Tag-arkiv: Kunst

Økologisk høstmarked i Forundringens Have

I dag har vi været til øko­lo­gisk høst­mar­ked i Forun­drin­gens Have ved Vestjyl­lands Højskole lidt uden for Ring­kø­bing. Det var et hyg­ge­ligt arran­ge­ment med boder, der solgte kryd­derur­ter, friskpres­set æbleju­ice, hånd­skårne knive, Søbogaard-saft og meget mere. Og der­næst var det mulig­he­den for at gå en tur rundt i Forun­drin­gens Have, der rum­mer alskens mere eller min­dre alter­na­tive for­søg på at udnytte natu­rens kræf­ter bedre.

I haven fore­går der blandt andet eks­pe­ri­men­ter med jord­tage, der efter sigende kan redde vort pres­sede klo­ak­sy­stem. Der er afprøv­ning af for­skel­lige træ­sor­ters hold­bar­hed og ikke mindst udnytte en eller flere natur­lige meto­der til at for­længe holdbarheden.

Der­u­d­over er der en astro­no­misk have, hvor plan­terne bli­ver sået, plan­tet, ple­jet, van­det, nus­set og høstet efter Maria Thuns prin­cip­per. Nu bli­ver det mere alter­na­tivt: Maria Thun er bio­dy­na­mi­ker og plan­læg­ger sine såtids­punk­ter efter him­mel­le­ge­mer­nes pla­ce­ring. Hvert år udgi­ver hun en såka­len­der (der over­sæt­tes til 20 sprog for­u­den dansk!) såle­des at bio­dy­na­mi­kere ver­den over kan plante, høste, pleje og så på de rig­tige tids­punk­ter i for­hold til månen, solen og alle de andre stjer­ners placering.

På en lidt mere hånd­gri­be­lig skala, så giver det øko­lo­gi­ske høst­mar­ked mulig­hed for, at man kan tage sine æbler fra træet med og presse dem til juice.

Æbler presses til juice i Forundringens Have
Æbler pres­ses til juice i Forun­drin­gens Have

Og så præ­sen­te­res årets høst­kunst­værk, der frem­stil­les af års­ti­dens frugt og grønt.

Årets høstkunstværk
Årets høst­kunst­værk

Der var også mulig­hed for at bage sno­brød, smage urtesuppe og pan­de­ka­ger og klappe både hunde, kani­ner og katte. Og lad os så lige slutte igen i den alter­na­tive ende med et spørgs­mål: Hvor­for sæt­ter man 20 kal­keng­le­fi­gu­rer op på et hjørne af en bygning?

Kalkengle på en husgavl
Kal­kengle på en husgavl

Vi tager gla­de­ligt imod gode forklaringer.

Fotos af Andreas Exner

I dag har jeg taget bil­le­der af byens lokale gulds­med, Andreas Exner. Bil­le­derne skal bru­ges i en rek­la­me­fol­der, der er under udar­bej­delse. Jeg mødte Andreas i hans værk­sted kort tid før han var på vej hjem for at holde wee­kend. Jeg præ­sen­te­rede mig og vi gik i gang med at knipse med kameraet.

Borgmesterkæde for Jammerbugt Kommune. Fremstillet af Andreas Exner. Billedet er lånt fra AndreasExner.dk
Borg­mester­kæde for Jam­mer­bugt Kom­mune. Frem­stil­let af Andreas Exner. Bil­le­det er lånt fra AndreasExner.dk

Andreas Exner er uddan­net i Kås, hvor min mors fami­lie har boet og levet i mange år. Vi kom til at snakke, og det viste sig, at han sta­dig har værk­tøj i værk­ste­det, der er frem­stil­let af min mor­far, der i mange år var smed i Kås. Hvor er ver­den dog lille.

