Alle indlæg af Malene

Magiske mirabeller

Mine svi­ger­for­æl­dre har været så søde at plukke ca. 5 kg mira­bel­ler til mig. En blan­ding af blå/røde og gule. Min idé var at lave mira­bel­les­aft, for jeg har for nylig anskaf­fet mig en saftsi på sta­tiv. Efter­som der var så mange frug­ter, tænkte jeg, at der må kunne laves andre lækre ting af denne under­vur­de­rede frugt.

Mirabeller
Mira­bel­ler

Mira­bel­les­aft

På net­tet fandt jeg føl­gende opskrift på mira­bel­les­aft:

  • 2,5 kg mira­bel­ler (blan­ding eller ensfarvet)
  • Vand
  • 900 g lys rørsukker
  • 3 låg­fulde atamon

Frug­ten læg­ges i en gryde. Der hæl­des vand på, så 2/3 af mira­bel­lerne er dæk­ket. Koges ved svag varme i ca. 20 minutter.

Frugt og saft fil­tre­res gen­nem bomuld og hæl­des til­bage i gry­den. Suk­ke­ret til­sæt­tes. Saf­ten var­mes for­sig­tigt op over 70°C og omrø­res til suk­ke­ret er opløst. Fjern gry­den fra var­men og til­sæt konserveringsmidlet.

Saf­ten hæl­des på ren­sede fla­sker, gerne med patentprop.

Jeg har smagt saf­ten og den lig­ner meget den røde saft, man kunne få i sports­hal­ler som barn — dog slet ikke syntetisk!

Mirabellesaft på flaske
Mira­bel­les­aft på flaske

Jeg tænkte, at det måtte kunne lade sig gøre at lave en afart af klas­si­ke­ren blom­mer i madeira, bare med mira­bel­ler. Jeg fandt en syl­te­bog frem af Trine Gre­go­rius: Trine og det dan­ske køk­ken — frugt og bær og fandt en opskrift frem med blom­mer i madeira. Jeg har ændret lidt i opskrif­ten, i ori­gi­na­len skulle man nem­lig knække nogle af blom­me­ste­nene og lade dem koge med i suk­ker­la­gen, det havde jeg ikke tål­mo­dig­hed til, især ikke sådan nogle små mira­bel­le­sten. I ste­det har jeg til­sat noget af vores egen vanil­le­es­sens.

Mira­bel­ler i madeira

  • 1 kg mirabeller
  • 1 dl vand
  • 600 suk­ker (gerne mere da mira­bel­ler er syr­li­gere end blommer)
  • 3 dl madeira
  • 1 spsk. vanil­le­es­sens eller en flæk­ket vanillestang
  • 1 låg­fuld atamon

Skyl mira­bel­lerne og lad dem tørre. Skær dem over og tag ste­nene ud.

Kom vand og suk­ker i en gryde. Sæt gry­den på blus­set og lad det koge til suk­ke­ret er smel­tet. Kom mira­bel­lerne i gry­den og giv dem et par sekun­ders opkog.

Tag mira­bel­lerne op med en hul­ske og læg dem i en ren­gjort gla­skrukke med patent­låg. Til­sæt vanil­le­es­sens eller vanil­le­stang i suk­ker­la­gen og lad den koge ind til den er helt sirups­ag­tig. Til­sæt madeira, rør lidt rundt og tag gry­den af var­men. Til­sæt ata­mon. Fjern evt. skum med en ske. Hæld lagen over mira­bel­lerne. Lad dem stå køligt uden låg — men dæk­ket af et rent viske­stykke til det er koldt.

Rør for­sig­tig rundt i mira­bel­ler og lage, inden du sæt­ter låg på.

Mirabeller i madeira
Mira­bel­ler i madeira

Jeg har smagt en enkelt mira­belle og kunne kon­sta­tere, at jeg skulle have put­tet mere suk­ker i, der­for den lille paren­tes i opskriften.

God arbejds­lyst og bon appetit!

Nissepigen Eva

Eva er nu ble­vet 3 måne­der gam­mel og netop i dag har vi hørt hen­des før­ste klu­k­lat­ter. Det var så utro­lig smit­tende, at vi bare måtte grine sam­men med hende. Det var en fan­ta­stisk for­nem­melse! Det må være hen­des jule­gave til os.

Eva i nissehuen
Eva i nissehuen

I løbet af den sid­ste måned er der sket mange ting i den lille fami­lie. Senest er hun ble­vet vac­ci­ne­ret og det gjorde ondt dybt ind i mode­rens hjerte at se sin dat­ter græde så tåre­væ­det. Hel­dig­vis blev den kede­lige ople­velse hur­tigt glemt igen.

Malene er med i en mødre­gruppe, som hun er glad for. Ulrik har haft Eva og Malene med til jule­frokost hos Ørskov Grup­pen. Og Eva har haft begge sine for­æl­dre med til sølv­bryl­lup, så hun kunne blive vist frem og beundret.

