Kategoriarkiv: motion

Udflugt til Bovbjerg Klint og Fyr

I wee­ken­den var Malene og jeg en tur ved Bovb­jerg Klint sam­men med Fjord­net for at høre om de spe­ci­elle geo­lo­gi­ske for­hold, der er på ste­det. Turen var arran­ge­ret af Jens Demant Ber­nth, der er for­e­nin­gens kas­se­rer og uddan­net geo­log. Det gav ham en god bag­grund for at for­tælle vi andre læg­mænd om isti­der, moræ­ne­ler, aflej­rin­ger, sedi­men­ter og meget andet.

Men hvor­for er Bovb­jerg Klint så så spæn­dende, at vi godt gad bruge en hel dag på at køre ud for at se på tæt­pak­ket grus? Læs resten

Flere erfaringer med Vibram Fivefingers Flow

Nu er det snart 6 måne­der siden, at jeg fik mine Vibram Five­fin­gers Flow — og i den tid har jeg kun løbet i dem i rundt reg­net 2 måne­der på grund af det vold­somme vin­ter­vejr, der afholdt mig fra at eks­pe­ri­men­tere med ny løbe­stil mens der sta­dig lå is og sne på veje, for­tove og stier.

Siden mid­ten af marts har jeg imid­ler­tid taget revan­che og har løbet 2–3 gange om ugen, så nu har jeg sam­let lidt flere erfa­rin­ger op mht. at løbe i Vibram Five­fin­gers Flow (model­len for­kor­tes her­ef­ter VFfF — da mær­ket ofte for­kor­tes VFF). Dette blo­gind­læg for­sø­ger at samle op på disse erfa­rin­ger og giver mig sam­ti­dig mulig­hed for at følge op på nogle af de spørgs­mål og kom­men­ta­rer, der er kom­met til mit før­ste ind­læg om mine Vibram Five­fin­gers Flow.

Før som­mer­fe­rien 2009 løb jeg op mod 8–9 kilo­me­ter hver gang — desværre mistede jeg på et tids­punkt gej­sten og måtte erkende, at sen­som­mer, efterår og den lange, kolde vin­ter tog en stor del af min udhol­den­hed og gene­relle motion fra mig. Der­u­d­over skif­tede jeg også job for over et år siden, så det ikke læn­gere var muligt at holde kon­di­tio­nen ved lige vha. cyk­ling, som jeg hidtil havde gjort.

Der­for star­tede jeg stort set fra nul og måtte bygge udhol­den­he­den og distan­cen op igen, da jeg begyndte at løbe i VFfF. Det bety­der, at mine mus­k­ler sta­dig er væl­dig ømme, når jeg er er fær­dig med en løbe­tur. Jeg for­tæl­ler mig selv, at det er en blan­ding af at løbe på en anden måde end jeg er vant til og så det fak­tum, at min kon­di­tion har været kørt helt i bund. Og så læg­ger jeg med ret stor garanti alt for hårdt ud, når jeg nu gerne vil træne mig selv op igen.

Men nok om und­skyld­nin­gerne. Jeg kan mærke, at ømhe­den og træt­he­den gene­rer mig min­dre og min­dre for hver gang, jeg er fær­dig med at løbe. Det tager jeg som et sik­kert tegn på, at jeg bli­ver stær­kere og stær­kere i krop­pen — og der­med, at min nye træ­nings­form er god for mig. De ømme mus­k­ler er, med et kendt udtryk fra min sol­da­ter­tid, “en svag­hed, der for­la­der krop­pen!”. Min krop væn­ner sig til, at den skal yde mere, end den har været vant til, og der­for skal mus­k­lerne natur­lig­vis også have lov at resti­tu­ere (læs om resti­tu­e­ring og hvile­pe­ri­o­der hos iform.dk).

Jeg har fået en ny løbe­stil og fun­det en ny muskel­gruppe at træne, så jeg tæn­ker, at det er helt natur­ligt, at jeg er træt. Det er der ikke noget mærk­vær­digt i — eller hvad tror I?

