-
Økologisk høstmarked i Forundringens Have
I dag har vi været til økologisk høstmarked i Forundringens Have ved Vestjyllands Højskole lidt uden for Ringkøbing. Det var et hyggeligt arrangement med boder, der solgte krydderurter, friskpresset æblejuice, håndskårne knive, Søbogaard-saft og meget mere. Og dernæst var det muligheden for at gå en tur rundt i Forundringens Have, der rummer alskens mere eller mindre alternative forsøg på at udnytte naturens kræfter bedre.
I haven foregår der blandt andet eksperimenter med jordtage, der efter sigende kan redde vort pressede kloaksystem. Der er afprøvning af forskellige træsorters holdbarhed og ikke mindst udnytte en eller flere naturlige metoder til at forlænge holdbarheden.
Derudover er der en astronomisk have, hvor planterne bliver sået, plantet, plejet, vandet, nusset og høstet efter Maria Thuns principper. Nu bliver det mere alternativt: Maria Thun er biodynamiker og planlægger sine såtidspunkter efter himmellegemernes placering. Hvert år udgiver hun en såkalender (der oversættes til 20 sprog foruden dansk!) således at biodynamikere verden over kan plante, høste, pleje og så på de rigtige tidspunkter i forhold til månen, solen og alle de andre stjerners placering.
På en lidt mere håndgribelig skala, så giver det økologiske høstmarked mulighed for, at man kan tage sine æbler fra træet med og presse dem til juice.
Æbler presses til juice i Forundringens Have
Og så præsenteres årets høstkunstværk, der fremstilles af årstidens frugt og grønt.
Årets høstkunstværk
Der var også mulighed for at bage snobrød, smage urtesuppe og pandekager og klappe både hunde, kaniner og katte. Og lad os så lige slutte igen i den alternative ende med et spørgsmål: Hvorfor sætter man 20 kalkenglefigurer op på et hjørne af en bygning?
Kalkengle på en husgavl
Vi tager gladeligt imod gode forklaringer.
Relaterede indlæg
-
Fotos af Andreas Exner
I dag har jeg taget billeder af byens lokale guldsmed, Andreas Exner. Billederne skal bruges i en reklamefolder, der er under udarbejdelse. Jeg mødte Andreas i hans værksted kort tid før han var på vej hjem for at holde weekend. Jeg præsenterede mig og vi gik i gang med at knipse med kameraet.
Borgmesterkæde for Jammerbugt Kommune. Fremstillet af Andreas Exner. Billedet er lånt fra AndreasExner.dk
Andreas Exner er uddannet i Kås, hvor min mors familie har boet og levet i mange år. Vi kom til at snakke, og det viste sig, at han stadig har værktøj i værkstedet, der er fremstillet af min morfar, der i mange år var smed i Kås. Hvor er verden dog lille.
En ring, "Fjeld", fremstillet af Andreas Exner. Billedet er lånt fra AndreasExner.dk
Jeg var imponeret over Andreas’ arbejder og vil da gerne vise et par stykker af dem her på siden. Kig forbi Ringkøbing og besøg Smykkeværkstedet, hvor Andreas Exner arbejder.
Relaterede indlæg
-
Visuel trylleri: Stream of Books
Jeg fandt lige det her stykke kunst, som jeg må dele med alle jer, der kan lide bøger: Stream of Books
Relaterede indlæg
-
Spot 2009 – en kort opsummering
Fredag og lørdag på Spot 2009 gik i et forrygende tempo. Vi hørte en masse musik, så en masse kunstnere, snakkede med en del venner, drak et par øl, havde nogle gode koncertoplevelser, havde et par dårlige koncertoplevelser, mødte nye bekendtskaber (jeg taler om dig, Niels “ JazzNyt” Overgård), og sluttede lørdag aften af med tre dejlige koncerter på Singer/songwriterscenen. Det var Jarle Bernhoft, N*Grandjean og Baskery, som endte med at toppe Spot 2009 helt af for os.
Søndag tog vi hjemad mod Ringkøbing igen og slappede helt af med en videofilm, en lur i sofaen og tunsalat til aftensmad. Tak for i år, Spot!
PS: Måske kommer der mere om Spot 2009, når vi lige får samlet alle indtrykkene.
Relaterede indlæg
-
Påskeudstillinger i Region Nord
I går og i dag har vi besøgt mine forældre v/ Brønderslev. De tog os med på en af de utallige påskeudstillinger, der er i Region Nord hvert år. Vi kørte en tur til Manna for at se udstillingen i Herregårds-Galleriet Gammel Hammelmose.
Malene på trappen udenfor hoveddøren på Gl. Hammelmose
Vi undlod at tage billeder inde i galleriet men vil lige vise jer enkelte motiver fra herregården. Jette & Per Gantzhorn har kun galleri i herregårdens gemakker i tre uger hvert forår. Det betyder, at de tømmer deres egne stuer, ordner væggene, inviterer kunstnerne indenfor – som så hamrer søm og deslige i væggen – for derefter at holde kunstudstilling i tre uger. Derefter henter kunstnerne (og eventuelle købere) så kunstværkerne før vægge og gulve igen får en overhaling og møblerne hentes frem fra lofte, kamre og andre gemmesteder. Derefter går der ca. 9 måneder inden det hele starter igen.
