NordiCHI 2008 — onsdag med afslutning

Sid­ste dag på Nor­di­CHI 2008 bød natur­lig­vis også på en key­no­te. Den­ne gang med end­nu et dansk islæt, da den blev holdt af Mari­an­ne Gra­ves Peter­sen fra Cen­ter for Inte­r­a­cti­ve Spa­cesÅrhus Uni­ver­si­tet. Opsum­me­rin­gen af den sid­ste key­no­te må imid­ler­tid ven­te lidt, for stik imod de fore­gå­en­de dage, så var før­ste ses­sion en paper ses­sion.

Når en væsent­lig del af af kon­fe­ren­ce­del­ta­ger­ne er kom­met sent i seng og i øvrigt har fået en solid dosis alko­hol inden­for vesten afte­nen før, så skal man ikke pla­ce­re de spæn­den­de ting alt for tid­ligt. Til trods for den pri­o­ri­te­ring, så var det inter­es­san­te oplæg, jeg over­væ­re­de i før­ste ses­sion. Oplægs­hol­der­ne var spr­æl­ske og vel­o­p­lag­te:

  • Undo for mobi­le pho­nes: does your mobi­le pho­ne need an undo key? Do you? Et stu­die af, hvad en undo-knap på mobil­te­le­fo­nen kan gøre og hvad kon­se­kven­ser­ne af sådan en knap skal være. Det er jo inter­es­sant med inter­ak­tion, der invol­ve­rer andre end mig. Hvad sker der, hvis jeg sen­der en besked til det for­ker­te num­mer? Eller SMS-køber det for­ker­te pro­dukt? Eller læg­ger på midt i mit opkald?
  • Impro­ved word list orde­ring for text entry on ambi­guous key­pads. En supero­p­lagt Scott MacK­en­zie for­tal­te om for­sø­ge­ne på at opti­me­re ord­li­ster­ne på tve­ty­dig tekstin­put. Det vil i prak­ti­ske og dan­ske ord sige, hvil­ke ord skal din mobil­te­le­fons ord­bog fore­slå dig, når du taster løs? Og hvor få taster kan vi nøjes med, før det ikke læn­ge­re giver mening? Stu­di­et er fore­stå­et af Jun Gong fra Goog­le.
  • Pas­sSha­pes — Uti­lizing stro­ke based aut­hen­ti­ca­tion to increa­se pas­sword pas­sword memora­bi­li­ty. Et inter­es­sant for­søg på at bru­ge for­mer og figu­rer i ste­det for mær­ke­li­ge tal- og bog­stav­kom­bi­na­tio­ner. Det min­der i vir­ke­lig­he­den meget om den til­gang, som Goog­le har valgt med Android — nem­lig at træk­ke et møn­ster på en touch scre­en. Jeg ser det som et skridt i den rig­ti­ge ret­ning — men er det nem­me­re at huske man­ge, lan­ge, kom­plek­se figu­rer fra hin­an­den end det er at huske man­ge, lan­ge, kom­plek­se tal- og bog­stav­kom­bi­na­tio­ner fra hin­an­den?

Efter de her 3 inter­es­san­te og vel­o­p­lag­te præ­sen­ta­tio­ner var dagen spar­ket godt i gang. Der­ef­ter hør­te jeg Jan Gul­lik­sen give en præ­sen­ta­tion af, hvor­le­des 7 stør­re, sven­ske insti­tu­tio­ner hav­de valgt at gøre usa­bi­li­ty til en del af deres orga­ni­sa­tion. Det var inter­es­sant i det per­spek­tiv, at Dan­ske Bank også er en stor orga­ni­sa­tion, der sik­kert godt kan lære noget af dis­se sto­re, stats­li­ge orga­ni­sa­tio­ner.

Der­ef­ter blev det tid til en omgang frokost med en lil­le afstik­ker ned i Lunds Dom­kir­kes krypt for at se på Jät­ten Finn, der har byg­get dom­kir­ken. Vi tog også et bil­le­de af dom­kir­kens Kol­lek­to­mat™, som jeg for­ven­ter at skri­ve mere om sene­re. Der­ef­ter var det fluks afsted til sid­ste key­no­te fra Mari­an­ne Gra­ves Peter­sen. Den hand­le­de kort sagt om frem­ti­dens hjem og hvor­for vi skul­le have lyst til at bo der.

