-
Krydsede fingre
Så er turen gået til Fyn, hvor vi skal til årets andet bryllup. Turen mod Fyn gik fint indtil vi nåede, ja, Fyn, så gik farten fra 130+ til 1 km/t pga. vejarbejde i vores kørebane og på den anden side havde der været et trafikuheld. Jeg fik et mindre chok, da der kørte en Falckbil forbi i nødsporet i rimelig høj fart. Lidt efter kørte der en motorcykel i nødsporet efterfulgt af en personbil. “Idiot!” råbte jeg til chaufføren, men han hørte det jo nok ikke. Jeg håber, at han blev fanget af motorvejskameraerne! For så kan han vist se frem til en orienterende køreprøve. Så kan han lære det!
Vejrudsigten for morgendagen ser desværre ikke for godt ud i det sydfynske. Receptionen skal holdes i haven, så vi krydser fingre for, at vi ikke blæser eller regner væk. Vi kan altid håbe, at vi er lige så heldige med vejret, som til vores eget bryllup, hvor det styrtede ned om formiddagen og skiftede til strålende solskin om eftermiddagen.
Kryds, kryds, kryds, kryds…
-
Gensyn med Starship Troopers
Ovenpå en lang dag med hektiske sidste-øjebliks-forberedelser, et lykkeligt brudepar, masser (MASSER!) af god mad, og glade gæster fra nær og fjern, så skulle der ryddes op på Godset i Hulknøse skov på Hallund Hede. Heldigvis slap vi for at gøre rent og kunne nøjes med at rydde op og fordele alle madresterne iblandt os.
Derefter gik turen hjemad mod Ringkøbing igen — og en eftermiddag på ryggen med Starship Troopers i DVD-afspilleren. Malene har aldrig set den før — og jeg kan vist efterhånden tælle 4. eller 5. gang med Johnny Rico, Carmen Ibanez, Carl Jenkins, Dizzy Flores og alle de andre soldater i menneskehedens hær mod Krybene fra Klendathu.
Jeg har endda for et par år siden læst bogen Starship Troopers af Robert Heinlein, der ligger bag filmen og giver et langt stærkere billede af det samfund, der ligger udenom filmens ret ensidige militærportræt. Jeg kan stærkt anbefale at læse bogen, der langt fra har den humoristiske vinkel, der ligger under filmen. En science fiction-film om et dystert emne som et racistisk, facistisk, militarisk og klassedelt samfund er nødt til at anlægge en sort-humoristisk vinkel for at blive spiselig.
Hvis du har set filmen, så sørg for at læse bogen også. Hvis du så filmen og syntes, den var dårlig, så læs bogen og find ud af, at Heinlein tænkte større tanker end Paul Verhoeven kunne klemme ned på små to timers cellulid. Og hvis du aldrig har set filmen, så sørg for at læse bogen først — og se så filmen bagefter.
-
Bryllup i den Kold’ske klan
I dag skal endnu en af de Kold’ske brødre giftes. Det er mellemste bror Jakob og hans tilkomne Helena, der skal smedes sammen. Det sker i Hallund kirke, hvor vi også blev gift.
Vi ønsker brudeparret og de vordende forældre et stort tillykke på dagen!
-
Jakobs polterabend
“I dag er det Jakobs polterabend — hurra, hurra, hurraaa!”
Min lillebror Jakob Kold skal giftes i starten af marts med hans udkårne Helena og derfor holder vi polterabend for ham i dag. Jeg går ud fra, at han i dag ikke får tid til at læse, hvad jeg skriver om hans polterabend, så derfor vil jeg godt allerede nu delagtiggøre alle I andre i planerne.
Kl. 10:00 — alle (drenge og pigerne, der skal holde polterabend for Helena) brager ind ad døren og serverer amerikansk brunch. Det der ikke kan laves på forhånd skal laves færdig.
Kl. 12.45 — Drengene skal køre gokart v/ Skive Gokart — vi kører et Le Mans-løb, der varer 45–50 minutter.
Ca. kl. 14.30 — Når vi har fået armene strakt ud igen, slukket tørsten og tørret sveden af panden, så tager vi 90 minutter på Paintball-banen og pløkker Jakob. Vi skal se, om han kan holde til at stå for skud.
