Tag-arkiv: Malene

Weekend med ild og sværdkamp

Denne wee­kend har stået i de pri­mi­tive ople­vel­sers tegn. Fre­dag aften drog vi afsted på vores før­ste lejr med Klan Waingunga. Det var Male­nes før­ste ople­velse med en spej­der­lejr. Hun kla­rede den med bra­vour. Jeg er så stolt af hende!

Jeg har jo været spej­der og med­lem af KFUM-Spejderne i Dan­mark i næsten 20 år, men var sta­dig spændt på at tage afsted på lejr sam­men med Klan Waingunga for før­ste gang. Det er trods alt kun 2. gang vi mødes og det var der­for spæn­dende at til­bringe et døgns tid i hin­an­dens selskab.

Som man kan se på bil­le­derne her­over, så morede vi os og til­bragte en masse tid omkring bålet med at lære hin­an­den at kende, lave mad over bål, snakke gamle spej­der­hi­sto­rier, dis­ku­tere kla­nens frem­tid og stra­te­gien for at få flere med­lem­mer. Hvis du er inter­es­se­ret i at lave spej­der­ar­bejde på “de voks­nes” præ­mis­ser i Vestjyl­land, så kan du kon­takte os på Face­book, sende en mail til kontakt@ulrikkold.dk eller lægge en kom­men­tar her på blog­gen, så ven­der vi til­bage til dig hur­tigst muligt.

Vi kom hjem fra klan­lej­r­tur alle­rede igen lør­dag efter­mid­dag og brugte derpå resten af lør­da­gen på at ind­hente det energi– og søvnun­der­skud, der var opstået efter før­ste uge på arbejde og en lejrtur.

Søn­dag tog vi til vikin­ge­mar­ked i Bork Vikin­ge­havn for at få en ople­velse af, hvor­dan livet var for mere end 1.000 år siden i Danmark.

Vi kom omkring kl. 12:00, hvor den før­ste omgang Kamp var annon­ce­ret. Vi nåede at tage en del bil­le­der af de kæm­pende kri­gere, der ivrigt opild­nede til­sku­erne til at råbe og huje med. Det fore­gik på dansk, tysk og engelsk, så alle mar­keds­gæ­ster havde en mulig­hed for at for­stå, hvad der foregik.

Der­ef­ter gik vi en tur blandt mar­ked­stel­tene og kig­gede på vikin­ge­smyk­ker, –sværd, skjolde, naturind­far­vet garn, flad­brød, mjød og meget mere.

Desværre begyndte det at regne midt under opto­get, der bragte en ny figur af Frej til viet (et hel­ligt offer­sted) i Bork Vikin­ge­havn, så vi valgte at tage hjem lidt før det ellers var pla­nen. Vi havde (opti­misk nok) ikke taget noget regntøj eller andet over­tøj med, så vi fortrak fra ste­det og blev enige med os selv om, at næste år tager vi regntøj med.

Et år ældre… dog uden Michael Jacobsen

Vej­ret er fan­ta­stisk og det kan KUN skyl­des, at jeg har fød­sels­dag i dag :-) Jeg siger tak for de mange hils­ner ind­til videre — for jeg sat­ser da på flere:-) Dagen er ikke ovre endnu.

Jeg kører til Skjern og fejrer dagen med Ulriks arbejde, det havde de da ikke behø­vet (eller også faldt deres som­mer­fest bare på samme dag).

I aften er det også 17 år siden, at det dan­ske fod­bold­lands­hold blev europamestre!

I dag er dog også dagen, hvor ver­den går med sør­ge­bind… R.I.P Jacko.

Vi har sejlet på Ringkøbing Fjord

I dag har bragt en stor ople­velse til os. Vi har prø­vet at sejle på Ring­kø­bing Fjord.

I dag var der “tema­dag” i Ring­kø­bing og temaet var “Til lands, til vands og i luf­ten”. Med sådan et tema kan man jo til­lade sig hvad som helst, så det var lige præ­cis, hvad der gik for sig. På tor­vet star­tede Ring­kø­bing Big Band som­mer­sæ­so­nen med en flot kon­cert mens hjem­me­vær­net stolt viste deres halvau­to­ma­ti­ske rif­ler med kik­kert­sigte og andet grej frem.

Vi valgte nu at gå efter en ople­velse til vands og stil­lede os der­for op i kø til en sejl­tur. Efter en smule ven­te­tid fik vi en red­nings­vest på, og så gik turen ellers ud i fjor­den i en speedbåd.

Sådan ser det ud, når to kon­tor­mus får vind i håret.