Hen­des tale hand­le­de om forsk­ning, der foku­se­rer på at ska­be hjem, hvor man ikke føler sig over­vå­get eller effek­ti­vi­se­ret. Et hjem, der er til at leve i og ikke til at leve med.

Det er befri­en­de dej­ligt at høre om forsk­ning, der hand­ler om de dér blø­de, uhånd­gri­be­li­ge kva­li­te­ter ved det at leve. I skri­ven­de stund er Mari­an­nes sli­des­how sta­dig ikke til­gæn­ge­ligt fra NordiCHI2008.org, men hvis du synes det lyder spæn­den­de, så tag dig ende­lig tid til at kig­ge på hen­des abstra­ct og hold så øje med web­s­i­tet.

Efter den­ne sid­ste key­no­te gik tak­ker­un­den i gang. Tak til alle arran­gø­rer og for­mænd for for­skel­li­ge komi­te­er. Tak til de fri­vil­li­ge. Tak til del­ta­ger­ne fra hele ver­den. Tak til … tak til … tak til. Og så ordet til arran­gø­rer­ne for Nor­di­CHI 2010 i Reykjavik. Rek­la­me, rek­la­me, rek­la­me. Ende­lig holdt det op.

Vi, min kol­le­ga Anders Mik­kel­sen og jeg, fik chan­cen for at tage et tid­li­ge­re tog hjem til Århus, så vi drog afsted mod toget. Og fik et par sid­de­plad­ser på 1. klas­se fra Køben­havn H til Århus. Vi var godt brug­te og helt fyldt op rent fag­ligt.

Det var en fasci­ne­ren­de ople­vel­se at være med på en inter­na­tio­nal, viden­ska­be­lig kon­fe­ren­ce for før­ste gang. Jeg kan kun anbe­fa­le det til andre, hvis I får chan­cen og har inter­es­sen. Få et ind­skud aka­de­mia-vita­mi­ner. Oplev den hek­ti­ske stem­ning i pau­ser­ne for­an posters og demon­stra­tio­ner. Hør folk stil­le spørgs­mål, du aldrig hav­de drømt at stil­le selv. Og husk at møde andre men­ne­sker!

Såle­des nåe­de jeg enden af mine beret­nin­ger fra Nor­di­CHI 2008. Jeg håber, du er ble­vet klo­ge­re. Eller bare under­holdt.

NordiCHI 2008 — tirsdag med konferencemiddag

Jeg er kom­met en smu­le bag­ud med at blog­ge om Nor­di­CHI 2008. Både på grund af strøm­pro­ble­mer med den bær­ba­re og på grund af sim­pel træt­hed. Sent i seng tirs­dag, ingen strøm om ons­da­gen og ikke mindst travlhed på både job og hjem gør, at det først er i dag, lør­dag, hvor jeg kan læne mig til­ba­ge og for­sø­ge at sam­le alle mine ind­tryk til noget for­nuf­tigt.

Jeg tror på, at den tan­ke­pro­ces, jeg går igen­nem for at skri­ve om Nor­di­CHI, kan hjæl­pe mig til at ska­be et over­blik, så jeg i langt høje­re grad kan over­skue, hvad jeg egent­lig har haft ud af Nor­di­CHI på et fag­ligt plan. På det per­son­li­ge plan har jeg mødt en del men­ne­sker, som jeg vil ven­de til­ba­ge til i beret­nin­gen fra ons­dag.

Nå, men lad mig nu ven­de til­ba­ge til tirs­da­gens ople­vel­ser. Tirs­dag mor­gen star­te­de med en key­no­te af Ger­hard Fis­cher, der tal­te om del­ta­gen­de kul­tu­rer. Alt­så en kul­tur, hvor vi ved fæl­les hjælp i høje­re grad kan nå målet ved hjælp af hin­an­dens sam­le­de evner. Hans forsk­ning (og key­no­te) hand­ler alt­så om at nå det niveau, hvor sum­men af dele­ne bli­ver stør­re end hel­he­den.

Helt kon­kret arbej­der han med to begre­ber: meta-design og soci­al cre­a­ti­vi­ty. Meta-design hand­ler om at ska­be design til desig­ne­re. Eller på dansk: at lave løs­nin­ger, der kan anven­des til at ska­be. Wikipe­dia eller Fli­ckr er gode eksemp­ler på, hvor­dan nogen har lavet en ram­me for at ska­be ny infor­ma­tion eller viden.

