-
Helse– & wellness-messe i Lyne Hallen
I eftermiddags drog vi ‘søndenfjords’ til Lyne for at besøge helse– og wellness-messen. På væggene i hallen hang der reklamer for de lokale virksomheder, bl.a. Kvong Produkthandel og en eller anden lokal kartoffelfabrik, så det var meget ‘eksotisk’. Jeg har tidligere været til helsemesser i Aalborg og Århus, hvor der plejer at være et meget stort fremmøde, så jeg var meget overrasket over al den svingplads der var. De er nok ikke så alternative herude vest på…
Vi startede besøget med et foredrag med Lone Katrin Hansen, kendt fra Kanal 4’s ’Jagten på den 6. sans’, som fortalte om sine oplevelser i programmet. Bagefter gav hun små demonstrationer på clairvoyance. Tilhørerne lånte hende en genstand (smykke e.l.), som de havde gået med gennem længere tid, hvorefter hun kunne sige en masse kloge ord om ejeren og dennes liv. Jeg synes som altid, at det er spændende at overvære alternative ting. Ulrik var derimod lidt skeptisk.
Udover at jeg fik mig en clairvoyance-session, så købte vi disse uundværlige ting:
En Xensus hovedmassagepind. Man bliver så salig efter en gang massage med sådan én.
En pakke englekort, som ifølge indlægssedlen “giver et her og nu billede af den situation/udvikling/proces/problematik, som du er i gang med lige nu”. Jeg købte dem fordi, jeg tidligere er stødt på dem og fordi de er så fine.
Det var så lørdagens kulturtilbud, som vi bed på. God weekend!
-
Juicy juice og tør pulp
Så har vi endelig fået en juicemaskine igen. Den første fik vi i bryllupsgave, men pga. pladsmangel prioriterede vi i stedet en KitchenAid køkkenmaskine. Vi har ikke fået mere plads siden — tværtimod. Men i kraft af at være pendler-par har vi to køkkener, så Ulrik har plads til den i sit køkken. Lige nu står den dog stadig i Ringkøbing, så jeg kan have glæde af den lidt længere
Vi har været i gang med at lave juice et par gange eller tre — og sikke nogle farver frugt og grønt har! Man kan bruge pulpen til madlavning: i tomatsovs, bagværk osv.
Man kan også bare tage billeder af det, som vi har gjort og nyde farverne i denne mørke tid.
-
Frustrationer over en solcellerygsæk
Jeg har nu i et (kort) stykke tid været på udkig efter denne Voltaic Backpack Solar Bag rygsæk fra det amerikanske firma Voltaic. Rygsækken har indbyggede solceller og kan efter sigende levere 17 4 Watt (Opdatering: Det er Voltaic Generator skuldertaske, der kan levere 17 Watt). Den er oplagt til brug sammen med mobiltelefoner, MP3-afspillere og andet mobilt habengut, der jo skal bruge strøm. Derudover er tasken fremstillet af genbrugte plasticflasker. Smart. Sådan een vil jeg gerne have.
Voltaic Backpack Solar Bag
Ifølge Jyllands-Posten trykte dimsemagasin, Gismo, findes der en dansk forhandler, der hedder Curio. De sælger imidlertid kun B2B (Business to Business, altså ikke til private) og er dermed ikke interessante for en almindelig, dødelig forbruger. Amazon i England har i skrivende stund ikke flere, hverken af modellen Converter eller Backpack. Franske Pixmania kender ikke noget mærke, der hedder Voltaic og danske Pricerunner er lige så blank.
I Norge findes der en webshop, der hedder Enklere Liv. De har tasken til salg, men der koster den ~2500,- NOK, hvilket svarer til ~2250,- DKK. Det synes jeg er lige i overkanten, når pressemeddelelsen fra Curio oplyser priser fra ~1300,- DKK. Til gengæld skriver Datatid, at tasken kan erhverves til ~1600,- DKK. Hos Curio. Som ikke sælger B2C (Business 2 Customer, altså salg til private). Så er jeg jo lige vidt.
Og hvis jeg ellers kan regne den rigtigt ud, så er de 1600,- DKK sikkert uden moms, da det jo netop er B2B–salg. Så læg selv 25% oveni. Det er 2000,- DKK. Som helt sikkert er billigere end 2250,- DKK i Norge. Hvorfra der sikkert også skal betales fragt. Med andre ord er det lidt en blindgyde, jeg er løbet ind i.
I mine øjne er der ingen tvivl om, at tasken har potentiale til at blive et hit og en lettelse for miljøet, men hvis ingen i Danmark vil sælge den til private, så ser det lidt sort ud lige nu.