Jeg fik en række spørgs­mål og kom­men­ta­rer fra mine læsere, da jeg skrev om de før­ste erfa­rin­ger med VFfF. Den ene var fra “Kramme”, der bad mig huske, at det er vig­tigt at slappe af i ben og fød­der, når jeg løber. Det kan jo også godt tæn­kes, at grun­den til at jeg er øm og træt også skyl­des, at jeg ikke slap­per nok af. At jeg anstren­ger mig for at lande på fod­bal­lerne og ikke på hælen. At jeg måske stræk­ker mig for langt og der­for ikke får et godt afsæt eller en god lan­ding, når jeg løber. For efter­ti­den vil jeg for­søge at huske at slappe af, når jeg løber.

Og så har jeg via Pose­mand og Kramme stif­tet bekendt­skab med POSE-filosofien, som er udvik­let af rus­se­ren Dr. Nicho­las Roma­nov. Det er en viden­ska­be­lig til­gang til ener­gi­ud­fol­delse, hvil­ket i sig selv kan lyde utro­lig tørt og kede­ligt, men som i vir­ke­lig­he­den er en aka­de­misk under­sø­gelse af, hvor­dan vi men­ne­sker bedst bru­ger den energi, som vores mus­k­ler kan gene­rere. Med andre ord: hvor­dan bru­ger du min­dre energi til at opnå det samme. Eller bruge den samme energi til at opnå mere.

Jeg har endnu ikke prø­vet at løbe “Pose Run­ning”, men har da set neden­stå­ende video og må sige, at det ser spæn­dende ud.

Jeg håber, at mine erfa­rin­ger kan bringe andre videre i over­vej­el­serne om Vibram Five­fin­gers (VFF) og barfodsløb.

God tur og lad mig så høre i kom­men­ta­rerne, hvad I tænker

Mine første erfaringer med Vibram Fivefingers Flow

For nylig købte jeg et par Vibram Five­fin­gers Flow for at få sty­ret min lyst til at løbe bar­fod­sløb (engelsk: bare­foot run­ning eller fore­foot run­ning), som jeg havde læst skulle være et sun­dere og min­dre slid­somt alter­na­tiv til almin­de­lig motions­løb.
Læs resten

Vi sætter Ørskov i bevægelse

I okto­ber måned sker der noget ekstra­or­di­nært på min arbejds­plads. Vi sæt­ter Ørskov i bevæ­gelse.

Det er et for­søg på at give os selv og ikke mindst kol­le­ga­erne energi til hver­da­gen og der­med mere lyst til at gå på arbejde og ikke mindst levere en ekstra ind­sats. Det sker gen­nem en fæl­les kon­kur­rence, der både blan­der skridt­tæl­ling og optæl­ling af det antal minut­ter, man er i bevæ­gelse om dagen.

Der er sin­drige reg­ler for omreg­ning af for­skel­lige akti­vi­te­ter til et enty­digt mål: minut­ter. Det team (vi er tre teams: Ørskov Web, Ørskov Rek­lame Mar­ke­ting og Ørskov Medier Maga­si­ner), der ved udgan­gen af okto­ber måned har opnået flest minut­ter vin­der en mid­dag. Taber­hol­det skal til gen­gæld yde en ekstra ind­sats for resten af virk­som­he­den og der er der­med et inci­ta­ment for alle — ikke blot for at prøve at vinde men også for ikke at tabe.

Tors­dag mor­gen ind­led­tes vores fæl­les rejse mod en bedre sund­hed med en smoo­t­hie og frugt i kan­ti­nen i mod­sæt­ning til det sæd­van­lige fransk­brød med hon­ning og pålægs­cho­ko­lade. Der­ef­ter ori­en­te­rede Bente og Anni om reg­lerne for måne­dens kon­kur­rence og de var begge iklædt den t-shirt der til for­må­let er ble­vet frem­stil­let til alle medarbejdere.

T-shirt med Ørskov i bevægelse trykt på brystet
T-shirt med Ørskov i bevæ­gelse trykt på brystet

Det er dej­ligt at arbejde et sted, hvor kol­le­ga­erne også tæn­ker på sund­hed og kol­le­ga­skab. Hurra!