I mor­gen fejrer vi den før­ste jul som for­æl­dre med vores lille pige. Det bli­ver helt sik­kert magisk og sik­kert også helt ander­le­des end det ple­jer. Hun er den bed­ste jule­gave, vi kunne ønske os.

Glæ­de­lig jul til jer alle og tak for året, der gik.

Eva blev 1 måned gammel i går

Tiden går hur­tigt, når man morer sig — eller arbej­der hårdt. Og begge dele gør sig gæl­dende, nu hvor vi har fået Eva til at holde os med sel­skab her i Ringkøbing.

Hun hol­der os beskæf­ti­get det meste af dagen, spi­ser som hun skal, og ser i det hele taget ud til at nyde livet sam­men med sine forældre.

Nu er der alle­rede gået en hel måned sam­men med hende og der er sket utro­lige for­an­drin­ger. Vi nyder tiden og gri­ner af de små og store ople­vel­ser, hun giver os under­vejs. Eksem­pel­vis den sjove lyd, det giver, når hun lig­ger på maven og hikker.

Vi har døbt den “Hik­ke­fug­len”:

Klosterkiks

Ane­mette Ole­sen, som er for­fat­ter til mange bøger, der tager udgangs­punkt i gode råva­rer fra natu­ren og haven, har en opskrift på kiks. Jeg ved ikke hvil­ken af hen­des bøger den er fra, men de er i hvert fald gode!!

Jeg har gjort por­tio­nen min­dre, så den pas­ser med 3 bageplader.

  • 1½ dl havregryn/byggryn
  • 2 dl frø/kerner gerne blan­det eks. bir­kes, hør­frø, solsik­ke­ker­ner, sesamfrø
  • 6 dl fuld­korns­h­ve­de­mel eks. Ølands­h­vede fra Aurion
  • ½ tsk. urtesalt, eks. Herbamare
  • ½ tsk. bagepulver
  • 1 1/4 dl olivenolie
  • 2 dl vand
  • 1½ spsk. fly­dende honning
  • evt. tør­rede urter som krydderi

Bland de tørre ingre­di­en­ser sam­men. Til­sæt olie, hon­ning, vand. Ælt godt.

Rul dejen ud (2–3 mm tyk), prik i dejen med en gaf­fel og skær ud i pas­sende fir­kan­ter evt. med en klejnespore.

Klosterkiks skæres ud med klejnespore
Kloster­kiks skæ­res ud med klejnespore

Bages ved 200 gra­der i 10–11 minutter.

Lækre Klosterkiks
Lækre Kloster­kiks
Lækre Klosterkiks får hurtigt ben at gå på!
Lækre Kloster­kiks får hur­tigt ben at gå på!

Vel­be­komme!

Hjemmelavet ristet müsli

For nogle år siden var der en müsli-konkurrence i Poli­ti­ken. I den for­bin­delse havde jeg klip­pet 2 müsli-opskrifter ud af avi­sen med inten­tio­nen om, at jeg ville lave det selv på et tidspunkt.

Posen med müsli fra Urte­kram var ved at være slun­ken, så lige præ­cis i dag fik jeg lyst til at kaste mig ud i disci­pli­nen ristet müsli. Jeg havde dog ikke alle ingre­di­en­ser til den opskrift, jeg havde udvalgt mig, så her mit bud på en ristet müsli. Alle ingre­di­en­ser und­ta­gen has­sel­nød­der havde jeg i en øko­lo­gisk udgave.

Jeg blev over­ra­sket over hvor nemt det er at lave det og ærge­rede mig egent­lig over, at jeg ikke for længst har taget mig sam­men. Her er resul­ta­tet, opskrif­ten kom­mer efter billederne:

Hjemmelavet ristet müsli

Hjemmelavet ristet müsli

Male­nes ristede müsli

  • 200 g havregryn
  • 100 g speltflager
  • 100 g rugflager
  • 50 g solsikkekerner
  • 70 g has­sel­nød­der skå­ret i halve
  • 50 g kokosmel
  • 2 dl appelsinjuice
  • 1–2 spsk. rør­suk­ker (kan undlades)
  • 100 g lyse rosi­ner (tør­rede blå­bær eller tra­ne­bær kunne også være lækkert)

De tørre ingre­di­en­ser til og med kokos­mel blan­des sam­men, appels­inju­ice ven­des i. Blan­din­gen for­de­les jævnt ud på en bra­de­pande beklædt med bage­pa­pir, suk­ke­ret drys­ses over. Blan­din­gen ristes i ovnen ved 180 gra­der i ca. 25–30 min. til det er gyl­dent. Vend rundt i det hver 5. minut. Tag bra­de­pan­den ud og for­del rosi­nerne ud, vend rundt i det og lad det stå og køle af. Opbe­va­res i glas med tæt­slut­tende låg.

