vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Visuel trylleri: Stream of Books

    Jeg fandt lige det her stykke kunst, som jeg må dele med alle jer, der kan lide bøger: Stream of Books

  • Korte, danske romaner på blot seks ord

    Hem­ingway opfandt den meget korte roman­form på blot 6 ord. Efter sigende var det på grund af et væd­de­mål, hvor han blev udfor­dret på netop det: At skrive en histo­rie på blot 6 ord. For nylig har Uffe Sten­strop taget skri­ve­sti­len op sit Twitter-feed og jeg har nydt at læse dan­ske, korte histo­rier. Skri­ve­sti­len pas­ser utro­ligt godt til vor tids mest hypede medie: mikrobloggen.

    Der­for har jeg nu tænkt, at jeg her på blog­gen vil bidrage med en eller flere 6-ordsromaner. Ini­ti­a­ti­vet har alle­rede tid­li­gere været taget op ( blandt andet hos Sten­strop), men en god ting kan aldrig over­dri­ves og i mine øjne så er leg med det dan­ske sprog en god ting.

    En god histo­rie skal for­tælle noget og gerne inde­holde en udvik­ling. Men det er ikke altid nød­ven­digt at beskrive denne udvik­ling. Eksem­pel­vis histo­rien her fra Robert Piil:

    Det kunne have været så godt.” –hen­tet fra før­nævnte side hos Stenstrop

    Det står hen i det uvisse, hvad det er, der kunne have været bedre. Men det er helt sik­kert, at tin­gene ikke er opti­male. Langt de fle­ste nor­male men­ne­sker kan med meget stor sand­syn­lig­hed nikke gen­ken­dende til histo­rien uden præ­cist at vide, hvad den hand­ler om.

    Som afrun­ding på dette ind­læg vil jeg gerne frem­vise en 6-ordsroman fra hen­holds­vis Malene og jeg:

    Og sådan blev jeg konge her.” –Ulrik Høyer Kold

    Honey, I’m home.” “Oh, shit” –Malene Høyer Kold

    Har du nogle 6-ordsromaner, der er bedre, så læser vi dem gerne i kommentarerne.

  • Snip snap snude…

    Jeg har nu læst ‘Mænd der hader kvinder’.

    Jeg fasci­ne­res og undres mig over, at en bog — hvor der egent­lig først rig­tig sker noget spæn­dende efter 300 sider — kan være så spæn­dende og hur­tig­læst! Jeg er her­med ble­vet hooked.

    I aften går jeg i gang med ‘Pigen der legede med ilden’.

  • Transportlæsning

    Hvor er du hel­dig, at du sta­dig­væk har sådan nogle fan­ta­sti­ske bøger til gode!!

    –Sagde en med­fri­vil­lig til mig, da jeg sidst hjalp til i vores lokale bio­graf. Efter­hån­den har jeg følt mig som den næst­sid­ste i Dan­mark, som ikke har læst Stieg Lars­sons bøger — Ulrik har nem­lig hel­ler ikke læst dem.

    Nu har jeg lånt de to før­ste af en kol­lega og er så småt gået i gang med ‘Mænd der hader kvin­der’. Jeg er egent­lig ret glad for at skulle køre i bus til og fra arbejde, for jeg kan lige nå at læse en halv time hver vej. Den er alle­rede ved at være lidt spæn­dende. Hvis jeg bli­ver lige så bidt af bogen, som jeg har hørt andre er ble­vet, så skal jeg vist passe på ikke at ende i Nørre Nebel om morgenen…

  • Gensyn med Starship Troopers

    Ovenpå en lang dag med hek­ti­ske sidste-øjebliks-forberedelser, et lyk­ke­ligt bru­de­par, mas­ser (MASSER!) af god mad, og glade gæster fra nær og fjern, så skulle der ryd­des op på God­set i Hulk­nøse skov på Hal­lund Hede. Hel­dig­vis slap vi for at gøre rent og kunne nøjes med at rydde op og for­dele alle madre­sterne iblandt os.

    Der­ef­ter gik turen hjemad mod Ring­kø­bing igen — og en efter­mid­dag på ryg­gen med Stars­hip Troo­pers i DVD-afspilleren. Malene har aldrig set den før — og jeg kan vist efter­hån­den tælle 4. eller 5. gang med Johnny Rico, Car­men Iba­nez, Carl Jenkins, Dizzy Flo­res og alle de andre sol­da­ter i men­ne­ske­he­dens hær mod Kry­bene fra Klendathu.

