Problemer hos Økonomistyrelsen med digital signatur

For et par dage siden for­søg­te jeg at få de nye­ste oplys­nin­ger om mit stu­di­elån hos Øko­no­mi­sty­rel­sen via en hen­vis­ning fra borger.dk. Det gik ikke så godt, da der som var pro­ble­mer med at få adgang til oplys­nin­ger­ne:

Vær opmærk­som på, at der er tek­ni­ske pro­ble­mer med den digi­ta­le selv­be­tje­ning … vi bekla­ger ulej­lig­he­den og arbej­der på at løse pro­ble­met.

I dag skrev jeg så en email til Borger.dk, som hen­vi­ste til Øko­no­mi­sty­rel­sen. Øko­no­mi­sty­rel­sen kun­ne der­ef­ter sen­de mig et autosvar, hvori der iro­nisk nok står føl­gen­de:

Tak for din hen­ven­del­se.

Øko­no­mi­sty­rel­sens SU-lån­sen­hed går i gang med at behand­le din sag hur­tigst muligt. Du får et svar fra os inden for de to først­kom­men­de hver­da­ge.

Hvis vi får brug for yder­li­ge­re oplys­nin­ger i for­bin­del­se med vores behand­ling af din hen­ven­del­se, tager vi kon­takt til dig.

Vid­ste du:

  • At du selv kan føl­ge med i til­ba­ge­be­ta­lin­gen af dit stu­di­elån, ændre beta­lin­gen og udskri­ve opgø­rel­ser på  www.borger.dk/su-laan?
  • At du kan få fle­re infor­ma­tio­ner om stu­di­elån på www.borger.dk/su-laan?

Ven­lig hil­sen,
Stu­di­elån­sen­he­den

Jeg er godt klar over, at det er et autosvar, jeg har mod­ta­get og at de blot vil let­te min hver­dag. Men deres autosvar er da let­te­re iro­nisk, ikke sandt?

Musicalen The Producers i Musikteatret i Holstebro

Bare lige en hur­tig notits her i 11. time. Vi har været i Musik­te­a­tret i Holste­bro for at se musi­ca­len The Pro­du­cers. Det kom­mer til at koste os noget nat­te­søvn, men til gen­gæld var det en god ople­vel­se.

Fore­stil­lin­gen har en for­tid som både film, bog og musi­cal skre­vet af Mel Brooks og Tho­mas Mee­han, og hand­ler om to pro­du­ce­re, Max Bia­ly­sto­ck og Leopold Bloom, der for­sø­ger at opsæt­te det stør­ste flop i Bro­adways histo­rie. Det skal ikke være nogen hem­me­lig­hed, at det ikke går, som de ønsker.

Det var en dej­lig fore­stil­ling med mas­ser af livs­glæ­de, iro­ni, skam­løs sar­kas­me, respekt­lø­se kari­ka­tu­rer af nazi­ster og homo­seksu­el­le. Og mas­ser af liv på sce­nen.

Melo­di­er­ne var ikke spe­ci­elt øre­hæn­gen­de og tek­ster­ne var svæ­re at høre, hvor vi sad — desvær­re. Lige præ­cis de dele må siges at være ret cen­tra­le, når man ser og hører en musi­cal.

Alt i alt en fin ople­vel­se på en gan­ske almin­de­lig ons­dag aften.