-
Klar til Spot 2009 — næsten da
Nu er jeg næsten klar til at tage til Spot 2009 i Århus. I går læste jeg alle beskrivelserne af de bands, der kommer og spiller på Spot 2009. Jeg satte omhyggeligt krydser ud for alle de bands, der virkede interessante og kunne ret hurtigt konstatere, at der igen i år var alt for mange spændende navne til at jeg kan nå at høre dem allesammen.
Listen over bands, jeg håbede på at kunne få mulighed for at høre kommer her. Links til bandbiografierne kan du finde på www.spotfestival.dk. Jeg orker ikke at skrive dem alle sammen ind her.
- Ginger Ninja
- Er de sjældne
- Cours lapin
- Butzback
- The Broken Beats
- Electrojuice
- I Got You On Tape
- Hanne Hukkelberg
- Trolle//Siebenhaar
- Emiliana Torrini
- Mike Sheridan
- Bodebrixen
- Den Sorte Skole
- White Pony
- The State, The Market and the DJ
- The Asteroids Galaxy Tour
- Orka
- Fagget Fairys
- Tone
- Alloy Alloy
- Diefenbach
- Turboweekend
- The Green Lives
- Sha La Las
- Must Go Radio
- Von Daler & Low Pressure
- Jørgen Teller / Lars Skinnebach
- T.S. Høeg
- Red Shifter
- MikkelModulererMarius
- Skammens Vogn
- Deodato Siguir & Balanco
- Mames Babegenush
- Brum from Denmark
- Junkyard Productions
- Fra de varme lande
- Dafuniks
- Jarle Bernhoft
- N*Grandjean
- Baskery
- Music for modern man
- A Kid Hereafter Special Edition
- Ólafur Arnalds
- Oh No Ono
- Balstyrko
- Jooks
- Lucy Love
- Chin & The Ragga Pack
- Oh Land
- Ufo Yepha
- Negash Ali
- WhoMadeWho
- Birk Storm
- Rumpistol
- Atoi
- Shining
Listen er et sammensurium af bands jeg aldrig har hørt (om) før, bands der tidligere har spillet på Spot og bands der bliver voldspillet på Danmarks Radios P3. Jeg glæder mig i særdeleshed til igen at overvære Lyd+Litteratur-scenen, der typisk byder på musik / lydbilleder i yderkanten af hvad kunsten kan præstere.
Jeg er spændt på, om jeg kan holde styr på alle mine indtryk, så jeg kan blogge om dem efterfølgende. Men det plejer jo at gå, så mon ikke også det lykkes i år.
Vi ses til Spot 2009!
-
Musik i Ringkøbings gader
I dag har solen skinnet over Ringkøbing Torv. Ringkøbing Handelsforening har i samarbejde med Vestjyllands Højskole og Ringkøbing-Skjern Musikskole arrangeret en dag med musik i byens gader.
Efter vi havde overstået formiddagens shopping, satte vi os ned på torvet og nød en læskende sommerdrik mens vi lyttede til Skraldhede Stomp fra Vestjyllands Højskole, der hamrede på tønder og rappede i megafon. De spillede blandt andet Fabrik af Bikstok Røgsystem.
Marimbaorkestret var delt op i to orkestre: et juniorhold og et seniorhold, der hver især spillede en række numre. De spillede meget entusiastisk og havde endda overskud til selv at nyde forestillingen. Læg mærke til, hvordan smilet flækker den lille musikers ansigt i to tilfredse halvdele. Vidunderligt.
Bagefter spillede seniorholdet en række numre. Blandt andet en ganske velspillet og –oplagt udgave af Safri Duos genkendelige Played Alive (The Bongo Song).
Musikdagen varede fra kl. 10 om formiddagen til kl. 15 alt imens byens handlende holdt længe åbent. De havde med garanti noget handel, for gaderne var tætpakket med mennesker, så man følte sig hensat til Århus i myldretiden. Ringkøbing lever af turisterne og af handel — det er der vist ingen tvivl om.
-
Vidt forskellige musikalske indtryk
I aften tager vi til Volbeat–koncert i NRGi Arena i Århus. Det bliver den første metal-koncert vi nogensinde har betalt for — det plejer ikke at være Volbeat, der spiller i vores medieafspiller. Så måske bliver det også den sidste metal-koncert, vi betaler for. Eller måske bliver det den første i en lang række.
Under alle omstændigheder står Volbeat og deres tunge metalrock i meget stærk kontrast til den musikalske oplevelse, vi fik i går, da vi var en tur på Ringkøbing Rådhus (byens uofficielle musikscene for mindre arrangementer), da det i går var forårskoncert for Ringkøbing-Skjern Musikskoles elever over 25.