Ca. kl. 16.30 — Vi har klædt om igen og har slukket tørsten igen. Vi begiver os tilbage til Jakob og Helenas lejlighed og slapper af, klæder eventuelt om og gør klar til næste punkt.
Kl. 19.00 — Der er bestilt bord på Restaurant Kreta i Skive. Vi tager både drenge og piger med derned. Efter middagen er planlægningen en smule løs og afgjort af, om vi stadig kan holde øjnene åbne og benene oprejst. Måske byder Skives natteliv på en god oplevelse. Måske er det bedre at gå hjem i seng og blive klar til mandag morgens udfordringer.
Det kan jo være, at andre på Skive-egnen skal planlægge en polterabend. Planen her er et forslag til jer
-
Papirbryllup
I går fejrede vi vores papirbryllup — 1 års bryllupsdag, for selvom det egentlig er i dag, så er vi i hver sin ende af landet. Malene i Hvide Sande og Ulrik i København og kan derfor ikke fejre hinanden sammen…
Vi var spændte på at finde bryllupskagen frem fra fryseren og om den stadig smagte lige så godt. Men den smagte heldigvis stadig supergodt!
Bryllupskagen et år efter brylluppet
Lørdag aften var vi ude at spise på den lokale Kræs Café/Restaurant, der ligger ved lystbådehavnen i Ringkøbing. Deres Kræs Burger til 135 kr smagte dejligt og kan helt sikkert anbefales!
Vi har haft et dejligt første år som hr og fru Kold og ser frem til flere!
Kransekagefigurerne fra bryllupskagen
-
Vielsesringe
Hvis vi skulle giftes igen, så kunne jeg godt tænke mig disse vielsesringe…
-
Billeder fra Ryan & Lailas bryllup
Efter aftale med brudeparret har jeg nu offentliggjort billeder fra deres bryllup d. 10. maj 2008 på Restaurant Kastrup Strandpark.
Der er mulighed for at kommentere og se nærmere på billederne på 23.
-
Min vielsesring er blevet væk!
Jeg lovede i går, at jeg ville fortælle en forfærdelig historie om Ryans polterabend. Det bliver en lang og tragisk historie.
Jeg mistede ganske simpelt min vielsesring under dagens festligheder. Jeg opdagede ikke engang, da det skete. Det gik først op for mig en times tid efter, at det var sket — har jeg kalkuleret mig frem til ved hjælp af billederne og almindelig snusfornuft. Og væk, det var den. Pist. Væk.
Det føles forfærdeligt, når ringen lige pludselig ikke er på sin plads længere. Historien om, hvad der skete er meget simpel. Vi havde brugt det meste af dagen på at køre go-cart, spise (franske) hotdogs på Kongens Nytorv, deltage i små konkurrencer, synge karaoke på Sams Bar og ikke mindst på at traske rundt på Strøget, da vi til sidst nåede ud til Høvelte kaserne, hvor Mikael arbejder.
Sams Bar er det sidste sted, hvor jeg med sikkerhed kan sige, at jeg har set ringen. Den kan ses på et eller flere af de billeder, der er blevet taget derinde. Nå, tilbage til opsummeringen af eftermiddagens og aftenens aktiviteter.
Da vi kom til Høvelte kaserne var der stadig et stykke tid til maden var helt færdig, så derfor ville vi lige tage en omgang touch football. Det er sådan en variant af rugby eller amerikansk fodbold, hvor det ikke går så hårdt for sig. Blot man med sikkerhed rører modstanderen, så stopper spillet. Ganske hyggeligt og en god fysisk afslutning for 10 ungersvende, der muligvis har indtaget en (u)passende mængde alkohol.
Når man spiller touch football, så svinger man gerne en del med hænder og arme og bevæger sig en del rundt uden nødvendigvis at tænke over om smykker og andre legemsdele stadig befinder sig dér, hvor de burde.
Da vi bliver færdige med at spille efter en halv times tid, går vi ind til maden og begynder at tage for os af de grillstegte retter. Det smager dejligt og snakken går, som den nu gør, når førnævnte halvberusede ungersvende får noget mad. Vi snakker og spiser og spiser og snakker i en times tid og maden smager dejligt.
