Efter at have brugt ca. 10 timer på at se 8 afsnit af Heroes i lørdags, trængte vi i den grad til at blive blæst igennem. Heldigt for os, bor vi jo ret tæt på Vesterhavet, så vi startede Toyota’en og vendte næsen mod Søndervig. Men det var ikke vildt nok for os, så vi kørte længere nord på til Husby Klitplantage. For enden af en godt 3 km lang grusvej parkerede vi bilen for derefter at begive os ud i klitlandskabet og Vesterhavet.
Vi kravlede op ad klitterne, løb ned af klitterne, legede tag fat som kåde skolebørn, kravlede ind og ud og op på bunkers. Vi stod musestille, da et firben krydsede vores vej. Til tider måtte vi gå med lukkede øjne og mund for ikke at få sand indvortes. På et tidspunkt løb Ulrik sin vej og jeg så snittet til at gemme mig i en hulning. Så sad jeg der og ventede på, at han kom tilbage for at lede efter mig. Ulrik derimod, han sad i sit eget hul og ventede på, at jeg ledte efter ham. Efter et stykke tid rejste vi os begge og grinede som flækkede træsko og vores simultane indfald.
Vi fik forceret klitten og kom ud til stranden. Der var kæmpe bølger, som larmede og skubbede plamager af skum op på stranden, til stor morskab for nogle mindre drenge. Jeg kan simpelthen ikke få nok af det hav. Og nu kan jeg sagtens forstå, hvorfor at folk, som er vant til Vesterhavet synes, at Kattegat bare er en stillestående vandpyt…
Som sædvanlig fyldte jeg lommerne med strandsten. Jeg skal altid have fundet enten et stykke glas eller en sten med hul i (hulko), når jeg er på strandtur. Denne gang blev jeg heller ikke snydt. Det blev både til en hul OG et forstenet pindsvin (som jeg ikke har fundet, siden jeg var barn). Og så lige to andre sten, som bare var så glatte at røre ved og flotte i farverne. På vejen hjem, så vi også store gåseflokke på markerne ved Stadil fjord og ærgrede os over, at kikkerten lå derhjemme…
Et udsnit af en båd på Fjellerup Strand.Et udsnit af et billede af en båd på Fjellerup Strand.Et udsnit af et billede af en båd på Fjellerup Strand.
Priserne for deltagelse er mellem 25 og 50 kroner alt efter løberens alder og den valgte distance. De nærmere detaljer kan man finde i folderen, der kan hentes på RAMs hjemmeside (PDF). Der er tilmelding inden d. 1. maj 2009 — ellers koster det DKK 20,- ekstra i deltagergebyr.
I weekenden var vi ude at køre en tur i det våde vejr — en cykeltur bragte os gennem sne, slud og regnvejr. Foruden naturligvis forbi den lokale Kvickly.
Den mest interessante del af turen var udsigten ved Ringkøbing Fjord. Horisonten var helt udvisket på grund af det fugtige vejr — og ligesom øjnene, så havde kameraet svært ved at fokusere. Vi prøvede alligevel at tage et par billeder. Det her er det mest vellykkede.
Gråvejr over Ringkøbing Fjord
Langs fjorden løber fjordstien, der bliver brugt flittigt af hundeluftere, motionister og cyklister. Vi løber der gerne en 2–3 gange om ugen og har overvejet at gøre vores tur langs fjorden længere. Den overvejelse tager vi dog i os igen efter at have opdaget, at stien blot ender i det blå. Eller burde jeg sige det grå?
En mystisk rute ud i det grå.En mytisk rute ud i det blå.
Det var næsten eventyragtigt at stå dér og kigge ind i intetheden. Naturen er forunderlig.
En af mine barndomserindringer er, at man en gang i firserne plantede dannebrogsflag i hundelorte, som en protest mod de mange hundeefterladenskaber. Jeg mener faktisk, at man i den forbindelse opfandt hømhøm-poserne. Poser som enhver hundeejer med respekt for sig selv og sine omgivelser nu bruger til at samle hundens ‘gaver’ op med.
På vores løberute langs Ringkøbing Fjord er der også mange, der lufter deres hunde og ikke alle er lige flinke til at samle efterladenskaberne op. Derfor er der nu nogen, som har genoptaget dannebrogsdemonstrationen og plantet flag i hundelorte på en 100 meters strækning. Det er blevet til en hel flag allé. Jeg synes det er en god måde at gøre opmærksom på et problem. Gad vide hvad hundelufterne på ruten siger til det?
Hundelort med dannebrogHundelorteflagallé
Du kan også lave dine egne ‘lorteflag’. Se en Gør-det-selv-guide her.
