I starten af februar havde vi gæster her i vores hybel midt i Ringkøbing. Det var et skønsomt udvalg af foreningen Tværfagligt Netværk, der her ved vintertid havde fundet vej til duften af mad over grill.
Tværfagligt Netværk er en forening, der danner ramme om forskellige arrangementer — eksempelvis virksomhedsbesøg, teaterture, kulinariske oplevelser af forskellige karakter og ikke mindst en masse hygge og socialt samvær.
Da vi sidst var samlet (i oktober) til sådan en kulinarisk aften, kom jeg til at foreslå, at der skulle kanin på bordet næste gang, vi mødtes. Det var der enighed om, at det kunne være spændende at prøve. Jeg var udmærket klar over, at det ville blive i januar eller februar, så jeg skyndte mig at tilføje, at så skulle det også være grillstegt. Det blev dog en sandhed med modifikationer. Læs videre “Grillstegt kanin”
I dag er det Pandekagedagen 2010. Den har vi naturligvis deltaget i ved at lave pandekager til aftensmad.
Som fyld til pandekagerne lavede vi en portion hakket oksekød med løg, hvidløg, ½ dåse hakkede tomater, tomatpuré, en smule chiliketchup og så krydre med salt og peber. Dertil blendede vi en portion guacamole og snittede tomat, agurk og feta i små tern. Køleskabet gemte også lidt rucolasalat, der også røg med.
Det mætter godt, så nu slår vi lige lidt mave, inden vi finder isen frem fra fryseren og sætter pandekagerne på bordet igen.
Senere på året kommer der også Den Store Bagedag — men den har ikke noget med Pandekagedagen at gøre, så derfor kommer der her en kanin med en pandekage på hovedet.
I mit barndoms hjem blev (og bliver) der serveret “gammeldags risdessert” juleaften. Ingen ris á la mande. Ingen risengrød. Bare svesker og ris kogt sammen til en velsmagende og nærende grød. Sveskerne hjælper maven på vej i denne fede flæskefestival, vi kalder jul.
Julen er glöggens tid. Og glögg kan laves på rigtig mange forskellige måder. Her leverer vi en opskrift på en hvid glögg, der efter vores mening er “lettere” end en typisk rødvinsbaseret glögg.
Hvid glögg
Glöggessens laves af:
1 liter æblemost
2 kanelstænger
1 ps. pomeransskal
1 spsk. kardemomme (i en te- eller kaffepose, så det er til at tage op igen)
saft fra 1 lime. Evt. også skallen, hvis det er en øko-lime.
1 tsk. revet ingefær
sukker/honning/sirup efter smag
Evt. andre “julede” krydderier: stjerneanis, nelliker, osv.
Lad essensen koge ved svag varme i mindst et par timer. Lad den derefter trække køligt i mindst et døgn.
Derefter kan essensen sies og blandes op med fyld, hvidvin og snaps efter eget ønske.
Fyldet kan laves således:
tørrede abrikoser i tern
lyse rosiner, der evt. trækker i rom i et døgns tid
syltet ingefær i små tern
hakkede, smuttede mandler
en appelsin i tynde skiver
God fornøjelse med at holde varmen her i den kolde tid!
I år har vi for første gang prøvet kræfter med den klassiske julelikør, der også går under øgenavne som “40”, “den med ‘40’ ” og andre lignende navne.
Opskriften er så simpel, at man burde kunne huske den uden at skrive ned. Men da vi ved, at mennesker i vor tid ikke tror på noget med mindre det er at finde på skrift, så skynder jeg mig at give denne videre herunder
I et stykke tid har jeg gået og skævet til en opskrift, der involverer skolddejning. Det er en gammel bageteknik, hvor man overhælder en del af melet og kernerne til brødet med kogende vand inden man bager af det.
På den måde udvikles smagen i brødet og holdbarheden skulle også blive bedre. Det er ikke et emne, det er ret let at finde noget om på indernædded, så derfor forsøger jeg her at give mine erfaringer videre med skolddejning.
Jeg er helt vild med langtidshævning af brød og derfor er jeg naturligvis også nødt til at prøve skolddejning, der også anbefaler at lade dejen stå i ½‑1 døgn.
Weekendens bageprojekt blev et rugbrød lavet med skolddejning, som smager helt fantastisk. Du kan se mere og læse flere opskrifter her nedenfor. Læs videre “Brød med skolddejning”
Jeg har i længere tid været vild med duften af friskkværnet sort peber. Og nu har jeg muligvis fundet ud af hvorfor.
Forleden fandt jeg et blogindlæg på lifehacker, der fortalte, at peber er med til at forbedre kroppens optag af næringsstoffer i maden, vi indtager. De refererede til et indlæg på wisebread, der fortalte en masse om biotilgængelighed (eller på engelsk: bioavailability) og hvordan forskellige madvarer og ingredienser påvirker vores krops evne til at optage næringsstofferne i maden.