Man­ge vil væl­ge at kal­de det Web 2.0 — men Ger­hard anvend­te begre­bet par­ti­ci­pa­tory web. Det dæk­ker i mine øjne langt bed­re den udvik­ling, der er sket med for­ret­nings­mo­del­ler­ne der­u­de. Vi er gået fra at være for­bru­ge­re (consu­mers) af et web­s­i­te til også at være kre­a­tø­rer (pro­du­cers) — et begreb, han kald­te en pro-sumer. Jeg væl­ger den dan­ske over­sæt­tel­se krea-bru­ger. Det skul­le give den sam­me mening, men i ste­det skal vi dan­ske nok fin­de et helt andet begreb: Den ska­ben­de bru­ger eller den for­bru­gen­de kre­a­tør. Det er muli­ge bud.

Ger­hard sag­de man­ge inter­es­san­te ting i løbet en time, så hvis du skul­le have lyst til at læse hans sli­des, så kan de fin­des på Nor­di­CHI 2008-sitet.

Tirs­dag skul­le vise sig at byde på et meget vari­e­ret udbud af præ­sen­ta­tio­ner. I mine øjne, var dis­se de mest bemær­kel­ses­vær­di­ge:

  • Lär­mome­ter — A Mobi­le Noise Map­ping Appli­ca­tion. Et pro­jekt, der benyt­te­de bru­ger­nes mobil­te­le­fo­ner til at måle støj på loka­tio­ner rundt om i byli­vet for der­ef­ter at gøre dis­se data til­gæn­ge­li­ge via et Goog­le-kort. Det var bru­ger­sam­ar­bej­de med en meget fysisk fak­tor. Jeg fin­der det meget inter­es­sant at kob­le den vir­ke­li­ge ver­den med den digi­ta­le ver­den.
  • Gate Reviews and Usa­bi­li­ty. Et stu­die i, hvor­dan man kan anven­de eks­pert­vur­de­rin­ger af usa­bi­li­typro­ble­mer til at inklu­de­re usa­bi­li­ty i fase­re­views. Det her er direk­te prak­tisk anven­de­ligt og en let spi­se­lig form til at få mere usa­bi­li­ty i en udvik­lings­pro­ces.
  • Indu­stri­al Expe­ri­en­ce: Eva­lu­at­ing Novel Inte­r­a­ction Sty­les. To Teli­a­So­ne­ra-med­ar­bej­de­re har under­søgt, hvor­dan man kan bru­ge acce­lero­me­tre i  mobil­te­le­fo­ner til at lave spil, der min­der meget om Nin­ten­do Wii-spil.
  • Brin­ging the web to the shop floor. Her hav­de to sven­ske piger gjort sig erfa­rin­ger med at tage webs­hop­pen helt ned i den fysi­ske butik, så kun­der­ne kan kom­bi­ne­re den digi­ta­le med den fysi­ske shop­pingop­le­vel­se. De kan alt­så både føle på varen og shop­pe uden at skul­le stå i kø. Hvis Dan­ske Bank (eller andre ban­ker) skul­le ønske at udvi­de net­bank- og hæveau­to­mat­kon­cep­ter­ne, så kun­ne det vel være en gan­ske udmær­ket idé at have net­bank­funk­tio­na­li­tet nede i eller ved fili­a­ler­ne. Det kræ­ver natur­lig­vis en sik­ker­heds­løs­ning, der kan tage høj­de for det­te. Den kom­men­de nye offent­li­ge digi­ta­le sig­na­tur, der kan tages med, kun­ne imid­ler­tid godt være med til at gøre det­te stu­die til vir­ke­lig­hed.
  • Com­ba: Cust­o­mizing Hardwa­re as an appro­ach towards uni­ver­sal design. Manu­el Gros­smann hav­de desig­net en meget modu­lær mobil­te­le­fon, som han også frem­vi­ste i sin demo i pau­ser­ne. Han kald­te den Com­ba, da den hav­de form som en seks­kan­tet biku­be (på engelsk: comb). Den min­de­de mig meget om et andet mobilt pro­jekt, som jeg desvær­re ikke kan fin­de mere infor­ma­tion om nu. Her var ide­en også, at man kun­ne skil­le mobi­len ad i sepa­ra­te dele og selv sam­men­sæt­te de dele, var nød­ven­di­ge til en given situ­a­tion. Dvs. lade cif­fer-taster­ne lig­ge hjem­me, hvis man kun vil­le mod­ta­ge opkald. Eller sæt­te fle­re “skærm-modu­ler” sam­men, hvis man vil­le se og høre video sam­men med ven­ner­ne. Alt i alt meget inter­es­sant.
  • Sur­face inte­r­a­ction to sup­port col­la­bo­ra­ti­ve mul­ti­me­dia live per­for­man­ces. Sidst men ikke mindst hav­de Rikard Lin­dell et pro­jekt, der godt kun­ne sam­men­tæn­kes med Peter Ben­netts Beat­Bea­ring, som jeg så om man­da­gen. Ide­en, som han også demon­stre­re­de i pau­ser­ne, var at man ved hjælp af en tou­chscre­en kun­ne under­støt­te en fæl­les digi­tal optræ­den med musik (DJ’ing) og video (VJ’ing). Dej­ligt intu­i­tivt

