vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Julekalender — 3. december

    image

    image

    image

    Til de dan­ske jule­tra­di­tio­ner hører der æbleski­ver. Dem kan man vælge at købe for at spare tid og kræf­ter. Men med de nye fedt– og suk­ker­af­gif­ter (som hver­ken slan­ker dan­skerne, statskas­sen eller føde­va­re­pro­du­cen­ter­nes bureau­kra­ti­ske byrde)  er pri­serne på æbleski­ver jo ikke hvad de har været.

    Der­for valgte vi i år at bage vores egne. Nu er der en stor sta­bel æbleski­ver klar i køle­ska­bet. Vi får nem­lig advents­gæ­ster i mor­gen. Vi glæ­der os :-)

  • Magiske mirabeller

    Mine svi­ger­for­æl­dre har været så søde at plukke ca. 5 kg mira­bel­ler til mig. En blan­ding af blå/røde og gule. Min idé var at lave mira­bel­les­aft, for jeg har for nylig anskaf­fet mig en saftsi på sta­tiv. Efter­som der var så mange frug­ter, tænkte jeg, at der må kunne laves andre lækre ting af denne under­vur­de­rede frugt.

    Mirabeller

    Mira­bel­ler

    Mira­bel­les­aft

    På net­tet fandt jeg føl­gende opskrift på mira­bel­les­aft:

    • 2,5 kg mira­bel­ler (blan­ding eller ensfarvet)
    • Vand
    • 900 g lys rørsukker
    • 3 låg­fulde atamon

    Frug­ten læg­ges i en gryde. Der hæl­des vand på, så 2/3 af mira­bel­lerne er dæk­ket. Koges ved svag varme i ca. 20 minutter.

    Frugt og saft fil­tre­res gen­nem bomuld og hæl­des til­bage i gry­den. Suk­ke­ret til­sæt­tes. Saf­ten var­mes for­sig­tigt op over 70°C og omrø­res til suk­ke­ret er opløst. Fjern gry­den fra var­men og til­sæt konserveringsmidlet.

    Saf­ten hæl­des på ren­sede fla­sker, gerne med patentprop.

    Jeg har smagt saf­ten og den lig­ner meget den røde saft, man kunne få i sports­hal­ler som barn — dog slet ikke syntetisk!

    Mirabellesaft på flaske

    Mira­bel­les­aft på flaske

    Jeg tænkte, at det måtte kunne lade sig gøre at lave en afart af klas­si­ke­ren blom­mer i madeira, bare med mira­bel­ler. Jeg fandt en syl­te­bog frem af Trine Gre­go­rius: Trine og det dan­ske køk­ken — frugt og bær og fandt en opskrift frem med blom­mer i madeira. Jeg har ændret lidt i opskrif­ten, i ori­gi­na­len skulle man nem­lig knække nogle af blom­me­ste­nene og lade dem koge med i suk­ker­la­gen, det havde jeg ikke tål­mo­dig­hed til, især ikke sådan nogle små mira­bel­le­sten. I ste­det har jeg til­sat noget af vores egen vanil­le­es­sens.

    Mira­bel­ler i madeira

    • 1 kg mirabeller
    • 1 dl vand
    • 600 suk­ker (gerne mere da mira­bel­ler er syr­li­gere end blommer)
    • 3 dl madeira
    • 1 spsk. vanil­le­es­sens eller en flæk­ket vanillestang
    • 1 låg­fuld atamon

    Skyl mira­bel­lerne og lad dem tørre. Skær dem over og tag ste­nene ud.

    Kom vand og suk­ker i en gryde. Sæt gry­den på blus­set og lad det koge til suk­ke­ret er smel­tet. Kom mira­bel­lerne i gry­den og giv dem et par sekun­ders opkog.

    Tag mira­bel­lerne op med en hul­ske og læg dem i en ren­gjort gla­skrukke med patent­låg. Til­sæt vanil­le­es­sens eller vanil­le­stang i suk­ker­la­gen og lad den koge ind til den er helt sirups­ag­tig. Til­sæt madeira, rør lidt rundt og tag gry­den af var­men. Til­sæt ata­mon. Fjern evt. skum med en ske. Hæld lagen over mira­bel­lerne. Lad dem stå køligt uden låg — men dæk­ket af et rent viske­stykke til det er koldt.

    Rør for­sig­tig rundt i mira­bel­ler og lage, inden du sæt­ter låg på.

