Antichrist — en moderne klassiker

I den­ne uge har Ring­kø­bing Bio­graf vist den meget omdis­ku­te­re­de film Anti­christ (kino.dk, IMDb, AllM­ovie, Rot­ten Toma­to­es) af den dan­ske fil­min­struk­tør Lars von Tri­er. Vi var inde for at se den i går aftes.

Fil­men hand­ler om:

Et par i dyb sorg tager til ”Eden”, deres hyt­te i sko­ven, for at kom­me vide­re i livet og red­de deres for­hold. Men de mister kon­trol­len, da natu­ren gri­ber ind…

Det vil være unfair over­for fil­men at sige meget mere om hand­lin­gen. De fle­ste, der ved en smu­le om Lars von Tri­ers film, har nok alle­re­de reg­net ud, at fil­men ikke er helt lige til.

Fil­men er en gyser, der spil­ler på vores inder­ste skræk. Det gør gyse­re jo som oftest, men af en eller anden grund, så lyk­kes det von Tri­er at kom­me der­ind, hvor det sæt­ter sig i krop­pen. Isner til bene­ne og efter­la­der et grumt ind­tryk.

Fil­men har fået skyld for at være man­ge ting: auto­bi­o­gra­fisk fra von Tri­ers side, kvin­de­ha­den­de, ‑under­tryk­ken­de, por­no­gra­fisk, og meget mere. Den er æste­tisk, smukt foto­gra­fe­ret og klip­pet. Og sam­ti­dig en utro­lig grim film, når man ser ind til histo­ri­en. Ind bag det visu­el­le udtryk.

Jeg vil godt give fil­men 8 ud af 10 stjer­ner, hat­te, film­rul­ler, skum­fi­du­ser eller blik­trom­mer. Det er en god film.

Jeg synes det er synd at sige for meget om fil­men — det tager som regel spæn­din­gen ud af en gyser. Men for­be­red dig på at se een af de bed­re film i nye­re tid. Bered dig på at se en film, der ikke er som de fle­ste andre. Og for­be­red dig på at gå hjem med dybe pan­de­ryn­ker.

En hel uge med oplevelser

Vi har ikke været så gode til at over­hol­de vores nytårs­fort­sæt (men det er vel også i orden at glem­me det, når man når over d. 15. janu­ar?), så her kom­mer der lige en opsam­ling over den sid­ste uge, som har været begi­ven­heds­rig.

Sid­ste tirs­dag hav­de vi klan­mø­de med Klan Waingun­ga her hos os. Det var en hyg­ge­lig aften med dis­kus­sio­ner om logo, hjem­mesi­de og Face­book-grup­pe. Der­u­d­over hav­de vi natur­lig­vis sør­get for hjem­me­bagt brød med mas­ser af ker­ner. Næste klan­mø­de bli­ver først på den anden side af som­mer­fe­ri­en.

Sid­ste ons­dag var vi ude at løbe en aften­tur til Køb­stadslø­bet i Skjern. Det var en tur på 7,5km (ryg­ter­ne siger 7,8km — men det er kun ryg­ter), der hav­de til­truk­ket næsten 1200 del­ta­ge­re. Male­ne føl­te sig han­di­cap­pet og over­ho­ve­det ikke klar til løbet, da hun sta­dig var øm i benern’ efter man­da­gens løbe­tur. Jeg lær­te til gen­gæld en vig­tig lek­tie: Når man skal løbe, skal man have løbe­sko på. Mine sko stod nem­lig fint på hyl­den hjem­me i Ring­kø­bing, og det opda­ge­de jeg først, da vi kør­te for­bi byskil­tet til Skjern. Jeg var imid­ler­tid stæ­dig og løb turen i mine ita­li­en­ske gum­misko med mas­ser af vab­ler til føl­ge.

Det til trods, så blev tiden alli­ge­vel helt hæder­lig: Male­ne løb turen på 45:37 (6:04min/km) og og jeg løb turen på 40:02 (5:20min/km). Vi del­ta­ger nok igen næste år — hvis løbs­ar­ran­gø­rer­ne kan garan­te­re, at vi vin­der en nit­te­præ­mie på del­ta­ger­num­me­ret.

Fre­dag hav­de vi beg­ge fri og nød hin­an­dens sel­skab. Om afte­nen var vi igen for­e­nings­ak­ti­ve og hav­de for før­ste gang helt ale­ne en bio­graf­vagt hhv. i kiosk og bil­letsalg. Bio­gra­fen viste Nat på muse­et 2 og der var 13 beta­len­de gæster til fore­vis­nin­gen. Det kan vi godt gøre igen en anden gang — det er helt hyg­ge­ligt at være i bio­gra­fen på den måde. Efter fil­men gik vi på Hotel Ring­kø­bing og køb­te en kop cho­ko­la­de med dagens kage, æble­ka­ge med cho­ko­krym­mel og crè­me fraî­che. Der mød­te vi så en af mine grand­fætre, Ras­mus, der er tje­ner på hotel­let i som­mer­pe­ri­o­den. Uven­tet, men hyg­ge­ligt.

Lør­dag tog vi så til Ålle­ren (Aal­borg, for de uind­vie­de) for at høre Balstyrko spil­le på Stu­den­ter­Hu­set. Sti­li­ko­net og musik­man­den Ken­neth Bager var opvarm­nings- og afkølings-DJ. Inden kon­cer­ten spi­ste vi på Mad Don­na på Vester­bro i Aal­borg. Det var god mad og god betje­ning.