Dagens sid­ste ses­sion var end­nu en key­no­te fra dan­ske Hotel Pro For­ma, der er en tea­ter­grup­pe, som

…for­ryk­ker tea­trets græn­ser til nye områ­der mel­lem kunst og ikke-kunst, tea­ter og ikke-tea­ter, mel­lem det fysi­ske og det meta­fy­si­ske udtryk. Fore­stil­lin­ger­ne befin­der sig et sted mel­lem kon­struk­tion og sans­ning, bevidst­hed og intu­i­tion, mel­lem kon­kret og abstrakt. Hotel Pro For­ma bevæ­ger sig på tværs af gen­rer inden for tea­ter, ope­ra, bil­led­kunst og kon­cert. Hver fore­stil­ling er en dob­belt isce­ne­sæt­tel­se: dels af rum, form og ind­hold, dels af tea­ter som begreb.

De var repræ­sen­te­ret ved deres visu­el­le kunst­ner Kir­sten Dehl­holm og arki­tekt Ralf Richardt Strø­bech, der har det kunst­ne­ri­ske ansvar for grup­pens fore­stil­lin­ger. De for­tal­te om, hvor­dan deres fore­stil­lin­ger ofte for­sø­ger at stræk­ke den tra­di­tio­nel­le anven­del­se af tek­no­lo­gi, så de ska­ber ople­vel­ser for til­sku­e­ren. Deres key­no­te bestod nu mest af fore­vis­ning af en ræk­ke videoklip fra tre fore­stil­lin­ger (Site See­ing Zoom, The­re­min og relief).

Det var en meget ander­le­des præ­sen­ta­tion, når vi nu var vant til viden­ska­be­li­ge for­kla­rin­ger, bevis­fø­rel­se og under­sø­gel­ser i lan­ge baner. Ikke desto min­dre var det inspi­re­ren­de at ople­ve deres nytæn­ken­de til­gang til tea­te­ro­p­le­vel­ser. Jeg spurg­te efter­føl­gen­de Kir­sten Dehl­holm, hvad der var deres bud­skab for den­ne key­no­te, og hun måt­te med ned­slå­et blik og en hoved­rysten erken­de, at det hav­de de haft meget svært ved at fin­de ud af selv. Det var meget opløf­ten­de for min ople­vel­se: det var rart at få bekræf­tet, at det ikke blot var for­di jeg ikke kun­ne se poin­ten med deres præ­sen­ta­tion.

Der­for vil jeg da ger­ne ret­te en ven­lig opfor­dring til alver­dens arran­gø­rer, der beder nogen om at være oplægs­hol­de­re: sørg for at de ved, hvem deres mål­grup­pe er!

Natur­lig­vis er det lige så meget oplægs­hol­ders opga­ve at fin­de ud af, hvem mål­grup­pen er, men jeg mener også, at det må være arran­gø­rens opga­ve at sik­re, at oplægs­hol­der har den infor­ma­tion. Kir­sten og Ralf for­tal­te mig, at de hav­de for­søgt at fin­de den infor­ma­tion på web­s­i­tet, men de var ikke ble­vet meget klo­ge­re.

