vores arnested på Nettet
RSS feed
  • Brød med skolddejning

    I et stykke tid har jeg gået og skæ­vet til en opskrift, der invol­ve­rer skold­dej­ning. Det er en gam­mel bage­tek­nik, hvor man over­hæl­der en del af melet og ker­nerne til brø­det med kogende vand inden man bager af det.

    På den måde udvik­les sma­gen i brø­det og hold­bar­he­den skulle også blive bedre. Det er ikke et emne, det er ret let at finde noget om på inder­næd­ded, så der­for for­sø­ger jeg her at give mine erfa­rin­ger videre med skolddejning.

    Jeg er helt vild med lang­tids­hæv­ning af brød og der­for er jeg natur­lig­vis også nødt til at prøve skold­dej­ning, der også anbe­fa­ler at lade dejen stå i ½-1 døgn.

    Wee­ken­dens bage­pro­jekt blev et rug­brød lavet med skold­dej­ning, som sma­ger helt fan­ta­stisk. Du kan se mere og læse flere opskrif­ter her neden­for.
    Read the rest of this entry »

  • Sesamkiks — en hjemmelavet lækkerbisken

    Her i de varme lunkn.. kølige som­me­dage er det vel på sin plads at ser­vere en hjem­me­bagt sesam­kiks til et lille mel­lem­må­l­tid (på nydansk: en snack).

    Hjemmelavede sesamkiks på dåse

    Hjem­mela­vede sesam­kiks på dåse

    Sesam­kiks, ~50 stk

    • 250g hve­de­mel
    • 50g fuld­korns­mel
    • 125g smør
    • 75g sesam­frø
    • 1tsk hjor­te­taksalt
    • ½tsk salt, eller min­dre hvis smør­ret er salt.
    • ca. 3/4 dl vand

    Bland de to slags mel i en skål og smuldr smør­ret heri. Til­sæt sesam­frø, hjor­te­taksalt, salt og vand og ælt dejen sam­men. Lad dejen hvile koldt, så den bli­ver til at rulle ud. Gerne en times tid eller to.

    Del dejen i min­dre por­tio­ner og rul disse por­tio­ner ud så tyndt som muligt på et mel­drys­set bord eller mel­lem to styk­ker bage– eller mad­pa­pir. Prik dejen med en gaf­fel, så den ikke bob­ler op under bag­ning. Skær dejen i fir­kan­ter (eller cirk­ler, tre­kan­ter, figu­rer… sålænge de er nogen­lunde lige store) med en kage­spore, et pizza­hjul eller en kniv.

    Skær kiksene ud med en kniv, en kagespore eller som her: et pizzahjul

    Skær kik­sene ud med en kniv, en kage­spore eller som her: et pizzahjul

    Bag kik­sene på mid­ter­ste rille i ovnen i 10–12 minut­ter ved 200 gra­der Cel­sius. Lad kik­sene køle af på en bage­rist og pak dem for­sig­tigt væk.

    Husk at lægge en suk­ker­k­nald eller et stykke rug­brød ned til kik­sene, så even­tuel fugt kan hol­des væk og kik­sene kan for­blive sprøde.

    Vid­ste du i øvrigt at:

    Hjor­te­taksalt er et hæve­mid­del, der er vel­eg­net til flade … kager”, citat: Dr. Oet­ker

    Er det ikke en selv­mod­si­gelse at lave hæve­mid­ler til flade kager?

    God for­nø­jelse med sommerbagningen!

  • Megaciabatta

    I vores hus­hold­ning kan bag­værk til­sy­ne­la­dende ikke blive stort nok, så der­for vil jeg gerne til­føje Mega­ci­a­batta til sam­lin­gen af Mega­bag­værk.



    Opskrif­ten til dette mega­ci­a­batta stam­mer fra Wen­che Frøli­chs bog “Brød”. Opskrif­ten star­ter med at lave en sur­dej, der skal stå i mindst 24 timer. Der­ef­ter rører man en dej op (meget blød) som skal stå i mindst et halvt døgn. Det fik lov til at stå i et helt døgn.