    Jeg har endda for et par år siden læst bogen Stars­hip Troo­pers af Robert Hein­lein, der lig­ger bag fil­men og giver et langt stær­kere bil­lede af det sam­fund, der lig­ger udenom fil­mens ret ensi­dige mili­tær­portræt. Jeg kan stærkt anbe­fale at læse bogen, der langt fra har den humo­ri­sti­ske vin­kel, der lig­ger under fil­men. En sci­ence fiction-film om et dystert emne som et raci­stisk, faci­stisk, mili­ta­risk og klas­se­delt sam­fund er nødt til at anlægge en sort-humoristisk vin­kel for at blive spiselig.

    Hvis du har set fil­men, så sørg for at læse bogen også. Hvis du så fil­men og syn­tes, den var dår­lig, så læs bogen og find ud af, at Hein­lein tænkte større tan­ker end Paul Ver­ho­e­ven kunne klemme ned på små to timers cel­lu­lid. Og hvis du aldrig har set fil­men, så sørg for at læse bogen først — og se så fil­men bagefter.

  • Den Danske Encyklopædi/Den Store Danske — helt gratis på nettet

    Jeg har tit tænkt på, at det ville være fedt med et læk­kert lek­si­kon. Men jeg gider sim­pelt­hen ikke at have en lek­si­kon­sam­ling på 54 kg, som Den Dan­ske Encykl­o­pædi fra Gyl­den­dal. Der­for glæ­der det mig usi­ge­ligt, at før­nævnte lek­si­kon er kom­met på net­tet til fri afbe­nyt­telse. Inspi­re­ret af det bru­ger­sty­rede Wikipe­dia kan man selv være med til at skabe ind­hol­det, dog sid­der der en flok på 1100 fri­vil­lige eks­per­ter og tjek­ker ind­hol­det før­end det frigives.

    Ifølge Poli­ti­ken er Den Store Dan­ske med sine 161.000 artik­ler alle­rede større end det dan­ske Wikipe­dia, som ‘kun’ har 103.780 artikler.

    Tjek beta-versionen (test-version) ud på denstoredanske.dk.

  • Kernesund menneskeføde

    I efter­å­ret læste jeg to bøger om mad og sund­hed. Ker­nes­und fami­lie, sådan! og Men­ne­ske­føde. Min plan var at holde de to bøger op mod hin­an­den som læseoplevelse.

    Nu har jeg imid­ler­tid efter­hån­den glemt detal­jerne i det, jeg har læst, så der­for må jeg bero på det, jeg nu sta­dig kan huske af min oplevelse.

    Som jeg nu husker det, så er Ker­nes­und fami­lie, sådan! en ret rodet bog at læse. Det vir­ker ikke som om Ninka har tænkt meget over for­mid­lin­gen — ikke sam­men­holdt med Tor Nør­re­tran­ders’ Men­ne­ske­føde. I mine øjne var Ker­nes­und en bog, hvor der ikke rig­tigt var gjort rede for en rød tråd. Bogen kom­mer omkring mange inter­es­sante emner (motion, for­fat­ter­nes erfa­rin­ger med at skifte kost­pla­nen ud, beret­nin­ger fra en for­fær­de­lig hver­dag, osv.) men som læsere bli­ver vi ikke holdt meget i hån­den gen­nem bogen. Der er store spring mel­lem de for­skel­lige emner.

    Ninka og Mor­ten ken­der til­sy­ne­la­dende en hel række helbreds-, ernæ­rings– og livs­stil­s­eks­per­ter og hen­vi­ser til dem i flæng sam­ti­dig med, at disse eks­per­ter også får lov til at komme til orde i lange afsnit. Af og til kan det såmænd være svært at vide, hvem der er afsen­de­ren af det, man sid­der og læser: Ninka eller eks­per­ten. I bund og grund er det ikke så vig­tigt, da bud­ska­bet sand­syn­lig­vis vil være det samme — men det for­vir­rede min læs­ning, at der er disse skift i fortælleperspektivet.

