Tag-arkiv: billede af mad

Opskrift på chokoladecookies

Plud­se­lig en dag over­man­dede lysten til at bage cook­ies mig. Jeg fandt vores opskrifts­mappe frem og fandt denne opskrift på Mega­cookie, som vi har prø­vet at lave før med min­dre held. Da blev det til en gigantcookie i ste­det for en mega­cookie. Denne gang gik det meget bedre.

Denne gang blev megacookie til en mega stabel cookies.
Denne gang blev mega­cookie til en mega sta­bel cookies.

Opskrif­ten går som følger.

Mega­cook­ies (10–15 stk)

Ingre­di­en­ser:

  • 150 gram mel
  • ½ tsk. natron
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 125 gram blødt smør
  • 165 gram rørsukker
  • 1 æg
  • 100 gram groft­hak­ket chokolade

Frem­gangs­måde:

Bland mel, natron, vanil­jesuk­ker og salt sam­men i en skål. Rør smør og suk­ker sam­men i en anden skål. Pisk ægget i. Bland nu det hele sam­men og sæt der­ef­ter klum­per på bage­pa­pir med god, stor afstand.

Bag så kagerne ved 175 gra­der Cel­sius i 12–14 minut­ter. Husk at holde øje med dem. Når de begyn­der at blive lyse­brune skal de ud.

En hel stabel dejlige chokoladecookies
En hel sta­bel dej­lige chokoladecookies

Et madtip: husk at tage småka­gerne af bage­pla­den, når de kom­mer ud af ovnen. Ellers står de bare og bager videre. Og det er jo ikke meningen.

Vel­be­komme!

Mmm, lækre chokoladecookies.
Mmm, lækre chokoladecookies.

Røget laks med sprødmørt grønt med hjemmelavet olieeddikedressing og smilende æg

I for­bin­delse med flyt­nin­gen holdt vi pause med vores leve­ran­cer fra Aars­ti­derne. I fre­dags har vi igen fået vores uund­vær­lige frugt– og grønt­kas­ser. Vi har dog også lige hen­tet frugt og grønt hos vores lokale øko-pusher, så vi har rige­ligt med sunde sager i disse dage. Der bli­ver lavet en masse juice på saft­cen­tri­fu­gen, smoo­t­hies og ikke mindst grønt til­be­hør til maden. I fre­dags stod menuen såle­des på Røget laks med sprød­mørt grønt med hjem­mela­vet olie­ed­di­kedres­sing og smi­lende æg. Opskrif­ten er inspi­re­ret af det hæfte, der fulgte med grøntkassen.

2 per­so­ner

Det grønne og æg

  • 3 gule­rød­der
  • 1/4 hvid­kål
  • 3 pastinak
  • 8 grønne asparges
  • 2 smi­lende æg
  • frisk timian

Olie­ed­di­kedres­sing

  • 3 spsk. rapsolie
  • 3 spsk. balsamico
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt
  • peber 

Det grønne skr­æl­les og skæ­res i gode bid­der, asp­ar­ges knæk­kes ved roden. Koges i 5 min. med lidt salt. Van­det hæl­des fra. Drys timian over og der­ef­ter dres­sin­gen. De to smi­lende æg skæ­res i halve og arran­ge­res ovenpå. Vi spi­ste som nævnt røget laks til, men anden fisk eller bare brød kan gøre det. Man kan vælge andre typer grønt: broc­coli, bøn­ner, skorzo­ne­rød­der, por­rer, grøn­kål, løg osv.

Sprødmørt grønt med smilende æg
Sprød­mørt grønt med smi­lende æg

Gode cookies

Vi lavede jo tid­li­gere en brø­ler med megacookie’en. Ulrik har nu gjort et nyt for­søg og denne gang blev kagerne fantastiske!

Opskrif­ten er fun­det i Claus Mey­ers “Lidt men godt om cho­ko­lade”. Her er vores resultat…

Cookies
Syl­ve­sts Cook­ies i vores udgave. Lækre og velsmagende

Syl­ve­sts cook­ies (ca. 12 stk.)