    Der­ef­ter skal dejen deles i en række klum­per, der skal for­mes som lange brød og sæt­tes på en plade dæk­ket med durum­mel for at efter­hæve i mindst et par timer.

    Det er med andre ord brød, der har været længe under­vejs. Så nu håber vi, at de sma­ger godt. De duf­ter i hvert fald mindst lige så godt, som de ser ud EFTER at de er ble­vet bagt.

  • En hel uge med oplevelser

    Vi har ikke været så gode til at over­holde vores nytårs­fort­sæt (men det er vel også i orden at glemme det, når man når over d. 15. januar?), så her kom­mer der lige en opsam­ling over den sid­ste uge, som har været begivenhedsrig.

    Sid­ste tirs­dag havde vi klan­møde med Klan Waingunga her hos os. Det var en hyg­ge­lig aften med dis­kus­sio­ner om logo, hjem­meside og Facebook-gruppe. Der­u­d­over havde vi natur­lig­vis sør­get for hjem­me­bagt brød med mas­ser af ker­ner. Næste klan­møde bli­ver først på den anden side af sommerferien.

    Sid­ste ons­dag var vi ude at løbe en aften­tur til Køb­stadslø­bet i Skjern. Det var en tur på 7,5km (ryg­terne siger 7,8km — men det er kun ryg­ter), der havde til­truk­ket næsten 1200 del­ta­gere. Malene følte sig han­di­cap­pet og over­ho­ve­det ikke klar til løbet, da hun sta­dig var øm i benern’ efter man­da­gens løbe­tur. Jeg lærte til gen­gæld en vig­tig lek­tie: Når man skal løbe, skal man have løbe­sko på. Mine sko stod nem­lig fint på hyl­den hjemme i Ring­kø­bing, og det opda­gede jeg først, da vi kørte forbi byskil­tet til Skjern. Jeg var imid­ler­tid stæ­dig og løb turen i mine ita­li­en­ske gum­misko med mas­ser af vab­ler til følge.

    Det til trods, så blev tiden alli­ge­vel helt hæder­lig: Malene løb turen på 45:37 (6:04min/km) og og jeg løb turen på 40:02 (5:20min/km). Vi del­ta­ger nok igen næste år — hvis løbs­ar­ran­gø­rerne kan garan­tere, at vi vin­der en nit­te­præ­mie på deltagernummeret.

    Fre­dag havde vi begge fri og nød hin­an­dens sel­skab. Om afte­nen var vi igen for­e­nings­ak­tive og havde for før­ste gang helt alene en bio­graf­vagt hhv. i kiosk og bil­letsalg. Bio­gra­fen viste Nat på museet 2 og der var 13 beta­lende gæster til fore­vis­nin­gen. Det kan vi godt gøre igen en anden gang — det er helt hyg­ge­ligt at være i bio­gra­fen på den måde. Efter fil­men gik vi på Hotel Ring­kø­bing og købte en kop cho­ko­lade med dagens kage, æble­kage med cho­ko­krym­mel og crème fraî­che. Der mødte vi så en af mine grand­fætre, Ras­mus, der er tje­ner på hotel­let i som­mer­pe­ri­o­den. Uven­tet, men hyggeligt.

    Lør­dag tog vi så til Ålle­ren (Aal­borg, for de uind­viede) for at høre Balstyrko spille på Stu­den­ter­Hu­set. Sti­li­ko­net og musik­man­den Ken­neth Bager var opvarm­nings– og afkølings-DJ. Inden kon­cer­ten spi­ste vi på Mad Donna på Vester­bro i Aal­borg. Det var god mad og god betjening.

    Lør­dag efter­mid­dag gik vi en lang tur ved Nymølle Bæk, hvor jeg blev fan­get af en sko­v­flåt. Den bed sig fast og ville ikke give slip igen før vi fandt en pin­cet frem dagen efter.