I dag har vejret (igen) været rigtig kedeligt gråt, vådt og blæsende — det er som om vinteren har opgivet at være vinter. Som om det der med at holde temperaturen nede og lade være med at blæse og bare være en frostklar dag er lidt for svært. 2008 viste sig imidlertid fra sin mest vintervenlige side på årets allersidste dag.
Onsdag d. 31. december kørte Malene og jeg fra Ringkøbing over Holstebro og Viborg til Terndrup for at fejre nytårsaften. Der gjorde vi et holdt på et ukendt sted langs landevejen for at tage disse billeder af den frostklædte skov. Nyd billederne — der er som sædvanlig flere på 23.
Malene går en tur i den frostklædte skov med ryggen til kameraet.Nærbillede af isklædt græsstråEn lysning i skoven med et fint hvidt slør
(puh, så nåede jeg det alligevel inden midnat!)
Efter en jule- og nytårsferie i familiens og venners skød er vi endelig kommet til Ringkøbing igen. Formiddagen blev brugt på at bytte de sidste gaver og indkøbe et Wii Fit-spil for nogle af pengegaverne. Vi testede spillet i juleferien og blev bekræftet i, at det er et spil der er værd at købe. Vi glæder os til at tage det i brug!
Vejret har været fantastisk de sidste par dage, derfor var vi nærmest kun lige kommet hjem, førend vi tog kameraet under armen og drog ud og nød nytårssolnedgangen.
Fjorden var så småt begyndt at fryse til og ovre på den modsatte side blinkede Nørre Lyngvig fyr hvert 5. sekund. Vi har været heldige at fange glimtet på begge billederne.
Solnedgang ved Ringkøbing fjord 020109
Her under ses lyset fra fyret mere tydeligt. Jeg kører forbi fyret hver dag på vej til arbejde. Så I kan nok forestille jer, at jeg har en dejlig køretur til og fra arbejde.
Solnedgang ved Ringkøbing fjord med Nørre Lyngvig fyr 020109
I dag ville jeg ønske, at jeg havde haft et kamera med. Eller at jeg kunne have haft jer med!
Lige efter arbejde gik jeg nemlig en tur langs Vesterhavet. Solen gik lige så stille ned. Bølgerne brusede ind mod kysten. Det var simpelthen bare wauw!
Jeg fandt glasstykker og sten med hul i. Jeg løb gadedrengehop. Jeg viftede med armene og fik en masse måger til at flyve. Jeg lukkede øjnene og lyttede til bølgerne. Jeg stod på en høj klit og spejdede ud mod solnedgangen. Jeg storsmilede. Jeg fik tårer i øjnene. Jeg fik bobler i maven af glæde. Til sidst sad jeg på en bænk og bare nød sceneriet, de vilde skyer og den pinkfarvede horisont. Jeg nød livet!
2–3 gange om ugen løber jeg en tur. Halvdelen af ruten går langs fjorden.
For knap to uger siden var vejret simpelthen så smukt, at jeg var tæt på at tude — men der skal nu heller meget til 🙂 Det er øjeblikke som disse, som gør, at jeg er glad for at være flyttet til Ringkøbing. Væk fra Tilst og Bilka-land og ikke mindst den trafikkerede Viborgvej.
Tænk at være så priviligeret, at der 5 min. fra ens hjem kan se sådan ud på en klar efterårsdag!
Ulrik tog billederne fredag d. 31. oktober, da Maria var på besøg med Ida og Aksel. En helt fantastisk dag at gå en tur langs fjorden!
Århus Festuge 2008 fandt sted i den forgangne uge, men vi havde ikke tid til at deltage før i går lørdag. Det er måske meget forståeligt, når vi nu har adresse i Ringkøbing, men vi mente alligevel, at det kunne være interessant at mødes med venner og få en kulturel oplevelse.
Vi havde undersøgt sagerne og besluttet os for at overvære eller deltage i 4–5 forskellige aktiviteter. Den første aktivitet var den jomfruelige Dansk Lommefilm Festival 2008, der fandt sted i Studie 1 i Filmbyen i Århus. Det er første gang, der bliver afholdt lommefilmfestival i Danmark.
Vi troede, at vi blot skulle overvære de film, der var blevet indleveret til konkurrencen om 10.000 gode, danske kroner og derefter se en glad instruktør gå derfra. Men det viste sig at være et helt eftermiddag- og aftensarrangement, der først sluttede, da Prins Nitram (myspace.com/prinsnitram) sluttede sin optræden kl. 22:00.
