NordiCHI 2008 — tirsdag med konferencemiddag

Jeg er kom­met en smu­le bag­ud med at blog­ge om Nor­di­CHI 2008. Både på grund af strøm­pro­ble­mer med den bær­ba­re og på grund af sim­pel træt­hed. Sent i seng tirs­dag, ingen strøm om ons­da­gen og ikke mindst travlhed på både job og hjem gør, at det først er i dag, lør­dag, hvor jeg kan læne mig til­ba­ge og for­sø­ge at sam­le alle mine ind­tryk til noget for­nuf­tigt.

Jeg tror på, at den tan­ke­pro­ces, jeg går igen­nem for at skri­ve om Nor­di­CHI, kan hjæl­pe mig til at ska­be et over­blik, så jeg i langt høje­re grad kan over­skue, hvad jeg egent­lig har haft ud af Nor­di­CHI på et fag­ligt plan. På det per­son­li­ge plan har jeg mødt en del men­ne­sker, som jeg vil ven­de til­ba­ge til i beret­nin­gen fra ons­dag.

Nå, men lad mig nu ven­de til­ba­ge til tirs­da­gens ople­vel­ser. Tirs­dag mor­gen star­te­de med en key­no­te af Ger­hard Fis­cher, der tal­te om del­ta­gen­de kul­tu­rer. Alt­så en kul­tur, hvor vi ved fæl­les hjælp i høje­re grad kan nå målet ved hjælp af hin­an­dens sam­le­de evner. Hans forsk­ning (og key­no­te) hand­ler alt­så om at nå det niveau, hvor sum­men af dele­ne bli­ver stør­re end hel­he­den.

Helt kon­kret arbej­der han med to begre­ber: meta-design og soci­al cre­a­ti­vi­ty. Meta-design hand­ler om at ska­be design til desig­ne­re. Eller på dansk: at lave løs­nin­ger, der kan anven­des til at ska­be. Wikipe­dia eller Fli­ckr er gode eksemp­ler på, hvor­dan nogen har lavet en ram­me for at ska­be ny infor­ma­tion eller viden.

Man­ge vil væl­ge at kal­de det Web 2.0 — men Ger­hard anvend­te begre­bet par­ti­ci­pa­tory web. Det dæk­ker i mine øjne langt bed­re den udvik­ling, der er sket med for­ret­nings­mo­del­ler­ne der­u­de. Vi er gået fra at være for­bru­ge­re (consu­mers) af et web­s­i­te til også at være kre­a­tø­rer (pro­du­cers) — et begreb, han kald­te en pro-sumer. Jeg væl­ger den dan­ske over­sæt­tel­se krea-bru­ger. Det skul­le give den sam­me mening, men i ste­det skal vi dan­ske nok fin­de et helt andet begreb: Den ska­ben­de bru­ger eller den for­bru­gen­de kre­a­tør. Det er muli­ge bud.

Ger­hard sag­de man­ge inter­es­san­te ting i løbet en time, så hvis du skul­le have lyst til at læse hans sli­des, så kan de fin­des på Nor­di­CHI 2008-sitet.

Tirs­dag skul­le vise sig at byde på et meget vari­e­ret udbud af præ­sen­ta­tio­ner. I mine øjne, var dis­se de mest bemær­kel­ses­vær­di­ge:

  • Lär­mome­ter — A Mobi­le Noise Map­ping Appli­ca­tion. Et pro­jekt, der benyt­te­de bru­ger­nes mobil­te­le­fo­ner til at måle støj på loka­tio­ner rundt om i byli­vet for der­ef­ter at gøre dis­se data til­gæn­ge­li­ge via et Goog­le-kort. Det var bru­ger­sam­ar­bej­de med en meget fysisk fak­tor. Jeg fin­der det meget inter­es­sant at kob­le den vir­ke­li­ge ver­den med den digi­ta­le ver­den.
  • Gate Reviews and Usa­bi­li­ty. Et stu­die i, hvor­dan man kan anven­de eks­pert­vur­de­rin­ger af usa­bi­li­typro­ble­mer til at inklu­de­re usa­bi­li­ty i fase­re­views. Det her er direk­te prak­tisk anven­de­ligt og en let spi­se­lig form til at få mere usa­bi­li­ty i en udvik­lings­pro­ces.
  • Indu­stri­al Expe­ri­en­ce: Eva­lu­at­ing Novel Inte­r­a­ction Sty­les. To Teli­a­So­ne­ra-med­ar­bej­de­re har under­søgt, hvor­dan man kan bru­ge acce­lero­me­tre i  mobil­te­le­fo­ner til at lave spil, der min­der meget om Nin­ten­do Wii-spil.
  • Brin­ging the web to the shop floor. Her hav­de to sven­ske piger gjort sig erfa­rin­ger med at tage webs­hop­pen helt ned i den fysi­ske butik, så kun­der­ne kan kom­bi­ne­re den digi­ta­le med den fysi­ske shop­pingop­le­vel­se. De kan alt­så både føle på varen og shop­pe uden at skul­le stå i kø. Hvis Dan­ske Bank (eller andre ban­ker) skul­le ønske at udvi­de net­bank- og hæveau­to­mat­kon­cep­ter­ne, så kun­ne det vel være en gan­ske udmær­ket idé at have net­bank­funk­tio­na­li­tet nede i eller ved fili­a­ler­ne. Det kræ­ver natur­lig­vis en sik­ker­heds­løs­ning, der kan tage høj­de for det­te. Den kom­men­de nye offent­li­ge digi­ta­le sig­na­tur, der kan tages med, kun­ne imid­ler­tid godt være med til at gøre det­te stu­die til vir­ke­lig­hed.
  • Com­ba: Cust­o­mizing Hardwa­re as an appro­ach towards uni­ver­sal design. Manu­el Gros­smann hav­de desig­net en meget modu­lær mobil­te­le­fon, som han også frem­vi­ste i sin demo i pau­ser­ne. Han kald­te den Com­ba, da den hav­de form som en seks­kan­tet biku­be (på engelsk: comb). Den min­de­de mig meget om et andet mobilt pro­jekt, som jeg desvær­re ikke kan fin­de mere infor­ma­tion om nu. Her var ide­en også, at man kun­ne skil­le mobi­len ad i sepa­ra­te dele og selv sam­men­sæt­te de dele, var nød­ven­di­ge til en given situ­a­tion. Dvs. lade cif­fer-taster­ne lig­ge hjem­me, hvis man kun vil­le mod­ta­ge opkald. Eller sæt­te fle­re “skærm-modu­ler” sam­men, hvis man vil­le se og høre video sam­men med ven­ner­ne. Alt i alt meget inter­es­sant.
  • Sur­face inte­r­a­ction to sup­port col­la­bo­ra­ti­ve mul­ti­me­dia live per­for­man­ces. Sidst men ikke mindst hav­de Rikard Lin­dell et pro­jekt, der godt kun­ne sam­men­tæn­kes med Peter Ben­netts Beat­Bea­ring, som jeg så om man­da­gen. Ide­en, som han også demon­stre­re­de i pau­ser­ne, var at man ved hjælp af en tou­chscre­en kun­ne under­støt­te en fæl­les digi­tal optræ­den med musik (DJ’ing) og video (VJ’ing). Dej­ligt intu­i­tivt

Dagens sid­ste ses­sion var end­nu en key­no­te fra dan­ske Hotel Pro For­ma, der er en tea­ter­grup­pe, som

…for­ryk­ker tea­trets græn­ser til nye områ­der mel­lem kunst og ikke-kunst, tea­ter og ikke-tea­ter, mel­lem det fysi­ske og det meta­fy­si­ske udtryk. Fore­stil­lin­ger­ne befin­der sig et sted mel­lem kon­struk­tion og sans­ning, bevidst­hed og intu­i­tion, mel­lem kon­kret og abstrakt. Hotel Pro For­ma bevæ­ger sig på tværs af gen­rer inden for tea­ter, ope­ra, bil­led­kunst og kon­cert. Hver fore­stil­ling er en dob­belt isce­ne­sæt­tel­se: dels af rum, form og ind­hold, dels af tea­ter som begreb.

De var repræ­sen­te­ret ved deres visu­el­le kunst­ner Kir­sten Dehl­holm og arki­tekt Ralf Richardt Strø­bech, der har det kunst­ne­ri­ske ansvar for grup­pens fore­stil­lin­ger. De for­tal­te om, hvor­dan deres fore­stil­lin­ger ofte for­sø­ger at stræk­ke den tra­di­tio­nel­le anven­del­se af tek­no­lo­gi, så de ska­ber ople­vel­ser for til­sku­e­ren. Deres key­no­te bestod nu mest af fore­vis­ning af en ræk­ke videoklip fra tre fore­stil­lin­ger (Site See­ing Zoom, The­re­min og relief).

