Udgivet den

Brudekjole 2. del

Jeg har tid­li­ge­re nævnt noget om min bru­dekjo­le. Nu er den fær­dig. Efter 6 prøv­nin­ger hos Sig­ne — ejer af Ken­ne­dys bru­de- og sel­skabs­kjo­ler — har jeg fået min kjo­le hjem 🙂

Jeg for­tal­te jer, at den skul­le være en kom­bi­na­tion af mine mødres (ple­je­mor Inge og bio­lo­gi­ske mor Vibe­ke) bru­dekjo­ler. Inges kjo­le fra 1973 har været grund­mo­del­len. Lige siden jeg var lil­le, har jeg sagt, at jeg vil­le gif­tes i den kjo­le, men jeg var da alli­ge­vel spændt på, om det kun­ne lade sig gøre stør­rel­ses­mæs­sigt og om den i det hele taget faldt i min smag.

Kjo­len pas­se­de hel­dig­vis per­fekt. Der skul­le kun enkel­te juste­rin­ger og omsy­nin­ger til. Fra Vibe­kes kjo­le (model 1995) har jeg fået syet kni­blin­ger på ven­stre skul­der og ned over ærmet samt nederst på kjo­len ved høj­re fod. Kjo­len er des­u­den for­læn­get med chif­fon fra Vibe­kes kjo­le. Til håret har jeg fået syet de sam­me kni­blin­ger fast på en hår­bøj­le.

Sig­ne hav­de ikke før prø­vet at sy en bru­dekjo­le om, så det var også et spæn­den­de pro­jekt for hen­de. Hun har været rig­tig god til at lyt­te til mine behov og idéer samt give kre­a­ti­ve input. Jeg kan på det var­me­ste anbe­fa­le et bru­dekjo­le­sam­ar­bej­de med Sig­ne!

Resul­ta­tet? Ja, det får I at se d. 18/8–2007. Men I kan få lov til at se den­ne hur­tig­teg­ning af kjo­len 😉

En hurtig håndtegning af min brudekjole

Udgivet den

38 minutters ventetid i bilen i Assentoft

Male­ne prø­ve­de sin næsten fær­di­ge bru­dekjo­le i Assen­toft i dag. Jeg var kørt med, da vi hav­de en afta­le med min lil­le­bror Hei­ne hos Jør­gen & Jør­gi­ne i Aal­borg Stor­cen­ter sene­re på dagen, så jeg kun­ne prø­ve, beta­le og hen­te mit bryl­lup­støj. Og da vi trods alt for­sø­ger at over­hol­de enkel­te tra­di­tio­ner, sad jeg i bilen mens Male­ne prø­ve­de kjo­len og fik lavet afta­ler om de sid­ste til­ret­nin­ger. Jeg ven­te­de i 38 minut­ter i den ste­gen­de sol i en kog­hed Toy­o­ta Aven­sis midt i Kronjyl­land.

Omtrent lige så under­hol­den­de som at se maling tør­re, vil jeg tro, så jeg hav­de med­bragt Dan Browns gan­ske for­trin­li­ge roman Mor­de­risk Bed­rag (engelsk titel: Decep­tion Point), så jeg kun­ne få tiden til at gå med noget for­nuf­tigt. Jeg skub­be­de bil­sæ­det helt til­ba­ge, tog mine san­da­ler af, skru­e­de lidt op for auto­mo­bilets cd-spil­ler, åbne­de bogen og begra­ve­de mig i sider­ne og vup­ti! Så var der gået en halv time med at lyt­te til Stel­la Pola­ris’ før­ste opsam­ling Stel­la Pola­ris 2005 (som jeg net­op har købt på Spot 07) og læse poli­tisk aktionro­man. Assen­toft er ikke så slem alli­ge­vel 🙂

Og min kom­men­de brud bli­ver så fan­ta­stisk smuk — siger hun. Jeg har jo ikke set noget af hen­des tøj end­nu…

Udgivet den

Er traditioner vigtige?

Hjem­me hos os har vi dis­ku­te­ret, om det er vig­tigt at føl­ge tra­di­tio­ner for­di de er tra­di­tio­ner — eller om man skal føl­ge dem for­di de er roman­ti­ske?

Helt kon­kret dre­jer det sig om tra­di­tio­ner­ne, der siger, at brudg­om­men ikke må se bru­dens kjo­le (eller bru­den på sel­ve dagen) før beg­ge par­ter står i kir­ken. Men er det vig­tigt? Hvad er argu­men­ter­ne (tra­di­tions­bund­ne eller roman­ti­ske) for at man ikke må se hin­an­den før man står i kir­ken?

Jeg fin­der det en smu­le under­ligt, at man som et intel­li­gent, velud­dan­net, moder­ne men­ne­ske skal føl­ge tra­di­tio­ner­ne bare for­di de er der. Jeg er af den opfat­tel­se, at det er i orden at stil­le spørgs­mål og udfor­dre gam­le måder at gøre tin­ge­ne på.

Så jeg spør­ger lige den dan­ske blogs­fæ­re: Skal man føl­ge tra­di­tio­ner­ne for­di de er der og for­di vores histo­ri­ske bag­grund balan­ce­rer på dem og for­di de er en stærk del af vor kul­tur? Eller skal man se igen­nem fin­gre­ne med de tra­di­tio­ner, der bli­ver besvær­li­ge, synes gam­mel­dags eller måske end­da stri­der imod vores måde at leve sam­men på?

Jeg har min hold­ning og Male­ne har hen­des — men hvad siger I andre? Kom­men­ta­rer mod­ta­ges ger­ne!

Udgivet den

Brudekjole

I dag har jeg prø­vet bru­dekjo­ler — gulvlan­ge hvi­de og elfen­bens­far­ve­de kre­a­tio­ner med cor­sa­ger, per­ler, tyl og kæm­pe tun­ge slæb. Dej­ligt at være prin­ses­se i en times tid! Det bli­ver dog ikke en af kre­a­tio­ner­ne fra i dag, som jeg svan­ser op ad kir­ke­gul­vet i. Jeg skal nem­lig gif­tes i en blan­ding af beg­ge mine mødres kjo­ler, så jeg er spændt på hvad resul­ta­tet bli­ver 🙂 Mere om det sene­re…