Festivalen bød også på interview med Heide Schürmeier fra Interfilm i Berlin, orientering om en kommende (november!) dansk mobilfestival Dogma Mobile, interview med det hollandske projekt Mobilevideonet, interview med den franske Pocket Film Festivals og ikke mindst danske Martin Strange Hansen, der laver film til mobiltelefonen for DR.
Festivalens klimaks var naturligvis fremvisningen af de 5 bedste film fra årets konkurrence med temaet “Øjeblikket” med en kontantpræmie til 1.pladsen. Prisen gik til filmen “Et farligt øjeblik”, der er en fint fortalt lille thriller om en pige, der får sin fod fast i skinnerne ved en jernbaneoverkørsel. Slutningen må du selv se.
Prins Nitram fortjener næsten en hel blog for sig selv: manden optræder sammen med sig selv på video. Det skal ses for helt at forstå det. Han spiller alle instrumenter selv og alt i alt må man beundre manden for hans kreative udfoldelser.
Nå, lørdag aften var ved at være ovre for vores vedkommende — stik imod vores forventning havde vi ikke overværet andet end lommefilmfestivalen. Til gengæld var det så god og anderledes en oplevelse, at vi godt kan leve med det.
En rådyrhan i Marselisborg Dyrehave tager sig en slapper
Søndag lige over middag kørte vi en tur i Marselisborg Dyrehave. Vi så og rørte ved rådyrene — både de unge og de gamle, der var lige begejstrede for de æbler, som de rare dyrehavegæster havde taget med. Vejret var dejligt solrigt og luften let kølig.
En rådyrhun spiser græs lige for næsen af os i Marselisborg Dyrehave.
Der var masser af gæster i haven — deriblandt en lille dreng og resten af hans familie. På vej tværs over et stort, grønt område bliver den lille dreng efterladt bagude, da han bliver optaget af noget i græsset. Han bukker sig ned og samler det op for derefter at putte det i munden. Det tager ham ikke mange halve sekunder at gennemskue, at den lille sliklignende klump ikke er slik. Og det tager ikke Malene mange sekunder at henlede moderens opmærksomhed på den lille purk, der nu har et ansigtsudtryk, der mest af alt ligner en citron. Alt imens hun selv storsmiler over den slags små erfaringer, som kun livet i naturen kan give.
Malene griner af en lille dreng, der lige har puttet en rådyrlort i munden.
Hans moder får trukket den opblødte rådyrpølle ud af munden på drengen og tørret ham om munden. Vi sidder bare tilbage med to smørrede smil.
Nå, efter den slags kulinariske oplevelser vælger vi at køre ud til Marselisborg Lystbådehavn for at gå en tur ved vandet. Dejligt forfriskende. Oven i købet har Århus Kommune opstillet en træningspavillon af samme art, som de tre, der snart skal stilles op i Ringkøbing. Vi prøvede dem kort af og kan sige god for kommunens (Ringkøbing-Skjern!) beslutning.
Sidst men ikke mindst havde vi bestilt bord på Soya, en sushi-restaurant i Jægergaardsgade i Århus, der i øvrigt ikke er vilde med at skilte med deres telefonnummer. I skrivende stund er nummeret 86 18 43 88. Se, det var en lille forbrugeroplysning.
Men før vi fik en ganske udmærket omgang sushi på Soya, gik vi en tur omkring Café Stiften og fik en kop chai latte og et stykke gulerodskage. Stik imod vores kernesunde løfte — men nu skal man jo ikke være asketisk.
Vi gik også omkring Rådhusparken og videre til Musikhuset, hvor Innovation Lab, Lego og flere andre havde opstillet en mængde digitalt legetøj, som legebørn kunne få lov at muntre sig med. Unge som gamle, naturligvis. Derfor fik vi blandt andet lov til at lege med robotten Pleo — en lille dinosaur, der eftersigende skulle udvikle sin egen personlighed gennem interaktion med sine omgivelser. Vi optog et lille videoklip, som muligvis vil blive uploadet på et senere tidspunkt.
Det var en længere smøre, men det blev også til en weekend, der var langt mere rig på oplevelser, end vi regnede med, da vi kørte fra Ringkøbing lørdag lige før middag.
Og så har jeg slet ikke skrevet om grahamsbrødet efter opskrift fra Aurion, der smagte fantastisk. Eller hvordan min udlejer i Tilst er ved at lægge nye fliser i indkørsel og have. Eller om alt det, vi ikke nåede at opleve til festugen, som vi havde håbet på. Eller…
Jeg håber, at du har haft mindst lige så god en weekend. I morgen starter der en ny uge med lige så mange muligheder.