På et tidspunkt vil jeg stolt fremvise min højre ringfinger med et styk Organic Large vielsesring fra Guldsmed Ghita Ring og holder hånden op i luften. Min samtalepartner griner lidt og siger “ja, du viser fingeren frem, men der er altså ikke noget på den.” Jeg opdager til min rædsel, at han har ret. Fingeren er tom. Jeg har netop skiftet tøj og har også kort forinden været på toilet, så jeg skynder mig naturligvis at gennemsøge alle lommer og ikke mindst papirkurven på toilettet for at se, om ringen skulle være faldet af i et øjebliks beruset uopmærksomhed.
Da det står klart, at ringen ikke umiddelbart er at finde indendørs, hvor jeg har opholdt mig, så går eftersøgningen videre udenfor. Halvdelen af festen er nu også mobiliseret i jagten på det lille guldsmykke. Vi går omkring i mere eller mindre ordnede mønstre og finkæmmer den umådeligt store græsplæne, vi forinden har brugt som boldbane. Da solen synker lavere og lavere og himlen bliver mørkere forlader vi plænen igen. Jeg må med sorg konstatere, at vi ikke har fundet min vielsesring.
Jeg giver dog ikke op endnu og gennemgår tasker, lommer, stole og rygsække een gang til inden jeg med en kedelig vished må gribe telefonen og fortælle Malene, at jeg har mistet symbolet på vores ægteskab. Kedelig situation at stå i, vil jeg lige sige. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så bundulykkelig.
Mikael og Troels lover mig dog, at de nok skal gøre et ihærdigt forsøg på at gennemsøge plænen med en metaldetektor så snart de har tid. Det løfte holder de også i løbet af de næste dage — efter at tømmermændene har lagt sig — men stadig uden held.
Personligt mistænker jeg den store flok kragefugle, der har hjemme lige over græsplænen for at have stjålet ringen. Jeg er sikker på, at den nu ligger trygt og godt i en bunke tyvekoster i toppen af et træ på Høvelte kaserne. Forbistrede tyvekræ.
Jeg har endnu ikke købt eller bestilt en ny ring, “for tænk nu, hvis…” — hvem ved, om ringen lige pludselig dukker op i morgen eller allerede i næste uge. Men ligesom med politiet, så er jeg klar over, at jo længere tid der går fra noget (eller nogen) bliver væk, jo mindre er sandsynligheden for at finde det igen. Jeg må jo nok snart gå den tunge gang ned til Dauf & Pede for at få et nyt eksemplar. Øv.
Måske kan det så lære mig at sørge for, at ringen passer til fingeren. Næste gang.
-
Ryans polterabend
En af mine gamle venner — Ryan Rohde Hansen — skal giftes nu på lørdag og i lørdags var vi til polterabend. Jeg tog en masse billeder, hvoraf de mest interessante kan ses i uddrag på 23.
UPDATE, 07.05.2008: Så er der billeder. Se hele albummet herunder eller på adressen http://www.23hq.com/ulrikkold/album/3096022 — der er masser af plads til kommentarer både her og på 23. Keep ‘em coming!
I morgen vil jeg fortælle en forfærdelig historie om denne polterabend.
-
En stribe billeder fra vores bryllup
Jeg har netop siddet og kigget i vores store samling af billeder fra Den Store Dag — og der er nogen af dem, der udmærker sig ved hverken at være smukke, elegante eller teknisk flotte. Derimod viser de festen fra en helt anden vinkel end vi har vist endnu — måske med undtagelse af bryllupskjole og Ecco-sko-billedet.
Billederne er taget med engangskameraer og det kan man godt se. De er kornede, grynede, slørede, har mærkelige blitzskygger og alt muligt andet. Men de har charme. De har selvtillid. Og de har sjæl. Og så har jeg lavet dem sort-hvide — på den måde får de et helt andet udtryk. Nå, lad det være nok snak for nu. Jeg præsenterer hermed “Vores bryllup fra en anden vinkel”.
Kasper og Maria danser lidenskabeligt
Tre generationer samlet til bryllup
Vi ser så søde ud sammen!
Ronni Laursen i et af hans lyseste øjeblikkeOg der er flere billeder af samme skuffe på 23HQ.dk/ulrikkold
Nye kommentarer