Morgengaven er reddet!

Jeg har lige været en tur omkring MAKE Maga­zi­nes blog, hvor jeg opda­ge­de det­te smyk­ke, der vil pas­se ind i enhver (tid­li­ge­re) Com­mo­do­re 64-ejers hjem — eller om hans kære­stes eller kom­men­de kones hals. Smyk­ker­ne er fra Mike & Maai­ke — og vir­ke­lig en fryd for øjet. Sam­men med 8‑bit-slip­set.  Så slip­set til jak­ke­sæt­tet er også red­det.

Men jeg vil godt lige spør­ge igen: er mor­gen­ga­ven end­nu en tra­di­tion, man kan være for­u­den? Vi har i hvert fald fra­valgt den. Bryl­lup­pets omkost­nin­ger bli­ver jo ikke min­dre af også at skul­le købe mor­gen­ga­ver — men på den anden side set, så er der jo ingen, der siger, at en gave behø­ves at koste tusind­vis af kro­ner for at være beun­drings­vær­dig, roman­tisk og kun­ne huskes i man­ge år frem­over.

Hvad siger du til mor­gen­ga­ver? Har du fået eller givet en mor­gen­ga­ve, da du blev gift? For­ven­ter du selv at få eller give mor­gen­ga­ve til dit eget bryl­lup? Jeg vil ger­ne høre dit bud på end­nu en tra­di­tion.