vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Haiku på en regnvejrsdag

    Vi har tid­li­gere blog­get om haiku-digte, så nu er det vist tid til et par styk­ker mere…

    I går da det reg­nede, sad vi nem­lig og haiku-hyggede og her­un­der ser I resultaterne.

    Først en sød:

    Jeg elsker dig skat
    helt op til stjer­nerne og
    til­bage igen

    Så en dramatisk:

    Kys mig nu min skat
    sagde hun idet han skred
    som­me­ren er slut

    Så en fræk:

    Ledig stil­ling i
    vor sex­bu­tik, du rin­ger
    bare lidt i sex

    Så med reg­len, at vi skif­tes til at skrive et ord af gangen:

    Glas­set run­ger hult
    mod kan­ten af afgrun­den
    plonk lyder det nu

    Og en til:

    Aldrig havde han
    set så langt ud mod kan­ten
    wow for en udsigt!

    Og så den sidste:

    Hvor gemte hunden
    benet? Al lær­dom viser
    hvor blom­sterne er

    Man kan dis­ku­tere den kunst­ne­ri­ske kva­li­tet af disse digte, men for at blive dyg­tig er man nødt til at øve sig.

    Vi havde det i hvert fald sjovt og er i øvrigt ikke de ene­ste, der for­sø­ger os med let klun­tede haiku. Dette er tyv­stjå­let fra Rolf Nel­son på Thre­ad­less:

    Hai­kus are easy
    but some­ti­mes they don’t make sense
    Refrigerator

    Relaterede indlæg

  • Dagens avisudklip: hamburryg

    I Ring­kø­bing sæl­ger de kød i Super­Brugsen. Blan­det andet denne nye udskæ­ring af grisen.



    Nu er det jo let at gøre grin med andre folks sta­ve­ev­ner. Måske skal jeg i dag blot nøjes med at gøre grin med kor­rek­tur­læs­nin­gen på denne annonce for kød­pro­duk­tet “hamburryg”.

    Er der nogen, der har prø­vet ham­bur­ryg? Ved nogen, hvor­dan ham­bur­ryg sma­ger? I mine øjne lig­ner det umi­sken­de­ligt en ham­bur­ger­ryg? Men det kan selv­føl­ge­lig være, at der her er tale om en ham­bur­ger­ryg uden helt så meget saltvand­s­ind­sprøjt­ning. Altså et bedre kødprodukt?

    På den anden side set: til den pris, 22kr pr. ½kg, så hol­der den teori ikke. Og hvem siger egent­lig også “ham­bur­ger­ryg”? Det er der jo ikke nogen, der gør. Hvor­for kal­der vi det egent­lig ikke bare for en “hamburryg”?

    Vi ven­der til­bage med flere smags­prø­ver på ele­gant avis­stav­ning. Bliv hængende!

    Relaterede indlæg

  • Dagens avisudklip: Børn bliver yngre

    Læst i Dag­bla­det Ringkøbing-Skjern d. 3. juni 2009 under over­skrif­ten “De små vil være med på net­tet”:

    Der er ikke lavet nogen under­sø­gel­ser om, hvor­for børn bli­ver yngre og yngre, når de får en social pro­fil på net­tet, men…

    Og jeg, der gik og tro­ede at ung­dom­men havde så travlt med at blive ældre og voksne?

    Relaterede indlæg

  • Knæknavneord på sprogmuseet

    Delte ord (eller sam­men­satte ord) har en ten­dens til at springe i øjnene hos en spro­gen­tu­si­ast — spe­ci­elt hvis det er gjort for­kert. Via Blog­bog­sta­ver fandt jeg denne arti­kel på Sprog­mu­seet om nav­ne­ord, der knækker.

    Jeg ved ikke, om det er fordi ordene bli­ver alt for lange og ikke er i stand til at holde sig selv oppe og der­for knæk­ker midt­vejs? Eller om det er fordi det er meget let­tere at over­skue korte ord, når man skal stave til dem?

    I Toppens Isbar i Søndervig kan man købe fad øl.

    I Top­pens Isbar i Søn­der­vig kan man købe fad øl.

    Men det mest pud­sige ved artik­len var nok, at de også havde fun­det skil­tet i Søn­der­vig hos Top­pens Isbar, hvor man kan købe fad øl. Hvem i alver­den gider drikke den slags? Jeg vil hel­lere have een med noget brus i. Ikke for meget.

    Læs mere hos Sprog­mu­seet [ via Blog­bog­sta­ver]

    Relaterede indlæg

  • Korte, danske romaner på blot seks ord

    Hem­ingway opfandt den meget korte roman­form på blot 6 ord. Efter sigende var det på grund af et væd­de­mål, hvor han blev udfor­dret på netop det: At skrive en histo­rie på blot 6 ord. For nylig har Uffe Sten­strop taget skri­ve­sti­len op sit Twitter-feed og jeg har nydt at læse dan­ske, korte histo­rier. Skri­ve­sti­len pas­ser utro­ligt godt til vor tids mest hypede medie: mikrobloggen.

    Der­for har jeg nu tænkt, at jeg her på blog­gen vil bidrage med en eller flere 6-ordsromaner. Ini­ti­a­ti­vet har alle­rede tid­li­gere været taget op ( blandt andet hos Sten­strop), men en god ting kan aldrig over­dri­ves og i mine øjne så er leg med det dan­ske sprog en god ting.

    En god histo­rie skal for­tælle noget og gerne inde­holde en udvik­ling. Men det er ikke altid nød­ven­digt at beskrive denne udvik­ling. Eksem­pel­vis histo­rien her fra Robert Piil:

    Det kunne have været så godt.” –hen­tet fra før­nævnte side hos Stenstrop

    Det står hen i det uvisse, hvad det er, der kunne have været bedre. Men det er helt sik­kert, at tin­gene ikke er opti­male. Langt de fle­ste nor­male men­ne­sker kan med meget stor sand­syn­lig­hed nikke gen­ken­dende til histo­rien uden præ­cist at vide, hvad den hand­ler om.