    Bogen er mere base­ret på at for­tælle en følel­ses­la­det histo­rie om hvor­dan fami­lien Maurit­son har fået et meget bedre liv for den lille fami­lie, der nu ikke læn­gere skal træk­kes med alskens dår­lig­domme. Der kan jeg meget bedre lide Men­ne­ske­føde fra Tor Nør­re­tran­ders, som i langt højere grad nøg­ternt og (let­læst) viden­ska­be­ligt for­sø­ger at for­klare hvor­dan vores krop fun­ge­rer og hvor­for det vi put­ter i mun­den har en utro­lig stor betyd­ning for vores velbefindende.

    Nør­re­tran­ders for­tæl­ler om skif­tet fra ste­nal­der­men­ne­skets jagt­liv til ager­bru­get og mener, at det alle­rede var her, der skete et dra­ma­tisk skift for vores krop og livs­stil: det store ind­tag af græs­ar­ter (som korn jo i bund og grund er) og hvor­dan sti­velse og suk­ke­rar­ter i græs­set påvir­ker kroppen.

    Men­ne­ske­føde for­sø­ger i prin­cip­pet ikke at for­tælle os, hvor­dan vi skal lægge vores føde­ind­tag om. Alli­ge­vel kræ­ver det ikke mange siders læs­ning at regne ud, at mad­py­ra­mi­dens råd i vir­ke­lig­he­den ikke pas­ser til vores krop men til vores teg­ne­bog: hvor­dan får jeg bil­ligst en masse energi til kroppen?

    Med den viden i bag­ho­ve­det kan man hur­tigt starte med mad­py­ra­mi­den oven­fra: mest fra top­pen og mid­ten og mindst fra bun­den. Og lad nu være med at spise alt det græs!

    Og må jeg så i øvrigt sup­plere med at anbe­fale Niels Ehlers’ bog Lev fedt — bliv slank, der på en lige så vel­fun­de­ret og viden­ska­be­lig vis gør op med myten om, at vi skal undgå fedt for ikke at blive fede. Læs den, hvis du vil vide mere om hvor­for koleste­rol hører til i krop­pen, hvis man er sund og rask — og hvor­for pom­frit­ter er den sikre vej til kir­ke­går­den. Lang­somt, men sikkert.

    Hvis man er bevidst om, hvad man put­ter i mun­den og hvor­dan det vir­ker på krop­pen, så kan jeg kun anbe­fale, at man læser alle tre oven­nævnte bøger. Der er jo ingen der siger, at blot fordi man læser om maden og dens ind­virk­ning på krop­pen — doku­men­te­ret eller ej –så skal man lægge sin kost om. Men det er svært at lade være.

    God læse­lyst!

  • Bøger

    I tidens løb får vi læst en del bøger. Det er ikke altid let at huske hvilke eller hvad man syn­tes om dem, så der­for har vi denne side, hvor vi kan skrive lidt.

    Bøger, Ulrik har læst

    Jeg læser lige nu:

    Jeg læser snart

    Fag­lit­te­ra­tur

    • Men­ne­ske­føde af Tor Nør­re­tran­ders. Bogen hand­ler om, at vi skal lade være med at spise meget græs (sti­velse, suk­ker). Vi skal spise det, vores krop er lavet til at spise: frugt, grønt, kød, fisk, bær og nød­der. Gan­ske som den­gang men­ne­skene sta­dig levede uden ager­brug. Kan anbe­fa­les hvis man vil have en viden­ska­be­ligt fun­de­ret, velskre­vet og vel­ar­gu­men­te­ret bog om ernæ­ring. (Læst i okto­ber 2008)
    • Ker­nes­und fami­lie, sådan! af Ninka-Bernadette Maurit­son. Bogen hand­ler om, at vi skal lade være med at spise og drikke mad, der har mæl­ke­pro­duk­ter. Der­u­d­over skal vi sørge for at spise som Tor skri­ver i Men­ne­ske­føde. Og så dyrke noget motion. Vi skal spise det, vores krop er lavet til at spise: frugt, grønt, kød, fisk, bær og nød­der. Kan anbe­fa­les, hvis man vil have en række argu­men­ter for at lægge sin kost om. Er dog rodet og ustruk­tu­re­ret i mit syns­punkt. Hold øje med blog­gen, hvor jeg har tænkt mig at skrive en anmel­delse med sam­men­lig­ning af Men­ne­ske­føde og Ker­nes­und fami­lie. (Læst i okto­ber 2008)
    • REST­ful Web­ser­vi­ces af Leo­nard Richardson & Sam Ruby. Bogen hand­ler om, hvor­dan det kan lade sig gøre at lave web­ser­vi­ces, der ikke er base­ret på de “tunge” trans­port­me­to­der som SOAP og WS-*. Lære­rig læs­ning. (læst i som­me­ren 2008)
    • Lev Fedt af Niels Ehler. Bogen hand­ler om, at vi ikke skal være så bekym­rede for at spise fedt­hol­dig mad — sålænge det dre­jer sig om det rig­tige fedt. Vi skal med andre ord sørge for at spise de gode fedt­stof­fer, der stam­mer fra nød­der, lyst kød og andre plan­te­o­lier (oliven-, valnødde-, avo­cado– osv.) sam­ti­dig med at vi sør­ger for at få fibre, vita­mi­ner, mine­ra­ler og lang­somme kul­hy­dra­ter nok. Kort og let­læst med lækre opskrif­ter. (Læst i okto­ber 2008)
    • Demo­cra­tizing Innova­tion af Eric von Hip­pel. Bogen hand­ler om hvor­dan ind­dra­gelse af bru­gerne i pro­duk­t­ud­vik­lin­gen er En God Ting(!). Helt spe­ci­fikt hand­ler bogen om, at det ofte er lead users, der kan bidrage bedst til en virk­som­heds fort­satte udvik­ling. En stor del af bogen hand­ler om, hvor­dan man så kan ind­drage disse lead users i udvik­lings­ar­bejde. Bogen bærer stærkt præg af at være et aka­de­misk stu­die, der er udgi­vet i bog­form. Dette er både en styrke og en svag­hed — alt efter læse­rens stå­sted. Der bli­ver brugt meget energi på at have refe­ren­cer og hen­vis­nin­ger i orden. Efter min opfat­telse bety­der det, at der er ofret noget læs­bar­hed. Bogen er alli­ge­vel meget anbe­fa­lel­ses­vær­dig, hvis man beskæf­ti­ger sig med pro­duk­t­ud­vik­ling og –innova­tion. (Læst okt-dec 2008)
    • Wiki­no­mics — how mass col­la­bo­ra­tion chan­ges eve­ryt­hing af Don Tapscott & Ant­hony D. Wil­li­ams. Jeg nåede desværre ikke at læse bogen fær­dig, men den halv­del jeg nåede, er helt sik­kert værd at læse bogen for. Den hand­ler om nye for­ret­nings­mo­del­ler. For­ret­nings­mo­del­ler, der ikke hol­der alle kort helt ind til krop­pen, men tvær­ti­mod deler ud af opda­gel­ser og viden, der ikke umid­del­bart inde­hol­der for­ret­nings­hem­me­lig­he­der. Om at give ud til den fæl­les viden, vi alle kan drage nytte af. (næsten læst i dec ’08-jan ’09)
    • Ambi­ent Fin­da­bi­lity af Peter Mor­ville (jan-feb 2009)
    • Foto­gra­fe­ring med digi­tal spejl­re­fleks af Hen­rik Schur­mann (feb-mar 2009)
    • Poli­ti­kens bog om digi­tal foto­gra­fe­ring af Tho­mas Nykrog (mar-april 2009)
    • Så snak dog dansk, mand af Lars Daneskov (april 2009)
    • Den men­ne­ske­lige fak­tor — histo­ri­ens sva­ge­ste led af Ras­mus Dahl­berg (april 2009)
    • AdWords-bogen af Seba­stian Gul­lak. Bogen er let­læst og giver et for­nuf­tigt over­blik over de over­vej­el­ser og mulig­he­der man stil­les over­for, når man enten skal sælge Google AdWords eller selv skal i gang med Google AdWords. (maj 2009)