    Søn­dag drog vi afsted mod Ring­kø­bing igen for at gøre vores EU-borgerpligt og stemme til Euro­pa­par­la­mentsval­get. Fol­ke­tin­get havde ved­lagt en bonus-afstemning. Det lig­nede mest af alt et kære­ste­brev — dog mang­lede “Måske”-feltet. Det brugte vi det meste af man­da­gen til at komme os over.

    Tirs­dag bragte så ugens kuli­na­ri­ske høj­de­punkt. Jeg havde impuls­købt to hele skrub­ber hos Frisk Fisk og ikke over­ve­jet nær­mere, hvor­dan de skulle til­be­re­des. Så vi måtte have gang i “Den klas­si­ske køk­kenskole” for at lære at filet­tere og flå flad­fisk (sig det tre gange hur­tigt efter hin­an­den!) — dog ikke på samme tid. Vi star­tede med at være to mand om at flå en flad­fisk (sig DET tre gange!) med både groft salt og viske­stykke. Det endte med, at der var halv­de­len af fisken til­bage, da begge sider var flå­ede. Der­ef­ter kom turen til skrubbe II. Den blev “bare” filet­te­ret med møje og omhu. Vi er glade for, at vi har prø­vet af flå og filet­tere inden vi væl­ger at melde os til en Robinson-ekspedition. Og mad sma­ger som bekendt bedre, når man selv har “ned­lagt” den.

    I dag har vi grint af maski­nover­sæt­tel­ser fra Google Trans­late. Malene havde mod­ta­get et udkast til en pres­se­med­del­else, der var ble­vet maski­nover­sat til engelsk fra dansk med bl.a. føl­gende for­mu­le­rin­ger til følge:

    Have the par­ti­ci­pants not typed num­ber you can go into the enrol­l­ment system and taste it.

    …there are refres­h­ments and com­pe­ti­tions for both chil­dren and adults, who have come into goals or for those who have come to che­e­ring and look at.

    Tak for gri­net, Google Translate.

  • Opskrift på pandebrød

    For nylig fik jeg en ubæn­dig trang til at prøve at bage flad­brød eller pan­de­brød. Det er små brød eller flade bol­ler, der bli­ver bagt på pan­den eller i ovnen. Jeg fandt føl­gende opskrif­ter, som sma­ger gan­ske udmærket.

    Indisk flad­brød (4–6 stk.)

    Ingre­di­en­ser:

    • 4 dl. hve­de­mel (med fuld­korns­mel får du por­øse brød)
    • 2 tsk. bagepulver
    • 1 tsk. salt
    • 2 spsk. olivenolie
    • 1½ dl. vand
    • Oli­veno­lie (ca. ½dl) til at smøre brø­d­ene med

    Frem­gangs­måde:

    Kom alle ingre­di­en­ser i en skål og ælt grundigt

    Del dejen i 4–6 lige store styk­ker. Form hvert stykke til en bolle, der skal tryk­kes flad. Omtrent ½ cm. Jo fla­dere, jo kor­tere tid tager det at bage brødene.

    Bag brø­d­ene på en tør pande eller en bra­de­pande i ovnen. Husk at vende brø­d­ene, når de begyn­der at blive gyldne. Vend dem evt. flere gange, hvis det er nødvendigt.

    Et kuli­na­risk tip: pres et fed hvid­løb i olien til at smøre brø­d­ene med. Det sma­ger dejligt.

    URL: Føde­va­re­sty­rel­sen

    Groft pan­de­brød (1 stort eller flere små)

    Ingre­di­en­ser:

    • 10 gram smør
    • ½ dl. vand
    • 1 dl. tykmælk
    • 10 gram gær
    • ½ tsk. groft salt
    • 4 spsk. gryn eller fla­ger (ca. 25 gram)
    • 150 gram mel (fuld­korns– eller sigtemel)

    Frem­gangs­måde:

    Smelt smør­ret i en gryde og til­sæt van­det. Hæld blan­din­gen i en skål og til­sæt tyk­mælk. Kon­trol­ler at blan­din­gen ikke er over fin­ger­varmt (37 gra­der Cel­sius) og rør der­ef­ter gæren ud deri. Til­sæt de øvrige ingre­di­en­ser men lad være at blande al melet i fra star­ten. Ælt dejen godt sam­men (til­sæt evt. mere mel, hvis det er nød­ven­digt). Form dejen til et stort eller flere små brød (ca. 1 cm i tyk­kelse) og læg det der­ef­ter til hæv­ning. Lad det hæve i mindst et kvarter.