  • 200g mørk chokolade
  • 125g blødt, usal­tet smør
  • 1 æg
  • 200g mørk farin, evt. muscovado-rørsukker
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk vaniliesukker
  • 250g hve­de­mel
  • 100g hak­kede has­sel­nød­der, evt. mand­ler

For­varm ovnen til 190° Cel­sius. Hak cho­ko­la­den groft. Bland det bløde smør godt med æg og farin. Til­sæt de tørre ingre­di­en­ser og bland der­ef­ter nød­der og cho­ko­lade i.

Form dejen til kug­ler (12–16 stk.) og tryk dem flade. Sæt kagerne på en bage­plade beklædt med bage­pa­pir og bag dem midt i ovnen i ca. 10 minut­ter eller ind­til de er fær­dige. Afkøl kagerne på en bagerist.

Og vær­sgo, de lækre­ste kager!

Tek­sten med kur­siv er vores til­fø­jelse eller ændrin­ger fra originalopskriften.

Franske chokolademakroner

Jeg er glad for at samle opskrif­ter fra diverse blade. Denne opskrift er fun­det i Alt for Damerne 42/2002. Cho­ko­la­de­ma­kro­nerne er et sik­kert hit til en kop kaffe/te i ste­det for des­sert. Lavede dem senest til Ulriks fød­sels­dag, da vores for­æl­dre var på besøg. Der er kun én fejl ved dem, de sma­ger af mere…

Sådan laves makro­nerne (ca. 32 stk.)

  • 150 g mandler
  • 100 g mørk 70% chokolade
  • 275 g flormelis
  • 4 ægge­hvi­der

Mal mand­lerne til mel i foodprocessor/minihakker. Gør det samme med cho­ko­la­den — nem­mest når den er køle­skabs­kold. Bland man­del­mel, “cho­ko­la­de­mel” og flor­me­lis i en røreskål.
Pisk ægge­hvi­derne stive og vend dem for­sig­tigt i mandel-chokolade-sukkerblandingen med en dejs­kra­ber, til mas­sen er blank og helt jævnt blan­det. Den skal falde helt sam­men.
Sæt makro­nerne — med en teske — på en bage­plade med bage­pa­pir i ens­ar­tede cir­kel­for­mede toppe på ca. 4 cm (jeg er gået over til 2 cm i dia­me­ter — synes det bli­ver for meget af det gode, når de er så store, for de fla­der ud under bag­ning).
Bages ved 180 gra­der i ca. 10 minut­ter. Afkøl makro­nerne inden bage­pa­pi­ret fjernes.

Sådan laves chokoladecremen

  • 100 g mørk 70% cho­ko­lade, hakket
  • 1 dl piskefløde

Varm lang­somt flø­den op til koge­punk­tet i en kas­serolle. Kom cho­ko­la­den i en skål og hæld den varme fløde op i skå­len lidt efter lidt, så cho­ko­la­den smel­ter. Rør, til mas­sen er helt jævn og blank. Afkøl cho­ko­la­de­mas­sen i stu­et­em­pe­ra­tur. Pisk mas­sen cre­met og luf­tig med et piske­ris. Læg cre­men mel­lem to makro­ner og sæt dem køligt — dog ikke i køleskab.

Franske chokolademakroner

Bagte kartofler med gorgonzola

Vi har nydt ret­ten som til­be­hør et par gange, så nu må det være på tide at dele den med læserne. Jeg ved ikke, hvor jeg har opskrif­ten fra, den er et af mange udklip­pede opskrif­ter, som jeg har sam­let i en mappe.

Først et madmotiv…

Bagte kartofler med gorgonzola

Og så opskriften…

Til 4 personer

  • 4 bage­kar­to­f­ler
  • 100 g blød gor­gon­zola (eller anden mild blåskimmelost)
  • lidt fløde
  • salt og peber
  1. Bag de skrub­bede kar­to­f­ler møre ved 200 gr. (ca. 1 time) og lad dem køle noget af.
  2. Skær et låg af kar­to­f­lerne og skrab så meget af ind­ma­den som muligt ud i en skål.
  3. Mos ind­ma­den med en gaf­fel, til­sæt osten og mos videre. Rør fyl­det blødt med lidt fløde (eller bare lidt mælk) og smag det til med salt og peber. Fyld det til­bage i skal­lerne og stil kar­to­f­lerne koldt, hvis de ikke skal gøres fær­dig med det samme.
  4. Stil dem i en 200 gr. varm ovn i ca. 30 min., eller til de er gen­nem­varme og let gyldne.