    Mirabeller i madeira

    Mira­bel­ler i madeira

    Jeg har smagt en enkelt mira­belle og kunne kon­sta­tere, at jeg skulle have put­tet mere suk­ker i, der­for den lille paren­tes i opskriften.

    God arbejds­lyst og bon appetit!

  • Klosterkiks

    Ane­mette Ole­sen, som er for­fat­ter til mange bøger, der tager udgangs­punkt i gode råva­rer fra natu­ren og haven, har en opskrift på kiks. Jeg ved ikke hvil­ken af hen­des bøger den er fra, men de er i hvert fald gode!!

    Jeg har gjort por­tio­nen min­dre, så den pas­ser med 3 bageplader.

    • 1½ dl havregryn/byggryn
    • 2 dl frø/kerner gerne blan­det eks. bir­kes, hør­frø, solsik­ke­ker­ner, sesamfrø
    • 6 dl fuld­korns­h­ve­de­mel eks. Ølands­h­vede fra Aurion
    • ½ tsk. urtesalt, eks. Herbamare
    • ½ tsk. bagepulver
    • 1 1/4 dl olivenolie
    • 2 dl vand
    • 1½ spsk. fly­dende honning
    • evt. tør­rede urter som krydderi

    Bland de tørre ingre­di­en­ser sam­men. Til­sæt olie, hon­ning, vand. Ælt godt.

    Rul dejen ud (2–3 mm tyk), prik i dejen med en gaf­fel og skær ud i pas­sende fir­kan­ter evt. med en klejnespore.

    Klosterkiks skæres ud med klejnespore

    Kloster­kiks skæ­res ud med klejnespore

    Bages ved 200 gra­der i 10–11 minutter.

    Lækre Klosterkiks

    Lækre Kloster­kiks

    Lækre Klosterkiks får hurtigt ben at gå på!

    Lækre Kloster­kiks får hur­tigt ben at gå på!

    Vel­be­komme!

  • Chokoladekage med rødbede

    En gang for længe siden klip­pede Malene en opskrift ud af et gam­melt Idé­nyt under over­skrif­ten “En høst­menu”. Det var en rød­be­de­cho­ko­la­de­kage, der udnyt­tede årsti­dens høst af rod­frug­ter til at pifte en tra­di­tio­nel cho­ko­la­de­kage lidt op ved at putte en mængde rød­be­der i.

    Billede fra Idényt af chokoladerødbedekageopskriften

    Bil­lede fra Idé­nyt af chokoladerødbedekageopskriften

    Nu er det jo ved at være høst­tid igen og der­for vil jeg benytte lej­lig­he­den til lige at komme med vores egen til­fø­jelse til denne opskrift.

    Rød­be­de­cho­ko­la­de­kage (fra Idényt)

    4 pers.

    1 stor spring­form
    350 g fin­tre­vet rød­bede
    200 g smør
    300 g mørk cho­ko­lade
    4 æg str. L
    300 g suk­ker
    1 spsk. vanil­jesuk­ker
    350 g hve­de­mel
    2 tsk. bagepulver

    Smelt smør og hak­ket cho­ko­lade for svag varme. Pisk æg og suk­ker hvidt og skum­mende, og rør rød­bede og vanil­jesuk­ker i. Vend hve­de­mel, bage­pul­ver og cho­ko­la­des­mør i ægge­mas­sen. Kom dejen i en smurt og mel­drys­set spring­form, og bag kagen ved 150° i ca. 1 time. Mærk efter med en strik­kepind. Så længe der sid­der dej på pin­den, er kagen ikke færdig.

    Kilde: Idényt.dk

    Vi brugte (desværre?) meget store og modne rød­be­der, og vi mener, at det måske var der­for kagen fik en meget mul­det smag. Prøv med små, helt fri­ske rød­be­der — så kan det være, at den “jor­dede” smag ikke bli­ver så frem­træ­dende i kagen.

    Et billede af rødbedechokoladekagen.

    Et bil­lede af rød­be­de­cho­ko­la­de­ka­gen fra Idényt.