De fortæller blandt andet om C‑vitaminer (i citrusfrugter), lycopen (i tomater), betakaroten (i gulerødder) og sunde, naturlige fedtstoffer (i bl.a. avocado) og så til sidst om sort peber og piperin, der er en bestanddel af peber.
Hvis man bruger et strejf af sort peber, så gør mere end at glæde dine smagsløg. Piperinen i sort peber øger biotilgængeligheden af mange næringsstoffer via en masse cool processer, som resulterer i at flere næringsstoffer når dine celler. Ikke kun det, men vidste du, at piperin kan fungere som et anti-depressivt middel, et smertestillende middel, og antacid, styrke hjernens funktion, og hjælpe dig med at sove?!
Nu tror jeg, at jeg har fundet ud af, hvorfor jeg synes, at sort peber dufter så dejligt: Det er ganske simpelt min krop, der fortæller mig, at den har brug for sort peber. Det er kroppens alarmsystem — ligesom at være tørstig, når man har behov for vand og sulten, når man har behov for mad.
Er du også vild med en eller anden helt speciel ingrediens?
For et stykke tid siden kom jeg til at læse i bogen ‘Kernesund Familie’ igen. Det førte mig forbi afsnittet med desserter og søde sager. Og den slags kan være farligt. Eller lækkert alt efter hvordan man ser på det.
Pointen er i hvert fald, at jeg kom forbi opskriften der hedder “chokolademousse”. Jeg har valgt at døbe den “banan-mousse au chocolat”, da den væsentligste del af opskriften er banan og chokolade.
Du kan finde opskriften og tip til en variant lige efter denne tekst.
Indtil for et halvt år siden kendte jeg ikke til eksistensen af havtorn. Lige indtil vores lokale øko-pusher gav smagsprøve på havtornsaft med æble. Jeg købte en flaske, som blev drukket hurtigt og så tænkte jeg ikke mere over mit fund.
Under vores sommerferie i Sverige stødte jeg igen på havtorn. Denne gang i form af marmelade, men jeg fik aldrig købt et glas (det kostede ca. 90 SEK for et lille glas!!).
Vi lever jo i en Google-alder, så jeg har efterfølgende søgt lidt info omkring havtorn. Det viser sig at det er noget af et vitamintilskud. Havtornbærrene indeholder blandet andet, udover en stor mængde C‑vitamin (et bær giver lige så meget C‑vitamin som en hel appelsin!), også A–, B–, E– og P–vitaminer! Læs mere om havtorn på Havenyt.dk
Det viser sig, at herude vestpå, der trives havtorn rigtig godt, så der var ikke langt fra tanke til handling. Vi måtte ud at finde nogle buske!
Lige præcis i september-oktober er bærrene modne. Dog ikke lige til at plukke. Der er grund til at det hedder havTORN. Vi fandt en busk, hvor vi brækkede 5–8 kviste af, som vi tog med hjem og så var det ellers bare med at gå i gang med at klippe hver enkelt bær af…
Det tog 1½ time at klippe 800 g bær af. Så det er ikke bare noget man kaster sig over…
Bærrene blev hældt i en gryde og dækket med vand
Bærrene kogte i ca. 15 minutter. Herefter blev skaller og kerner siet fra.
Halvdelen af saften blev kogt sammen med 2–3 hele æbler skåret i tern.
500 g sukker blev tilsat og kogte op og tilsat geleringsmiddel.
Og voila! Havtorn-æblemarmelade. Det smager fantastisk, især på blåskimmelost.
De fra-siede skaller, kerner og den anden halvdel af saften tilsatte jeg ca. 5 dl vand og kogte op sammen med et par æbler skåret i både.
Det hele blev siet igen, hældt tilbage i gryden og kogt sammen med ca. 350 g rørsukker.
Og voila! Havtornsaft med æble. Godt at blande med vand eller som et vitaminshot.
I går startede Turistgruppen Vestjylland temaugen omkring fiskeri. Så jeg vil lige benytte lejligheden til at gøre lidt reklame.
Hvad enten du er garvet sportsfisker, hobbyfisker eller nybegynder, kan du finde fiskeudfordringer i Vestjylland. Her er der ekstraordinære oplevelser for hele familien – både store og små. Ja, også for dig, der sætter den friskfangede fisk på bordet. Har du lyst til at snuse til ukendte interesseområder, lære at flå fisken, opdage nye fiskemetoder og fiskeretter eller bare blive bedre, så kan du her lære fra de rigtig dygtige, når Vestjylland sætter fokus på fiskeri i en hel uge.
Et af arrangementerne foregår i Hvide Sande i aften og er fuldt booket op — nemlig sushi-kursus i Fiskeriets Hus . Jeg har lokket Ulrik med — ikke at der skulle lokkes særligt meget…
Har du også lyst til et sushi-kursus er der stadig plads på sushi-kurset i Holstebro på søndag d. 13. september.