Er der ikke noget med, at man kan få en hjerneskade af det der epoxy?
Billedet er taget i Nordkraft, Aalborg.
(sådan valgte vi så at skyde gang i vores blog igen…)
vores arnested på Nettet
Er der ikke noget med, at man kan få en hjerneskade af det der epoxy?
Billedet er taget i Nordkraft, Aalborg.
(sådan valgte vi så at skyde gang i vores blog igen…)
Vi har ikke været så gode til at overholde vores nytårsfortsæt (men det er vel også i orden at glemme det, når man når over d. 15. januar?), så her kommer der lige en opsamling over den sidste uge, som har været begivenhedsrig.
Sidste tirsdag havde vi klanmøde med Klan Waingunga her hos os. Det var en hyggelig aften med diskussioner om logo, hjemmeside og Facebook-gruppe. Derudover havde vi naturligvis sørget for hjemmebagt brød med masser af kerner. Næste klanmøde bliver først på den anden side af sommerferien.
Sidste onsdag var vi ude at løbe en aftentur til Købstadsløbet i Skjern. Det var en tur på 7,5km (rygterne siger 7,8km — men det er kun rygter), der havde tiltrukket næsten 1200 deltagere. Malene følte sig handicappet og overhovedet ikke klar til løbet, da hun stadig var øm i benern’ efter mandagens løbetur. Jeg lærte til gengæld en vigtig lektie: Når man skal løbe, skal man have løbesko på. Mine sko stod nemlig fint på hylden hjemme i Ringkøbing, og det opdagede jeg først, da vi kørte forbi byskiltet til Skjern. Jeg var imidlertid stædig og løb turen i mine italienske gummisko med masser af vabler til følge.
Det til trods, så blev tiden alligevel helt hæderlig: Malene løb turen på 45:37 (6:04min/km) og og jeg løb turen på 40:02 (5:20min/km). Vi deltager nok igen næste år — hvis løbsarrangørerne kan garantere, at vi vinder en nittepræmie på deltagernummeret.
Fredag havde vi begge fri og nød hinandens selskab. Om aftenen var vi igen foreningsaktive og havde for første gang helt alene en biografvagt hhv. i kiosk og billetsalg. Biografen viste Nat på museet 2 og der var 13 betalende gæster til forevisningen. Det kan vi godt gøre igen en anden gang — det er helt hyggeligt at være i biografen på den måde. Efter filmen gik vi på Hotel Ringkøbing og købte en kop chokolade med dagens kage, æblekage med chokokrymmel og crème fraîche. Der mødte vi så en af mine grandfætre, Rasmus, der er tjener på hotellet i sommerperioden. Uventet, men hyggeligt.
Lørdag tog vi så til Ålleren (Aalborg, for de uindviede) for at høre Balstyrko spille på StudenterHuset. Stilikonet og musikmanden Kenneth Bager var opvarmnings- og afkølings-DJ. Inden koncerten spiste vi på Mad Donna på Vesterbro i Aalborg. Det var god mad og god betjening.
Lørdag eftermiddag gik vi en lang tur ved Nymølle Bæk, hvor jeg blev fanget af en skovflåt. Den bed sig fast og ville ikke give slip igen før vi fandt en pincet frem dagen efter.
Søndag drog vi afsted mod Ringkøbing igen for at gøre vores EU-borgerpligt og stemme til Europaparlamentsvalget. Folketinget havde vedlagt en bonus-afstemning. Det lignede mest af alt et kærestebrev — dog manglede “Måske”-feltet. Det brugte vi det meste af mandagen til at komme os over.
Tirsdag bragte så ugens kulinariske højdepunkt. Jeg havde impulskøbt to hele skrubber hos Frisk Fisk og ikke overvejet nærmere, hvordan de skulle tilberedes. Så vi måtte have gang i “Den klassiske køkkenskole” for at lære at filettere og flå fladfisk (sig det tre gange hurtigt efter hinanden!) — dog ikke på samme tid. Vi startede med at være to mand om at flå en fladfisk (sig DET tre gange!) med både groft salt og viskestykke. Det endte med, at der var halvdelen af fisken tilbage, da begge sider var flåede. Derefter kom turen til skrubbe II. Den blev “bare” filetteret med møje og omhu. Vi er glade for, at vi har prøvet af flå og filettere inden vi vælger at melde os til en Robinson-ekspedition. Og mad smager som bekendt bedre, når man selv har “nedlagt” den.
I dag har vi grint af maskinoversættelser fra Google Translate. Malene havde modtaget et udkast til en pressemeddelelse, der var blevet maskinoversat til engelsk fra dansk med bl.a. følgende formuleringer til følge:
Have the participants not typed number you can go into the enrollment system and taste it.
…there are refreshments and competitions for both children and adults, who have come into goals or for those who have come to cheering and look at.
Tak for grinet, Google Translate.
Malene prøvede sin næsten færdige brudekjole i Assentoft i dag. Jeg var kørt med, da vi havde en aftale med min lillebror Heine hos Jørgen & Jørgine i Aalborg Storcenter senere på dagen, så jeg kunne prøve, betale og hente mit bryllupstøj. Og da vi trods alt forsøger at overholde enkelte traditioner, sad jeg i bilen mens Malene prøvede kjolen og fik lavet aftaler om de sidste tilretninger. Jeg ventede i 38 minutter i den stegende sol i en koghed Toyota Avensis midt i Kronjylland.
Omtrent lige så underholdende som at se maling tørre, vil jeg tro, så jeg havde medbragt Dan Browns ganske fortrinlige roman Morderisk Bedrag (engelsk titel: Deception Point), så jeg kunne få tiden til at gå med noget fornuftigt. Jeg skubbede bilsædet helt tilbage, tog mine sandaler af, skruede lidt op for automobilets cd-spiller, åbnede bogen og begravede mig i siderne og vupti! Så var der gået en halv time med at lytte til Stella Polaris’ første opsamling Stella Polaris 2005 (som jeg netop har købt på Spot 07) og læse politisk aktionroman. Assentoft er ikke så slem alligevel 🙂
Og min kommende brud bliver så fantastisk smuk — siger hun. Jeg har jo ikke set noget af hendes tøj endnu…
Han bliver så flot, når vi skal giftes (det er han jo også nu), men han bliver ekstra flot d. 18/8. I går var vi nemlig i Aalborg og finde bryllupstøj til Ulrik. Jeg måtte næsten fælde en tåre. Jeg kommer vist til at bruge vandfast mascara på bryllupsdagen 🙂