    Skøn­lit­te­ra­tur

    • Spider-Man & Black Cat: Når men­ne­sket er ondt af Kevin Smith (ja, fil­min­struk­tø­ren!) — en histo­rie med den vel­dre­jede Black Cat. Hun kryd­ser endnu engang klin­ger med Spider-Man og denne gang invol­ve­rer det også Dare­de­vil og en mystisk skurk ved navn Mr. Brown­stone. Kan anbe­fa­les til voksne teg­ne­se­ri­e­læ­sere. (Læst i okto­ber 2008)
    • Hiero­ny­mus Borsch 1: Blod er tyk­kere end vodka af Mår­døn Smet. 5 teg­nede histo­rier om den okkulte detek­tiv, der effek­tivt opkla­rer sager med rod i det okkulte. En inter­es­sant udvik­ling af den tra­di­tio­nelle detek­tiv­hi­sto­rie. Gode teg­nin­ger og alter­na­tive myste­rier. (Læst i okto­ber 2008)
    • Det gyldne kom­pas 1: Det gyldne kom­pas af Phi­lip Pul­l­man. Bogen behø­ver vel ikke meget omtale, efter den er ble­vet fil­ma­ti­se­ret. Fil­men er dog smal­lere i sin beskri­velse af vor hoved­per­son (pigen Lyra) og hen­des fær­den. Læs den, hvis du er til gode fantasy-fortællinger. (Læst i for­å­ret 2008)
    • Det gyldne kom­pas 2: Skyg­ger­nes kniv af Phi­lip Pul­l­man. Fort­sæt­tel­sen om Lyras tur rundt i (en anden) ver­den. Bogen er en spæn­dende fort­sæt­telse, der plud­se­lig brin­ger vor egen ver­den ind i spil­let. (Læst i for­å­ret 2008)
    • Det gyldne kom­pas 3: Rav­kik­ker­ten af Phi­lip Pul­l­man. Afslut­nin­gen på tri­lo­gien. Læs de to andre hur­tigt, så du kan komme til den hæs­blæ­sende slut­ning. (Læst i for­å­ret 2008)
    • Spider-Man Kæm­pepo­cket 1. En opsam­ling fra Egmont Seri­e­for­la­get A/S — redi­ge­ret af Michael G. Niel­sen. Bogen er en opsam­ling af en masse gamle Spider-Man-historier, hvoraf nogen aldrig har været udgi­vet i Dan­mark før. Jeg fik ende­lig chan­cen for at læse om Gwen Stacy og hen­des kær­lig­hed til Peter Par­ker. Der­u­d­over er der en per­lerække af (super)skurke på krigs­stien: Doc Ock, Green Gob­lin, Beetle, Lizard og Mor­bius for­u­den de sæd­van­lige kampe med JJJ og kær­lig­he­den til gude­s­kønne kvin­der. Den kan godt anbe­fa­les, hvis man er Spider-Fan! (Læst i novem­ber 2008)
    • Mar­vel 1602 (del 1 + 2) af Neil Gai­man & Andy Kubert. En gra­fisk novelle skre­vet af een af teg­ne­se­ri­e­ver­de­nens store, nule­vende for­fat­tere. Bogen hand­ler om et paral­le­lu­ni­vers, hvor Marvel-universet (X-Men, Hulk, Spider-Man, De Fan­ta­sti­ske Fire, Cap­tain Ame­rica, etc.) star­tede alle­rede i 1500-tallet. Det vil sige, at mutan­ter og super­helte bli­ver betrag­tet som hek­seyn­gel og magi­kere. Dr. Doom, Char­les Xavier, Mag­neto og mange flere spil­ler cen­trale rol­ler i denne histo­rie. (læst i januar 2009) — Wikipedia-side om Mar­vel 1602.
    • Hiero­ny­mus Borsch 2: Trus­len fra det ube­vid­ste af Mår­døn Smet. Endnu et afsnit i sagaen om den okkulte detek­tiv. Dette bind brin­ger Hiero­ny­mus dybt ned i hans eget ubevidste/underbevidste. Histo­ri­erne er endnu engang en vel­o­p­lagt blan­ding af psy­ko­logi, psy­ko­te­rapi, okkul­tisme, detek­tiv­k­nal­dro­ma­ner, fri fan­tasi og flot teg­nede stri­ber. (læst i januar 2009)
    • Ghost Rider — Vejen til Hel­vede af Garth Ennis. Her er teg­ne­se­rien, der lig­ger til grund for fil­men Ghost Rider med Nicho­las Cage i hoved­rol­len (får i øjeblik­ket 5.3/10 på IMDb). Histo­rien hand­ler om en stor, grim kapi­ta­list, der er ble­vet lem­læ­stet i et bil­uheld for flere år til­bage. Han sid­der nu i køre­stol og har tænkt sig at få sin før­lig­hed til­bage ved at lave en han­del med en grum dæmon fra Hel­ve­des dybe­ste hal­ler. Dæmo­nen Kazaan har imid­ler­tid andre pla­ner, der vil omvælte magt­for­hol­det mel­lem Him­mel og Hel­vede. Ghost Rider bli­ver lovet sin fri­hed (af en engel fra Him­len), hvis han kan stoppe Kazaan. Det mde­fø­rer natur­lig­vis mas­ser af svovl, lynild, dæmo­ner, kæbe­ras­lere og bizarre mon­stre inden bogen er slut. Under­hold­ning på et bibelsk plan. (læst i januar 2009)