Bent Jessens eftertænksomme stenskulpturer glor os i møde ved herregårdens hoveddør. Det er ham her, Malene kigger på på det ovenstående billede.
Sådan har det nu været i 12 år. I stueetagen ved pengekassen og som velkomst sidder Jette Gantzhorn og tager hjerteligt imod gallerigæsterne og fortæller dem, hvilke kunstnere der i dag er til stede. I den nyrestaurerede fange- og vinkælder underholder Per Gantzhorn med historier om indretning, restaurering og smagsprøver på årets kunstvin. Vinen har en unik etiket, der er designet af een af årets kunstnere, så hvert år kan man få en unik oplevelse med sig hjem.
Vi blev imponeret af Hans Christian Thomsens spraglede og livlige billeder, men kan desværre ikke vise nogen frem. Han er fra Silkeborg og har udstillet flere gange i både ind- og udland kunne vi erfare, så måske er det ikke sidste gang, vi har set noget af ham.
Lad mig lige slutte af med en lille detalje, som er kendetegnende for udstillingen på Gl. Hammelmose: en håndfuld kugler i forskellige størrelser, der svømmede rundt i springvandet. Det er sådan en detalje, der frister os til at komme igen næste år for at se, hvad Per og Jette Gantzhorn har fundet på til 2010.
Metalkuglerne svømmede rundt i springvandet uden for Gl. Hammelmoses hoveddør.
Hvis du er et sted i Region Nord i påskedagene, så tag chancen og besøg en påskeudstilling. Ifølge Nordjyske er der mere end 100 udstilligner i påskedagene. Det vil sige, at der er stor sandsynlighed for, at der er noget for enhver smag.
Relaterede indlæg
-
Prætentiøs tekst om kunst
Det her blogindlæg handler om formidling og kunst. Og om formidling af kunst. Og om formidlingens kunst. Er der noget værre end at læse en tekst, der virker fuldstændig som sort snak? Eller lytte til en oplæsning af en tekst, der slet ikke giver nogen mening.
Og selv om man forsøger at læse teksten igen og igen og igen, så virker det stadig lige meget som sort snak. Man begynder at tænke ved sig selv.
“Er det mig, der har misforstået et eller andet? Er jeg dum? Hvor svært kan det være at forstå? Er forfatteren autist? Er det overhovedet meningen, at dette skal læses af andre?”
Malene havde en oplevelse i den retning med nedenstående tekst fra en folder om en kunstner i vores lokalområde. Jeg har indtalt den for jer. Så kan I jo se, om det er forståeligt.
Uddrag fra “Livstydning – sprog og myte” fra 1993 (Ogg Vorbis, 741kb)
Og her kommer så aftenens 500.000-kroners spørgsmål: Bliver forståelsen af teksten bedre, hvis man spiller den baglæns? Døm selv!
Uddrag fra “Livstydning – sprog og myte” fra 1993. Spillet baglæns. (Ogg Vorbis, 725kb)
Vi modtager gerne kommentarer om tekstens forståelighed i kommentarerne.
Forbrugeroplysning: Ogg Vorbis-filer kan spilles med bl.a. følgende medieafspillere: SqueezeCenter, foobar2000, Winamp, FreeAmp, Windows Media Player med en plugin, VLC Media Player, XMMS, xine, iTunes med en Quicktime-komponent, og mange flere afspillere.
Relaterede indlæg
-
Webgalleri
Opdatering: Galleriet er lukket.
Jeg mødte Eva Juhl for et par uger siden. En passioneret fritidskunstner, som gerne vil gøre kunsten til sit levebrød. For at flere kan få glæde af hendes malerier, tog jeg ud til en privat udstilling for at tage billeder af hendes malerier, så de kan vises for et større publikum. Tag godt imod hendes malerier, når jeg hermed erklærer HoeyerKolds online Galleri for åben!
Se resten af galleriet på siden: Maleriudstilling: Eva Juhl, i menuen i højre side.
Relaterede indlæg
-
En kulturel weekend for to – del 2
Forrige del af den kulturelle beretning om den forgangne weekend kan du læse her. Den handlede om en lavkulturel begivenhed. Nu kommer turen til beretningen om den højkulturelle rundtur i Mariko Moris kunstneriske univers på AROS.
Mariko Mori er en kvindelig, japansk kunstner, der laver højteknologiske og interaktive kunstværker, som aktivt kan inddrage brugeren i den kunstneriske oplevelse. Og det passer lige til en it-nørd som undertegnede, der oven i købet fra tid til anden bekymrer sig om æstetik, brugeroplevelsen og ikke mindst brugerinddragelse. Jeg havde en dejlig dag i selskab med den kreative japaners værker.