Da dagens sid­ste key­no­te var fær­dig og jeg trå­d­te ud i den fri­ske skån­ske luft, beslut­te­de jeg mig for at gå hjem og få en lur, så jeg kun­ne være klar til afte­nens kon­fe­ren­ce­mid­dag, der skul­le fin­de sted i stu­den­ter­for­e­nin­gens loka­ler. Til trods for de gode inten­tio­ner, så end­te jeg med at bru­ge tiden til at skri­ve om man­da­gens ople­vel­ser og fik der­for ingen hvi­le.

Mid­da­gen om afte­nen var (efter min erfa­ring med stormid­da­ge) gan­ske vel­plan­lagt og gen­nem­ført. Den star­te­de dog lidt ned­tryk­ken­de, da der ikke var en vel­komstdrink. Jeg hør­te sure miner her og der, men tænk­te, at den sven­ske kul­tur jo ikke nød­ven­dig­vis byder på vel­komstdrinks.

Da vi sat­te os til bor­det var der kun eet ving­las (til en tre­ret­ters menu) og kun en lät­tøl pr. 4 mand. Det vak­te opsigt og lav­mælt for­ar­gel­se ved bor­de­ne. Der skul­le helt sik­kert mere alko­hol til for at til­freds­stil­le den inter­na­tio­na­le ska­re af tørsti­ge aka­de­mi­ke­re. Nå, for at gøre en lang histo­rie kort, så end­te det med, at der blev lagt pres på hove­d­ar­ran­gø­ren og kok­ken gav der­ef­ter los af både øl- og vin­la­ger. Hoved­ret­ten smag­te dej­ligt, øllet var gan­ske udmær­ket og vinen var lidt tynd og kede­lig. Til des­sert kom der en fabel­ag­tig cho­ko­la­de­ka­ge, der næsten smel­te­de for øjne­ne af os. Den blev ledsa­get af kaf­fe og te.

Afte­nens under­hold­ning bestod af et mid­delal­der­kor, der sang et bredt udvalg af viser om både druk og utro­skab. Gan­ske under­hol­den­de og infor­ma­tivt, da kor­le­de­ren for­tal­te om kostu­mer­ne, der var tids­sva­ren­de til san­ge­ne.

Da under­hold­ning og des­sert var over­stå­et, for­svandt gæster­ne enten hjem til deres sen­ge for at hvi­le ud til dagen efter — eller for at få en øl i det alt andet end pul­se­ren­de nat­te­liv i Lund. Jeg end­te på The Bis­hops Arms, hvor ølle­ne hav­de en rime­lig (svensk!) pris og sel­ska­bet var beha­ge­ligt. Ved mid­nat­s­tid luk­ke­de bar­ten­de­ren bik­sen og bad os gå hjem. Jeg gjor­de som anbe­fa­let og gik rask til gen­nem de stil­le gader. Hjem for at sove til næste mor­gen og være klar til kon­fe­ren­cens sid­se præ­sen­ta­tio­ner.

I mor­gen ven­der jeg til­ba­ge med sid­ste del af beret­nin­gen fra Nor­di­CHI 2008.

NordiCHI 2008 — mandag er første officielle dag

Den før­ste offi­ci­el­le dag på Nor­di­CHI 2008 er i dag. Det vil sige, at der lige plud­se­lig står ekstra 200 kon­fe­ren­ce­del­ta­ge­re, der er klar til at lyt­te til key­no­tes (en tale, der skal “slå tonen an” for kon­fe­ren­cen), poster ses­sions, panel discus­sions, paper ses­sions, inte­r­a­cti­ve demos og meget, meget mere. Der er et helt sær­ligt kon­fe­ren­ce­sprog, som man er nødt til at tale eller i det mind­ste blot for­stå, hvis man skal gøre sig håb om at begå sig. Og jeg kom­mer sik­kert til at bru­ge nog­le fag­ud­tryk i min beret­ning fra Nor­di­CHI. Mit håb er dog, at jeg kan afmysti­fi­ce­re begre­bet “viden­ska­be­lig kon­fe­ren­ce” og for­mid­le mine erfa­rin­ger og ind­tryk til almin­de­li­ge, døde­li­ge dans­klæ­sen­de men­ne­sker, der ikke har for­ud­sæt­ning for at vide, hvad der fore­går sådan et sted.