Malene har sunget i Kvindekoret siden efteråret 2008 og går stadig til øveaften hver mandag for at blive bedre og bedre til at synge. Kvindekoret startede og sluttede eftermiddagen med en fællessang sammen med de knap 100 fremmødte. Derudover sang de nogle af deres smukke flerstemmige numre, der fik kuldegysningerne frem blandt publikum.
De øvrige optrædende var en mandolinspiller (jeg har aldrig hørt live mandolin før!), et spillemandsorkester, en flok klarinetspillere (Klarinørderne), et riverdance-hold, et klassisk ensemble på klaver og tværfløjte samt et helt tværfløjtehold.
Som bekendt skal man lære så længe man lever — og det er fantastisk livsbekræftende at se, at så mange ældre mennesker stadig tør prøve kræfter med at lære at spille et instrument. For det er ikke helt forkert at sige, at der stadig var behov for øvelse. Samtidig var det også dejligt at se, hvor lettede eleverne blev, når de kæmpede sig (succesfuldt) igennem et svært stykke.
I aften står den imidlertid på højprofessionel metalrock af bedste danske skuffe. Jeg glæder mig til at prøve noget, jeg aldrig har prøvet før. Og jeg har fundet ørepropperne frem.
-
Tillykke Linda!
Det var faktisk rart med en overraskende afslutning på X Factor.
Jeg troede ellers at sms-generationen ville stemme på Mohamed.
Men det er uden tvivl godt for ham at vente lidt. Han har masser af tid og talent mangler han jo ikke.Herfra ønskes Linda et stort tillykke med sejren.
Synes også, at den sang Søren Rasted havde skrevet, passede bedst til hende. -
Cos’ nothing compares to youuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu
Jeg glemmer, hvad jeg har i min musiksamling, især efter at al vores musik er blevet digitaliseret. Jeg har ikke som tidligere mulighed for at se CD’en på en hylde, tage den frem og bladre i coveret. Derfor var glæden stor her til aften, da Ulrik pludselig fandt Sinead O’Connor (I do not want what I haven’t got) frem.
Jeg købte den på kassettebånd da den udkom i 1990, men kort tid efter forsvandt den under en cykeltur på Hærvejen i 8. klasse. Den blev hurtig erstattet med et nyt kassettebånd og er blevet råspillet på mit teenageværelse i 8.-9. klasse. I 10. klasse købte jeg et Pioneer minianlæg i Bilka og fik dermed for første gang en CD-afspiller. Min mor gav mig Sinead O’Connor på CD, og det er grunden til, at jeg nu kan finde den frem fra gemmerne. For kassettebåndene har jeg kasseret for længst. Nothing Compares 2 U er og bliver Sineads hit og jeg kunne stadig synge med på sangen snart 20 år efter.
(Og så bliver jeg lige helt svedt over, at tiden er gået så hurtigt…).
I får også lige et gensyn med skinhead Sinead, som jo gjorde sig meget bemærket med sit ultrakorte hår i en tid, hvor hår skulle være stort, permanentet og fyldt med hårlak. Sangen stopper desværre meget abrupt.
It’s been seven hours + fifteen days
since u took your love away
I go out every night + sleep all day
since u took your love away
since u been gone I can do whatever I want
I can see whomever I choose
I can eat my dinner in a fancy restaurant
but nothing
I said nothing can take away these blues,
’cos nothing compares
nothing compares 2 uit’s been so lonely without u here
like a bird without a song
nothing can stop these lonely tears from falling
tell me baby where did I go wrong
I could put my arms around every boy I see
but they’d only remind me of you
I went to the doctor guess what he told me
guess what he told me
he said girl u better have fun
no matter what u do
but he’s a fool
’cos nothing compares
nothing compares 2 uall the flowers that u planted mama
in the back yard
all died when u went away
I know that living with u baby was sometimes hard
but I’m willing to give it another try
’cos nothing compares
nothing compares 2 u -
En ny kunstform — Kutiman laver pladen ThruYOU
I løbet af de sidste 2 uger har Kutimans pladeprojekt ThruYOU været en tur igennem blogosfæren. Han har nemlig lavet et fænomenalt stykke musikalsk samplearbejde. På YouTube har han downloadet en masse videoer og snuppet stumper fra dem, som han derefter har brugt til at lave henholdsvis lyd og billedside til EP’en ThruYOU. Albummet består af 7 numre i stilarten dub og breakbeat.
Hans album beskrives som en ny kunstart — en ret stor udtalelse, synes jeg nok. Ganske vist har det sandsynligvis været et stort arbejde at klippe og klistre i det store udbud af video på YouTube, men grundlæggende gør han ikke andet end DJs og hip-hop-producere har gjort de sidste 25–30 år: Finder stumper, der lyder lækkert sammen og sætter det derefter sammen til noget nyt.