Vi får vind i håret på spidsen af en speedbåd
Vi får vind i håret på spid­sen af en speedbåd
Malene med et smørret smil og vind i håret
Malene med et smør­ret smil og vind i håret

Og vi var ikke de ene­ste, der nød det fan­ta­sti­ske pin­se­vejr på Ring­kø­bing Fjord.

Masser af trafik på Ringkøbing Fjord.
Mas­ser af tra­fik på Ring­kø­bing Fjord.
Vi var ikke de eneste, der nød det gode vejr til søs.
Vi var ikke de ene­ste, der nød det gode vejr til søs.
Der var også sejlbåde på fjorden.
Der var også sejl­både på fjorden.

Bemærk i øvrigt, at det er byens trom­mende ung­dom, der også sej­ler. Her et bil­lede fra ‘Musik i byens gader 2009′.

Musiker og sejler - det er en sorgløs ungdom i Ringkøbing.
Musi­ker og sej­ler — det er en sorg­løs ung­dom i Ringkøbing.

Malene siger, at vi er nødt til at have en båd, når vi bor helt ude ved fjor­den. Så er det godt, at der lige er givet los for SP-opsparingerne. Hvor er mine spendérbukser?

En oplevelsesrig weekend

Århus Festuge 2008 fandt sted i den for­gangne uge, men vi havde ikke tid til at del­tage før i går lør­dag. Det er måske meget for­stå­e­ligt, når vi nu har adresse i Ring­kø­bing, men vi mente alli­ge­vel, at det kunne være inter­es­sant at mødes med ven­ner og få en kul­tu­rel oplevelse.

Vi havde under­søgt sagerne og beslut­tet os for at over­være eller del­tage i 4–5 for­skel­lige akti­vi­te­ter. Den før­ste akti­vi­tet var den jom­fru­e­lige Dansk Lom­me­film Festi­val 2008, der fandt sted i Stu­die 1 i Film­byen i Århus. Det er før­ste gang, der bli­ver afholdt lom­me­film­festi­val i Danmark.

Vi tro­ede, at vi blot skulle over­være de film, der var ble­vet ind­le­ve­ret til kon­kur­ren­cen om 10.000 gode, dan­ske kro­ner og der­ef­ter se en glad instruk­tør gå der­fra. Men det viste sig at være et helt efter­mid­dag– og aftens­ar­ran­ge­ment, der først slut­tede, da Prins Nitram (myspace.com/prinsnitram) slut­tede sin optræ­den kl. 22:00.

Festi­va­len bød også på inter­view med Heide Schür­meier fra Inter­film i Ber­lin, ori­en­te­ring om en kom­mende (novem­ber!) dansk mobil­festi­val Dogma Mobile, inter­view med det hol­land­ske pro­jekt Mobile­vi­deo­net, inter­view med den fran­ske Pocket Film Festi­vals og ikke mindst dan­ske Mar­tin Strange Han­sen, der laver film til mobil­te­le­fo­nen for DR.

Festi­va­lens kli­maks var natur­lig­vis frem­vis­nin­gen af de 5 bed­ste film fra årets kon­kur­rence med temaet “Øje­blik­ket” med en kon­tant­præ­mie til 1.pladsen. Pri­sen gik til fil­men “Et far­ligt øje­blik”, der er en fint for­talt lille thril­ler om en pige, der får sin fod fast i skin­nerne ved en jer­n­ba­ne­over­kør­sel. Slut­nin­gen må du selv se.

Prins Nitram fortje­ner næsten en hel blog for sig selv: man­den optræ­der sam­men med sig selv på video. Det skal ses for helt at for­stå det. Han spil­ler alle instru­men­ter selv og alt i alt må man beun­dre man­den for hans kre­a­tive udfoldelser.

Nå, lør­dag aften var ved at være ovre for vores ved­kom­mende — stik imod vores for­vent­ning havde vi ikke over­væ­ret andet end lom­me­film­festi­va­len. Til gen­gæld var det så god og ander­le­des en ople­velse, at vi godt kan leve med det.

En rådyrhan i Marselisborg Dyrehave tager sig en slapper
En rådyr­han i Mar­se­lis­borg Dyre­have tager sig en slapper

Søn­dag lige over mid­dag kørte vi en tur i Mar­se­lis­borg Dyre­have. Vi så og rørte ved rådy­rene — både de unge og de gamle, der var lige begej­strede for de æbler, som de rare dyre­ha­ve­gæ­ster havde taget med. Vej­ret var dej­ligt sol­rigt og luf­ten let kølig.

En rådyrhun spiser græs lige for næsen af os i Marselisborg Dyrehave.
En rådyr­hun spi­ser græs lige for næsen af os i Mar­se­lis­borg Dyrehave.