Vi ple­jer at tage ½ hav­re­gryn og ½ müsli med mælk til mor­gen­mad, men det kan selv­føl­ge­lig også drys­ses på yog­hurt eller lignende.

Vel­be­komme!

Mælkebøtteblomstsaft

Nu prø­ver vi igen at lave mæl­kebøt­te­blomsts­aft, sidst var for 3 år siden, hvor vi fik lavet en fla­ske. Jeg har gerne ville lave det de øvrige år, men blom­strings­pe­ri­o­den for mæl­kebøt­ter kom­mer åben­bart altid bag på mig. De er der lige plud­se­lig og lige så hur­tigt er de afblom­stret og står med deres frøskærme.

For lidt over en uge siden havde vi pla­ner om at bruge søn­da­gen på at plukke mæl­kebøt­ter,  men reg­nen satte en stop­per for de pla­ner. Tirs­dag aften i sid­ste uge, hvor solen havde skin­net hele dagen, kørte vi  ca. 10 km ud til Nymøl­le­da­len vest for Ring­kø­bing, hvor vi var sikre på, at der i hvert fald ikke havde kørt biler.

Desværre havde mæl­kebøt­terne alle­rede beslut­tet sig for at gå i seng, så det var kun en eng med sam­men­klap­pede mæl­kebøt­ter, som mødte os. Vi fik dog sam­let en bal­je­fuld, fik den frag­tet hjem og brugte 1½ time (2 mand) på at pille kron­bla­dene af. Sikke et arbejde! Det kan der­for helt klart anbe­fa­les at plukke mæl­kebøt­terne om dagen, hvor skær­mene er fol­det ud.

Mælkebøtter klar til at blive plukket
Mæl­kebøt­ter klar til at blive plukket

Kron­bla­dene fyldte ca. halv­de­len af en 7 liters gryde, og blev over­hældt med 3 liter kogende vand og til­sat ca. 1 kg rør­suk­ker, saf­ten af 3 citro­ner, 2 breve citron­syre og en lil­le­fin­ger­stør­relse inge­fær (bare for at prøve).

Mælkebøtteblomstblade overhældt med vand, tilsat sukker mm.
Mæl­kebøt­te­blomstblade over­hældt med vand, til­sat suk­ker mm.

Saftblan­din­gen stod på køl i en lille uge og blev rørt i af og til. I går blev saf­ten siet og hældt på ata­mon­skyl­lede patent­fla­sker (4 stk.) og her er det fær­dige resultat!

Mælkebøtteblomstsaft
Mæl­kebøt­te­blomsts­aft

Måske kan du sta­dig nå at lave din egen saft, der står sta­dig mæl­kebøt­ter rundt i det dan­ske land. God fornøjelse!

Når svigermors tunge sveder

I dag opda­gede jeg, at oven­nævnte plante, som står i vores stue — og som sjovt nok er en aflæg­ger fra svi­ger­mor — havde fået en stilk med blom­ster. Først tro­ede jeg, at det var ukr­udt der var vok­set op mel­lem bla­dene, men det var plan­tens eget skud. Ved et nær­mere kig kunne jeg se små drå­ber ved stil­ken og det blev jeg nødt til at tage bil­le­der af.

Er der nogen kan der for­tælle mig, hvad Svi­ger­mors Skarpe Tunge gør med sådan nogle kli­strede dråber?

Svigermors skarpe tunge
Svi­ger­mors skarpe tunge
Svigermors skarpe tunge tættere på
Svi­ger­mors skarpe tunge tæt­tere på
Svigermors sved?
Svi­ger­mors sved?

Påskehilsen fra Karamel Kompagniet

Påsken er  lige om hjør­net. Træ­erne på Tor­vet og gåga­den i Ring­kø­bing er igen pyn­tet med fine påskeæg, som byens bør­ne­ha­vebørn har haft for­nø­jel­sen af at male.

Vi har lige været på for­års­fe­rie i Nice og i chocolatier’enes vin­duer bug­nede det med hjem­mela­vede påskeæg i fan­ta­si­fulde designs for børn i alle aldre. Vi nåede slet ikke at købe cho­ko­lade — hvil­ket er ret usæd­van­ligt for vores ved­kom­mende! Til gen­gæld stod denne æske på Ulriks skri­ve­bord, da han kom til­bage fra arbejde, med en hil­sen fra firmaet:

Kære Ulrik

Du og fami­lie ønskes en rig­tig god påske…

Æske med karameller fra Karamel Kompagniet
Æske med kara­mel­ler fra Kara­mel Kompagniet

