et par uger, før mine lægge var klar til 8 timers vandring op og ned ad gangene på Riget.
Se evt. http://anneseidelin.dk/fivefingers-pa-arbejdet-instant-icebreaker/
Har også et par i neopren til de kolde dage, men den vandtætte funktion forsvandt efter et par uger — desværre.
Med hensyn til storetåen, så sidder Vibram Speed (med snørebånd) klart bedst på fødderne og giver den mest “bare” fornemmelse uden at klemme eller genere nogen steder.
Generelt er mine fødder bare glade i fivefingers og jeg får lyst til mere bevægelse.
God fornøjelse, Anne.
Hvis man gerne vil have at løb skal være skægt og en fornøjelse, så er fivefingers altså et godt bud!
Har lige skrevet lidt mere udførligt om mine erfaringer på http://anneseidelin.dk/mine-erfaringer-med-fivefingers/
Der er vist stadig gode tilbud på alun.dk
Anne.
@Anne: Tak for tippet om dine to artikler. Jeg har læst begge og siger tak for din indsigt 🙂