(i dag har jeg gået mere end 7500 skridt. Der er sta­dig et godt stykke vej til mini­mum 10.000 om dagen… Bedre held i morgen)

Skjern Bank Løbet 2009 var en succes

I lør­dags var der igen et lokalt løb i Skjern. Det er det før­ste, der er arran­ge­ret af Skjern Løbe­klub.

Løbet havde kun een rute, 5km — lige under en 1/8 marat­hon, så det var ikke svært at vælge distancen.

Som­me­ren viste sig fra en mid­del­god, dansk side, da vi mødte op uden for Skjern Bank lør­dag for­mid­dag kl. 10:30. Vi meldte os til for i alt DKK 120,- (inkl. efter­til­mel­dings­ge­byr på DKK 20,- pr. per­son) og var der­med klar til at del­tage i løbet.

Sky­erne dæk­kede af og til for solen, der af og til skin­nede på de bare ben i shorts og løbe­sko og –strøm­per. Ti minut­ter før start blev vi budt vel­kom­men af løbe­klub­ben, der bød os op til fæl­les opvarm­ning og der­ef­ter ønskede alle en god tur. Vi blev min­det om, at vi skulle passe på hin­an­den og på bilerne og der­ef­ter blev løbet skudt i gang.

Min­dre end 18 minut­ter senere var løbets mand­lige vin­der i mål. Den 21-årige Mor­ten Fran­sen brugte blot løbet i Skjern som opvarm­ning til søn­da­gens 1500m — med andre ord en eli­te­lø­ber, som vi andre alli­ge­vel ikke kunne klare os imod. Vi tog der­i­mod turen i eget tempo.

Malene kom ind som num­mer 25 blandt kvin­derne med en tid på 30:06 for 5 km (6:01 pr. kilo­me­ter) og jeg kom ind som num­mer 33 blandt her­rerne med en tid på 26:17 (5:15 pr. kilometer).

Vi var rime­ligt til­fredse med tiden, men ærligt talt, så bestod min stør­ste til­freds­stil­lelse i at komme i mål og i læ før det helt store sky­brud brød løs.

Det dan­ske som­mer­vejr valgte nem­lig at vise sig fra en mørk og regn­våd side lige som de fle­ste kunne begynde at ane mål­stre­gen. Det var der­for med reg­nen silende ned om ørerne at de fle­ste kunne mod­tage deres gra­tis frugt, vand, cho­ko­lade og diplom.

Der var ca. 150 del­ta­gere i løbet, der blev fulgt op med pat­te­gris fra grill, kyl­lin­ge­sandwich eller grill­pølse fra de omkring­lig­gende beværtninger.

Vi købte en kyl­lin­ge­sandwich (læs: to ski­ver tørt sandwi­ch­brød med iceberg-salat og en klat kar­ry­dres­sing imel­lem. Nå, ja, og så noget kyl­ling i tynde ski­ver.) og bestilte mine­ralvand der­til for i alt DKK 50,- pr. per­son. Ikke nogen vold­som posi­tiv oplevelse.

Det viste sig dog, at vi havde bestilt mere end vor vært kunne leve op til og der­for fik vi et par fla­sker af den gra­tis Adecco-reklame-vand. Til gen­gæld fik vi også halv­de­len af pen­gene til­bage. Dyr, men til gen­gæld kede­lig mad. *suk*

Men den kede­lige madop­le­velse tog ikke brod­den af den gode løbe­op­le­velse, så hvis vi husker det, så er vi sik­kert med igen næste år til Skjern Løbe­klubs arrangement.

Du kan læse mere om Skjern Bank Løbet 2009Skjern Løbe­klubs hjem­meside eller hos Dag­bla­det Ringkøbing-Skjern. Husk også at se videoen med vin­de­ren, for­man­den og del­ta­gerne, der var­mer op.

