-
Verdens næststørste solvarmeanlæg ligger i Ringkøbing
I lørdags var der officiel indvielse af det nye, store — verdens næststørste — solvarmeanlæg i Ringkøbing. Anlægget er 15.000 m2 og kan forventeligt levere 7–8% af Ringkøbings årlige varmebehov.
Resten af Danmark har også opdaget, at der var indvielse, så i stedet for at skrive meget mere om anlægget, så vil jeg bringe en håndfuld billeder fra vores lille udflugt.
Det var interessant at se anlægget, som mest af alt består af en masse rør og pumper — det mest interessante var at opleve minikanonerne skyde en ordentlig salut. Og så se og høre, at der stadig er masser af vilje til at støtte en energirigtig energiforsyning.
Relaterede indlæg
-
Når svigermors tunge sveder
I dag opdagede jeg, at ovennævnte plante, som står i vores stue — og som sjovt nok er en aflægger fra svigermor — havde fået en stilk med blomster. Først troede jeg, at det var ukrudt der var vokset op mellem bladene, men det var plantens eget skud. Ved et nærmere kig kunne jeg se små dråber ved stilken og det blev jeg nødt til at tage billeder af.
Er der nogen kan der fortælle mig, hvad Svigermors Skarpe Tunge gør med sådan nogle klistrede dråber?
Svigermors skarpe tunge
Svigermors skarpe tunge tættere på
Svigermors sved?
Relaterede indlæg
-
Den gang man kunne cykle fra Ringkøbing til Hvide Sande
I dagens udgave af Dagbladet Ringkøbing-Skjern skriver avisens udsendte om deres “polarekspedition” over isen på cykel fra Borgmesterhavnen i Ringkøbing til Tyskerhavnen (æ Tyskerhavn) i Hvide Sande.
Vi har nemlig gået og joket med, at vi engang om mange år ville kunne berette for vores børnebørn, om “Den vinter, hvor det frøs så meget, at man kunne gå fra Ringkøbing til Hvide Sande…”
Det kunne være fedt at svæve over Ringkøbing Fjord og se, om hele fjorden var frosset. Nu er der så nogle nogle modige mænd, der har taget turen over fjorden og rapporteret undervejs.
Læs mere om turen på Dagbladet Ringkøbing-Skjern og nyd endnu et par smukke billeder fra Ringkøbing (is)Fjord.
Eftermiddagssol over Ringkøbing Fjord
Lange skygger på isen i Ringkøbing Lystbådehavn
Relaterede indlæg
-
Huggespillet under genopretning
Heromkring juletid plejer jeg at finde reglerne til Huggespillet frem igen. Det er een af mine juletraditioner.
Men jeg har netop opdaget, at reglerne til Huggespillet, der kan ses på min egen blog, er … hvordan skal man sige det pænt … blevet amputeret i et databaseuheld.
De skal naturligvis genetableres, så hold godt øje med denne blog, hvor reglerne til Huggespillet snart vil dukke op igen.
Indtil da, vil jeg takke Googles cache for, at vi stadig kan læse reglerne.
Relaterede indlæg
-
Hørt i trappeopgangen
Vi har en forholdsvis stejl trappeopgang, der hvor vi bor. Op til 2. salen er trappen endnu stejlere, så vi har været glad for, at det ikke var derop, at vi skulle slæbe en dobbeltseng op!
Natten til lørdag, eller rettere sagt lørdag morgen, klokken var 5.20, blev jeg vækket af, at nogen puslede rundt og snakkede ude på trappen. Da vi tidligere har haft skumle personager til at luske rundt derude, rejste jeg mig for at undersøge sagen.
På den anden side af døren lyttede jeg mig frem til, at det var overboen Maria, som havde været i byen sammen med en veninde og nu var på vej hjem for at sove en ordentlig rus ud:
Mariaaaaa hvordan.…. kommer vi op ad trappen?
Jeg ved det.….. ikke.…! Vi kommer.…. aldrig .….op!.….. Fuck.…. jeg har ikke været SÅ fuld i .….. 4 år!!!
Jeg.… har ikke været SÅ fuld i.….….. 2 dage!! (her kunne jeg ikke lade være at fnise)
Maria.….. er det søndag.…?
Nej, det er lørdag klokken er over 12.…..
Jeg ville have ønsket, at der havde været skjult kamera ude på trappen, så jeg kunne se, hvordan de kravlede op ad trappen. Enten ved at sætte sig på et trin ad gangen, mens de klamrede sig fast til gelænderet eller kravle op på alle fire.
Jeg var færdig af grin, — eller så meget, som jeg nu kunne grine i halv-groggy tilstand klokken meget tidligt lørdag morgen. Jeg overvejede om jeg skulle gå ud og give dem en hånd, men så vandt tissetrangen og da jeg kom tilbage, var de nået op på 2. sal.Da jeg lagde mig i sengen, kunne jeg høre endnu en pige. Denne gang nede fra hoveddøren. Hun stod nærmest og græd:
Jeg kan ikke få døren op! Hvordan skal jeg komme ind? Jeg kan ikke åbne døren!
Mig ud af sengen igen, for så ville jeg da tilbyde at åbne via dørtelefonen. Heldigvis nåede hun det selv og heldigvis var hun kvikkere til at komme op ad trappern.
Endelig kunne jeg med ro i sindet gå i seng! Men jeg blev da lige nødt til at vække Ulrik, for at dele oplevelsen med ham. Han var så stolt af, at jeg var parat til at åbne døren for den nødstedte pige.
Godnat og sov godt!
Relaterede indlæg
-
Vi er tilbage!
Så er Wordpress opgraderet til nyeste version og alle problemer i den forbindelse er løst. Tak for jeres tålmodighed(!) — nu er vi tilbage.
