Forrige del af den kulturelle beretning om den forgangne weekend kan du læse her. Den handlede om en lavkulturel begivenhed. Nu kommer turen til beretningen om den højkulturelle rundtur i Mariko Moris kunstneriske univers på AROS.
Mariko Mori er en kvindelig, japansk kunstner, der laver højteknologiske og interaktive kunstværker, som aktivt kan inddrage brugeren i den kunstneriske oplevelse. Og det passer lige til en it-nørd som undertegnede, der oven i købet fra tid til anden bekymrer sig om æstetik, brugeroplevelsen og ikke mindst brugerinddragelse. Jeg havde en dejlig dag i selskab med den kreative japaners værker.
Kunstværkerne er en blanding af fortidige, nutidige og fremtidige elementer og har stærke træk fra buddhisme, som Mariko Mori dyrker. Det mest kendte og mest markante af hendes værker er den store Wave UFO, der bogstaveligt inddrager beskueren. For at blive en del af værket, skal man allerførst iklædes et sæt elektroder, der kan aflæse hjernens arbejde. Derefter bliver op til tre beskuere ledt ind i den store UFO og placeret i tre (ret ubekvemme) sæder. Hver beskuer — eller passager, som hjælperne yndede at kalde os — bliver nu koblet til UFO’en. Via elektroderne i panden bliver hjernebølgerne nu sendt til og fortolket af en computer, som fremviser fortolkningen på en skærm inde i UFO’en. Hele turen i UFO’en tager 7 minutter, hvoraf de første 3 minutter er den interaktive del, hvor brugeren får mulighed for at opleve visualiseringen af sine egne og de andre passagerers hjernebølger. De sidste 4 minutter er en optaget sekvens, hvor passagererne får lov at se, hvordan det ser ud, hvis alle tre passagerers hjernebølger skulle fungere helt unisont. AROS skriver selv: Den buddhistiske grundtanke, at alle former for liv i universet er forbundet med hinanden, finder her et stærkt og tidssvarende udtryk
.
Det hele lyder meget teknisk, så derfor har jeg vedlagt et link til AROS’ egen beskrivelse af udstillingen, så du kan læse mere om den. Min personlige vurdering af kunstværket er dog, at teknikken er godt gemt væk og tilbage er derfor en overvejende kunstnerisk og indsigtsfuld oplevelse. Jeg fandt det umådeligt fascinerende at se mine egne hjernebølger fortolket på en skærm. Det er interessant at tænke på, at hver eneste gang vi drejer hovedet, kigger på en ting, bevæger en fod, blinker med øjnene eller vipper med en finger, så kan det aflæses og vises på en skærm i flotte farver og i levende animation. Det giver et helt andet værktøj til at slappe af og koncentrere sig om mindst muligt. Det der på godt dansk hedder meditation.
Det skal imidlertid gå stærkt, hvis jeg skal nå at lære at meditere med hjælp fra Wave UFO — og her er jeg glad for at vi har årskort til AROS — da udstillingen er forbi i slutningen af januar. Men UFO’en er ikke det eneste interessante på udstillingen: lysende cirkler af stenlignende lamper, lamper der er forbundet til supercomputere og neutrondetektorer i Japan og mange andre højteknologiske kunstværker.
Og det hele var garneret med små lydklip af Mariko Mori, der fortæller om ideen bag kunstværkerne. Det skete via små retningsbestemte højttalere, som blev aktiveret, når lytteren stillede sig i bestemte zoner, der var markeret med tape på gulvet. Det betød, at man som tilskuer fik en mulighed for at blive ført ind i kunstnerens tankerække og derigennem danne sig et grundlag for at forstå kunstværket. Som dansk tilskuer til japanske og buddhistisk inspirerede kunstværker var disse beretninger interessante af (mindst) to årsager: både fordi det kan være svært nok at afkode et stykke kunst og gennemskue kunstnerens intentioner, men også fordi det bliver dobbelt svært at afkode et asiatisk kunstværk med en europæisk kunsthistorisk baggrund. Det er to vidt forskellige samfund og virkeligheder, vi bevæger os i.
De små lydstumper, hvor Mariko Mori fortæller om sine værker, er blevet til i samarbejde med Innovation Lab. Og jeg tænker, at Innovation Lab her har formået at gøre den lærerige museumstur lidt lettere tilgængelig end hvis man skal slæbe et teknisk apparat med i hånden for at fortælle om hvert enkelt billede. Her bestemmer beskueren selv, hvornår han eller hun ønsker informationen.
Jeg kan kun anbefale, at man tager sig tid til at tage en tur på AROS for at nyde udstillingen af Mariko Moris værker — men skynd dig, for udstillingen er ovre igen i slutningen af januar. Men det burde naturligvis også give masser af mulighed for at tage en tur på AROS for blandt andet at opleve sine egne hjernebølger, kramme en alien og se lysende sten.
Se, det var Århus fra en helt anden kulturel vinkel — og så indenfor samme weekend og ikke over 200 meter fra det sted, hvor vi et par dage forinden havde en lavkulturel oplevelse. Musikhusets nye Rytmiske Sal.