Kunstværkerne er en blanding af fortidige, nutidige og fremtidige elementer og har stærke træk fra buddhisme, som Mariko Mori dyrker. Det mest kendte og mest markante af hendes værker er den store Wave UFO, der bogstaveligt inddrager beskueren. For at blive en del af værket, skal man allerførst iklædes et sæt elektroder, der kan aflæse hjernens arbejde. Derefter bliver op til tre beskuere ledt ind i den store UFO og placeret i tre (ret ubekvemme) sæder. Hver beskuer – eller passager, som hjælperne yndede at kalde os – bliver nu koblet til UFO’en. Via elektroderne i panden bliver hjernebølgerne nu sendt til og fortolket af en computer, som fremviser fortolkningen på en skærm inde i UFO’en. Hele turen i UFO’en tager 7 minutter, hvoraf de første 3 minutter er den interaktive del, hvor brugeren får mulighed for at opleve visualiseringen af sine egne og de andre passagerers hjernebølger. De sidste 4 minutter er en optaget sekvens, hvor passagererne får lov at se, hvordan det ser ud, hvis alle tre passagerers hjernebølger skulle fungere helt unisont. AROS skriver selv:
Den buddhistiske grundtanke, at alle former for liv i universet er forbundet med hinanden, finder her et stærkt og tidssvarende udtryk
.Det hele lyder meget teknisk, så derfor har jeg vedlagt et link til AROS’ egen beskrivelse af udstillingen, så du kan læse mere om den. Min personlige vurdering af kunstværket er dog, at teknikken er godt gemt væk og tilbage er derfor en overvejende kunstnerisk og indsigtsfuld oplevelse. Jeg fandt det umådeligt fascinerende at se mine egne hjernebølger fortolket på en skærm. Det er interessant at tænke på, at hver eneste gang vi drejer hovedet, kigger på en ting, bevæger en fod, blinker med øjnene eller vipper med en finger, så kan det aflæses og vises på en skærm i flotte farver og i levende animation. Det giver et helt andet værktøj til at slappe af og koncentrere sig om mindst muligt. Det der på godt dansk hedder meditation.
Det skal imidlertid gå stærkt, hvis jeg skal nå at lære at meditere med hjælp fra Wave UFO – og her er jeg glad for at vi har årskort til AROS – da udstillingen er forbi i slutningen af januar. Men UFO’en er ikke det eneste interessante på udstillingen: lysende cirkler af stenlignende lamper, lamper der er forbundet til supercomputere og neutrondetektorer i Japan og mange andre højteknologiske kunstværker.
Og det hele var garneret med små lydklip af Mariko Mori, der fortæller om ideen bag kunstværkerne. Det skete via små retningsbestemte højttalere, som blev aktiveret, når lytteren stillede sig i bestemte zoner, der var markeret med tape på gulvet. Det betød, at man som tilskuer fik en mulighed for at blive ført ind i kunstnerens tankerække og derigennem danne sig et grundlag for at forstå kunstværket. Som dansk tilskuer til japanske og buddhistisk inspirerede kunstværker var disse beretninger interessante af (mindst) to årsager: både fordi det kan være svært nok at afkode et stykke kunst og gennemskue kunstnerens intentioner, men også fordi det bliver dobbelt svært at afkode et asiatisk kunstværk med en europæisk kunsthistorisk baggrund. Det er to vidt forskellige samfund og virkeligheder, vi bevæger os i.
De små lydstumper, hvor Mariko Mori fortæller om sine værker, er blevet til i samarbejde med Innovation Lab. Og jeg tænker, at Innovation Lab her har formået at gøre den lærerige museumstur lidt lettere tilgængelig end hvis man skal slæbe et teknisk apparat med i hånden for at fortælle om hvert enkelt billede. Her bestemmer beskueren selv, hvornår han eller hun ønsker informationen.
Jeg kan kun anbefale, at man tager sig tid til at tage en tur på AROS for at nyde udstillingen af Mariko Moris værker – men skynd dig, for udstillingen er ovre igen i slutningen af januar. Men det burde naturligvis også give masser af mulighed for at tage en tur på AROS for blandt andet at opleve sine egne hjernebølger, kramme en alien og se lysende sten.
Se, det var Århus fra en helt anden kulturel vinkel – og så indenfor samme weekend og ikke over 200 meter fra det sted, hvor vi et par dage forinden havde en lavkulturel oplevelse. Musikhusets nye Rytmiske Sal.
Relaterede indlæg
-
Årskortet til ARoS er indviet nu
I dag tog vi bybussen ind til Magasin og byttede den allersidste gave, der skulle byttes og gik derefter til ARoS for at veksle vores gavekort til et årskort. Det var nemlig meningen, at vi ville se Bjørn Nørgaards udstillede kartoner til Dronningens gobeliner.
Udstillingen stopper d. 9. september, så det var ved at være sidste chance for os, da vi har planer for de næste par weekender. Det samme gør udstillingen af landskabsmaler Janus la Cours malerier – og det endte derfor med, at vi brugte 2-3 timer derinde i selskab med Nørgaards skitser, notater, tegninger, kalker og farveprøver og la Cours utrolige, næsten fotorealistiske Djurslandskaber. En dejlig måde at bruge en lørdag eftermiddag på. Det årskort skal nok tjene sig selv ind!
Relaterede indlæg
Nye kommentarer