Trapper, trapper, trapper…

Når man arbej­der på et rek­la­me-/mar­ke­ting­bu­reau som Ørskov Grup­pen, så kan man hur­tigt få noget viden om for­skel­li­ge emner, som man aldrig nogen­sin­de hav­de tro­et, man skul­le vide eller lære noget om.

Jeg kan nem­lig med stolt­hed præ­sen­te­re en hånd­fuld sites, jeg har været med til at frem­stil­le hos Ørskov Web. På pud­sig vis hand­ler de alle om trap­per. Hvis man lige står og mang­ler en trætrap­pe til huset, så kan både JPH Trap­per i Brørup og Trap­pe­fa­brik­ken i Ølgod være med til at fin­de præ­cis den rig­ti­ge trætrap­pe­løs­ning. Og er man glad for prak­ti­ske udfor­drin­ger, så kan Gør det selv trap­pen være med til at sæl­ge dig årets sam­le­sæt.

Og tro det eller lad være, men jeg ved, at der kom­mer end­nu et web­s­i­te for dele til trætrap­per på min arbejds­plan inden alt for lang tid. Aldrig har jeg lært så meget om træ. Eller trap­per.

Sidste dag i Danske Bank

I går var det min sid­ste dag i Dan­ske Bank (“i den­ne omgang” som nogen af mine kol­le­ga­er bemær­ke­de). Og der­for var der natur­lig­vis sam­let ind i Moster Odas vind­tør­re under­kæ­be eller Mor Han­nes høj­re kon­disko (tak for hjæl­pen, Giro 413!) og det var ble­vet til en ræk­ke gaver fra per­so­na­le­for­e­nin­gen på veg­ne af de kol­le­ga­er, der nu måt­te ønske at sige far­vel med manér.

Jeg kun­ne ind­kas­se­re føl­gen­de gaver, og jeg sen­der en stor tak til alle gave­gi­ve­re (jeg scan­ner nok kor­tet ind, når jeg lige får tid):

  • Hen­rik Schur­manns bog om “Foto­gra­fe­ring med digi­tal spejl­re­fleks” som jeg glæ­der mig til at læse og lære af
  • Lulu Rou­ges meget roste CDBless You”, som jeg alle­re­de har hørt med glæ­de — den sid­der næsten på repe­at!
  • Foto­bo­gen “I, Tokyo” fra Jacob Aue Sobol — med flot­te og nær­væ­ren­de bil­le­der af japa­ner­ne i Tokyo.
  • Det sid­ste nye num­mer af Wired — det er altid rart at kun­ne føl­ge med i it-ver­de­nen.
  • En t‑shirt med gra­fisk equa­lizer — the “T‑qualizer Clas­sic” — så jeg kan vise ver­den, hvor meget de lar­mer. Fuld­stæn­dig uund­vær­lig!
  • Stil­le Nacht — en stærk (12%) juleøl fra det bel­gi­ske bryg­ge­ri De Dol­le Brouwers. Den skal vist nydes sam­men med en god, rød bøf.

Ikke en helt dår­lig høst for 3 års ansæt­tel­se. Tænk, hvad der kun­ne være sket, hvis jeg hav­de været ansat i 10 år?

Sidste blog fra kælderen

Som nogen vil vide, så har jeg siden medio juni 2008 boet i en kæl­der­lej­lig­hed i Tilst. Det er snart ovre. Fra man­dag d. 2/2–2009 star­ter jeg med at arbej­de hos Ørskov Web i Skjern. Der­for flyt­ter jeg også alt mit habengut til Ring­kø­bing og siger far­vel og tak til Århus i den­ne omgang. Det bety­der, at det­te er den sid­ste blog her fra kæl­de­ren. En epo­ke er ovre og en ny kan tage sin begyn­del­se.

Lige nu nyder jeg 5 feri­e­da­ge inden jeg skal star­te på arbej­de. I efter­mid­dag kom­mer Male­ne fra Ring­kø­bing med en stor stak kas­ser, poser, tasker og andet godt, så vi kan få frag­tet det hele vest­på. Men inden vi for­la­der Østjyl­land helt, så tager vi lige til udflyt­ter­fest hos Kas­per Duhn (til­lyk­ke med det nye arbej­de!) og Maria Faar­vang (til­lyk­ke med din afslut­ten­de eksa­men!), som er i gang med at flyt­te til Køben­havn. Jeg glæ­der mig til at nyde en fre­dag aften i gode ven­ners lag.