Dagens pro­gram har været tæt­pak­ket med ople­vel­ser. Lige nu sid­der jeg og for­sø­ger at sam­le nog­le af alle dis­se ind­tryk, så jeg bli­ver i stand til at for­tæl­le om dem. Grund­læg­gen­de har der været rig­tig man­ge præ­sen­ta­tio­ner af artik­ler og efter­føl­gen­de dis­kus­sio­ner af dem. For mit ved­kom­men­de var det meget lige­som dagen i går — men med fle­re del­ta­ge­re og stør­re vari­a­tion i emner­ne for præ­sen­ta­tio­ner­ne.

Set fra mit syns­punkt, så var et af dagens mest inter­es­san­te emner den arti­kel, der hand­le­de om for­sø­get på at ska­be et værk­tøj til at under­støt­te web­ud­vik­le­re og ‑desig­ne­re i deres arbej­de. I dag er det alt for svært at hjæl­pe desig­ne­re og udvik­le­re med at lave web­græn­se­fla­der, så hvis man kan lave et værk­tøj, der kan “bereg­ne kva­li­te­ten” af en bru­ger­græn­se­fla­de og for­tæl­le designer/udvikler resul­ta­tet inden det bli­ver imple­men­te­ret og der­med bli­ver dyrt at lave om, så kan vi spa­re en mas­se tid og pen­ge.

Der­u­d­over fulg­te jeg en hel ses­sion om tvær­kul­tu­rel­le udfor­drin­ger. Det var under­sø­gel­ser af om viden­ska­be­li­ge meto­der, der er udvik­let i den vest­li­ge kul­tur (spe­ci­fikt: tæn­ke-højt-afprøv­ning) er anven­de­lig i en asiatisk/østlig kul­tur. Det viser sig inter­es­sant nok, at man ikke direk­te kan over­ta­ge meto­den. Det er jo også inter­es­sant for et inter­na­tio­nalt fore­ta­gen­de som Dan­ske Bank, der har med­ar­bej­de­re (og der­med poten­ti­el­le tæn­ke-højt-test­del­ta­ge­re) i man­ge for­skel­li­ge lan­de og kul­tu­rer.

Der­u­d­over blev stan­dar­der­ne for han­di­cap­ven­li­ge web­s­i­tes (WCAG 1.0) sat under lup. Kon­klu­sio­nen er, at de pro­ble­mer, som han­di­cap­pe­de (syns‑, moto­ri­ske- eller andre typer) ople­ver slet ikke bli­ver “fan­get” af WCAG-stan­dar­der­ne, som de ser ud i ver­sion 1.0. Hel­dig­vis er ver­sion 2.0 godt på vej. Det bli­ver spæn­den­de at se dem efter i søm­me­ne.

Jakob Niel­sens (for nogen) vel­kend­te ret­nings­li­ni­er for bru­ger­ven­li­ge web­s­i­tes blev også sat under lup­pen i en test af Face­book, hvor det viste sig, at selv om Face­book ikke over­hol­der ret man­ge (kun 2) af de 10 ret­tes­no­re, så synes bru­ger­ne sta­dig, at det er et fedt web­s­ted. Måske vir­ker de snart 20 år gam­le ret­nings­li­ni­er ikke for den­ne nye type appli­ka­tio­ner? Eller måske er bru­ger­ne gene­relt ble­vet bed­re til at gen­nem­skue bru­ger­græn­se­fla­der? Eller måske over­dø­ver glæ­den ved at bru­ge et anven­de­ligt system i vir­ke­lig­he­den beho­vet for bru­ger­ven­lig­hed? Det sid­ste er jo næsten blas­fe­misk at skri­ve, hvis nu andre bru­ger­ven­lig­heds­nør­der skul­le læse det her — men poin­ten er vel, at bru­ger­ne kan have meget glæ­de af et system og der­med være klar til at fin­de sig i rig­tig meget?

(Jeg hav­de lovet mig selv, at det­te kun skul­le bli­ve en kort opda­te­ring, menæh… det kan jeg vist godt glem­me nu!)

Dagens poster ses­sions (en præ­sen­ta­tion af, hvad ens forsk­ning har dre­jet sig om — præ­sen­te­ret på een pla­kat i stor stør­rel­se) og inte­r­a­cti­ve demos (en prak­tisk demon­stra­tion af ens forsk­nings­re­sul­ta­ter) brag­te også man­ge inter­es­san­te emner med sig.