Der var mas­ser af gæster i haven — der­i­blandt en lille dreng og resten af hans fami­lie. På vej tværs over et stort, grønt område bli­ver den lille dreng efter­ladt bag­ude, da han bli­ver opta­get af noget i græs­set. Han buk­ker sig ned og sam­ler det op for der­ef­ter at putte det i mun­den. Det tager ham ikke mange halve sekun­der at gen­nem­skue, at den lille slik­lig­nende klump ikke er slik. Og det tager ikke Malene mange sekun­der at hen­lede mode­rens opmærk­som­hed på den lille purk, der nu har et ansigts­ud­tryk, der mest af alt lig­ner en citron. Alt imens hun selv stors­mi­ler over den slags små erfa­rin­ger, som kun livet i natu­ren kan give.

Malene griner af en lille dreng, der lige har puttet en rådyrlort i munden.
Malene gri­ner af en lille dreng, der lige har put­tet en rådyrl­ort i munden.

Hans moder får truk­ket den opblødte rådyr­pølle ud af mun­den på dren­gen og tør­ret ham om mun­den. Vi sid­der bare til­bage med to smør­rede smil.

Nå, efter den slags kuli­na­ri­ske ople­vel­ser væl­ger vi at køre ud til Mar­se­lis­borg Lystbå­de­havn for at gå en tur ved van­det. Dej­ligt for­fri­skende. Oven i købet har Århus Kom­mune opstil­let en træ­nings­pavil­lon af samme art, som de tre, der snart skal stil­les op i Ring­kø­bing. Vi prø­vede dem kort af og kan sige god for kom­mu­nens (Ringkøbing-Skjern!) beslutning.

Sidst men ikke mindst havde vi bestilt bord på Soya, en sushi-restaurant i Jæger­gaards­gade i Århus, der i øvrigt ikke er vilde med at skilte med deres tele­fon­num­mer. I skri­vende stund er num­me­ret 86 18 43 88. Se, det var en lille forbrugeroplysning.

Men før vi fik en gan­ske udmær­ket omgang sushi på Soya, gik vi en tur omkring Café Stif­ten og fik en kop chai latte og et stykke gulero­d­skage. Stik imod vores ker­nes­unde løfte — men nu skal man jo ikke være asketisk.

Vi gik også omkring Råd­hus­par­ken og videre til Musik­hu­set, hvor Innova­tion Lab, Lego og flere andre havde opstil­let en mængde digi­talt lege­tøj, som legebørn kunne få lov at mun­tre sig med. Unge som gamle, natur­lig­vis. Der­for fik vi blandt andet lov til at lege med robot­ten Pleo — en lille dinosaur, der efter­si­gende skulle udvikle sin egen per­son­lig­hed gen­nem inter­ak­tion med sine omgi­vel­ser. Vi optog et lille videoklip, som mulig­vis vil blive uplo­a­det på et senere tidspunkt.

Det var en læn­gere smøre, men det blev også til en wee­kend, der var langt mere rig på ople­vel­ser, end vi reg­nede med, da vi kørte fra Ring­kø­bing lør­dag lige før middag.

Og så har jeg slet ikke skre­vet om gra­hams­brø­det efter opskrift fra Aurion, der smagte fan­ta­stisk. Eller hvor­dan min udle­jer i Tilst er ved at lægge nye fli­ser i ind­kør­sel og have. Eller om alt det, vi ikke nåede at opleve til festu­gen, som vi havde håbet på. Eller…

Jeg håber, at du har haft mindst lige så god en wee­kend. I mor­gen star­ter der en ny uge med lige så mange muligheder.

Tillykke til mig!

Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig­Til­lykke til mig!!!!!!!!!!!!

Dannebrog

Jeg bli­ver sørme 33 år i dag! Hvor er tiden ble­vet af??

1 måned som ægtepar

For 1 måned siden var vej­ret fan­ta­stisk smukt og æblerne var klar til at blive spist lige fra træet. Det er i dag også en måned siden vi blev gift og der­med blev Ulrik og Malene Høyer Kold. Dagene er gået utro­ligt hur­tigt siden da — eksem­pel­vis prø­ver vi sta­dig at finde plads til alle vores gaver. Og mens jeg sid­der og skri­ver ind­læg, er Malene i gang med at skære papir til, så vi kan få sendt tak­ke­kort ud. Det er vel ikke for sent at vente en måneds tid med dem?

I øvrigt er du sta­dig vel­kom­men til at sende os dine bil­le­der fra bryl­lup­pet d. 18. august. Vi har netop mod­ta­get en hel masse fra Tho­mas Ledet. Dem bli­ver det mulig­vis også muligt at se mere til på 23.