Kutiman bruger med andre ord både lyd– og videosamples som grundsubstans i stedet for blot at bruge lyd. Hans helt store bedrift består dog i at bruge samples, der stammer fra en art Open Source-katalog, YouTube. Han bruger andre menneskers kreative kræfter og bygger derefter ovenpå. At stå på skuldrene af — fremfor at stjæle andres kreative arbejde. Og det er utroligt, hvad der kan findes af musikstumper derude, når alle YouTube-brugere har mulighed for at levere råmateriale til pladen.
Hvad enten man kan lide musikstilen eller ej, så vil jeg sige, at Kutiman skal have ros for det store musikalske klistrearbejde, der er foregået. Han har virkelig et godt rytmisk øre — hvilket jeg gerne vil demonstrere ved at give dig muligheden for at høre nummeret I’m New fra pladen Thru You.
Læs mere om Kutiman på hans MySpace.
via Boing Boing Gadgets, Procrastineering, LabConfidential og Dansk Dynamit.
Opdatering: Man kan downloade ThruYOU via Bittorrent — nogen har taget sig tid til at downloade videoer og rippe lyden. Tak for det.
-
Svigermors drøm
Og nej, det er ikke Ulrik, selv om han er ret dejlig
Det er såmænd årets vinder af dansk Melodi Grand Prix…Og ja, jeg er også vild med Melodi Grand Prix! Jeg sidder dog ikke længere med min lille båndoptager og optager sangene live fra TV eller køber musikken bagefter
Men jeg vil gerne se det, lave skema over sangene, skrive kommentarer og lave en Top 3.I går gik hele min Top 3 videre til femisinalen (som søde Birte Kjær fik sagt) og min favorit vandt. At det så åbenbart også var juryens og bookmakernes favorit anede jeg ikke. Jeg syntes bare, at det var en god sang og at ham Brinck var en supercharmør. Held og lykke til ham den 12. maj og forhåbenlig også den 14. maj!
-
Demoscenen genopdaget
Jeg bruger mine fridage frem til på fredag (hvor jeg har sidste arbejdsdag, hvis nogen er i tvivl) bruger jeg præcis som jeg selv har lyst til. Det vil sige, at jeg dels er begravet i en bog eller en avis, dels spiller World of Goo på Wii, og dels surfer rundt på nettet.
Jeg abonnerer på et hav af blogs og i et af disse mange daglige indlæg faldt jeg over en simpel copperbar-effekt (også kendt som raster bars), der er lavet i Javascript ved hjælp af
canvas-HTML–elementet.Det bragte tankerne tilbage på de gode, gamle dage med demoer, introer, loader, diskmags og meget andet fra mine Commodore 64– og Amiga-dage for snart mange år siden. Jeg købte en stor stak disketter med alskens demoer, musikprogrammer og andet godt (blandt andet Red Sectors DemoMaker, som jeg aldrig fik til at virke!) hos det lille etmandsfirma Hard Joy PD, som var den tids svar på Archive.org eller Pouët. Jeg deltog i The Party i et par år i træk — endda for Aalborg Universitet, der havde en stand i et par år indtil The Party stoppede i 2002.
Een af de demoer, jeg så og genså flere (mange!) gange var demoen Hardwired fra gruppen Crionics og den danske del af gruppen Silents.
Crionics & Silents — Hardwired from Amiga500 on Vimeo.Crionics & Silents — Hardwired (release date December 1991).
Commodore Amiga demoscene.
Derfra kom jeg forbi 3D Demo II fra gruppen Anarchy, State of the Art fra den norske gruppe Spaceballs, Budbrain Mega Demo I fra den danske gruppe Budbrain (der samplede Dr. Baker’s Kaos på eminent vis), og sikkert et par stykker mere. Danske Hybris-Nemesis wilddemos South Party og 2001 — Back to BASICs er bestemt også et kig værd.
Det kan overraske mig gang på gang, hvor langt man kan komme med meget lidt kode — hvis man forstår at udnytte den maskine, man arbejder med. Et blændende (og stadig aktuelt eksempel) er .the .produkt fra tyske farbrausch. Demoen fylder kun 64KB(!) men ud af den kode kommer der mere end et kvarters non-stop musik og mere end 10 3D-scener. Den bliver bare ved og ved og ved. Hvis du ikke har set den, så er det ikke for sent endnu.