    Som et alter­na­tiv til den oven­stå­ende kage, som sma­ger gan­ske udmær­ket, vil vi på et senere tids­punkt i løbet af efter­å­ret prøve denne opskrift, hvor rød­be­derne først bli­ver bagt i ovnen før de bli­ver put­tet i kagen:

    Cho­ko­la­de­rød­be­de­kage (fra Mey­ers Køkken)

    1½ dl kakao
    4 dl hve­de­mel
    4½ dl rør­suk­ker
    2 dl maj­so­lie
    250 g rød­bede
    5 æg
    2 spsk polenta (majs­mel)
    3 tsk bage­pul­ver
    ¼ tsk salt

    Pak ca. 300 g rød­be­der i alu­fo­lie. Bag dem ca. 1½ time ved 180 gra­der til de er møre. Pak ud og skræl dem. Sigt kakao, hve­de­mel, bage­pul­ver og salt ned i suk­ke­ret. Rør olie, æg, polenta og rød­be­der i. Hæld blan­din­gen i en smurt, mel­drys­set form og bag kagen ca 50 minutter.

    PS! Dejen kan kry­dres med vanille eller ingefær.

    Kilde: Mey­ers Køk­ken via Spise.dk

    Uan­set set hvad, så skal rød­be­derne nok få ben at gå på dette efterår!

  • Hjemmelavet ristet müsli

    For nogle år siden var der en müsli-konkurrence i Poli­ti­ken. I den for­bin­delse havde jeg klip­pet 2 müsli-opskrifter ud af avi­sen med inten­tio­nen om, at jeg ville lave det selv på et tidspunkt.

    Posen med müsli fra Urte­kram var ved at være slun­ken, så lige præ­cis i dag fik jeg lyst til at kaste mig ud i disci­pli­nen ristet müsli. Jeg havde dog ikke alle ingre­di­en­ser til den opskrift, jeg havde udvalgt mig, så her mit bud på en ristet müsli. Alle ingre­di­en­ser und­ta­gen has­sel­nød­der havde jeg i en økolo­gisk udgave.

    Jeg blev over­ra­sket over hvor nemt det er at lave det og ærge­rede mig egent­lig over, at jeg ikke for længst har taget mig sam­men. Her er resul­ta­tet, opskrif­ten kom­mer efter billederne:

    Hjemmelavet ristet müsli

    Hjemmelavet ristet müsli

    Male­nes ristede müsli

    • 200 g havregryn
    • 100 g speltflager
    • 100 g rugflager
    • 50 g solsikkekerner
    • 70 g has­sel­nød­der skå­ret i halve
    • 50 g kokosmel
    • 2 dl appelsinjuice
    • 1–2 spsk. rør­suk­ker (kan undlades)
    • 100 g lyse rosi­ner (tør­rede blå­bær eller tra­ne­bær kunne også være lækkert)

    De tørre ingre­di­en­ser til og med kokos­mel blan­des sam­men, appels­inju­ice ven­des i. Blan­din­gen for­de­les jævnt ud på en bra­de­pande beklædt med bage­pa­pir, suk­ke­ret drys­ses over. Blan­din­gen ristes i ovnen ved 180 gra­der i ca. 25–30 min. til det er gyl­dent. Vend rundt i det hver 5. minut. Tag bra­de­pan­den ud og for­del rosi­nerne ud, vend rundt i det og lad det stå og køle af. Opbe­va­res i glas med tæt­slut­tende låg.

    Vi ple­jer at tage ½ hav­re­gryn og ½ müsli med mælk til mor­gen­mad, men det kan selv­føl­ge­lig også drys­ses på yog­hurt eller lignende.

    Vel­be­komme!

  • Hjemmelavet kakaoessens — del 1

    Vi har købt en for­fær­de­lig koge­bog. “Fri­stel­ser af Cho­ko­lade” fra Par­ra­gon Books. For det før­ste er den dår­ligt, hur­tigt og sju­sket over­sat fra engelsk. For det andet kan man ikke se, hvem der har skre­vet den. For det tredje kan ISBN-nummeret ikke fin­des på bogpriser.dk. For det fjerde kostede den vist 30,- kr. i Netto. Og for det femte er den pro­p­fuld af fan­ta­stisk lækre opskrif­ter på cho­ko­la­de­des­ser­ter, –kager, –småka­ger, –is og –kon­fekt. En helt igen­nem afsky­e­lig bog.

    Opskrif­terne er fulde af den engel­ske målen­hed “cup” — og vi ejer ikke et ene­ste måle­bæ­ger med en “cup”-angivelse. Det viser sig, at en cup vand sva­rer til 237 mil­li­li­ter vand. Så er det jo bare med at komme i gang med en lom­me­reg­ner og gange op.