    Som afrun­ding på dette ind­læg vil jeg gerne frem­vise en 6-ordsroman fra hen­holds­vis Malene og jeg:

    Og sådan blev jeg konge her.” –Ulrik Høyer Kold

    Honey, I’m home.” “Oh, shit” –Malene Høyer Kold

    Har du nogle 6-ordsromaner, der er bedre, så læser vi dem gerne i kommentarerne.

    Relaterede indlæg

  • Dagens avisudklip

    Dagens udklip kom­mer fra Oh Dan­mark i en ældre udgave af Poli­ti­ken. Under redak­tio­nens over­skrift Hvor kært har Jyd­ske­Ve­st­ky­sten skre­vet følgende:

    Poli­tiet vil puste tyvene i nak­ken hele sommeren.

    Og indrøm­met, det lyder da dej­ligt sådan at blive holdt kølig i som­mer­var­men. Lige nu er der frost på bilerne her i Ring­kø­bing, så det varer nok et stykke tid inden nogen bli­ver pustet i nakken.

    Relaterede indlæg

  • Sprogblomster fra avisen

    Hver gang jeg når til bag­si­den af Poli­ti­ken og fin­der sek­tio­nen Oh Dan­mark, så glæ­der jeg mig til at få et godt grin. Fak­tisk er det en af de sek­tio­ner, jeg glæ­der mig mest til i avi­sen. Oftest er de leve­rings­dyg­tige i udklip fra mange af lan­dets større og min­dre medier og udklip­pene er altid flan­ke­ret af en over­skrift fra Oh Danmark-redaktøren.

    Det kan eksem­pel­vis være føl­gende udklip fra Nyheds­a­vi­sen under Oh Danmark-overskriften “Bon­dam slår til igen”:

    Nye skral­des­pande kan rumme op til 500 liter skrald, og det er otte gange mere end alm. skral­des­pande, og så er de nye skral­des­pande ikke engang sær­lig meget større end de gamle, selv om de kun er lidt større end de normale.

    Sort snak? Tja, men det har åben­bart stået i Nyheds­a­vi­sen. I denne uge er det imid­ler­tid den lokale Vester­havsPo­sten, der leve­rer stof til dagens ind­læg her på Høyer Kold-bloggen under føl­gende overskrift.

    Stor inter­esse for køre­kort til husdyr

    Og så er det, at jeg undrer mig over hvor­dan man laver teo­re­tisk køre­prøve med en flok unglam?

    Der­u­d­over må jeg lige hen­vise til en side med udklip fra Oh Dan­mark. God læse– og grinelyst!

    Relaterede indlæg

  • Hvad er kristent sexlegetøj?

    Avi­sen Vestjyl­land skrev i sid­ste uge:

    Kri­sten coun­try og sexle­ge­tøj under samme tag.

    Hvad er kri­stent sexle­ge­tøj? Og kan man blive spændt fast med et bibelbælte?

    Relaterede indlæg

  • Dagens Ord: sidstehåndsindtrykket

    Een af mine kol­le­gaer her hos Ørskov Web har sid­ste arbejds­dag i dag. Han er i gang med at give os sidste­hånd­s­ind­tryk­ket.

    Relaterede indlæg

  • Nanoblogg er den nye mikroblog

    Jeg ser en udvik­ling her, som er værd at gå videre med.

    Først havde vi blog­gen. En lang stribe ord — som regel sammenhængende.

    Der­ef­ter kom mikro­blog­gen. Den redu­ce­rede mæng­den af ord til 140 tegn. Man kan sige utro­ligt meget med 140 tegn, hvis man tæn­ker sig om inden man skriver.

    Nu er nanoblog­gen her alle­rede. Her er vi begræn­set til eet ord. Et ord. Tag lige og brug plad­sen for­nuf­tigt. Det kan blive en utro­ligt langstrakt dis­kus­sion, hvis. Vi. Kun. Må. Skrive. Et. Ord. Af. Gan­gen. Erfa­rin­gen viser dog, at det oftest er enten til­lægs­ord eller nav­ne­ord, der bru­ges. De bærer trods alt også mest information.

    Nu for­ud­ser jeg (og andre — @UffeStenstrop blandt andet) at næste skridt bli­ver en blog­form, hvor vi kan få lov at skrive et bog­stav. Lad os kalde den pikoblog­gen (eller picoblog alt efter sprog­valg). Med pikoblog­gen bli­ver det meget, meget cen­tralt at over­veje, hvad det er, man har lyst til at sige. Og det kan ikke ude­luk­kes at ind­til flere af os euro­pæ­ere vil begynde at lære kanji eller andre (fra vores syns­punkt og bred­degra­der) ekso­ti­ske alfa­be­ter for at kunne bruge skrift­tegn, der siger mere eller oven i købet lig­ner små teg­nin­ger og der­for kan bære mere betyd­ning. Et tegn er meget, meget lidt information.

    Men stør­rel­ses­be­teg­nel­serne stop­per jo ikke ved piko. Vi har også en femto-forstavelse. Så hvor­for ikke lave en femtoblog? En blog­form, hvor vi har een bit per ind­læg. En bit. Et 0 eller et 1-tal. Tænk over det. Hvor­når duk­ker piko– og femtoblog­gen op? Går der mere end 3 måneder?

    Jeg spår, at inden 2009 er omme, så har vi set eksemp­ler på begge dele.

    Gad vide, om det er godt tids­punkt at regi­strere picoblogging.com og femtoblogging.com?

    Relaterede indlæg