En ring, Fjeld, fremstillet af Andreas Exner. Billedet er lånt fra AndreasExner.dk
En ring, “Fjeld”, frem­stil­let af Andreas Exner. Bil­le­det er lånt fra AndreasExner.dk

Jeg var impo­ne­ret over Andreas’ arbej­der og vil da gerne vise et par styk­ker af dem her på siden. Kig forbi Ring­kø­bing og besøg Smyk­ke­værk­ste­det, hvor Andreas Exner arbej­der.

Spot 2009 — en kort opsummering

Fre­dag og lør­dag på Spot 2009 gik i et for­ry­gende tempo. Vi hørte en masse musik, så en masse kunst­nere, snak­kede med en del ven­ner, drak et par øl, havde nogle gode kon­cer­top­le­vel­ser, havde et par dår­lige kon­cer­top­le­vel­ser, mødte nye bekendt­ska­ber (jeg taler om dig, Niels “Jazz­Nyt” Over­gård), og slut­tede lør­dag aften af med tre dej­lige kon­cer­ter på Singer/songwriterscenen. Det var Jarle Bern­hoft, N*Grandjean og Baskery, som endte med at toppe Spot 2009 helt af for os.

Søn­dag tog vi hjemad mod Ring­kø­bing igen og slap­pede helt af med en video­film, en lur i sofaen og tunsa­lat til aftens­mad. Tak for i år, Spot!

PS: Måske kom­mer der mere om Spot 2009, når vi lige får sam­let alle indtrykkene.

Påskeudstillinger i Region Nord

I går og i dag har vi besøgt mine for­æl­dre v/ Brøn­der­s­lev. De tog os med på en af de utal­lige påskeud­stil­lin­ger, der er i Region Nord hvert år. Vi kørte en tur til Manna for at se udstil­lin­gen i Herregårds-Galleriet Gam­mel Ham­mel­mose.

Malene på trappen udenfor hoveddøren på Gl. Hammelmose
Malene på trap­pen uden­for hoved­dø­ren på Gl. Hammelmose

Vi und­lod at tage bil­le­der inde i gal­le­riet men vil lige vise jer enkelte moti­ver fra her­re­går­den. Jette & Per Gantzhorn har kun gal­leri i her­re­går­dens gemak­ker i tre uger hvert forår. Det bety­der, at de tøm­mer deres egne stuer, ord­ner væg­gene, invi­te­rer kunst­nerne inden­for — som så ham­rer søm og des­lige i væg­gen — for der­ef­ter at holde kunst­ud­stil­ling i tre uger. Der­ef­ter hen­ter kunst­nerne (og even­tu­elle købere) så kunst­vær­kerne før vægge og gulve igen får en over­ha­ling og møb­lerne hen­tes frem fra lofte, kamre og andre gem­me­ste­der. Der­ef­ter går der ca. 9 måne­der inden det hele star­ter igen.

Bent Jessens stenskulpturer smiler os i møde ved herregårdens hoveddør.
Bent Jes­sens efter­tænk­somme sten­skul­p­tu­rer glor os i møde ved her­re­går­dens hoved­dør. Det er ham her, Malene kig­ger på på det oven­stå­ende billede.

Sådan har det nu været i 12 år. I stu­e­e­ta­gen ved pen­ge­kas­sen og som vel­komst sid­der Jette Gantzhorn og tager hjerte­ligt imod gal­le­ri­gæ­sterne og for­tæl­ler dem, hvilke kunst­nere der i dag er til stede. I den nyre­stau­re­rede fange– og vin­kæl­der under­hol­der Per Gantzhorn med histo­rier om indret­ning, restau­re­ring og smags­prø­ver på årets kunstvin. Vinen har en unik eti­ket, der er desig­net af een af årets kunst­nere, så hvert år kan man få en unik ople­velse med sig hjem.

Vi blev impo­ne­ret af Hans Chri­stian Thom­sens sprag­lede og liv­lige bil­le­der, men kan desværre ikke vise nogen frem. Han er fra Sil­ke­borg og har udstil­let flere gange i både ind– og udland kunne vi erfare, så måske er det ikke sid­ste gang, vi har set noget af ham.

