Udflugt til Bovbjerg Klint og Fyr

I wee­ken­den var Malene og jeg en tur ved Bovb­jerg Klint sam­men med Fjord­net for at høre om de spe­ci­elle geo­lo­gi­ske for­hold, der er på ste­det. Turen var arran­ge­ret af Jens Demant Ber­nth, der er for­e­nin­gens kas­se­rer og uddan­net geo­log. Det gav ham en god bag­grund for at for­tælle vi andre læg­mænd om isti­der, moræ­ne­ler, aflej­rin­ger, sedi­men­ter og meget andet.

Men hvor­for er Bovb­jerg Klint så så spæn­dende, at vi godt gad bruge en hel dag på at køre ud for at se på tæt­pak­ket grus?

Det hæn­ger sam­men med Vester­ha­vet, som bli­ver ved med at gnave af kysten her, såle­des at mere og mere af den høje klint for­svin­der og jord­la­gene der­for bli­ver blot­lagt. Der­for kan man let se de for­skel­lige lag, der i tidens løb er ble­vet aflej­ret og der­i­gen­nem følge med i årtu­sin­der­nes udvikling.

Jeg har taget en række bil­le­der fra vores udflugt, hvor man kan se de for­skel­lige jordlag.

Under den (fore­lø­big) sid­ste af de isti­der, der har berørt os her i Dan­mark — her taler vi altså om den istid, der fandt sted for mere end 20.000 år siden og ikke den, der var i vin­ter, hvor Ring­kø­bing Fjord var dybfros­set -  var Bovb­jerg Klint det syd­lig­ste punkt på den jyske vest­kyst, som isen strakte sig til. Det er een væsent­lig årsag til, at Vestjyl­land er så fladt i for­hold til resten af lan­det: isen bredte sig aldrig ud over den vest­lige del af Midt– og Vestjylland.

Der sker nem­lig det forun­der­lige, at når isen bevæ­ger sig frem over ter­ræ­net, så sam­ler den mate­ri­ale (sten, grus, osv.) op og skub­ber også til jord­la­gene, så de fol­der og buler op. Når isen så smel­ter og træk­ker sig til­bage (“smel­ter væk” hed­der det vist i fol­kemunde :-) ) så fal­der mate­ri­a­let ned til jor­den igen og bli­ver lig­gende langt borte fra dér, hvor det blev sam­let op. Dette lag hed­der moræ­ne­ler og er af en helt spe­ciel sam­men­sæt­ning, så man aldrig er i tvivl om, at det er aflej­ret af isen.

Ved Bovb­jerg Klint kan man se 3 lag moræ­ne­ler og det bety­der, at man med det blotte øje kan gå en tur og skue mere end 150.000 år til­bage i tiden. Det er da fascinerende.

Det er næsten endnu mere spæn­dende, at man også på tyk­kel­sen og fore­kom­sten af disse moræ­ne­ler­lag kan se, hvor langt isen har strakt sig. Vi fik med andre ord et syn­ligt bevis på, at isen har bevæ­get sig præ­cis til det område, hvor vi stod. Dér og ikke 50 meter læn­gere mod syd. Det stop­pede lige dér, smel­tede og blev til smel­te­vands­flo­der, der løb ud over slet­terne mod syd.

Det er med andre ord et kig ind i vores geo­lo­gi­ske for­tid. Gan­ske vist en meget nær for­tid — til sam­men­lig­ning er Jor­den over 4,5 mia. år gam­mel — men trods alt et ind­blik i en peri­ode af jor­dens histo­rie, som de fle­ste godt kan fore­stille sig.

Vi var med andre ord på geo­lo­gisk van­dring i vores dan­ske nær­miljø. Det var super­spæn­dende og endte med at blive en læn­gere van­dre­tur langs med kysten fra Bovb­jerg Fyr lige nord for Fer­ring og sydpå til Trans Kirke. Turen tog små tre timer og under­vejs var Malene nær ved at blive skyl­let væk, men holdt dog stand mod bøl­ger­nes brusen.

Tag et kig på bil­le­derne og læg en kom­men­tar, hvis du synes, det lyder som en spæn­dende tur.

16 tanker om “Udflugt til Bovbjerg Klint og Fyr

  1. ja, hvor­for dog drage til det store udland, når der er så meget spæn­dende natur i Dan­mark — Natur er nu engang bedst i blæ­se­vejr eller små­regn ;)

    1. Hej Per,

      ja, det gæl­der bare om at se sig for :-)

      Og mht. små­regn og blæst, så er det jo sådan Dan­mark typisk er — så hvor­dan kan det være ander­le­des? :-)

Der er lukket for kommentarer.