En hel uge med oplevelser

Vi har ikke været så gode til at over­holde vores nytårs­fort­sæt (men det er vel også i orden at glemme det, når man når over d. 15. januar?), så her kom­mer der lige en opsam­ling over den sid­ste uge, som har været begivenhedsrig.

Sid­ste tirs­dag havde vi klan­møde med Klan Waingunga her hos os. Det var en hyg­ge­lig aften med dis­kus­sio­ner om logo, hjem­meside og Facebook-gruppe. Der­u­d­over havde vi natur­lig­vis sør­get for hjem­me­bagt brød med mas­ser af ker­ner. Næste klan­møde bli­ver først på den anden side af sommerferien.

Sid­ste ons­dag var vi ude at løbe en aften­tur til Køb­stadslø­bet i Skjern. Det var en tur på 7,5km (ryg­terne siger 7,8km — men det er kun ryg­ter), der havde til­truk­ket næsten 1200 del­ta­gere. Malene følte sig han­di­cap­pet og over­ho­ve­det ikke klar til løbet, da hun sta­dig var øm i benern’ efter man­da­gens løbe­tur. Jeg lærte til gen­gæld en vig­tig lek­tie: Når man skal løbe, skal man have løbe­sko på. Mine sko stod nem­lig fint på hyl­den hjemme i Ring­kø­bing, og det opda­gede jeg først, da vi kørte forbi byskil­tet til Skjern. Jeg var imid­ler­tid stæ­dig og løb turen i mine ita­li­en­ske gum­misko med mas­ser af vab­ler til følge.

Det til trods, så blev tiden alli­ge­vel helt hæder­lig: Malene løb turen på 45:37 (6:04min/km) og og jeg løb turen på 40:02 (5:20min/km). Vi del­ta­ger nok igen næste år — hvis løbs­ar­ran­gø­rerne kan garan­tere, at vi vin­der en nit­te­præ­mie på deltagernummeret.

Fre­dag havde vi begge fri og nød hin­an­dens sel­skab. Om afte­nen var vi igen for­e­nings­ak­tive og havde for før­ste gang helt alene en bio­graf­vagt hhv. i kiosk og bil­letsalg. Bio­gra­fen viste Nat på museet 2 og der var 13 beta­lende gæster til fore­vis­nin­gen. Det kan vi godt gøre igen en anden gang — det er helt hyg­ge­ligt at være i bio­gra­fen på den måde. Efter fil­men gik vi på Hotel Ring­kø­bing og købte en kop cho­ko­lade med dagens kage, æble­kage med cho­ko­krym­mel og crème fraî­che. Der mødte vi så en af mine grand­fætre, Ras­mus, der er tje­ner på hotel­let i som­mer­pe­ri­o­den. Uven­tet, men hyggeligt.

Lør­dag tog vi så til Ålle­ren (Aal­borg, for de uind­viede) for at høre Balstyrko spille på Stu­den­ter­Hu­set. Sti­li­ko­net og musik­man­den Ken­neth Bager var opvarm­nings– og afkølings-DJ. Inden kon­cer­ten spi­ste vi på Mad Donna på Vester­bro i Aal­borg. Det var god mad og god betjening.

Lør­dag efter­mid­dag gik vi en lang tur ved Nymølle Bæk, hvor jeg blev fan­get af en sko­v­flåt. Den bed sig fast og ville ikke give slip igen før vi fandt en pin­cet frem dagen efter.

Søn­dag drog vi afsted mod Ring­kø­bing igen for at gøre vores EU-borgerpligt og stemme til Euro­pa­par­la­mentsval­get. Fol­ke­tin­get havde ved­lagt en bonus-afstemning. Det lig­nede mest af alt et kære­ste­brev — dog mang­lede “Måske”-feltet. Det brugte vi det meste af man­da­gen til at komme os over.