Det var en meget ander­le­des præ­sen­ta­tion, når vi nu var vant til viden­ska­be­li­ge for­kla­rin­ger, bevis­fø­rel­se og under­sø­gel­ser i lan­ge baner. Ikke desto min­dre var det inspi­re­ren­de at ople­ve deres nytæn­ken­de til­gang til tea­te­ro­p­le­vel­ser. Jeg spurg­te efter­føl­gen­de Kir­sten Dehl­holm, hvad der var deres bud­skab for den­ne key­no­te, og hun måt­te med ned­slå­et blik og en hoved­rysten erken­de, at det hav­de de haft meget svært ved at fin­de ud af selv. Det var meget opløf­ten­de for min ople­vel­se: det var rart at få bekræf­tet, at det ikke blot var for­di jeg ikke kun­ne se poin­ten med deres præ­sen­ta­tion.

Der­for vil jeg da ger­ne ret­te en ven­lig opfor­dring til alver­dens arran­gø­rer, der beder nogen om at være oplægs­hol­de­re: sørg for at de ved, hvem deres mål­grup­pe er!

Natur­lig­vis er det lige så meget oplægs­hol­ders opga­ve at fin­de ud af, hvem mål­grup­pen er, men jeg mener også, at det må være arran­gø­rens opga­ve at sik­re, at oplægs­hol­der har den infor­ma­tion. Kir­sten og Ralf for­tal­te mig, at de hav­de for­søgt at fin­de den infor­ma­tion på web­s­i­tet, men de var ikke ble­vet meget klo­ge­re.

Da dagens sid­ste key­no­te var fær­dig og jeg trå­d­te ud i den fri­ske skån­ske luft, beslut­te­de jeg mig for at gå hjem og få en lur, så jeg kun­ne være klar til afte­nens kon­fe­ren­ce­mid­dag, der skul­le fin­de sted i stu­den­ter­for­e­nin­gens loka­ler. Til trods for de gode inten­tio­ner, så end­te jeg med at bru­ge tiden til at skri­ve om man­da­gens ople­vel­ser og fik der­for ingen hvi­le.

Mid­da­gen om afte­nen var (efter min erfa­ring med stormid­da­ge) gan­ske vel­plan­lagt og gen­nem­ført. Den star­te­de dog lidt ned­tryk­ken­de, da der ikke var en vel­komstdrink. Jeg hør­te sure miner her og der, men tænk­te, at den sven­ske kul­tur jo ikke nød­ven­dig­vis byder på vel­komstdrinks.

Da vi sat­te os til bor­det var der kun eet ving­las (til en tre­ret­ters menu) og kun en lät­tøl pr. 4 mand. Det vak­te opsigt og lav­mælt for­ar­gel­se ved bor­de­ne. Der skul­le helt sik­kert mere alko­hol til for at til­freds­stil­le den inter­na­tio­na­le ska­re af tørsti­ge aka­de­mi­ke­re. Nå, for at gøre en lang histo­rie kort, så end­te det med, at der blev lagt pres på hove­d­ar­ran­gø­ren og kok­ken gav der­ef­ter los af både øl- og vin­la­ger. Hoved­ret­ten smag­te dej­ligt, øllet var gan­ske udmær­ket og vinen var lidt tynd og kede­lig. Til des­sert kom der en fabel­ag­tig cho­ko­la­de­ka­ge, der næsten smel­te­de for øjne­ne af os. Den blev ledsa­get af kaf­fe og te.

Afte­nens under­hold­ning bestod af et mid­delal­der­kor, der sang et bredt udvalg af viser om både druk og utro­skab. Gan­ske under­hol­den­de og infor­ma­tivt, da kor­le­de­ren for­tal­te om kostu­mer­ne, der var tids­sva­ren­de til san­ge­ne.

Da under­hold­ning og des­sert var over­stå­et, for­svandt gæster­ne enten hjem til deres sen­ge for at hvi­le ud til dagen efter — eller for at få en øl i det alt andet end pul­se­ren­de nat­te­liv i Lund. Jeg end­te på The Bis­hops Arms, hvor ølle­ne hav­de en rime­lig (svensk!) pris og sel­ska­bet var beha­ge­ligt. Ved mid­nat­s­tid luk­ke­de bar­ten­de­ren bik­sen og bad os gå hjem. Jeg gjor­de som anbe­fa­let og gik rask til gen­nem de stil­le gader. Hjem for at sove til næste mor­gen og være klar til kon­fe­ren­cens sid­se præ­sen­ta­tio­ner.

I mor­gen ven­der jeg til­ba­ge med sid­ste del af beret­nin­gen fra Nor­di­CHI 2008.