Lør­dag efter­mid­dag gik vi en lang tur ved Nymøl­le Bæk, hvor jeg blev fan­get af en sko­v­flåt. Den bed sig fast og vil­le ikke give slip igen før vi fandt en pin­cet frem dagen efter.

Søn­dag drog vi afsted mod Ring­kø­bing igen for at gøre vores EU-bor­ger­pligt og stem­me til Euro­pa­par­la­mentsval­get. Fol­ke­tin­get hav­de ved­lagt en bonus-afstem­ning. Det lig­ne­de mest af alt et kære­ste­brev — dog mang­le­de “Måske”-feltet. Det brug­te vi det meste af man­da­gen til at kom­me os over.

Tirs­dag brag­te så ugens kuli­na­ri­ske høj­de­punkt. Jeg hav­de impuls­købt to hele skrub­ber hos Frisk Fisk og ikke over­ve­jet nær­me­re, hvor­dan de skul­le til­be­re­des. Så vi måt­te have gang i “Den klas­si­ske køk­kensko­le” for at lære at filet­te­re og flå flad­fisk (sig det tre gan­ge hur­tigt efter hin­an­den!) — dog ikke på sam­me tid. Vi star­te­de med at være to mand om at flå en flad­fisk (sig DET tre gan­ge!) med både groft salt og viske­styk­ke. Det end­te med, at der var halv­de­len af fisken til­ba­ge, da beg­ge sider var flå­e­de. Der­ef­ter kom turen til skrub­be II. Den blev “bare” filet­te­ret med møje og omhu. Vi er gla­de for, at vi har prø­vet af flå og filet­te­re inden vi væl­ger at mel­de os til en Robin­son-eks­pe­di­tion. Og mad sma­ger som bekendt bed­re, når man selv har “ned­lagt” den.

I dag har vi grint af maski­nover­sæt­tel­ser fra Goog­le Trans­la­te. Male­ne hav­de mod­ta­get et udkast til en pres­se­med­del­el­se, der var ble­vet maski­nover­sat til engelsk fra dansk med bl.a. føl­gen­de for­mu­le­rin­ger til føl­ge:

Have the par­ti­ci­pants not typed num­ber you can go into the enrol­l­ment system and taste it.

…the­re are refres­h­ments and com­pe­ti­tions for both chil­dren and adults, who have come into goals or for tho­se who have come to che­e­ring and look at.

Tak for gri­net, Goog­le Trans­la­te.

Nat på museet II i Ringkøbing Biograf

I aften har Male­ne og jeg bidra­get til at hol­de det loka­le kul­tur­liv i gang. Vi tog en sam­let bil­let- og kioskvagt — og fik sam­ti­dig gra­tis adgang til at se fil­men, der i den­ne uge gik over lær­re­det: Nat på muse­et 2 med Ben Stil­ler i hoved­rol­len.

Fil­men er en fort­sæt­tel­se af den før­ste film (som jeg ikke har set, men som ikke skal afhol­de mig fra at tale om den), der hand­ler om, hvor­dan figu­rer­ne på et muse­um, hvor Lar­ry Daley (Ben Stil­ler) arbej­der som nat­te­vagt, kom­mer til live, da der kom­mer en gam­mel ægyp­tisk sten­tav­le i nær­he­den af dem.

Den ret­mæs­si­ge inde­ha­ver af sten­tav­len — en 3.000 år gam­mel magt­ger­rig farao — har en sin­drig plan om at bru­ge sten­tav­len til at åbne for en port til Under­ver­de­nen og hen­te guder­nes magt til jor­den for at over­ta­ge ver­dens­her­re­døm­met. Jeg tør næsten ikke afslø­re om det lyk­kes.

Under­vejs bli­ver vi vid­ner til Owen Wil­son i cow­boytøj (igen!) spær­ret inde i et timeg­las, en smu­le hoved­rol­le-til-hoved­rol­le-roman­ce (sur­pri­se!) og ikke mindst mas­ser af dår­li­ge vit­tig­he­der og sid­ste-øje­bliks-red­nin­ger i man­ge for­skel­li­ge for­klæd­nin­ger.

Fil­men er da meget sød — men jeg er ikke ked af, at vi hav­de gra­tis adgang for­di vi hav­de pas­set kiosk og bil­letsalg.

Generalforsamling i Ringkøbing Biograf

Man­dag d. 30. marts er det tid for os til at blan­de os i for­e­nings­li­vet i Ring­kø­bing og omegn. Da er der nem­lig gene­ral­for­sam­ling i Ring­kø­bing Bio­graf. Vi har tænkt os at del­ta­ge — for vi er jo med­lem­mer af for­e­nin­gen. Sidst vi var til gene­ral­for­sam­ling i en for­e­ning, end­te det med, at Male­ne blev besty­rel­ses­med­lem i tst løb i Tilst.

Bio­gra­fen har haft en frem­gang på 30% i antal­let af besø­gen­de (13.000+ såvidt jeg lige husker) i 2008, så der er noget frem­drift at star­te på — der er til­sy­ne­la­den­de ingen kri­se for Ring­kø­bing Bio.

Nu star­ter vi med at del­ta­ge i gene­ral­for­sam­lin­gen og gå en tur i bio i mor­gen aften, så vi kan støt­te det loka­le kul­tur­liv.