Det bli­ver en omvælt­ning i hver­da­gen at flyt­te til Ring­kø­bing. På fle­re plan. Male­ne og jeg skal til at væn­ne os til at bo sam­men igen. Vi har talt om, hvor­vidt det har for­an­dret os og vores for­hold at bo adskilt i mere end 9 måne­der. Og det har det vel­sag­tens. For­hå­bent­lig, vil jeg end­da sige. Hvis vi ikke skul­le lære noget af at leve på den måde i så lang tid, så vil­le der da være noget galt?

Og på et andet plan i mit liv, så bli­ver det en omvælt­ning at skul­le arbej­de i en lil­le orga­ni­sa­tion. Gan­ske vist er der 25 (26!) ansat­te i Ørskov A/S — men det er trods alt også kun 1% af dem, der arbej­der i SSC (udvik­lings­af­de­lin­gen) i Dan­ske Bank-kon­cer­nen. Og det er kun 1‰ af dem, der arbej­der i hele kon­cer­nen. Jeg for­ven­ter, at der nok kan bli­ve noget at lære beg­ge veje — der er jo for­de­le og ulem­per ved beg­ge stør­rel­ser.

Men udover stør­rel­sen, så er der natur­lig­vis også en helt ny kol­le­g­af­lok at for­hol­de sig til. Jeg skal opbyg­ge et nyt net­værk. Lære nye men­ne­sker at ken­de. Nye arbejds­ru­ti­ner. Nye for­kor­tel­ser. Nye sær­he­der, styr­ker, svag­he­der og for­ret­nings­for­de­le. Jeg glæ­der mig til at få udvi­det bekendt­skabs­kred­sen.

Jeg skal også fin­de ud af, hvad jeg nu skal bru­ge min hver­dag til i Ring­kø­bing. Syn­ge i kor? Syn­ge i band? Spil­le rol­le­spil? Sæl­ge bio­graf­bil­let­ter? Løbe dag­ligt eller næsten dag­ligt? Sæt­te garn i fjor­den? Der er så man­ge mulig­he­der. Det hand­ler blot om at væl­ge.

Snip, snap, snu­de. Histo­ri­en om livet som pend­leræg­te­par er ude. Tip, tap, tøn­de. Snart kan en anden histo­rie begyn­de…

Jeg har taget nyt arbejde hos Ørskov Web i Skjern

Male­ne anty­de­de det i går og jeg skrev det på Jai­ku før nytår: jeg har sagt op hos Dan­ske Bank, da jeg nu er ble­vet ansat hos reklame‑, marketing‑, organisationsudviklings‑, web- og meget andet ‑virk­som­he­den Ørskov A/S, der lig­ger i Skjern. Jeg star­ter i afde­lin­gen Ørskov Web som front-end-udvik­ler.

Det lyk­ke­des mig at være til sam­ta­le d. 22. decem­ber, mod­ta­ge til­bud om ansæt­tel­se d. 23. decem­ber (på vej på jule­fe­rie, skri­ve under på kon­trakt d. 29. decem­ber og sige op hos Dan­ske Bank d. 30. decem­ber såle­des at jeg nu kan fra­træ­de med udgan­gen af janu­ar og der­med til­træ­de med ind­gan­gen af febru­ar.

Jeg glæ­der mig meget til at star­te på et nyt job hos en virk­som­hed der er væsens­for­skel­lig fra Dan­ske Bank på man­ge områ­der: Først og frem­mest på stør­rel­se og pla­ce­ring. Pla­ce­rin­gen i Skjern bety­der, at jeg nu ende­lig i prak­sis flyt­ter til Ring­kø­bing for at bo sam­men med Male­ne. Der­med er det slut med at være pend­leræg­te­par (fedt ord!), som hun skrev i går. Det bety­der, at jeg nu ende­lig skal have flyt­tet de sid­ste ting fra kæl­de­ren i Tilst til vores fæl­les lej­lig­hed i Ring­kø­bing. Jeg glæ­der mig til vi skal bo sam­men igen.

Jeg kom­mer helt sik­kert også til at sav­ne mine gode kol­le­ga­er fra Dan­ske Bank og mulig­vis også de excel­len­te arbejds­for­hold, der fin­des i finans­bran­chen. Det er svært at fin­de dem bed­re.

Med min­dre, natur­lig­vis, at jeg kan lok­ke Ørskov til at pak­ke min arbejds­plads ind i sprød bacon. Det top­per vist alt. Også bacons­naps.

Nå, det blev vist lige tid til at gå i seng.