Fra et prof­fes­sio­nelt syns­punkt var det forsk­ning i et fra­mework til at lave mul­ti­touch (efter­hån­den vel­kendt fra iPho­ne), der vir­ke­de mest rele­vant. Fra et per­son­ligt syns­punkt var det helt sik­kert pro­jek­tet Beat­Bea­ring, der vak­te størst begej­string. Beat­Bea­ring er en fysisk trom­mecom­pu­ter, der også har vakt opsigt hos gør-det-selv- og dim­se­nør­der­ne på net­tet. Den bru­ger kugle­le­jer (bea­rings) i en matrix til at ska­be ryt­me — meget som mono­me også gør det. Her er der blot en end­nu stær­ke­re fysisk ople­vel­se af at inter­a­ge­re med maski­nen, når man læg­ger og flyt­ter kugle­le­jer­ne på plads i matri­cen.

Det er fedt at stå omkring Beat­Bea­ring og få en fæl­les ople­vel­se med en fuld­stæn­dig frem­med om at ska­be en fed ryt­me. Hvis min beskri­vel­se slet ikke giver mening, så kan du se med på video­en her neden­for.

Beat­Bea­ring — en hånd­gri­be­lig trom­me­ma­ski­ne

Dagen slut­te­de med en lyn­hur­tig tur — man fri­stes til ikke engang at kal­de det et besøg — på Muse­um for Skit­ser her i Lund. Det er en sam­ling af kunst­ne­res for­stu­di­er til deres kunst­vær­ker. Nu bli­ver jeg nødt til at tage til Lund igen en anden gang for at se nær­me­re på udstil­lin­gen, for den meget lil­le smags­prø­ve vi fik til aften var inter­es­sant nok.

I mor­gen er det tirs­dag — end­nu en key­no­te ven­ter. To, fak­tisk. Og mas­ser af papers, mas­ser af nye posters og nye inte­r­a­cti­ve demos. Og så skal jeg lige have kig­get lidt mere på bogen Pro­ces­sing om pro­gram­me­rings­spro­get Pro­ces­sing. Måske skal den med hjem til hyl­den. Spro­get lyder i al fald spæn­den­de.

Og så har jeg slet ikke skre­vet om Jonas Bir­ger­s­sons key­no­te, der hand­le­de om good design vs. bad design eller mere kor­rekt om per­fect design vs. evil design. Jeg vil for­sø­ge at frem­skaf­fe hans key­no­te sli­des, så jeg kan vise dem frem her på blog­gen. Det var en dej­ligt og vel­o­p­lagt tale at star­te kon­fe­ren­cen med. Det må der kom­me mere om sene­re. Jeg lover at ven­de til­ba­ge i mor­gen med fle­re beret­nin­ger fra Nor­di­CHI 2008. Og husk, at du kan læse mine ind­tryk og tan­ker fra kon­fe­ren­cen på min Jai­ku stream.

NordiCHI2008 — en søndag med workshops

Jeg er taget til Nor­di­CHI 2008 i Lund nord for Mal­mø. Det er en kon­fe­ren­ce, der ret­ter sig mod det forsk­nings­om­rå­de, der hed­der HCI (Human-Com­pu­ter Inte­r­a­ction). Det hand­ler om hvor­dan men­ne­sker og com­pu­te­re arbej­der med (eller mod) hin­an­den. Overalt i ver­den hol­des der fle­re gan­ge årligt kon­fe­ren­cer, der beskæf­ti­ger sig med det­te emne, der selvsagt bli­ver mere og mere inter­es­sant efter­hån­den som it gen­nem­sy­rer vores hver­dag i høje­re og høje­re grad.

Nor­di­CHI afhol­des i en nor­disk by hvert andet år og den­ne gang faldt lod­det alt­så på Lund. Det er imid­ler­tid en inter­na­tio­nal — eller i hvert fald euro­pæ­isk — kon­fe­ren­ce. I dag, søn­dag, har det været Sto­re Wor­ks­hop Dag på Nor­di­CHI. Det bety­der, at jeg har været til en wor­ks­hop (fak­tisk to wor­ks­hops der blev slå­et sam­men!) hvor der både har været østri­ge­re, tyske­re, bel­gi­e­re, litau­e­re, fin­ner og nord­mænd. Spæn­den­de. Og meget char­me­ren­de at høre engelsk udtalt med både stærk tysk, finsk og norsk accent.