Lad mig lige slutte af med en lille detalje, som er ken­de­teg­nende for udstil­lin­gen på Gl. Ham­mel­mose: en hånd­fuld kug­ler i for­skel­lige stør­rel­ser, der svøm­mede rundt i spring­van­det. Det er sådan en detalje, der fri­ster os til at komme igen næste år for at se, hvad Per og Jette Gantzhorn har fun­det på til 2010.

Metalkuglerne svømmede rundt i springvandet uden for Gl. Hammelmoses hoveddør.
Metal­kug­lerne svøm­mede rundt i spring­van­det uden for Gl. Ham­mel­mo­ses hoveddør.

Hvis du er et sted i Region Nord i påske­da­gene, så tag chan­cen og besøg en påskeud­stil­ling. Ifølge Nord­jy­ske er der mere end 100 udstil­lig­ner i påske­da­gene. Det vil sige, at der er stor sand­syn­lig­hed for, at der er noget for enhver smag.

Prætentiøs tekst om kunst

Det her blo­gind­læg hand­ler om for­mid­ling og kunst. Og om for­mid­ling af kunst. Og om for­mid­lin­gens kunst. Er der noget værre end at læse en tekst, der vir­ker fuld­stæn­dig som sort snak? Eller lytte til en oplæs­ning af en tekst, der slet ikke giver nogen mening.

Og selv om man for­sø­ger at læse tek­sten igen og igen og igen, så vir­ker det sta­dig lige meget som sort snak. Man begyn­der at tænke ved sig selv.

Er det mig, der har mis­for­stået et eller andet? Er jeg dum? Hvor svært kan det være at for­stå? Er for­fat­te­ren autist? Er det over­ho­ve­det menin­gen, at dette skal læses af andre?”

Malene havde en ople­velse i den ret­ning med neden­stå­ende tekst fra en fol­der om en kunst­ner i vores loka­l­om­råde. Jeg har ind­talt den for jer. Så kan I jo se, om det er forståeligt.

Uddrag fra “Liv­styd­ning — sprog og myte” fra 1993 (Ogg Vor­bis, 741kb)

Og her kom­mer så afte­nens 500.000-kroners spørgs­mål: Bli­ver for­stå­el­sen af tek­sten bedre, hvis man spil­ler den bag­læns? Døm selv!

Uddrag fra “Liv­styd­ning — sprog og myte” fra 1993. Spil­let bag­læns. (Ogg Vor­bis, 725kb)

Vi mod­ta­ger gerne kom­men­ta­rer om tek­stens for­stå­e­lig­hed i kommentarerne.

For­bru­gero­p­lys­ning: Ogg Vorbis-filer kan spil­les med bl.a. føl­gende medi­e­af­spil­lere: Sque­eze­Cen­ter, foobar2000, Winamp, Fre­eAmp, Win­dows Media Player med en plu­gin, VLC Media Player, XMMS, xine, iTu­nes med en Quicktime-komponent, og mange flere afspil­lere.

Webgalleri

Opda­te­ring: Gal­le­riet er lukket.

Jeg  mødte Eva Juhl for et par uger siden. En pas­sio­ne­ret fri­tids­kunst­ner, som gerne vil gøre kun­sten til sit leve­brød. For at flere kan få glæde af hen­des male­rier, tog jeg ud til en pri­vat udstil­ling for at tage bil­le­der af hen­des male­rier, så de kan vises for et større publi­kum. Tag godt imod hen­des male­rier, når jeg her­med erklæ­rer Hoey­er­Kolds online Gal­leri for åben!

Maleri Eva Juhl

Se resten af gal­le­riet på siden: Male­ri­ud­stil­ling: Eva Juhl, i menuen i højre side.