    Bag nu brø­det ved kraf­tig varme i en tør pande i ca. 4 minut­ter. Skru ned til svag varme og bag i yder­li­gere ca. 1 minut. Vend brø­det og bag det ca. 5 minut­ter — sta­dig ved svag varme — ind­til brø­det er gyl­dent og sprødt.

    URL: Karo­li­nes Køkken

    Begge brød sma­ger dej­ligt og vi har spist dem både til suppe, bar­becu­e­ma­ri­ne­ret kyl­ling og meget andet godt. God fornøjelse!

  • Opskrift på langtidshævet brød

    Ingre­di­en­ser

    • 4,50 dl koldt vand
    • ½ dl olie
    • ~600 gram mel, frø og kerner
      • ~400 gram mel (spelt-, durum-, grahams-, fuldkorn-, rug-)
      • ~100 gram havregryn
      • ~100 gram knæk­kede eller hele ker­ner og frø (hør­frø, græskar­ker­ner, solsik­ke­frø, etc.)
    • <5 gram gær (omtrent på stør­relse med en stor ært)
    • 10 gram salt

    Mængde: 8–12 bol­ler eller et brød

    Frem­gangs­måde

    Hæld væsken i et dej­fad. Til­sæt hav­re­gryn og lad dem suge van­det. Rør der­ef­ter gæren ud i væsken og til­sæt salt og mel. Alt efter mel­ty­pen kan dejen være meget lind — det skal den være. Det er dog mest udtalt med de hvide mel­ty­per (hvede og durumhvede).

    Over­dæk fadet og stil det koldt i min. 8 timer (eksem­pel­vis nat­ten over). Når brø­det skal bages, sæt­tes bol­lerne på en plade ved hjælp af en ske og et glas koldt vand til at dyppe skeen i, så dejen slip­pere let­tere. Dejen kan også put­tes i en fransk­brød­s­form. Det bety­der blot, at bage­ti­den bli­ver en smule længere.

    Pensl even­tu­elt brø­det med mælk, æg eller olie og sæt dem i en kold ovn på 200/225 gra­der (hhv. varm­luf­tovn eller almin­de­lig — varm­luft føles var­mere og skal der­for indstil­les kol­dere). Bag dem i 15–25 minut­ter (igen alt efter stør­rel­sen på bol­lerne, ovnens styrke, effek­ti­vi­tet og andet magi).

    Tag der­ef­ter brø­det ud og lad det køle af på en rist.

    Vel­be­komme!

    Tips

    Van­det i dejen kan erstat­tes del­vist med eksem­pel­vis mælk eller soyadrik.

    Knæk­kede ker­ner kan over­hæl­des med kogende vand og trække et stykke tid i for­vejen, såle­des at de udvik­ler langt mere smag — brug dem ikke før de er kølige igen.

    Melet kan også sup­ple­res med squash, æble, gulerod eller andet godt, hvis man vil have et mere svam­pet brød.

    Salt­mæng­den sva­rer til cirka 1,5% af mel­mæng­den. Dvs. 1,5% af ~600g mel =~ 9-10g salt

  • En oplevelsesrig weekend

    Århus Festuge 2008 fandt sted i den for­gangne uge, men vi havde ikke tid til at del­tage før i går lør­dag. Det er måske meget for­stå­e­ligt, når vi nu har adresse i Ring­kø­bing, men vi mente alli­ge­vel, at det kunne være inter­es­sant at mødes med ven­ner og få en kul­tu­rel oplevelse.

    Vi havde under­søgt sagerne og beslut­tet os for at over­være eller del­tage i 4–5 for­skel­lige akti­vi­te­ter. Den før­ste akti­vi­tet var den jom­fru­e­lige Dansk Lom­me­film Festi­val 2008, der fandt sted i Stu­die 1 i Film­byen i Århus. Det er før­ste gang, der bli­ver afholdt lom­me­film­festi­val i Danmark.