Tirs­dag bragte så ugens kuli­na­ri­ske høj­de­punkt. Jeg havde impuls­købt to hele skrub­ber hos Frisk Fisk og ikke over­ve­jet nær­mere, hvor­dan de skulle til­be­re­des. Så vi måtte have gang i “Den klas­si­ske køk­kenskole” for at lære at filet­tere og flå flad­fisk (sig det tre gange hur­tigt efter hin­an­den!) — dog ikke på samme tid. Vi star­tede med at være to mand om at flå en flad­fisk (sig DET tre gange!) med både groft salt og viske­stykke. Det endte med, at der var halv­de­len af fisken til­bage, da begge sider var flå­ede. Der­ef­ter kom turen til skrubbe II. Den blev “bare” filet­te­ret med møje og omhu. Vi er glade for, at vi har prø­vet af flå og filet­tere inden vi væl­ger at melde os til en Robinson-ekspedition. Og mad sma­ger som bekendt bedre, når man selv har “ned­lagt” den.

I dag har vi grint af maski­nover­sæt­tel­ser fra Google Trans­late. Malene havde mod­ta­get et udkast til en pres­se­med­del­else, der var ble­vet maski­nover­sat til engelsk fra dansk med bl.a. føl­gende for­mu­le­rin­ger til følge:

Have the par­ti­ci­pants not typed num­ber you can go into the enrol­l­ment system and taste it.

…there are refres­h­ments and com­pe­ti­tions for both chil­dren and adults, who have come into goals or for those who have come to che­e­ring and look at.

Tak for gri­net, Google Translate.

Øm i bener’n — pilgrimsvandring om Ringkøbing Fjord

I går havde jeg den store for­nø­jelse at være med på før­ste del af den pil­grims­van­dring rundt om Ring­kø­bing Fjord, som Turist­grup­pen Vestjyl­land og Viborg Pil­grims­cen­trum har sam­ar­bej­det om at arran­gere. Hele turen er ca. 120 km lang, jeg nøje­des dog med at gå ca. 20 km fra Ring­kø­bing kirke til Nr. Lyng­vig fyr.

Turen star­tede i Ring­kø­bing kirke med mor­genan­dagt. Kl. 10.30 begyndte vi at gå langs fjor­den til Søn­der­vig og der­fra ad Vest­ky­st­ru­ten til Nr. Lyng­vig fyr. Vi blev mødt af et par byger, men ikke noget, der ikke kunne hol­des ude af et godt sæt regntøj. Under­vejs holdt vi større og min­dre pau­ser blandt andet ved Gl. Sogn kirke, hvor vi fik et rundstykke og en kop kaffe. Kl. 16.45 ankom vi til Nr. Lyng­vig fyr, trætte og ømme i benene - men glade!

Det var en fan­ta­stisk tur! Bare at gå og gå. Gå i stil­hed. Gå og tale sam­men. Dele livs­hi­sto­rier. Stoppe op for at se på en gulds­purv, der badede i en vand­pyt. Stoppe op for at se en lang række som­mer­fug­lel­ar­ver der mavede sig hen over stien. Stoppe op for at høre gøgen. Gå og synge. Lukke øjnene og nyde for­års­so­len. Stoppe op i livet og bare nyde at være.

Pil­grims­van­dring behø­ver ikke at være den store tur ad pil­grims­ru­ten El Camino til San­ti­ago de Com­po­stela, det kan også være en tur fra kirke til kirke her­hjemme i Dan­mark, eller ad Hær­vejen.

Du kan nå at være med endnu, turen slut­ter på fre­dag. Efter pla­nerne gen­ta­ges van­drin­gen næste år i uge 21. Og jeg kan kun anbe­fale det!

Pilgrimsvandring om Ringkøbing fjord - udsigt til kitesurfere
Pil­grims­van­dring om Ring­kø­bing fjord — udsigt til kitesurfere

Jeg løb hurtigt til Fjordløbet 2009

For et par måne­der siden skrev vi om vores pla­ner for Fjord­lø­bet 2009 ved Ring­kø­bing Fjord. Vi havde pla­ner om at løbe 10 km, men vir­ke­lig­he­den skulle vise sig at ind­hente os.