Dagens wor­ks­hop var delt op med tre paper ses­sions, som er præ­sen­ta­tion af et eller fle­re forsk­nings­rap­por­ter. Der­ef­ter slut­te­de det af med en dis­kus­sion (først i grup­per — der­ef­ter i ple­num) af hvil­ke udfor­drin­ger vi ser for frem­ti­dig HCI-forsk­ning. Det føles dej­ligt at få lov til igen at tæn­ke over tin­ge­ne på et aka­de­misk plan.

Workshop 3 på NordiCHI 2008 handlede om sociale medier.
Wor­ks­hop 3 på Nor­di­CHI 2008 hand­le­de om soci­a­le medi­er.

De tre paper ses­sions hand­le­de om kravsind­sam­ling og soci­a­le medi­er. Der er alt­så fokus på, at ver­den i de sid­ste hal­ve årti har set en ny type web­s­i­te eller pro­gram­mer, som i meget høje­re grad end tid­li­ge­re dre­jer sig om bru­ger­ne og den infor­ma­tion, de ska­ber. Her vil nogen sik­kert ger­ne råbe “Web 2.0!”, men det er bare så fryg­te­ligt hypet et udtryk. Den­ne nye type pro­gram­mer og sites kræ­ver mulig­vis (eller sand­syn­lig­vis — eller helt åben­lyst!) en ny form for udvik­lings- og kravsind­sam­lings­me­to­der. Og det var det emne, der blev talt om til den­ne wor­ks­hop. Jeg delt­og, da jeg tror på, at der er et kæm­pe poten­ti­a­le i soci­a­le medi­er.

Jeg bru­ger lige 5 lini­er på at refe­re­re til de præ­sen­ta­tio­ner, jeg fandt spe­ci­elt inter­es­san­te for den­ne dag:

  • User Expe­ri­en­ce Pat­terns: A use­ful way to sup­port soci­al media deve­l­op­ment”, M. Obrist, D. Wur­ho­fer, M. Tsche­li­gi — inter­es­sant at der er nogen, der for­sø­ger at lave Design Pat­terns for UX arbej­de. Ind­til vide­re har det jo kun været for system­ud­vik­ling og ikke for den spe­ci­el­le gren af udvik­lings­ar­bej­de, der hand­ler om bru­gero­p­le­vel­sen.
  • Desig­ning for Soci­al Media”, J. Mul­ti­sil­ta — Jari arbej­der del­tids for Nokia og for­sø­ger sam­ti­dig at ska­be et begrebs­ap­pa­rat til at tale for­melt om udvik­ling af soci­a­le medi­er. Meget inter­es­sant.
  • Onli­ne Tools for co-design: User invol­ve­ment through the innova­tion pro­cess”, P. Näk­ki, M. Anti­kai­nen — de to fin­ske piger under­sø­ger nye meto­der til at udvik­le ide­er i sam­ar­bej­de med bru­ge­re. De har lavet et live eks­pe­ri­ment, der kan ses på http://owela.vtt.fi — desvær­re fin­des siden i skri­ven­de stund kun på finsk, men der er efter sigen­de en engelsk­spro­get over­sæt­tel­se klar.
  • Put­ting Per­so­nas to work: com­bi­ning card sor­ting and per­so­nas in requi­re­ments ana­ly­sis”, J. Der­boven, A.J. Uyt­ten­da­e­le — her var der et kon­kret case stu­die, hvor en virk­som­hed hav­de behov for en løs­ning. De to bel­gi­e­re hav­de løst den ved at blan­de to vel­kend­te meto­der på inter­es­sant og meget anven­de­lig vis.

Jai­ku har jeg nu for­søgt at live­blog­ge nog­le af de tan­ker og ind­tryk, der røg igen­nem hove­d­et på mig under de for­skel­li­ge præ­sen­ta­tio­ner. Jeg har tænkt mig at gøre det sam­me i de kom­men­de dage, så du kan føl­ge med i Nor­di­CHI 2008 på afstand.

I mor­gen star­ter kon­fe­ren­cen offi­ci­elt, så pro­gram­met byder på fle­re paper ses­sions, en key­no­te og panel­de­bat­ter og cen­tra­le emner. Jeg glæ­der mig alle­re­de som et lil­le barn i en svensk uni­ver­si­tets­by.

Gad vide, om der også bli­ver tid til at se og tage et bil­le­de af dom­kir­ken?