En kulturel weekend for to — del 2

For­rige del af den kul­tu­relle beret­ning om den for­gangne wee­kend kan du læse her. Den hand­lede om en lav­kul­tu­rel begi­ven­hed. Nu kom­mer turen til beret­nin­gen om den høj­kul­tu­relle rund­tur i Mariko Moris kunst­ne­ri­ske uni­vers på AROS.

Mariko Mori er en kvin­de­lig, japansk kunst­ner, der laver høj­tek­no­lo­gi­ske og inter­ak­tive kunst­vær­ker, som aktivt kan ind­drage bru­ge­ren i den kunst­ne­ri­ske ople­velse. Og det pas­ser lige til en it-nørd som under­teg­nede, der oven i købet fra tid til anden bekym­rer sig om æste­tik, bru­gero­p­le­vel­sen og ikke mindst bru­ger­ind­dra­gelse. Jeg havde en dej­lig dag i sel­skab med den kre­a­tive japa­ners værker.

Kunst­vær­kerne er en blan­ding af for­ti­dige, nuti­dige og frem­ti­dige ele­men­ter og har stærke træk fra bud­dhisme, som Mariko Mori dyr­ker. Det mest kendte og mest mar­kante af hen­des vær­ker er den store Wave UFO, der bog­sta­ve­ligt ind­dra­ger besku­e­ren. For at blive en del af vær­ket, skal man aller­først iklæ­des et sæt elek­tro­der, der kan aflæse hjer­nens arbejde. Der­ef­ter bli­ver op til tre besku­ere ledt ind i den store UFO og pla­ce­ret i tre (ret ube­kvemme) sæder. Hver beskuer — eller pas­sa­ger, som hjæl­perne yndede at kalde os — bli­ver nu koblet til UFO’en. Via elek­tro­derne i pan­den bli­ver hjer­nebøl­gerne nu sendt til og for­tol­ket af en com­pu­ter, som frem­vi­ser for­tolk­nin­gen på en skærm inde i UFO’en. Hele turen i UFO’en tager 7 minut­ter, hvoraf de før­ste 3 minut­ter er den inter­ak­tive del, hvor bru­ge­ren får mulig­hed for at opleve visu­a­li­se­rin­gen af sine egne og de andre pas­sa­ge­rers hjer­nebøl­ger. De sid­ste 4 minut­ter er en opta­get sekvens, hvor pas­sa­ge­rerne får lov at se, hvor­dan det ser ud, hvis alle tre pas­sa­ge­rers hjer­nebøl­ger skulle fun­gere helt uni­sont. AROS skri­ver selv: Den bud­dhi­sti­ske grund­tanke, at alle for­mer for liv i uni­ver­set er for­bun­det med hin­an­den, fin­der her et stærkt og tids­sva­rende udtryk.

Det hele lyder meget tek­nisk, så der­for har jeg ved­lagt et link til AROS’ egen beskri­velse af udstil­lin­gen, så du kan læse mere om den. Min per­son­lige vur­de­ring af kunst­vær­ket er dog, at tek­nik­ken er godt gemt væk og til­bage er der­for en over­ve­jende kunst­ne­risk og ind­sigts­fuld ople­velse. Jeg fandt det umå­de­ligt fasci­ne­rende at se mine egne hjer­nebøl­ger for­tol­ket på en skærm. Det er inter­es­sant at tænke på, at hver ene­ste gang vi dre­jer hove­det, kig­ger på en ting, bevæ­ger en fod, blin­ker med øjnene eller vip­per med en fin­ger, så kan det aflæ­ses og vises på en skærm i flotte far­ver og i levende ani­ma­tion. Det giver et helt andet værk­tøj til at slappe af og kon­cen­trere sig om mindst muligt. Det der på godt dansk hed­der meditation.