    Lige ind­til det slår een, at en cup mel ikke vejer det samme som en cup vand eller en cup suk­ker — lige som 1 deci­li­ter mel hel­ler ikke vejer det samme som en deci­li­ter vand eller sukker.

    Da vi løb igen­nem ingre­di­ens­li­sterne i bogen, opda­gede vi en inter­es­sant ingre­di­ens: cho­ko­la­de­es­sens. Hvad er det? Har I nogen­sinde hørt om det før? Jeg kan finde enkelte engelsk­spro­gede opskrif­ter, hvor “cho­co­late extract” bli­ver brugt — men jeg har endnu til gode at finde en opskrift på selv at lave chokoladeessens.

    Der­for kastede jeg mig ud i at lave en cho­ko­la­de­es­sens selv. Jeg for­talte mig selv, at det måtte være meget som at lave en vanil­le­es­sens (eller vanilleud­træk), som jeg tid­li­gere har gjort.

    Så jeg købte en por­tion rå kaka­obøn­ner hos Netspiren.dk, afskal­lede dem og put­tede de små styk­ker i et syl­te­tøjs­glas og fyldte glas­set med vodka. Jeg har ingen anelse om for­hol­det mel­lem kaka­obøn­ner og vodka, så nu har jeg put­ter 50–60 gram afskal­lede bøn­ner glas­set og fyldt ca. 300–350 ml vodka deri. Nu skal det sik­kert stå i en 3–6 måne­der og trække. Der­ef­ter vil jeg tro, at jeg kan begynde at bruge af det.

    Men når udtræk­ket / essen­sen / snap­sen er klar, hvad kan jeg så bruge det til? Jo, ifølge kloge hove­der, så bru­ger man kaka­o­es­sens (der også kal­des cho­ko­la­de­es­sens, eller på engelsk “cho­co­late extract”) i mad­lav­ning og bag­værk til at til­føje en endnu stær­kere chokoladesmag.

    Jeg er spændt på at dufte til glas­sets ind­hold, når det er klar om nogle måne­der. Lige nu vil jeg nøjes med at se far­ven skifte, når bøn­nerne afgi­ver smag og farve. Så må jeg tænke mig til resten.

  • Mælkebøtteblomstsaft

    Nu prø­ver vi igen at lave mæl­kebøt­te­blomsts­aft, sidst var for 3 år siden, hvor vi fik lavet en fla­ske. Jeg har gerne ville lave det de øvrige år, men blom­strings­pe­ri­o­den for mæl­kebøt­ter kom­mer åben­bart altid bag på mig. De er der lige plud­se­lig og lige så hur­tigt er de afblom­stret og står med deres frøskærme.

    For lidt over en uge siden havde vi pla­ner om at bruge søn­da­gen på at plukke mæl­kebøt­ter,  men reg­nen satte en stop­per for de pla­ner. Tirs­dag aften i sid­ste uge, hvor solen havde skin­net hele dagen, kørte vi  ca. 10 km ud til Nymøl­le­da­len vest for Ring­kø­bing, hvor vi var sikre på, at der i hvert fald ikke havde kørt biler.

    Desværre havde mæl­kebøt­terne alle­rede beslut­tet sig for at gå i seng, så det var kun en eng med sam­men­klap­pede mæl­kebøt­ter, som mødte os. Vi fik dog sam­let en bal­je­fuld, fik den frag­tet hjem og brugte 1½ time (2 mand) på at pille kron­bla­dene af. Sikke et arbejde! Det kan der­for helt klart anbe­fa­les at plukke mæl­kebøt­terne om dagen, hvor skær­mene er fol­det ud.

    Mælkebøtter klar til at blive plukket

    Mæl­kebøt­ter klar til at blive plukket

    Kron­bla­dene fyldte ca. halv­de­len af en 7 liters gryde, og blev over­hældt med 3 liter kogende vand og til­sat ca. 1 kg rør­suk­ker, saf­ten af 3 citro­ner, 2 breve citron­syre og en lil­le­fin­ger­stør­relse inge­fær (bare for at prøve).

    Mælkebøtteblomstblade overhældt med vand, tilsat sukker mm.

    Mæl­kebøt­te­blomstblade over­hældt med vand, til­sat suk­ker mm.

    Saftblan­din­gen stod på køl i en lille uge og blev rørt i af og til. I går blev saf­ten siet og hældt på ata­mon­skyl­lede patent­fla­sker (4 stk.) og her er det fær­dige resultat!