Det er før­ste gang, jeg har del­ta­get i et løbe­stævne og også før­ste gang vi del­ta­ger i Fjord­lø­bet. Der var ca. 800 del­ta­gere (men til­mel­din­gerne kom sta­dig ind, da vi efter­til­meldte os på sta­dion) og det var både unge og gamle, træ­nede og begyn­dere. Det er dej­ligt at se, at fami­lien Dan­mark har fun­det ud af, at bevæ­gelse er sundt for kroppen.

Vores tem­pe­ra­ment rakte dog ikke til at træne op til at løbe en 10km rute. Ind­til nu har vi løbet 5–8 kilo­me­ter lange ruter som humø­ret og ener­gi­ni­veauet nu lige har til­ladt det. Vi fik der­for aldrig lagt en plan for at løbe 10 km. Det bli­ver ander­le­des til næste år!

Det endte med, at vi meldte os til den næst­kor­te­ste rute på 5,8 km. Malene mente ikke, at hen­des tid var noget at prale af, så den vil jeg lade være en hem­me­lig­hed — men jeg løb de små 6 kilo­me­ter på en tid lige under 5 min./km, det vil sige 28 minut­ter og 47 sekun­der. Jeg er godt til­freds, men selv­føl­ge­lig kan det blive bedre. Det kræ­ver blot noget træ­ning :-)

Løbet blev arran­ge­ret af Ring­kø­bing Atle­tik & Motion (RAM) med hjælp fra en række sponso­rer. Dem kan du læse mere om på RAMs hjemmeside.

Få motion og viden på samme tid i Vestjylland

Vandring ved Vestjylland
Van­dring i Vestjylland

Jeg bli­ver lige nødt til at lave lidt rek­lame for min arbejds­plads. Vi har nem­lig et pro­jekt i gang, der hed­der 100 Sunde Ople­vel­ser. En del af pro­jek­tet er temau­ger der skal afhol­des i løbet af dette og de næste to år (og for­hå­ben­ligt i flere år frem­over). I uge 21 er temaet Van­dring i Vestjyl­land. Bliv inspi­re­ret af tek­sten her­un­der eller gå ind på QualityTime.dk.

Hvis du vil opleve Vestjyl­land på nært hold, så find van­dresko­ene frem. Se den høje him­mel over det åbne land­skab, oplev kystens kilo­me­ter­lange sand­strande eller mærk hedens spe­ci­elle atmos­fære på din van­dre­tur. Hvad enten du er til van­dring, trek­king, pil­grims­van­dring eller stav­gang vil Vestjyl­lands fan­ta­sti­ske natur danne ram­men om din aktive ferie.

Du væl­ger selv om du vil følge pil­grims­ru­ten omkring Ring­kø­bing Fjord, wal­ka­bout, lange van­dre­ture med over­nat­ning eller få kul­tur­hi­sto­ri­ske ople­vel­ser ude i natu­ren med de mange arran­ge­rede ture i uge 21. Van­dre­stier igen­nem stor­slået natur med rigt plante– og dyre­liv. Pil­grims­ru­ter med mulig­hed for for­dy­belse. Til dig med lyst til at slide på van­dre­støv­lerne byder Vestjyl­land på kilo­me­ter­lange vandreture.

Hol­der du af at gå i natu­ren, langs havet, gen­nem heden, rundt om søen og fjorde og over bak­ker og dale er Vestjyl­land det helt rette sted for dig, din fami­lie og ven­ner. Rundt i den vstjy­ske natur er van­dre­sti­erne mar­ke­ret og det er kun dig selv der sæt­ter kilo­me­ter­græn­sen. At van­dre i Vestjyl­lands mang­fol­dige natur giver ikke bare sund motion, men har også en posi­tiv effekt på humør og sind. Den vestjy­ske natur er både afstres­sende og bero­li­gende for sjæ­len. At gå er god og nem motion.

Sæt kryds i kalen­de­ren i og omkring Kri­sti Him­mel­fart­s­fe­rien. Ønsker du et pro­gram til­sendt, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet.

Der­u­d­over er der temaugerne

  • Fiskeri i Vestjyl­land i uge 37
  • Fugle i Vestjyl­land i uge 39

Pro­gram til disse kom­mer senere, men du kan læse om ugerne på qualitytime.dk.