Og nu vi er i gang med at snakke om, hvad man kan med kode, så er et oscilloskop jo en udmærket (og hurtigt opdaterende) skærm, som man sikkert også kan bruge til at vise demoeffekter på. Til det finske demoarrangement Assembly i 2007 blev der fremvist nedenstående demo. [ via Waxy]
Hvis du også har genfundet glæden, inspirationen, overraskelsen og erindringen om demo-undergrunden, så kan du se eller gense en lang række videoer af demoer på Demoscene.tv, download eller finde links til demoer på Pouët, læse om og downloade fra Demo Dungeon, Demoscene.info, Scene.org, lytte til musikken fra Nectarine (der i skrivende stund er død
), få overblik over demo parties på
demoparty.net, læse om demo scenen på
Slengpung eller bare søge på
demo + scene på din yndlingssøgemaskine.Jeg smutter nu — jeg skal lige se vinderne fra NVScene 08 i Californien. Hvor? På Demoscene.tv, selvfølgelig.
Og så skal jeg vist også lige gense 2nd Reality…
Hvis du har gode tips til demoer (nye eller gamle) som jeg skal se — hvad enten det er C64, Atari, Amiga, PC, PS2/3 eller alt muligt andet, så skriv endelig en kommentar. Fortæl mig hvad jeg har overset.
-
Musikken fra World of Goo gratis tilgængeligt
For snart 14 dage siden skrev jeg om spillet World of Goo til Nintendo Wii. I går læste jeg så nyheden om, at Kyle Gabler — der er den ene del af spilfirmaet 2D Boy, der har udgivet World of Goo — har frigivet musikken fra World of Goo til gratis download.
Musikken er hentet fra hele Kyle Gablers karriere som musiker og henter inspiration i mange, MANGE forskellige genrer. Som han selv skriver:
“Influences include Danny Elfman, Vangelis, Bernard Herrmann, Hans Zimmer, Ennio Morricone, and all the big movie guys. I grew up listening to them, and they remain a big influence in everything I write.” — Kyle Gabler, http://kylegabler.com/WorldOfGooSoundtrack/
Men ikke nok med det. Der er også et nummer, der oprindeligt blev skrevet til et spil til den første Nintendo 8-bit konsol (NES).
“18. My Virtual World of Goo Corporation
Originally written for a friend’s NES game Dikki Painguin.”Jeg sidder stadig og lytter til musikken. Den minder mig om stemningen i lydsiden til spillene Worms og Cannon Fodder. Jeg bliver helt nostalgisk og kan kun sige “Tak, Kyle Gabler”.
Link: World of Goo Soundtrack hos Kyle Gabler fra 2D Boy.
-
Brug BonkEnc til musikfilkonvertering
Malene skrev for nylig, at hun havde købt en iPod Nano. I den forbindelse er det jo nærmest en selvfølge, at hun også bruger iTunes. Nu er problemet bare, at vi har rippet al vores musik til FLAC-formatet, som SqueezeCenter er vild med. FLAC rimer derimod ikke ret godt på iTunes. Det betyder, at hvis Malene ønsker at få noget af al den gode musik, vi har købt både sammen og hver for sig gennem årene, så er det nødvendigt, at konvertere FLAC-filerne til noget, der kan læses og forståes af iTunes.
Nu har jeg efterhånden brugt en del timer på at lede efter et program, der gør det let, hurtigt og brugervenligt at konvertere fra et åbent format (FLAC, Ogg, etc.) til et lukket format, som iTunes er i stand til at forstå (tilsyneladende helst noget AAC).
I den forbindelse vil jeg gerne lige dele mine erfaringer med resten af verden: iPod Nano 4G forstår ikke Ogg Vorbis-formatet, så det kan ikke betale sig at konvertere til Ogg Vorbis med programmet oggdropXPd, der ellers klarer opgaven vha. drag-and-drop.
Jeg har derfor prøvet med forskellige andre programmer og er nået frem til at konverteringen kan klares rimeligt simpelt med BonkEnc, som både er gratis og rimeligt lettilgængeligt.
Når filen er oversat kan den heldigvis kopieres til iPod’en vha. en række forskellige programmer. Jeg opdagede, at det ikke var noget problem at trække en musikfil fra en mappe på skrivebordet og ind i iTunes. Derefter kopierer iTunes filen ind på iPod’en og den er klar til afspilning.
Hvis man gerne vil klare sig uden iTunes (som jeg har en stærk trang til), så kan det lade sig gøre at bruge både Floola og SharePod til at kopiere musikfilen med. Begge programmer klarer opgaven ganske udmærket.
Det var dagens tip til musikelskere, der bruger FLAC til arkivering og gerne vil bruge iPod til afspilning: konvertering fra FLAC til AAC kan klares vha. BonkEnc og derefter kopiering til iPod med SharePod eller Floola.
Hvis nogen ved, om man kan konvertere til Ogg Vorbis og bruge det på iPod, så er de velkomne til at lægge en kommentar. Og hvis I vil høre mere om hvordan man kan leve med både SqueezeCenter og iTunes installeret, så skriv gerne en kommentar.






Nye kommentarer