    • Mar­vel 1602 — Den nye ver­den af Greg Pak & Greg Toc­chini. I dette hæfte om Marvel-universet i 1602 er vi kom­met til Nor­da­me­rika. Det er efter­føl­ge­ren til Mar­vel 1602 og føl­ger blandt andre Peter Parquagh (Spider-Man) og David Ban­ner (Hulk) samt Nor­man Osborne (Green Gob­lin). Histo­rien er mig en smule rodet med for mange side­lø­bende histo­rier. Der­u­d­over er teg­nin­gerne også en kende for pus­se­nus­sede, når man lige har læst de før­ste to hæf­ter samt Garth Ennis’ Ghost Rider. Men det er sjovt at se, hvor­dan det alli­ge­vel lyk­ke­des Peter Parquagh at blive bidt af en edder­kop og udvikle sine evner som Spider-Man. De sol­da­ter, han sam­ar­bej­der med, synes han skal kal­des Lop­pen, Musen eller Abe­kat­ten sådan som han sprin­ger rundt. Parquagh er ikke helt enig. Læs den, hvis du er hardcore Marvel-fan (og så har du sik­kert alle­rede læst den!). (læst i januar 2009) — Wikipedia-side om Mar­vel 1602 — Den nye ver­den.
    • Mar­vel 1602 — De Fan­ta­sti­ske Fire af Peter David & Pascal Alixe. Bogen er endnu en fort­sæt­telse af Mar­vel 1602-universet. I dette hæfte møder vi endnu engang Grev Otto von Doom, der blev slemt mal­trak­te­ret i “Mar­vel 1602″ (de før­ste to hæf­ter). Der­for går han nu rundt med en maske (ja, den lig­ner den, vi ken­der). Der­u­d­over er det gode skib Fan­ta­stick og de fire, der sej­ler med det (Fan­ta­sti­cks Fire — den vir­ker vist bedre på ori­gi­nalspro­get) på vej til Ame­rika. Under­vejs hav­ner de i Sar­gas­so­ha­vet, hvor en vold­som kamp udspil­ler sig. Det ender med, at de sej­ler ud over kan­ten på ver­den (der til­sy­ne­la­dende er flad). De over­le­ver dog i før­ste omgang på grund af Susan Storm ( Den Usyn­lige Kvinde) og får en del hæs­blæ­sende og omvæl­tende ople­vel­ser. Bestemt værd at læse. (læst i januar 2009) — Wikipedia-side om Mar­vel 1602 — De Fan­ta­sti­ske Fire.
    • Hel­l­boy — Ond­ska­bens Frø af Mike Mig­nola. Hæf­tet hand­ler om, hvor­dan Hel­l­boy kom til vores ver­den. Hel­l­boy er en dæmon, der blev hid­kaldt af nazi­sterne under slut­nin­gen af 2. ver­denskrig for at vende krigs­lyk­ken for dem. Han duk­kede imid­ler­tid op mel­lem hæn­derne på De alli­e­rede og blev straks adop­te­ret. Det bety­der, at han nu flere årtier senere dri­ver para­nor­mal forsk­ning i Bureauet for Para­nor­mal Forsk­ning og For­svar. De får en opgave på en fjern loka­tion i det bri­ti­ske og der kon­fron­te­res Hel­l­boy igen med den rus­si­ske magi­ker Ras­pu­tin, der hjalp nazi­sterne med at bringe ham til ver­den. Hæf­tet er smukt teg­net i en utro­lig detal­je­ret og sam­ti­dig sim­pel teg­ne­stil, der lader histo­rien komme til sin ret uden at smadre den ind i for­styr­rende visu­elle ele­men­ter. Læs den, hvis du kunne lide filmen(e) om Hel­l­boy. (læst i januar 2009)
    • Loke af Robert Rodi og Esad Ribic. Bogen hand­ler om, at det nu ende­lig er lyk­ke­des Loke at skaffe sig mag­ten i Asgård (vi får ikke at vide hvor­dan!) og hvor­dan han så tack­ler den magt han plud­se­lig har fået. Det viser sig, at det ikke altid er så let at være en gud, som vi måske lige gik og tro­ede. Teg­ne­sti­len er utro­ligt udtryks­fuld med smukke, detal­je­rede bil­le­der, der viser præ­cist hvor hårdt Loke har det. For­tæl­lin­gen giver os mulig­hed for at se ind bag de gængse for­tæl­lin­ger om jæt­ter og aser i Val­halla. Kan helt sik­kert anbe­fa­les. (læst i januar 2009) — Litteratur-siden anmel­der og anbe­fa­ler Loke.