Det skal imid­ler­tid gå stærkt, hvis jeg skal nå at lære at medi­tere med hjælp fra Wave UFO — og her er jeg glad for at vi har års­kort til AROS — da udstil­lin­gen er forbi i slut­nin­gen af januar. Men UFO’en er ikke det ene­ste inter­es­sante på udstil­lin­gen: lysende cirk­ler af sten­lig­nende lam­per, lam­per der er for­bun­det til supercom­pu­tere og neut­ron­de­tek­to­rer i Japan og mange andre høj­tek­no­lo­gi­ske kunstværker.

Og det hele var gar­ne­ret med små lyd­klip af Mariko Mori, der for­tæl­ler om ideen bag kunst­vær­kerne. Det skete via små ret­nings­be­stemte højt­ta­lere, som blev akti­ve­ret, når lyt­te­ren stil­lede sig i bestemte zoner, der var mar­ke­ret med tape på gul­vet. Det betød, at man som til­skuer fik en mulig­hed for at blive ført ind i kunst­ne­rens tan­kerække og der­i­gen­nem danne sig et grund­lag for at for­stå kunst­vær­ket. Som dansk til­skuer til japan­ske og bud­dhi­stisk inspi­re­rede kunst­vær­ker var disse beret­nin­ger inter­es­sante af (mindst) to årsa­ger: både fordi det kan være svært nok at afkode et stykke kunst og gen­nem­skue kunst­ne­rens inten­tio­ner, men også fordi det bli­ver dob­belt svært at afkode et asi­a­tisk kunst­værk med en euro­pæ­isk kunst­hi­sto­risk bag­grund. Det er to vidt for­skel­lige sam­fund og vir­ke­lig­he­der, vi bevæ­ger os i.

De små lydstum­per, hvor Mariko Mori for­tæl­ler om sine vær­ker, er ble­vet til i sam­ar­bejde med Innova­tion Lab. Og jeg tæn­ker, at Innova­tion Lab her har for­mået at gøre den lære­rige muse­ums­tur lidt let­tere til­gæn­ge­lig end hvis man skal slæbe et tek­nisk appa­rat med i hån­den for at for­tælle om hvert enkelt bil­lede. Her bestem­mer besku­e­ren selv, hvor­når han eller hun ønsker informationen.

Jeg kan kun anbe­fale, at man tager sig tid til at tage en tur på AROS for at nyde udstil­lin­gen af Mariko Moris vær­ker — men skynd dig, for udstil­lin­gen er ovre igen i slut­nin­gen af januar. Men det burde natur­lig­vis også give mas­ser af mulig­hed for at tage en tur på AROS for blandt andet at opleve sine egne hjer­nebøl­ger, kramme en alien og se lysende sten.

Se, det var Århus fra en helt anden kul­tu­rel vin­kel — og så inden­for samme wee­kend og ikke over 200 meter fra det sted, hvor vi et par dage for­in­den havde en lav­kul­tu­rel ople­velse. Musik­hu­sets nye Ryt­mi­ske Sal.

Årskortet til ARoS er indviet nu

I dag tog vi bybus­sen ind til Maga­sin og byt­tede den aller­sid­ste gave, der skulle byt­tes og gik der­ef­ter til ARoS for at veksle vores gave­kort til et års­kort. Det var nem­lig menin­gen, at vi ville se Bjørn Nør­gaards udstil­lede kar­to­ner til Dron­nin­gens gobe­li­ner.

Udstil­lin­gen stop­per d. 9. sep­tem­ber, så det var ved at være sid­ste chance for os, da vi har pla­ner for de næste par wee­ken­der. Det samme gør udstil­lin­gen af land­skabs­ma­ler Janus la Cours male­rier — og det endte der­for med, at vi brugte 2–3 timer der­inde i sel­skab med Nør­gaards skit­ser, nota­ter, teg­nin­ger, kal­ker og far­ve­prø­ver og la Cours utro­lige, næsten foto­re­a­li­sti­ske Djursland­ska­ber. En dej­lig måde at bruge en lør­dag efter­mid­dag på. Det års­kort skal nok tjene sig selv ind!