Hvis I ser noget mærkeligt på siderne, så er I meget velkomne til at lægge en kommentar, så vi kan få det rettet!
Relaterede indlæg
-
Kulturfestival Mørket — en tur i kælderen i Ringkøbing
I aften har vi været en tur rundt i en række vidt forskellige kældre i Ringkøbing.
Som en del af Kulturfestivalen Mørket, der finder sted i oktober måned, havde Ringkøbing Bevaringsforening arrangeret vandreturen “I en kælder sort som kul — Ringkøbing under jorden”.
Det gav os lejlighed til at kigge ind i lukkede rum, der ellers ikke er offentligt tilgængelige. Vi var en tur i Ringkøbings gamle sodavandsfabrik, der nu til dags er blevet til festsal. Vi besøgte kommandobunkeren i Ringkøbing, der har stået tom i mere end ti år og er forfaldet til ukendelighed.
Vi fik også historien om øldepotet og elektrikerværkstedet, der lå lige ved siden af hinanden — og øjensynligt supplerede hinanden godt. Og sidst men ikke mindst var vi i kælderen under een af byens tidligere købmandsgårde, der nu til dags rummer et showroom i irsk pubstil.
Det er spændende at høre historierne — hvornår har du sidst hørt overraskende historier om dit eget lokalområde?
Relaterede indlæg
-
Dagens avisudklip: Pinotex-vinderen
Når jeg sidder og bladrer i en lokalavis, falder jeg en gang i mellem over notitser, hvor jeg tænker: “Hvad skal jeg bruge den viden til??!”. Den tanke faldt mig ind i dag, da jeg sad med VesterhavsPosten.
Hvis der ikke havde været en undertekst ville jeg have troet, at det var verdens mest betydningsfulde stykke papir, som Sussi (og Leo) gav til en fiskertype fra et Michael Ancher-billede.
Her er hvad mine øjne mødte:
Sussi og Michael Ancher-fisker deler et stykke papir
Relaterede indlæg
-
Vi sætter Ørskov i bevægelse
I oktober måned sker der noget ekstraordinært på min arbejdsplads. Vi sætter Ørskov i bevægelse.
Det er et forsøg på at give os selv og ikke mindst kollegaerne energi til hverdagen og dermed mere lyst til at gå på arbejde og ikke mindst levere en ekstra indsats. Det sker gennem en fælles konkurrence, der både blander skridttælling og optælling af det antal minutter, man er i bevægelse om dagen.
Der er sindrige regler for omregning af forskellige aktiviteter til et entydigt mål: minutter. Det team (vi er tre teams: Ørskov Web, Ørskov Reklame Marketing og Ørskov Medier Magasiner), der ved udgangen af oktober måned har opnået flest minutter vinder en middag. Taberholdet skal til gengæld yde en ekstra indsats for resten af virksomheden og der er dermed et incitament for alle — ikke blot for at prøve at vinde men også for ikke at tabe.
Torsdag morgen indledtes vores fælles rejse mod en bedre sundhed med en smoothie og frugt i kantinen i modsætning til det sædvanlige franskbrød med honning og pålægschokolade. Derefter orienterede Bente og Anni om reglerne for månedens konkurrence og de var begge iklædt den t-shirt der til formålet er blevet fremstillet til alle medarbejdere.
T-shirt med Ørskov i bevægelse trykt på brystet
Det er dejligt at arbejde et sted, hvor kollegaerne også tænker på sundhed og kollegaskab. Hurra!
(i dag har jeg gået mere end 7500 skridt. Der er stadig et godt stykke vej til minimum 10.000 om dagen… Bedre held i morgen)
Relaterede indlæg
-
Om at være tilflytter på P4 Midt & Vest
I morges stod jeg op kl. 05:45 for at spise tidlig morgenmad, så jeg kunne stå på kajen i Ringkøbing og tale med Marianne Jonassen fra Danmarks Radio P4 Midt & Vest om at være tilflytter i Ringkøbing.
Jeg blev interviewet live i morgenradioen ca. kl. 06:43 hvor jeg talte om hvorfor jeg var flyttet til Ringkøbing, hvad jeg syntes om byen, hvordan vi har skabt os et netværk herude og ikke mindst om hvordan Tværfagligt Netværk, Ringkøbing Fjordnet kan være med til at give tilflyttere til byen en god start.
Ringkøbings tilflytterkonsulent, Marianne Møller, var også inviteret ned på havnen i morges for at tale om, hvad der er tilflytningskonsulenternes opgave. Jeg var desværre nødt til at cykle hjem, så jeg fik ikke lejlighed til at høre Marianne tale om sit job og hvor vigtigt det er at tage godt imod nye borgere i kommunen. I mine øjne laver tilflytningskonsulenterne præcis dét, som idrætsforeningerne, bridgeklubberne og forældrerådene har gjort i mange år: skaber grundlaget for et netværk for folk.
Ved at melde sig ind i en forening får man jo kickstartet sit netværk og det har vi selv benyttet os af. Vi har meldt os ind i den lokale biografforening, Malene har sunget i kvindekor i en hel sæson, og vi er begge meldt ind i Fjordnet. I Fjordnet får vi lejlighed til at arrangere virksomhedsbesøg, tage på udflugt i naturen, besøge udstillinger, samle svampe, høre lokale ildsjæle tale om deres projekter, og meget mere. Det giver alt sammen inspiration og mod på at blive i området.
Det kan desværre ikke lade sig gøre at høre mit morgeninterview på nettet — så du må nøjes med at tro på mig, når jeg siger, at jeg var der
Relaterede indlæg
Nye kommentarer