    • Sand­man — Prælu­dier af Neil Gai­man, Sam Kieth & Mike Drin­gen­berg (læst i februar 2009)
    • John Con­stan­tine Hel­l­bla­zer — Hans vær­ker og maski­ner af Mike Carey & Leo­nardo Manco (læst i februar 2009)
    • De Evige af Neil Gai­man & John Romita Jr. En teg­ne­se­rie om en inter­ga­lak­tisk race, der lever (næsten evigt) og har en masse bøvl ud af at være en art guder for men­ne­skene. Del­vist inspi­re­ret af Lovecrafts Cthulhu–myter, som jeg ser det. (læst i februar 2009)
    • Krän-serien: Krän 0 — Kräns Kom­pen­dium. Folk og fæ i kon­ge­ri­get Torg­nol, Krän 1 — Gar­ta­gøls runer, Krän 2 — Igors valg, Krän 3: Varul­ve­nes stæv­ne­møde, Krän 4: Den store tur­ne­ring, Krän 5: Fjendt­lig inva­sion af Eric Berenguel (februar og marts 2009). Læs også min anmel­delse af Krän-serien her på blog­gen.
    • Dare­de­vil: Gul af Jeph Loeb & Tim Sale. En alter­na­tiv udgave af histo­rien om hel­ten Dare­de­vil (ori­gi­nalt dansk: Dæmo­nen) — den blinde advo­kat Matt Mur­dock og hans kær­lig­hed til Karen Page. En fin, mor­som og efter­tænk­som gen­teg­ning og –for­tæl­ling. Læs den, hvis du er Dare­de­vil (Dæmonen)-fan. (marts 2009)
    • 300 af Frank Mil­ler. Jeg fik lyst til at se Zack Sny­ders fil­m­ud­gave om Kong Leo­ni­das og hans brave mænd igen, da jeg læste teg­ne­se­rien. Som Ano­nym har skre­vet på Lit­te­ra­tur­si­den, så føler man ikke rig­tig sym­pati med de ærekære og arro­gante kri­gere, men de er kri­gere og der­u­d­over er histo­rien base­ret på vir­ke­lige hæn­del­ser. Smuk gra­fisk roman — læs den, hvis du kunne li’ fil­men. (marts 2009)
    • Den lilla møg­hætte og pul­ven af Rune T. Kidde. Respekt­løse gen­for­tæl­lin­ger af kendte og elskede even­tyr. Sprog­lig tæft og et bidende vid ken­de­teg­ner Runes stri­ber. Anbe­fa­lel­ses­vær­dig. (marts 2009)
    • Pis­se­huen og andre sæl­somme tra­ge­dier af Rune T. Kidde. Dette album er et sam­men­surium af histo­rier, stri­ber, for­tæl­lin­ger og visu­elle jokes fra Rune T. Kid­des kar­ri­ere. Nogle er klas­si­ske — andre er vist bare med her for at have en ful­dendt sam­ling. Hæf­tet er vist kun for Kidde-fans. (marts 2009)
    • En streg i reg­nin­gen af Rune T. Kidde (marts 2009)
    • Blu­e­berry Bog 12: O.K. Cor­ral af Jean Giraud (marts 2009)
    • Og det var DANMARK! en sam­ling redi­ge­ret af Freddy Milton (marts 2009)
    • Vibra­tor af Lars Overby (april 2009)
    • Sagde mor  — stand-up digte af Hal Sirowitz. En sam­ling utro­ligt bitre digte (angi­ve­ligt selv­bi­o­gra­fi­ske) om for­fat­te­rens opvækst i et jødisk New Yorker-hjem, hvor hans mor ser­ve­rer skyld med skyld på og hans far kun taler, når mor hol­der mund. Kære­ster er der ikke rig­tigt nogen af og halv­de­len af bogen er sam­ta­ler med psy­ko­lo­gen. Stand-up-digte har som regel en under­fun­dig pointe, men efter 170 sider med ca. samme pointe har jeg ikke læn­gere ondt af Hal Sirowitz. Det begyn­der næsten at blive ynke­ligt igen. Tag dig sam­men, mand! (april 2009)
    • Ama­zing Maurice and his educa­ted rodents af Terry Prat­chett. En bog i Discworld-universet. Bogen spil­ler på histo­rien om rot­te­fæn­ge­ren fra Hameln og er for­talt i Terry Prat­chetts sæd­van­lige humo­ri­sti­ske tone. (maj 2009)
    • Arrows­mith: Så smarte i deres fine uni­for­mer af Kurt Busiek. Bogen hand­ler om 1. ver­denskrig i en alter­na­tiv tids­linje, hvor der fin­des dra­ger, magi og trold­mænd. En flot, flot gra­fisk roman, hvor fan­ta­sien og umen­ne­ske­lig­he­den i skyt­te­gravskrige bli­ver udstil­let på gru­som vis.(maj 2009)