Hvis du har fundet en forhandler af Voltaic Backpack Solar Bag, der vil sælge til private for en pris, der ligger omkring 2000, så er jeg interesseret i at høre mere.
Og hvis Curio ved et tilfælde skulle komme forbi og læse denne blog, så vil jeg da gerne modtage et eksemplar af tasken og skrive mere om den
Og i øvrigt spørge dem hvorfor de ikke sælger videre til private. De har jo mange fine varer på hylden. -
Vinterklar
Efter at jeg er flyttet til Ringkøbing, har jeg eksperimenteret med at købe sko over nettet, nemlig Camper sommersko og vinterstøvler. Det er gået over al forventning, så nu prøver jeg med en vinterjakke. Jeg har sendt bud efter denne lækre sag fra Whiite og jeg glæder mig helt vildt til at få den! Hvis jeg er heldig, får jeg den i dag…
Update 20/9: Jeg hentede jakken på posthuset i dag, men farven er slet ikke den samme, som på billedet herover… Men blommefarvet som herunder. Det skulle forestille at være den samme farve jakke… Der må vist have været forskellig fotograf på…hm!
Jeg kan ikke finde ud af, om jeg kan lide den… Jeg skal lige sove på det nogle gange.
-
Færdigvarer og deres indpakning
Jeg er glad for, at vi køber økologisk frugt og grønt via Årstiderne. Når jeg læser om denne tyske undersøgelse, der sammenligner madvarers indpakning med de færdige retter, så får jeg mere lyst til at købe frisk mad.
Det er utroligt, hvor meget man kan manipulere et billede med eks. Photoshop eller GIMP. Jeg er imponeret over, hvordan man kan få mad til at se så godt ud på pakken og så kedeligt ud i pakken. Link [ via Dansk Dynamit]
-
Uundværlige ting
Åh hjul!
Det gør
det bare nemmere
at støvsuge
Uundværlige i
denne kartoffeltid
OG SKRU SÅ NED FOR DET FJERNSYN!!!
-
Stavekontrollen er slået fra i supermarkedet
Jeg fik en ubændig trang til også at vise dette billede:
Billedet blev set hos Uffe Stenstrop [ Stenstropedia]. Tak for det daglige grin, Uffe!
-
Min vielsesring er blevet væk!
Jeg lovede i går, at jeg ville fortælle en forfærdelig historie om Ryans polterabend. Det bliver en lang og tragisk historie.
Jeg mistede ganske simpelt min vielsesring under dagens festligheder. Jeg opdagede ikke engang, da det skete. Det gik først op for mig en times tid efter, at det var sket — har jeg kalkuleret mig frem til ved hjælp af billederne og almindelig snusfornuft. Og væk, det var den. Pist. Væk.
Det føles forfærdeligt, når ringen lige pludselig ikke er på sin plads længere. Historien om, hvad der skete er meget simpel. Vi havde brugt det meste af dagen på at køre go-cart, spise (franske) hotdogs på Kongens Nytorv, deltage i små konkurrencer, synge karaoke på Sams Bar og ikke mindst på at traske rundt på Strøget, da vi til sidst nåede ud til Høvelte kaserne, hvor Mikael arbejder.
Sams Bar er det sidste sted, hvor jeg med sikkerhed kan sige, at jeg har set ringen. Den kan ses på et eller flere af de billeder, der er blevet taget derinde. Nå, tilbage til opsummeringen af eftermiddagens og aftenens aktiviteter.
Da vi kom til Høvelte kaserne var der stadig et stykke tid til maden var helt færdig, så derfor ville vi lige tage en omgang touch football. Det er sådan en variant af rugby eller amerikansk fodbold, hvor det ikke går så hårdt for sig. Blot man med sikkerhed rører modstanderen, så stopper spillet. Ganske hyggeligt og en god fysisk afslutning for 10 ungersvende, der muligvis har indtaget en (u)passende mængde alkohol.
Når man spiller touch football, så svinger man gerne en del med hænder og arme og bevæger sig en del rundt uden nødvendigvis at tænke over om smykker og andre legemsdele stadig befinder sig dér, hvor de burde.
Da vi bliver færdige med at spille efter en halv times tid, går vi ind til maden og begynder at tage for os af de grillstegte retter. Det smager dejligt og snakken går, som den nu gør, når førnævnte halvberusede ungersvende får noget mad. Vi snakker og spiser og spiser og snakker i en times tid og maden smager dejligt.