    Mælkebøtteblomstsaft

    Mæl­kebøt­te­blomsts­aft

    Måske kan du sta­dig nå at lave din egen saft, der står sta­dig mæl­kebøt­ter rundt i det dan­ske land. God fornøjelse!

  • Påskehilsen fra Karamel Kompagniet

    Påsken er  lige om hjør­net. Træ­erne på Tor­vet og gåga­den i Ring­kø­bing er igen pyn­tet med fine påskeæg, som byens bør­ne­ha­vebørn har haft for­nø­jel­sen af at male.

    Vi har lige været på for­års­fe­rie i Nice og i chocolatier’enes vin­duer bug­nede det med hjem­mela­vede påskeæg i fan­ta­si­fulde designs for børn i alle aldre. Vi nåede slet ikke at købe cho­ko­lade — hvil­ket er ret usæd­van­ligt for vores ved­kom­mende! Til gen­gæld stod denne æske på Ulriks skri­ve­bord, da han kom til­bage fra arbejde, med en hil­sen fra firmaet:

    Kære Ulrik

    Du og fami­lie ønskes en rig­tig god påske…

    Æske med karameller fra Karamel Kompagniet

    Æske med kara­mel­ler fra Kara­mel Kompagniet

    Kara­mel Kom­pag­niet er et et lille fami­lie­firma i Gud­hjem på Born­holm — Dan­marks ene­ste kara­mel­ko­geri. De eks­pe­ri­men­te­rer med opskrif­ter, som har været i fami­li­ens eje i gene­ra­tio­ner og de gør det rig­tig godt! Som de selv for­tæl­ler på deres hjem­meside, så læg­ger de stor vægt på, at kara­mel­lerne ikke er så hårde, at de hiver plom­berne ud af tæn­derne. Og det er him­mel­ske bløde kara­mel­ler, som smel­ter på tun­gen. Der­for er jeg ikke sik­ker på, at kara­mel­lerne hol­der påsken over :-)

    I den fine metalæ­ske med påske­mo­tiv af kara­mel­par­rets dat­ter, er der tre for­skel­lige slags kara­mel­ler med; lime, kakao og lakrids. Ulriks favo­rit er lime­ka­ra­mel­len og jeg har en svag­hed for lakrid­sen, men de sma­ger alle super dej­ligt. Der­for tror jeg igen ikke, at de hol­der påsken over.

    Hvis du ikke kan finde en for­hand­ler i dit område, er det hel­digt, at du kan bestille via deres Tof­fee Shop.

    God påske til jer alle og nyd de ekstra fridage!

  • Honning fra Voldsgaard giver oplevelser

    Dette ind­læg hand­ler om mad. Men det hand­ler også om ople­vel­ser. Bare ikke ople­vel­ser med smag. Men om for­tæl­lin­ger, mer­værdi og story tel­ling.

    For nylig købte jeg et glas hon­ning fra Volds­gaard Hon­ning. Det så pænt og nyde­ligt ud med en lille hånd­teg­net bi på eti­ket­ten og tek­sten “Kold­pres­set hon­ning”, men det vir­ke­ligt inter­es­sante skete først, da jeg vendte glas­set om og læste på bag­si­den. Read the rest of this entry »

  • Grillstegt kanin

    I star­ten af februar havde vi gæster her i vores hybel midt i Ring­kø­bing. Det var et skøn­somt udvalg af for­e­nin­gen Tvær­fag­ligt Net­værk, der her ved vin­ter­tid havde fun­det vej til duf­ten af mad over grill.

    Tvær­fag­ligt Net­værk er en for­e­ning, der dan­ner ramme om for­skel­lige arran­ge­men­ter — eksem­pel­vis virk­som­heds­be­søg, tea­ter­ture, kuli­na­ri­ske ople­vel­ser af for­skel­lige karak­ter og ikke mindst en masse hygge og soci­alt samvær.

    Da vi sidst var sam­let (i okto­ber) til sådan en kuli­na­risk aften, kom jeg til at fore­slå, at der skulle kanin på bor­det næste gang, vi mød­tes. Det var der enig­hed om, at det kunne være spæn­dende at prøve. Jeg var udmær­ket klar over, at det ville blive i januar eller februar, så jeg skyndte mig at til­føje, at så skulle det også være grills­tegt. Det blev dog en sand­hed med modi­fi­ka­tio­ner. Read the rest of this entry »