Så er hun taget afsted

…og næste gang, jeg ser hende, er hun pyn­tet og klar til at blive gift. Om 2½ time er hun Malene Høyer Kold i stort bryl­lups­skrud og røde, tåre­fyldte øjne. Mine som­mer­fugle i maven er så småt ved at ind­finde sig.

I går sendte min bror Heine en SMS:

Hej bro­der… Hva så? Er man ved at kunne mærke sommerfuglene?

Hvor­til jeg på det tids­punkt kunne svare, at det havde plan­læg­nin­gen slet ikke lev­net tid til endnu. Men nu er som­mer­fug­lene ved at være her. Jeg er så spændt på at se hende skride op af kir­ke­gul­vet i hvidt — smuk som aldrig før.

Her­hjemme er der styr på alle for­be­re­del­ser — alt kører på skin­ner. Nu mang­ler vi bare, at solen duk­ker frem bag byge­sky­erne, at græs­plæ­nen tør­rer i et par timer inden gæsterne kom­mer, at Malene og jeg højlydt siger “Ja” på det rig­tige tids­punkt og gæsterne kom­mer igen­nem Lim­fjord­s­tun­nel­len i tide.

Jeg glæ­der mig til en rig­tig god dag!

Er du troende?

På lør­dag skal vi mødes med præ­sten, så vi kan få styr på den kir­ke­lige hand­ling, hvilke sal­mer der skal syn­ges og hvad præ­sten skal sige i sin tale til os.

Vil præ­sten mon spørge os om, hvor­vidt vi er kristne? Vi er lige så tro­ende som den gen­nem­snit­lige dan­sker og går kun i kirke jule­af­ten samt ved de tra­di­tio­nelle fami­liære begi­ven­he­der: bar­nedåb, kon­fir­ma­tion, bryl­lup og begra­velse. Men kan man som næsten-ikke-troende til­lade sig at blive kir­ke­ligt viet?

Det mener vi jo hel­dig­vis godt, at man kan, for hos os opfat­ter vi i lige så høj grad kir­ken som et stykke af vores dan­ske kul­tur og ikke kun en del af vor reli­gi­øse bag­grund. Det bety­der, at vi i højere grad tager del i en kul­tu­rel end en kir­ke­lig og reli­giøs handling.

Jeg glæ­der mig meget til den kir­ke­lige hand­ling — selve høj­ti­de­lig­he­den ved den. Jeg vil gerne kunne sige to run­gende ja’er når præ­sten spørger:

Ligeså til­spør­ger jeg dig Aninguak Malene Høyer vil du have Ulrik Kold som hos dig står til din ægte­mand?” — JA!

Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i med­gang og mod­gang, i hvad lykke Gud den Almæg­tige vil til­skikke jer, som en ægte­hu­stru bør leve med sin ægte­mand ind­til døden skil­ler jer ad?” — JA!

Der bli­ver med garanti ikke et øje tørt. Hos mig.

38 minutters ventetid i bilen i Assentoft

Malene prø­vede sin næsten fær­dige bru­dekjole i Assen­toft i dag. Jeg var kørt med, da vi havde en aftale med min lil­le­bror Heine hos Jør­gen & Jør­gine i Aal­borg Stor­cen­ter senere på dagen, så jeg kunne prøve, betale og hente mit bryl­lup­støj. Og da vi trods alt for­sø­ger at over­holde enkelte tra­di­tio­ner, sad jeg i bilen mens Malene prø­vede kjo­len og fik lavet afta­ler om de sid­ste til­ret­nin­ger. Jeg ven­tede i 38 minut­ter i den ste­gende sol i en kog­hed Toy­ota Aven­sis midt i Kronjylland.

Omtrent lige så under­hol­dende som at se maling tørre, vil jeg tro, så jeg havde med­bragt Dan Browns gan­ske for­trin­lige roman Mor­de­risk Bed­rag (engelsk titel: Decep­tion Point), så jeg kunne få tiden til at gå med noget for­nuf­tigt. Jeg skub­bede bil­sæ­det helt til­bage, tog mine san­da­ler af, skru­ede lidt op for auto­mo­bilets cd-spiller, åbnede bogen og begra­vede mig i siderne og vupti! Så var der gået en halv time med at lytte til Stella Pola­ris’ før­ste opsam­ling Stella Pola­ris 2005 (som jeg netop har købt på Spot 07) og læse poli­tisk aktionro­man. Assen­toft er ikke så slem alli­ge­vel :-)

Og min kom­mende brud bli­ver så fan­ta­stisk smuk — siger hun. Jeg har jo ikke set noget af hen­des tøj endnu…