På et tidspunkt vil jeg stolt fremvise min højre ringfinger med et styk Organic Large vielsesring fra Guldsmed Ghita Ring og holder hånden op i luften. Min samtalepartner griner lidt og siger “ja, du viser fingeren frem, men der er altså ikke noget på den.” Jeg opdager til min rædsel, at han har ret. Fingeren er tom. Jeg har netop skiftet tøj og har også kort forinden været på toilet, så jeg skynder mig naturligvis at gennemsøge alle lommer og ikke mindst papirkurven på toilettet for at se, om ringen skulle være faldet af i et øjebliks beruset uopmærksomhed.
Da det står klart, at ringen ikke umiddelbart er at finde indendørs, hvor jeg har opholdt mig, så går eftersøgningen videre udenfor. Halvdelen af festen er nu også mobiliseret i jagten på det lille guldsmykke. Vi går omkring i mere eller mindre ordnede mønstre og finkæmmer den umådeligt store græsplæne, vi forinden har brugt som boldbane. Da solen synker lavere og lavere og himlen bliver mørkere forlader vi plænen igen. Jeg må med sorg konstatere, at vi ikke har fundet min vielsesring.
Jeg giver dog ikke op endnu og gennemgår tasker, lommer, stole og rygsække een gang til inden jeg med en kedelig vished må gribe telefonen og fortælle Malene, at jeg har mistet symbolet på vores ægteskab. Kedelig situation at stå i, vil jeg lige sige. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så bundulykkelig.
Mikael og Troels lover mig dog, at de nok skal gøre et ihærdigt forsøg på at gennemsøge plænen med en metaldetektor så snart de har tid. Det løfte holder de også i løbet af de næste dage — efter at tømmermændene har lagt sig — men stadig uden held.
Personligt mistænker jeg den store flok kragefugle, der har hjemme lige over græsplænen for at have stjålet ringen. Jeg er sikker på, at den nu ligger trygt og godt i en bunke tyvekoster i toppen af et træ på Høvelte kaserne. Forbistrede tyvekræ.
Jeg har endnu ikke købt eller bestilt en ny ring, “for tænk nu, hvis…” — hvem ved, om ringen lige pludselig dukker op i morgen eller allerede i næste uge. Men ligesom med politiet, så er jeg klar over, at jo længere tid der går fra noget (eller nogen) bliver væk, jo mindre er sandsynligheden for at finde det igen. Jeg må jo nok snart gå den tunge gang ned til Dauf & Pede for at få et nyt eksemplar. Øv.
Måske kan det så lære mig at sørge for, at ringen passer til fingeren. Næste gang.
-
Gule lamper
På et tidspunkt får man nok af, kun at have interiør i neutrale farver. Vi har f.eks. købt en orange blender, en lyseblå køkkenmaskine, en antracitfarvet reol og nu er turen kommet til lamperne.
I starten af året fandt jeg denne gule pendel i Blå Kors Genbrug i Hadsten — 30 kr!
I sidste uge gjorde jeg endnu et gult lampekøb denne gang i Shoppit. Det var dog lidt dyrere — 200 kr…
De lyser dejligt op og gør hverdagen lidt mere farverig.
-
Børnetøj i Hune
Min fætter Michael Gregersen og hans kæreste Mette Andersen har for nylig åbnet en børnetøjsbutik i Hune ved den jydske vestkyst. Butikken hedder Den Lille Drøm og vi var et smut forbi for at se lokalerne, da vi alligevel skulle til sølvbryllup i Blokhus.
Indenfor i butikken er der en fin disk, som er tegnet og malet af en bekendt.
Michael og Mette lægger vægt på, at varerne skal være i god kvalitet og til at betale. De to indehavere skriver selv om sortimentet:
Alle varer bliver tjekket for fejl og behandlet med nøjsom umage for at sikre kunderne den bedste oplevelse ved at købe børnenes tøj og tilbehør i Den Lille Drøm.
Der er kælet for børnehyggen i butikken, som ud over de to flotte prismelysekroner også har en himmelseng, hvor børnene kan se tegnefilm, mens mor shopper.
Og her til sidst kan vi bringe et billede af de stolte, nybagte butiksindehavere i Den Lille Drøm: Michael og Mette.
De har god grund til at se stolte ud, for lokalsamfundet har allerede taget godt imod dem og bragt flere artikler i lokalaviserne. Her er blandt andet en artikel fra Lokalavisen Sydvestvendsyssel, der hedder “‘Den Lille Drøm’ er blevet til virkelighed”.
Tillykke med modet til at springe ud i det — og held og lykke med butikken!
Billederne fra butikken kan ses i større udgave på 23HQ.dk/ulrikkold
Nye kommentarer