Kara­mel Kom­pag­niet er et et lille fami­lie­firma i Gud­hjem på Born­holm — Dan­marks ene­ste kara­mel­ko­geri. De eks­pe­ri­men­te­rer med opskrif­ter, som har været i fami­li­ens eje i gene­ra­tio­ner og de gør det rig­tig godt! Som de selv for­tæl­ler på deres hjem­meside, så læg­ger de stor vægt på, at kara­mel­lerne ikke er så hårde, at de hiver plom­berne ud af tæn­derne. Og det er him­mel­ske bløde kara­mel­ler, som smel­ter på tun­gen. Der­for er jeg ikke sik­ker på, at kara­mel­lerne hol­der påsken over :-)

I den fine metalæ­ske med påske­mo­tiv af kara­mel­par­rets dat­ter, er der tre for­skel­lige slags kara­mel­ler med; lime, kakao og lakrids. Ulriks favo­rit er lime­ka­ra­mel­len og jeg har en svag­hed for lakrid­sen, men de sma­ger alle super dej­ligt. Der­for tror jeg igen ikke, at de hol­der påsken over.

Hvis du ikke kan finde en for­hand­ler i dit område, er det hel­digt, at du kan bestille via deres Tof­fee Shop.

God påske til jer alle og nyd de ekstra fridage!

Ombetrækning af farmors gamle stol

Så fik jeg det ende­lig gjort! I mange år har jeg haft lyst til at ombe­trække en gam­mel stol, som jeg arvede af far­mor. Betræk­ket var efter­hån­den så slidt på sædet, at pol­strin­gen tit­tede ud.

I efter­å­ret var jeg i IKEA og købe stof til sto­len, for nu skulle jeg rig­tig i gang! Jeg fik vasket stof­fet. Jeg lånte en bog om ompol­string og ombe­træk­ning på bibli­o­te­ket. Jeg købte møbel­søm og hæf­te­ma­skine. Jeg fik klip­pet stof­fet ud. Og så fik det ellers lov til at ligge, for jeg mistede plud­se­lig modet. Det så meget mere besvær­ligt ud end forventet…

Men jeg tænkte, at det kunne vel ikke blive værre end, at jeg kunne slæbe sto­len ned til den lokale møbel­pol­strer, hvis det ikke fungerede.

Før­ste trin blev synin­gen af betræk­ket til sædet. Jeg målte op efter sædet og sju­s­sede mig frem. Betræk­ket blev hæf­tet fast under sædet. Resul­ta­tet blev ikke helt skidt efter en lør­dag efter­mid­dags arbejde…

Andet trin var jeg lidt læn­gere om at gå i krig med. Efter jule­fe­rien fik jeg hevet en masse små søm ud og fik pil­let stof­fet på for­si­den af sto­le­ryg­gen af og fik der­med en idé om, hvor­dan jeg skulle gribe opga­ven an.  Bag­si­de­stof­fet måtte jeg lade sidde på.

I et par uger gik jeg om den varme grød og tog mig ende­lig sam­men til trin tre: ombe­træk­ning af sto­le­ryg­gen. Over­ra­skende nok tog det kun en for­mid­dag at fær­dig­gøre pro­jek­tet — trods mange høje irri­te­rede brøl over bøjede søm.  Jeg beholdt pol­strin­gen på de gamle knap­per, for at skabe lidt kontrast.

Her­un­der ser I sto­le­pro­jek­tet før og nu:

Farmors gamle stol før ombetrækning
Far­mors gamle stol før ombetrækning
Farmors gamle stol i nye IKEA-klæder
Far­mors gamle stol i nye IKEA-klæder
Detalje med knapper fra gammel polstring
Detalje med knap­per fra gam­mel polstring

Den gang man kunne cykle fra Ringkøbing til Hvide Sande

I dagens udgave af Dag­bla­det Ringkøbing-Skjern skri­ver avi­sens udsendte om deres “polar­eks­pe­di­tion” over isen på cykel fra Borg­mester­hav­nen i Ring­kø­bing til Tysker­hav­nen (æ Tysker­havn) i Hvide Sande.

Vi har nem­lig gået og joket med, at vi engang om mange år ville kunne berette for vores bør­ne­børn, om “Den vin­ter, hvor det frøs så meget, at man kunne gå fra Ring­kø­bing til Hvide Sande…”

Det kunne være fedt at svæve over Ring­kø­bing Fjord og se, om hele fjor­den var fros­set. Nu er der så nogle nogle modige mænd, der har taget turen over fjor­den og rap­por­te­ret undervejs.

Læs mere om turen på Dag­bla­det Ringkøbing-Skjern og nyd endnu et par smukke bil­le­der fra Ring­kø­bing (is)Fjord.

Eftermiddagssol over Ringkøbing Fjord
Efter­mid­dags­sol over Ring­kø­bing Fjord
Lange skygger på isen i Ringkøbing Lystbådehavn
Lange skyg­ger på isen i Ring­kø­bing Lystbådehavn