    Vi tro­ede, at vi blot skulle over­være de film, der var ble­vet ind­le­ve­ret til kon­kur­ren­cen om 10.000 gode, dan­ske kro­ner og der­ef­ter se en glad instruk­tør gå der­fra. Men det viste sig at være et helt efter­mid­dag– og aftens­ar­ran­ge­ment, der først slut­tede, da Prins Nitram ( myspace.com/prinsnitram) slut­tede sin optræ­den kl. 22:00.

    Festi­va­len bød også på inter­view med Heide Schür­meier fra Inter­film i Ber­lin, ori­en­te­ring om en kom­mende (novem­ber!) dansk mobil­festi­val Dogma Mobile, inter­view med det hol­land­ske pro­jekt Mobile­vi­deo­net, inter­view med den fran­ske Pocket Film Festi­vals og ikke mindst dan­ske Mar­tin Strange Han­sen, der laver film til mobil­te­le­fo­nen for DR.

    Festi­va­lens kli­maks var natur­lig­vis frem­vis­nin­gen af de 5 bed­ste film fra årets kon­kur­rence med temaet “Øjeblik­ket” med en kon­tant­præ­mie til 1.pladsen. Pri­sen gik til fil­men “Et far­ligt øjeblik”, der er en fint for­talt lille thril­ler om en pige, der får sin fod fast i skin­nerne ved en jer­n­ba­ne­over­kør­sel. Slut­nin­gen må du selv se.

    Prins Nitram fortje­ner næsten en hel blog for sig selv: man­den optræ­der sam­men med sig selv på video. Det skal ses for helt at for­stå det. Han spil­ler alle instru­men­ter selv og alt i alt må man beun­dre man­den for hans kre­a­tive udfoldelser.

    Nå, lør­dag aften var ved at være ovre for vores ved­kom­mende — stik imod vores for­vent­ning havde vi ikke over­væ­ret andet end lom­me­film­festi­va­len. Til gen­gæld var det så god og ander­le­des en ople­velse, at vi godt kan leve med det.

    En rådyrhan i Marselisborg Dyrehave tager sig en slapper

    En rådyr­han i Mar­se­lis­borg Dyre­have tager sig en slapper

    Søn­dag lige over mid­dag kørte vi en tur i Mar­se­lis­borg Dyre­have. Vi så og rørte ved rådy­rene — både de unge og de gamle, der var lige begej­strede for de æbler, som de rare dyre­ha­ve­gæ­ster havde taget med. Vej­ret var dej­ligt sol­rigt og luf­ten let kølig.

    En rådyrhun spiser græs lige for næsen af os i Marselisborg Dyrehave.

    En rådyr­hun spi­ser græs lige for næsen af os i Mar­se­lis­borg Dyrehave.

    Der var mas­ser af gæster i haven — der­i­blandt en lille dreng og resten af hans fami­lie. På vej tværs over et stort, grønt område bli­ver den lille dreng efter­ladt bag­ude, da han bli­ver opta­get af noget i græs­set. Han buk­ker sig ned og sam­ler det op for der­ef­ter at putte det i mun­den. Det tager ham ikke mange halve sekun­der at gen­nem­skue, at den lille slik­lig­nende klump ikke er slik. Og det tager ikke Malene mange sekun­der at hen­lede mode­rens opmærk­som­hed på den lille purk, der nu har et ansigts­ud­tryk, der mest af alt lig­ner en citron. Alt imens hun selv stors­mi­ler over den slags små erfa­rin­ger, som kun livet i natu­ren kan give.

    Malene griner af en lille dreng, der lige har puttet en rådyrlort i munden.

    Malene gri­ner af en lille dreng, der lige har put­tet en rådyrl­ort i munden.

    Hans moder får truk­ket den opblødte rådyr­pølle ud af mun­den på dren­gen og tør­ret ham om mun­den. Vi sid­der bare til­bage med to smør­rede smil.

