Barselsvikar søges

Før jeg fik mit job, hav­de jeg den “spæn­den­de for­nø­jel­se” at være job­sø­gen­de i en læn­ge­re peri­o­de. Jeg har et ring­bind prop­pet med ansøg­nin­ger. Jeg har sendt ansøg­nin­ger, som jeg har brugt tid på og kys­set far­vel i håb om mini­mum en job­sam­ta­le. Og jeg har sendt ansøg­nin­ger, hvor jeg bare har lavet et ven­stre­hånds klik på “søg den­ne stil­ling” enten på Job­net eller via diver­se vik­ar­bu­reau­ers hjem­mesi­der.

Nu er én af mine kol­le­ga­er gået på bar­sel og vi søger der­for en bar­selsvi­kar, så nu mod­ta­ger jeg selv ansøg­nin­ger til det jobop­slag, som jeg har skre­vet og lagt op på Job­net. Så tak­ket være Claus Hjort, skal jeg bru­ge min knap­pe tid på at læse pro­for­maan­søg­nin­ger. Men jeg vil gøre mit bed­ste for at give alle en til­ba­ge­mel­ding.

Det kan jo være, at nog­le af ansøg­nin­ger­ne er ble­vet sendt afsted med kys og kryd­se­de fin­gre.