    Bøger, Malene har læst

    Jeg læser lige nu: Anne Vibeke Holst: Kronprinsesses

    Jeg læser snart:

    Fag­lit­te­ra­tur

    Skøn­lit­te­ra­tur

    • Dren­gen i kuf­fer­ten af Lene Kaa­ber­bøl og Agnete Friis.
    • En plads i solen af Liza Mar­klund (lyd­bog fra DR)
    • Signe af Lars Johansson
    • Mænd, der hader kvin­der af Stieg Larsson
    • Pigen, der legede med ilden af Stieg Larsson
    • Bom­be­ka­stel­let der blev sprængt af Stieg Larsson

  • 38 minutters ventetid i bilen i Assentoft

    Malene prø­vede sin næsten fær­dige bru­dekjole i Assen­toft i dag. Jeg var kørt med, da vi havde en aftale med min lil­le­bror Heine hos Jør­gen & Jør­gine i Aal­borg Stor­cen­ter senere på dagen, så jeg kunne prøve, betale og hente mit bryl­lup­støj. Og da vi trods alt for­sø­ger at over­holde enkelte tra­di­tio­ner, sad jeg i bilen mens Malene prø­vede kjo­len og fik lavet afta­ler om de sid­ste til­ret­nin­ger. Jeg ven­tede i 38 minut­ter i den ste­gende sol i en kog­hed Toy­ota Aven­sis midt i Kronjylland.

    Omtrent lige så under­hol­dende som at se maling tørre, vil jeg tro, så jeg havde med­bragt Dan Browns gan­ske for­trin­lige roman Mor­de­risk Bed­rag (engelsk titel: Decep­tion Point), så jeg kunne få tiden til at gå med noget for­nuf­tigt. Jeg skub­bede bil­sæ­det helt til­bage, tog mine san­da­ler af, skru­ede lidt op for auto­mo­bilets cd-spiller, åbnede bogen og begra­vede mig i siderne og vupti! Så var der gået en halv time med at lytte til Stella Pola­ris’ før­ste opsam­ling Stella Pola­ris 2005 (som jeg netop har købt på Spot 07) og læse poli­tisk aktionro­man. Assen­toft er ikke så slem alli­ge­vel :-)

    Og min kom­mende brud bli­ver så fan­ta­stisk smuk — siger hun. Jeg har jo ikke set noget af hen­des tøj endnu…