    Nå, efter den slags kuli­na­ri­ske ople­vel­ser væl­ger vi at køre ud til Mar­se­lis­borg Lystbå­de­havn for at gå en tur ved van­det. Dej­ligt for­fri­skende. Oven i købet har Århus Kom­mune opstil­let en træ­nings­pavil­lon af samme art, som de tre, der snart skal stil­les op i Ring­kø­bing. Vi prø­vede dem kort af og kan sige god for kom­mu­nens (Ringkøbing-Skjern!) beslutning.

    Sidst men ikke mindst havde vi bestilt bord på Soya, en sushi-restaurant i Jæger­gaards­gade i Århus, der i øvrigt ikke er vilde med at skilte med deres tele­fon­num­mer. I skri­vende stund er num­me­ret 86 18 43 88. Se, det var en lille forbrugeroplysning.

    Men før vi fik en gan­ske udmær­ket omgang sushi på Soya, gik vi en tur omkring Café Stif­ten og fik en kop chai latte og et stykke gulero­d­skage. Stik imod vores ker­nes­unde løfte — men nu skal man jo ikke være asketisk.

    Vi gik også omkring Råd­hus­par­ken og videre til Musik­hu­set, hvor Innova­tion Lab, Lego og flere andre havde opstil­let en mængde digi­talt lege­tøj, som legebørn kunne få lov at mun­tre sig med. Unge som gamle, natur­lig­vis. Der­for fik vi blandt andet lov til at lege med robot­ten Pleo — en lille dinosaur, der efter­si­gende skulle udvikle sin egen per­son­lig­hed gen­nem inter­ak­tion med sine omgi­vel­ser. Vi optog et lille videoklip, som mulig­vis vil blive uplo­a­det på et senere tidspunkt.

    Det var en læn­gere smøre, men det blev også til en wee­kend, der var langt mere rig på ople­vel­ser, end vi reg­nede med, da vi kørte fra Ring­kø­bing lør­dag lige før middag.

    Og så har jeg slet ikke skre­vet om gra­hams­brø­det efter opskrift fra Aurion, der smagte fan­ta­stisk. Eller hvor­dan min udle­jer i Tilst er ved at lægge nye fli­ser i ind­kør­sel og have. Eller om alt det, vi ikke nåede at opleve til festu­gen, som vi havde håbet på. Eller…

    Jeg håber, at du har haft mindst lige så god en wee­kend. I mor­gen star­ter der en ny uge med lige så mange muligheder.

  • Den Store Bagedag

    I dag er det tredje tors­dag i okto­ber og der­med Den Store Bage­dag. Ulrik star­tede alle­rede i går aftes med at blande ingre­di­en­ser til en kold­hæ­vet dej. I mor­ges kunne vi så hive neden­stå­ende eksem­plar ud af ovnen.

    Nybagt brød

    I Poli­ti­kens Lør­dags­liv fra d. 6/10 var der føl­gende bage­råd, som vi tog til os til dette brød:

    • Afvej sal­tet i ste­det for at bruge teskeer. Salt­mæng­den skal svare til 1,5 % af melmængden.
    • Brug ste­ge­ter­mome­ter ved bag­ning. Cen­trum­tem­pe­ra­tu­ren skal i hvidt brød være ca. 98 gra­der og i rug­brød 88 til 90 grader.

    Brø­det sma­ger fan­ta­stisk, det har en dej­lig krumme — ikke for fast og ikke for løs.

  • Vores nye køkkenvidunder er nu indviet

    I går hen­tede vi den mintblå Kit­che­nAid Artisan Mixer, som vi bestilte i dagene efter vores bryl­lup for 3 uger siden. I dag fandt den sin plads på køk­ken­bor­det og Male­nes før­ste udbrud, da den blev tændt, var: “Hold da op, den er da støjsvag!”.

    Og nu har vi prø­ve­kørt den to gange i dag. Ind­til videre er den en klar suc­ces. Den kan både røre pizza­dej og almin­de­lige gær­brød. Og den lar­mer næsten ikke.  Næsten.